Peter Hasle, 2006 Arbejdsmiljø - parterne og aftalesystemet Peter Hasle Arbejdsmiljøinstituttet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fortolkning af AMO reformen
Advertisements

Løn •Generelle lønstigninger i 2013: 0,70 % •Generelle lønstigninger i 2014: 1,21 % •Forbedringer af overenskomsterne pr. 1. januar 2014: 0,25 % •Reguleringsordningen.
Informationsmøder om rengøring
Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed
Organisering af arbejdsmiljøapparatet
Arbejdsmiljø mellem sidevogn og mainstream
Sæt stress på dagsordenen i SU - og i hverdagens arbejdsliv
Ændring af konkurrenceloven m.v maj 2007 Kontorchef Peter Langkjær Konkurrencestyrelsen.
The challenges on the demand side Competition from banks and mutual funds Copenhagen, September 2004 Peter Straarup, CEO of Danske Bank and chairman of.
Breddeidrætsudvalgets betænkning •Foreningsidræt •Kommerciel idræt •Selvorganiseret idræt •Institutionsidræt •Offentlig idræt.
Slå dog SU og SIU sammen 17. september 2009
Nybyggeri og arbejdsmiljø
1MIO / feb. 06 Hvorfor MIO? Mange institutioner står over for nye udfordringer:  Ændrede betingelser i styring og markedsvilkår  Øgede krav til ledelse.
SSID´s årskonference Arbejdstilsynet v/ Jens Jensen
Ændring af arbejdsmiljøloven
ScanSleep Privat søvnmedicinsk klinik Stiftet i 2001 af Jan Ovesen og Søren Berg Plan/vision 2011: Nordens førende søvnmedicinske klinik Diagnostik og.
DEN INNOVATIVE ARBEJDSMILJØPOLITIK OG ARBEJDSMILJØINDSATS
Aftale om trivsel og psykisk arbejdsmiljø (Tillægsaftale til SU-aftalen) Baggrund for aftalen: Arbejdsmiljøloven gav mulighed for, at overenskomstparter.
SAMARBEJDE OG MEDINDFLYDELSE. Overordnede bestemmelser Ledelse og medarbejdere skal i samarbejde føre de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål ud i livet.
AMO-reformen og dens ambitioner Anders Kabel SAM’s bestyrelse
Fattigdom i Danmark Fattigdom på kanten af Lolland og Falster
Arbejdsmiljø – et indsatsområde Ved Bente Hviid Nesting
Arbejdsmiljøregulering - reformens baggrund, intentioner og realiteter Anders Kabel, Arbejdsmiljørådgiverne Selskab for Arbejdsmiljø, IDA, december 2007.
Arbejdsmiljørådgivningen i det nye reguleringsparadigme
Sikkerhedsorganisationen - og dens udvikling Anders Kabel FRI – Arbejdsmiljørådgiverne SAM 28. april 2008.
Organisering af virksomhedernes interne AM-arbejde
AMO - på rette vej? eller snarere – hvilken vej? Refleksioner fra CAVI
TUR’s truckkonference 2012 Indlæg fra Arbejdstilsynet
Samarbejdet i et fremtidsperspektiv Hvolris Jernalderlandsby Den 17. september 2009.
Fokus på E-læring den 19.april Den netbaserede arbejdsmiljøuddannelse Fokus på e-læring Brian Knudsen Arbejdsmiljørådets Service.
Refleksioner i-bar.dk 22. oktober 2014 Peter Vesterheden Direktør, Arbejdstilsynet Arbejdsmiljøet i industrien.
Sikkerhedskulturen på el-området agenda »Lidt statistik »Mangler der viden omkring sikkerhed ? »Mangler der værktøjer til at undgå ulykker/skader ? »Mangler.
Forebyg arbejdsulykker - to værktøjer til den grafiske branche
Sikkerhed og førstehjælp ved rengøringsarbejde
Europæiske samarbejdsudvalg EU og arbejdsmarkedet F 8. Skandinaviske Transportarbejderkonference 8. oktober 2004 i Helsingør - Danmark F Europæiske samarbejdsudvalg.
Lokale grønne partnerskaber
Sikkerhedsrepræsentantens arbejde set med 3Fs øjne
Landsorganisationen i Danmark ArbejdsMiljøkonferencen 2006 Fremtidens arbejdsmiljø v/ LO-sekretær Tina Møller Kristensen.
Sekretariatet for Landdistriktsprogrammet November 2005 Den nye fælles landdistriktspolitik v/ Rita Munk.
Trivsel og psykisk arbejdsmiljø
Forlig med RLTN Den 20. februar 2015 OK-15. OK-15 Forlig - med RLTN / 20. februar Sikring af reallønnen De samlede generelle lønstigninger i overenskomst-
3F – Fagligt Fælles Forbund og Forebyggelsesfonden.
FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. FORSIDE JOB MED LØNTILSKUD TIL FØRTIDSPENSIONISTER MØDE.
Arbejdsmarkedets parter og politik – familie-arbejdslivsområdet i kontekst Mikkel Mailand Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og OrganisationsStudier.
TUR’s gaffeltruckkonference 2010 Indlæg fra Arbejdstilsynet
Centre for Ergonomics, Occupational Safety & Health (CErgOSH) Virksomhedernes arbejdsorganisering DK - NZ Kan fisken se vandet? Kirsten Bendix Olsen.
Vandrammedirektivets plancyklus
Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne
Lokale uddannelsesudvalg Uddannelsesinstitutionens redskab i arbejdet med kvalitetssikring.
Velkommen til Årets arbejdsmiljøtopmøde i Industrien
Ny arbejdsmiljøreform Hvad kontrollerer Arbejdstilsynet?
Parter og politik – beskæftigelsespolitik og aktivering Mikkel Mailand FAOS/Bpfnet-seminar 9. november 2006 ’Arbejdsmarkedets parter og det politiske system’
Tillids- og TalsmandskursusSøfartens Ledere Arbejdsret Retskilderne:  Offentligt skabt arbejdsret  Privat skabt arbejdsret.
Seminar 1 Arbejdsmiljøledelse og lovgivningen
1 COWI BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR 1 Seminar 3 Arbejdsmiljøpolitik Seminar 3 – Politik, mål og handlingsplan.
Handicapråd i Ballerup Kommune - af Servicedirektør Ole Nielsen
Aftale om psykisk arbejdsmiljø FTF’s arbejdsmiljøseminar Den 26. september 2007 Mette Bergmann - viceformand Lisbet Lund – faglig sekretær.
Arbejdsmiljøorganisationen - nye regler, forandringer og udfordringer Klaus T. Nielsen Center for Arbejdslivsforskning Roskilde Universitet Pernille Birk.
Landsorganisationen i Danmark Det nye arbejdsmiljøsamarbejde.
Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark Keld Høgh Arbejdsmiljø i jern- og metalindustrien 2016.
Rammeaftale om samarbejde og medindflydelse. Formål: …at styrke medarbejdernes interesse for effektivitet i kommunens forvaltning og i dennes institutioner.
Arbejdsmiljø i MED FOAs arbejdsmiljøtræf april 2012 Nyborg Strand.
Tilsynsindsatser i forhold til psykisk arbejdsmiljø Lærere.
Skal pædagoger være robuste?
Overordnede bestemmelser
Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter
Medlemsmøde for statsansatte
Arbejdsmiljøaftaler.
Med helbredet på spil som indsats
APV - Arbejdspladsvurdering
Præsentationens transcript:

