1 www.silkeborgkommune.dk Fuglene i den kommunale § 3-administration Eksempler på relevante arter og biotoper, datasøgning i DOFbasen. Peter Lange, Silkeborg.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fugle og konsekvensvurderinger
Advertisements

OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
Fugle som indikatorer for biodiversiteten i de danske naturtyper
Den succesfulde luskers grundregler I
Faglige rammer for bevaringsmålsætninger for fugle på Fuglebeskyttelsesdirektivet Stefan Pihl DMU.
Sejlads på vandløb og søer Regelgrundlag
Formål og strategi for overvågning af arter
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde
Vand- & Natura 2000-planlægningen v/Niels Riis & Thomas Vikstrøm, DOF
Europæisk samarbejde om fugleovervågning DOF’s årsmøde 2012 Nymindegab, 24. marts 2012 Henning Heldbjerg.
Nyt om Caretakerprojektets videreførelse som et netværk samt om Atlas III – hvor står vi nu Nyt om Caretakerprojektets videreførelse som et netværk samt.
Fuglene i Landdistrikt programmet
CARETAKERPROJEKTETS & DATSY ’S ”FASE II” Udkast til projektbeskrivelse, marts 2007.
Studieretningsprojekt
Strandskade Kendetegn: Forveksling:
Biodiversitet i de kommunale skov
1 Naturbørnehavens græsserlaug. 2 Hvad er et kogræsserlaug.
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Båndgrundling (pseudorasbora parva) Foto: Henrik Carl, SNM.
AARHUS UNIVERSITET KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET 15. APRIL KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET KEVIN K. CLAUSEN INSTITUT FOR BIOSCIENCE AARHUS.
Jagtloven 2kok1111a.
COWI PowerPoint design manual
Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI.
Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper
Sådan vedligeholdes grundkortets 4 faner Vil du ændre de kort, der vises via Skoleporten > Om skolen > Grundplaner, skal du blot ændre i disse filer: Grundplan_Oversigt.gif.
Kilde: DOFbasen Blåvand Fuglestation udarbejdet af Martin Søgaard Nielsen.
DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Overvågning af Habitat- og ansvarsarter DMU DK Bjarne Søgaard - DMU NOVANA.
- En delmængde af synopsis
EnviNa Naturårsmøde 2014 AARHUS UNIVERSITET DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen,
Præsentation til Naturpleje.net Netværkssamarbejde mellem 9 naturforeninger Biologisk Forening for Nordvestjylland (BFN) Danmarks Jægerforbund.
27 AUGUST 2014 FRA VVM-REDEGØRELSE TIL UDBUD 1 Fra VVM-redegørelse til udbud (og udførsel) MILJØVURDERINGSDAG’ AUGUST 2014, KØBENHAVN.
Punktopstilling Marker den ønskede tekst og vælg Forøg indrykning: For at fjerne punktmarkering vælg Formindsk indrykning: Skal en (gen-)registrering af.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Brug af GIS – sårbarhedvurdering Kvælstof.
Skovens dag- og natsommerfugle - Vigtige levestedsparametre med særligt fokus på rødlistede arter.
Skov- og Naturstyrelsen
Erfaringer fra Friluftsrådets projekt ”Brugerdrevne natur- og friluftsområder” Af Rikke Husum Konsulent i Friluftsrådet.
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
Principper for stationsvalg Hvad er en station - og hvordan udlægger vi den Jesper Bak DMU/TERI.
Regler om drift af naturarealer
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
Naturbeskyttelseslovens § 3 – naturplejeordninger mv.
1 Hvad kan kommunerne gøre for at motivere til miljø- og naturtiltag på jordbrugsbedrifter? ”Natur- og vildtpleje efter brakkens forsvinden – muligheder,
Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?
Miljømålsloven - planproces
EnviNa-møde den 4. september 2013: Fuglene i forvaltningen Fuglene i den daglige drift Forvaltning for engfugle v/ Specialkonsulent/biolog Annita Svendsen,
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Vi skal nu snakke lidt om:
1 Afdelingsbestyrelsens roller. ”… at være naturens vagthund og naturens førehund”
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Management og naturpleje (Kvæg)
Natur-og Vildtpleje.
NATURSYN HVAD ER NATUR? Afhænger af hvem man er Når man er Kurt Due Johansen er naturen: Alt hvad der omgiver os – land, hav, luft og dyr og planter i.
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
Naturhensyn ved oprensning af søer, regnvandsbassiner og vandløb Torsdag d. 19. november 2015 Peer K. Hansen, biolog Natur og Vandmiljø, Esbjerg Kommune.
Bæredygtig jagt og jagtetik. Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning Kapitel 1 Formål m.v. §1. Lovens formål er at sikre arts- og individrige.
Sædgåsen – en velkommen vintergæst?
Dialogmøde med Naturstyrelsen Nordsjælland
Dialogmøde med Naturstyrelsen Nordsjælland
Miljøportalen – de vigtigste registreringer
Management og naturpleje (Kvæg)
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
- En delmængde af synopsis
Natura 2000-områder Sammensat af :
Præsentationens transcript:

