Mulig merpris ved eksport ?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Information om Nøglehullet 2011
Advertisements

At Dividere Decimaltal.
Nyt projekt ”Nordisk sundere mad på farten”
Kridt kunst.
Goldkøer Skal på græs i minimum 6 timer pr. dag
Kort indspark til strategiprocessen - Afsætningen • MA’s Rolle • Sådan tænker vi • Hovedområder • Målsætninger/område • Udfordringer i markedet • 3 Dilemmaer.
Det er over 20% af vores totale udledning af drivhusgasser
I 1014 herskede vikingerne over store dele af Europa.
Fremtidens vinderhold DI fødevarer årsdag
Invitation Turen Vi inviterer hermed til en fodboldtur til det dejlige Nordspanien i efterårsferien. Turen vil indeholde fodboldkampe i en turnering, og.
Opsummering Kathrine Hauge Madsen.
HVAD ER FSC? Hvem? Forestry Stewardship Council (FSC) er en global organisation til fremme af ansvarlig skovdrift.
Dansk Fisk Norsk oppdrettslaks og dansk videreforedlingsindustri Norsk oppdretslaks og dansk videreforedlingsindustri Sekretariatsleder Poul Melgaard Jensen.
mulige reformstrategier
Cerealia Mills, Danmark Cerealia Mills - en del af Lantmännen.
Der er penge i kommunikation Mikkel Skovborg konsulent Dansk Industri.
LANDBRUGSRAADET Plantekongres 10. januar 2006 Krav om sporbarhed og mærkning af fødevarer Morten Andersen Linnet Landbrugsraadet Afd. for Fødevarer og.
En dansk vækstsucces (jf. Peder J. Pedersens Tabel 17.2 fra første time) Både landbrug og byerhverv viste høje vækstrater fra 1880, jf. næste.
Her ser du de fire slags korn, der er vigtigst i Danmark.
Lise Walbom, Chefkonsulent i DI Fødevarer
Kommende mærkningsregler og GDA
Hvorfor lære tysk?. Vi er geografisk tætte Vi er økonomisk tætte.
Mikrobiologi Vakuumpakning.
Reformer og retfærdighed Der er en del ulande der udnytter godt af landbrugspolitikken. I Ægypten importeres fødevarer og nyder godt af de lave verdensmarkeds.
KOSTPROGRAM 2013.
Kapittel 9 Klima forandringer. Klimaet forandre sig  Drivhusgas forbruget stiger næsten i alle lande  I udviklningslandene stiger co2 udslippet især.
Effektivitetstabet (fig. 11)
Den danske vandsektor – ”Vandskabet” Behov for samling?  Behov for en generel politisk opprioritering af ”vand” som væsentligt for det danske og det internationale.
Information omkring studieretningsprojekt I skal begynde at overveje område allerede nu 7. december skal I via blanket vælge fag og område Her skal I også.
- Vi udvikler os sammen med dig Møde med Sønderjyske folketingspolitikere Af Anders Andersen, Udviklings- og rådgivningschef i LandboSyd Temaer: Biogas.
NIGERIA.
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Fra værdiafgifter til miljøafgifter for motorkøretøjer Kan en omlægning af afgiftspolitikken skabe en mindre forurenende bilpark?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Langtidsprognoser for landbrugsvarer Cheføkonom Torben Wiborg Afdeling for Virksomhedsledelse.
Hvor etablerer landmænd sig primært i udlandet?
Hvorfor er Foderhygiejneforordningen så vigtig? Gorm Lunn PLANTEDIREKTORATET.
H:\OVH-DL\EU\0028jha.ppt Planteproduktion 2004 Hvad bliver priserne efter EU-reformen og hvordan orienterer man sig på verdensmarkedet? v/ statistik-
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)

Markedsudsigter for økologisk planteavl Thomas Vang Jørgensen Landscentret I Økologi.
System til kvalitetssikring af økologiske fødevarer
Hvor går det økologiske marked hen?
Historik: Grundlagt 1948 Produceret tomater siden 1976 Leverer til GASA indtil 1980 Starter levering til Nordgrønt, men fra 1985 leverer vi direkte.
Arbejdsglæde - også i modgang Alexander Kjerulf. Alle arbejdspladser kommer i krise før eller siden.
Forslag til Kommuneplan 2009 Klima Task Force Klimaarbejdet i Hjørring Kommune I Kommuneplanen står der: Hjørring Kommune følger den globale debat om klima.
Landbrugets Rådgivningscenter Certificeret planteproduktion Efterårskonference Tirsdag den 2. Oktober 2001 Kl –
Traditionel forædling og anvendt bioteknologi
fastholder en bæredygtig udvikling
Derfor tegner vi kontrakter Direktør Mogens Frederiksen Dansk Landbrugs Grovvareselskab a.m.b.a.
Kvalitet, variation mellem sorter, marker og i marker Landskonsulent Jon Birger Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 2004.
Prissikring af korn Finansielle kontrakter – Futures og Optioner Hans Chr. Haugaard Jyske Markets.
Bare hygge og rare følelser?
Perspektiver for husdyrproduktion i Danmark
Plantedirektoratets beretning
Perspektiver og visioner i forædlingen af korn og raps i Danmark Hvordan vælger man mellem resistens og kvalitet (foder eller brød)? Hans Haldrup.
Gasmarkedet – Regionalt og nationalt Legoland d. 6. september 2014 HMN Gashandel - Et godt valg.
Implementation of the Water Framework Directive in Europe Implementering af Vandrammedirektivet i Europa Seniorforsker Brian H. Jacobsen Fødevareøkonomisk.
Fra Muld til Mund.
Undervisningsmateriale til video om Auqatrace
Glyphosats betydning for dansk jordbrug og de mulige alternativer
NEXT STEP – Vækst gennem eksport!
Prosulfcarb i økologiske frugter. Hvad er problemet for økologerne?
Klimaneutral landbrugsproduktion og fødevarerpræferencer i 2050
Verdenshandel og betalingsbalance
Madspild i virksomheder
Energierhvervsanalyse
HØSTVARSLING Kjeld Forsom LHN
Bowler hattens historie
Europa-Parlamentet – folkets stemme
Præsentationens transcript:

Mulig merpris ved eksport ? H. Abildstrøm & Co Jacob Andersen Mulig merpris ved eksport ?

Er der behov for sporbarhed i vores fødevarer ? Hvor langt er vore nabolande med sådanne systemer ? Hvilken præmie ønsker vi for at begynde ? Vil industrierne / forbrugerne betale for sporbarhed ?

Er der behov for sporbarhed i vores fødevarer ? EU´s hvidbog har helt klare ønsker til sporbarhed i vores fødevarer Producent  Grovvarer  Industri  Dagligvarehandel  Forbruger Dansk hvede / rug produceret uden stråforkortning Hvad vil forbrugeren have ?

Hvor langt er vore nabolande med sådanne systemer ? England: ACCS , Skotland: SQC, Tyskland: ÜA, Holland: IKB, Sverige: SIGILL, Frankrig: BRORA

Hvilken præmie ønsker vi for at begynde ? Går vi efter en ren økonomisk præmie ? Er det en præmie at vi fastholder / øger vores eksportmuligheder ? Vil EU´s hvidbog blive lov og dermed tvinge os ud i sporbarhed ?

Vil industrierne / forbrugerne betale for sporbarhed ? Hvis forbrugerne vil betale mere for deres mel / kød / mælk / øl så betaler industrien også en præmie. Præmier betalt frem til i år : Mellem dkr 1,25 - 5,00 / 100 kg.