Peter Hasle, 2006 Arbejdsmiljø - parterne og aftalesystemet Peter Hasle Arbejdsmiljøinstituttet

Peter Hasle, 2006 Arbejdsmiljøloven baseret på historisk samarbejde Arbejdsrådet oprettet 1901 (nu arbejdsmiljørådet) Sikkerhedsrepræsentanter i metalindustrien i 50erne Sikkerhedsorganisationen med sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg i industrien og B/A i 60erne Sikkerhedsorganisationen for hele arbejdsmarkedet 1977 Sikkerhedsrepræsentanter beskyttet efter TR-regler Branchearbejdsmiljøråd fra 1977 BST med partsbestyrelser fra 1979 (ophævet 2005) Aftaler om dele af arbejdsmiljøloven fra 1997

Peter Hasle, 2006 Central partsindflydelse 1 Arbejdsmiljørådet –arbejdsmarkedets parter –Arbejdstilsynet deltager –neutral formand (højesterestsdommer) –rådgiver Arbejdstilsynet og Beskæftigelsesministeren –udarbejder 5-års planer for arbejdsmiljøindsatsen –nedsætter regeludvalg –selvstændigt sekretariat i Arbejdstilsynet

Peter Hasle, 2006 Central partsindflydelse 2 Branchearbejdsmiljøråd (BAR) –11 brede brancher –partssammensat uden Arbejdstilsynet –råder over 70 mill. kr. til aktiviteter –brancheindsatser og formidling –nogle har fælles sekretariater andre adskilt –et meget stort antal partsprojekter

Peter Hasle, 2006 Andre centrale partsorganer Arbejdsmiljøankenævnet Arbejdsmiljøforskningsfonden –råder over ca. 50 mill. kr./år –det strategiske udvalg med parterne bevilger Bestyrelsen for Arbejdsmiljøinstituttet Videnscenter for arbejdsmiljø Erhvervssygdomsudvalget Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets erhvervssygdoms- forsikring Bestyrelsen for forebyggelsesfonden (350 mill. kr./år)

Peter Hasle, 2006 Den lokale Partsorganisation Topledelse Mellemledere Ansatte SiR Arb.L. Topleder SiU SiO SiGr

Peter Hasle, 2006 Aftalemuligheder i arbejdsmiljøloven Hviletid og fridøgn (fra 1977) Sikkerhedsorganisationen (fra 1997) –rammeaftaler og lokalaftaler fx om SU+SiU –MED, MIO og private rammeraftaler Mobning og seksuel chikane (1997) Overtagelse af håndhævelse af dele af loven (2004) –aftalen skal ligge over lovens niveau –Arbejdstilsynet fører i givet fald ikke tilsyn –endnu ikke anvendt

Peter Hasle, 2006 Ikke lovbaserede aftaler EGA-handlingsplanen (1992) –halvering af ensidigt gentaget arbejde inden 2000 –flere brancheplaner bl.a. svineslagterier Teksam-aftalen mellem DI og CO-industri –psykisk arbejdsmiljø hører til i SU –konsulentstøtte til virksomheder Handlingsplan mod personløft Elementer i flere overenskomster indenfor det offentlige –senest stressaftale i 2005

Peter Hasle, 2006 Fremtiden for aftaler på arbejdsmiljøområdet Arbejdsmiljøloven lægger op til flere aftaler –Ministeren og parterne ønsker flere aftaler –Men er der incitamenter nok til at indgå aftaler –Begge parter skal begrunde en aftaler overfor medlemmerne –Dilemmapræget blanding af aftaler og lovgivning Forebyggelsesfonden kan være nyt incitament EU søger at fremme aftaler –første eksempel stressaftale 2004 –implementeret i de offentlige overenskomster 2005