1 Fuglene i den kommunale § 3-administration Eksempler på relevante arter og biotoper, datasøgning i DOFbasen. Peter Lange, Silkeborg Kommune

2 Hvilke arter er relevante ? Hvor finder jeg oplysningerne ? Brug af DOFBasen Eksempler på fugle i forvaltningen

3 Arterne Rødlisten Bilag 1 arter (Fuglebeskyttelsesdirektivet) Andre relevante arter –lokalt sjældne ynglefugle

4 Rødlistede fuglearter i § 3 natur Svaleklire (VU) – (skovmoser)Svaleklire Sortstrubet Bynkefugl (NT) – (heder)Sortstrubet Bynkefugl Stor Tornskade (heder)Stor Tornskade Karmindompap (VU) – (overdrev)Karmindompap Engfugle (strandenge)

5 Bilag 1 – relevante alm. arter der forekommer i § 3 natur: Rørhøg (moser) Engsnarre (NT) – (enge) Isfugl (vandløb) Natravn (heder) Hedelærke (heder) Rødrygget Tornskade - (overdrev, enge, heder) Forekomst af bilag 1 arter uden for fuglebeskyttelsesområderne….?

6 Lokalt fåtallige ynglefugle (der ikke er rødlistede eller bilag 1 arter – kun arter relevant i § 3 natur) Eksempelvis: Gråstrubet Lappedykker, Rødben, Dobbeltbekkasin, Gul Vipstjert, Bynkefugl, Stenpikker, Græshoppesanger

7 Ansvarsarter Gullisten

8 Småbiotopernes fugleliv Små vandhuller, moser, enge, overdrev og heder 1240 småbiotoper besøgt fuglearter ynglede De hyppigste arter i småbiotoperne var Gråand, Grønbenet Rørhøne, Blishøne, Vibe, Engpiber, Nattergal, Bynkefugl, Kærsanger, Rørsanger og Rørspurv 7 fuglearter har hovedparten af deres danske forekomst i småbiotoperne (Lille Lappedykker, Gråstrubet Lappedykker, Knopsvane, Gravand, Gråand, Blishøne, Dobbeltbekkasin og Græshoppesanger) DOFT 103 (2009) s (

9 Arternes habitatvalg

10 Eksempler på mulige konflikter der involverer fugle i den kommunale dagligdag: Toppet Lappedykker – forstyrrelser pga sejlads på søer (sejladsen reguleres via regulativer) Isfugl – kanosejlads i yngletiden Rød Glente – forstyrrelser i redens nærområde i yngletiden (sankere, jagt, friluftsaktiviteter) (kommunens skove) Rydning af krat på overdrev – Rødrygget Tornskade, Karmindompap m.fl. yngler her (naturpleje) Naturpleje – græsning, udbindingstidspunkter! Ynglende engfugle Rydning af opvækst i moser = ynglebiotop for Nattergal m.fl. Slåning af enge i fuglenes yngletid Flere eksempler?

11

12 Engfuglehandlingsplanen Kystfuglekolonier på småøer og holme Bekæmpelse af skadevoldene vildt (råger, måger)

13 Hvor finder jeg oplysninger om fuglene? se/Artsleksikon/Dyr/Fugle/ se/Artsleksikon/Dyr/Fugle/ DMU - Nationalt Center for Miljø og Energi afdelingen for vildtbiologi og biodiversitet (VIBI) litteratur

14 DOFbasen Data tilgængelig for alle Download af data kræver brugeroprettelse Data kan udlæses til regneark Brug af data i GIS

15 Brug af data i kommunens GIS

16 Brug af DOFbasen Brugeroprettelse Udsøgning af data Download af data