A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Sygdomscyklus (Agrios 1997)

”Mark resistens”  Sortsspecifikke karakterer  Afgrøde arkitektur (regnvand ned langs stængler)  Placering af læsioner (blade og stængler)  Fordeling af knolde i kammen  Korte stoloner/knolde tæt på stængel  Lange stoloner/knolde dybere og længere væk fra stængel  Knoldresistens (genetisk betinget)

Resistens i knolde hos danske kartoffelsorter (1-9). Gennemsnit af marktest Hanne Grethe Kirk, Vandel, 2006

Bekæmpelse af knoldskimmel. 2 forsøg (Dianella), Flakkebjerg & Jyndevad Dose% bladskimmel % knold- skimmelRelativt pr. ha4-sep 15/9 – 19//9Udbytte 1Ubehandlet 19,970,19,5100,0 2Shirlan0,422,661,31,4101,6 3Ranman0,222,863,60,8100,7 4Electis1,818,661,03,3102,3 5Acrobat WG223,162,63,1104,2 537,6 Hele forsøget er sprøjtet med Dithane NT 1,5 kg/ha 9 gange (startende juni) for at sikre ensartet smittetryk af kartoffelskimmel. De sidste 3 sprøjtninger er med produkterne angivet i led 2-5

Forsøg med bekæmpelse af knoldskimmel D D D D D D D D D D D R D D D D R R D D D R R R D D R R R R D R R R R R R R R R R R R R R D D D S S S D D D S S S S S S D D D S S S 0 Ubehandlet D Dithane NT R Ranman S Shirlan Forsøg Holland (Schrepers,2005)

Huub Schrepers, 2005 Effekt af de forskellige strategier mod knoldskimmel

Huub Schrepers, 2005 Effekt af de forskellige strategier mod knoldskimmel

Huub Schrepers, 2005 Effekt af de forskellige strategier mod knoldskimmel

Huub Schrepers, 2005 Effekt af de forskellige strategier mod knoldskimmel

BLAD KIMMELKNOLD SKIMMEL Dithane (mancozeb, dithiocarbamates+ 0 Electis (zoxamide+ mancozeb) Acrobat WG (dimethomorph+ mancozeb)+ + (+)+ Sereno (fenamidone+ mancozeb)+ + (+)+ Tyfon (propamocarb-HCI+ fenamidone) Tattoo ((propamocarb-HCI+ mancozeb + + (+)+ Shirlan (fluazinam ) (+) Infinito (fluopicolide+propamocarb-HCL) (+) Ranman (cyazofamid)+ + + Tanos (famoxadone+ cymoxanil)+ Ridomil (metalaxyl-M+ mancozeb)+ + + Virkning af forskellige fungicider på blad- og knoldskimmel. (Fungicide Sub-Group, Tallin Late Blight Workshop, 2005)

Nedvisning  Nedvisning kan reducere risiko for yderligere udvikling af skimmel  Direkte effekt på skimmel af nedvisningen  Fungicidbeskyttelse kan være nødvendig indtil der ikke er levende, grønt bladvæv  Risiko for knoldangreb: Inficeret gen-vækst, inficerede stængler

Faktorer: +/- forspiring (lysgrodd) Shirlan 14 og 7 dage før høst Reglone 14 dage før høst Knusning + Reglone 14 dage før høst Data Sporangier på planter ved høst Infektionsdygtige sporer i jord % knoldskimmel Effekt af nedvisning , Norge Nærstad et al., 2006

2005 Reglone +/- Shirlan Forhold ved optagning Forhold efter optagning 2006 Reglone Ranman Reglone + Ranman Effekt af nedvisning + fungicid. Danmark

Behandling 19-sep 23-sep 26-sep 3-okt 13-okt vanding vanding Ubehandlet 40mm 40mm OPT. Reglone 2 40mm 2 40 mm OPT. Reglone + Shirlan 2+0,4 40mm 2+0,4 40mm OPT. Skimmel, ubehandlet 15% 25% Sidste oversprøjtning i hele forsøgsfeltet: 19. August m. 0,4 Shirlan

Effekt af Reglone og Shirlan ved nedvisning Gennemsnit af forskellige optagnings- og lagringsforhold. Flakkebjerg 2005

Konklusion  Anvend resistente sorter hvor det er muligt  Effektive fungicider sidst på sæsonen  Fungicidbeskyttelse kan være nødvendig indtil der ikke er levende, grønt bladvæv  Nedvisning reducerer risiko for yderligere udvikling af skimmel (effekt af nedvisningsmidlet ?)  Fungicid + nedvisning kun hvis anden bekæmpelse ikke har været tilstrækkelig  Pas på inficeret nyvækst og inficerede stængler