Industrialisering & systemskifte Kronologiforløb i 1G 1849 < 1914 (1. verdenskrig)

Perioden 1870 - 1914 Er en periode hvor… Der sker store teknologiske fremskridt i Danmark – både i industrien og i hverdagen. (fabrikker, maskiner tages i brug, benytte samlebånd i produktionen) 1870+80: Jernbaner bygges, den første mellem Kbh. og Roskilde Parlamentarismen rodfæster sig som grundlag for det politiske system. (folketing +landsting) Grundlaget for de nuværende ordninger på arbejdsmarkedet udformes. Danmark for alvor skal vænne sig til at være en småstat (efter 1864 hvor vi taber Sønderjylland osv.)

Industrialiseringen i Danmark Industrialisering vil sige, at der sker en stor bevægelse i erhvervsstrukturen fra landbrug og håndværk til industri. Nye fabrikker, nye produktionsformer og mange nye produkter ser dagens lys. Tidlig industrialisering: 1840-1870 Stor industrialisering: 1870-1900

Tendenser under industrialiseringen Stærk økonomisk vækst (tabeller på følgende slides)

Udviklingen i Bruttofaktorindkomst pr. indbygger i Danmark

Udviklingen i antal virksomheder og arbejdere

Tendenser under industrialiseringen Stærk økonomisk vækst (tabeller på følgende slides) Øget vandring fra land til by, fordi den nye industri har brug for arbejdskraft.

Vandring fra land til by Se på den udleverede tabel, som viser tal vandringen for vandringen fra land til by Tendensen kaldes urbanisering.

Tendenser under industrialiseringen Stærk økonomisk vækst (tabeller på følgende slides) Øget vandring fra land til by, fordi den nye industri har brug for arbejdskraft. Opkomsten af en helt ny storgruppe i samfundet – arbejderklassen.

Arbejderklassens vilkår under industrialiseringen Boligform: trange og simple kår i hurtigt opførte lejligheder. Tilvandringen gik hurtigt, så det måtte byggeriet også. Arbejdsdag, som hyppigt strak sig over 11-13 timer. Barske arbejdsvilkår på fabrikkerne. Vanskeligt udgangspunkt for lønforhandlinger – der var mange, der gerne ville have de nye jobs i industrien.

Arbejderklassens organisering Den enkelte arbejder kunne ikke alene forbedre sine arbejds- og lønvilkår. Dannelsen af fagforeninger. Centralt krav for arbejderbevægelsen: 8 timers arbejde (8 timers fri, 8 timers hvile)

En fagforenings opgave At varetage arbejdernes fælles interesser overfor arbejdsgiverne. At forhandle med arbejdsgiverne om løn- og arbejdsvilkår (herunder ansættelsesvilkår, aftrædelsesvilkår m.v.) Har strejke som effektivt middel, hvis forhandlingerne med arbejdsgiverne går i hårdknude.

Ballade på arbejdsmarkedet Mange konflikter i årene 1880-1899, fordi arbejdsgiverne ikke accepterer indgreb i deres ret til at lede og fordele arbejdet. Fagforeningerne opnår resultater: Forbedring af reallønnen for arbejderne i perioden 1880-1899. Nedsættelse af arbejdstiden.  Arbejdsgiverne organiserer sig i arbejdsgiver foreninger som modtræk til fagforeningerne.

Arbejdsmarkedets parter Hvis arbejderne er utilfredse med deres vilkår, kan de gennem fagforeningerne organisere en STREJKE. Hvad kan arbejdsgiverne gøre, hvis de er utilfredse med arbejderne, med fagforeningerne eller med et forhandlingsresultat?

Storlockouten og septemberforliget 1899 I sommeren 1899 blev mere end 40.000 arbejdere lockoutet i næsten 4 måneder. Septemberforliget medfører: Arbejdsgiverne sikres retten til at lede og fordele arbejdet, samt til at anvende den efter deres skøn til enhver tid passende arbejdskraft. Arbejdstagernes ret til at organisere sig i fagforeninger accepteres af arbejdsgiverne. Begge parter anerkender hinandens ret til arbejdsstandsninger (hhv. strejke og lockout)

Septemberforligets virkningshistorie Septemberforliget fungerede som arbejdsmarkedets ”grundlov” indtil en ny hovedaftale trådte i kraft i 1960. Der fandtes nu gensidigt accepterede retningslinjer for fremtidige konflikter på arbejdsmarkedet. Arbejdernes rolle i samfundet er manifesteret. Politisk blev den manifesteret allerede i 1871 (dannelsen af Socialdemokratiet, som ved valget i 1901 besætter 14 ud af folketingets 113 pladser.

Forfatningskampen

Forfatningskampen Betegner perioden fra ca. 1875-1894/1901, og handlede om kongens ret til at udnævne den regering, der passede ham. Grundloven blev indført i 1849, men dermed var demokratiet, som vi kender det i dag, ikke indført. Det var nemlig stadig kongen, der skulle udnævne regeringen.

Forfatningskampen Situation efter 1849: Landstinget har 66 medlemmer 27 pladser besættes ved almindelig valgret. 27 pladser ved stærkt indskrænket valgret. 12 pladser besættes af kongen. Man kan på den baggrund forstå, at sammensætningen af Folketinget, hvortil der var almindelig valgret, og Landstinget blev ganske forskellig. Stor utilfredshed blandt f.eks. bønderne.

Forfatningskampen På grund af utilfredshed med valgbetingelserne begynder de folkevalgte at samle sig i egentlige partier: Bønderne samles i Venstre, som havde flertale i Folketinget. Godsejerne og de nationalliberale samles i Højre, som havde flertal i Landstinget. Det var kongen, der udnævnte regeringen. I perioden 1849-1901 udnævntes kun Højre-regeringer. I perioden 1875-1894 måtte Venstre desuden leve med Estrups mange provisoriske love.

Parlamentarismen Indføres ved Systemskiftet i 1901. En regering skal have et flertal bag sig eller må ikke have et flertal imod sig. Parlamentarismen indskrives først i Grundloven i 1953. Indtil da var det en uskrevet regel.

Parlamentarismens virkningshistorie I 1905 dannes partiet ”Det Radikale Venstre”. Venstre var blevet for stort, og kunne ikke rumme både landmændenes, husmændenes og de intellektuelle byboeres interesser. Skattereform 1903 (overgang til indkomstskat i stedet for jord- og ejendomsskat). Skolereform med minimum 7 års skolepligt

Anskuelsesbilleder Se på billederne s. 71 i ”Danmarkshistorisk oversigt” Hvad kan de to anskuelsesbilleder fortælle om Danmark omkring år 1900?

Afsluttende spørgsmål Sandt eller falsk: Danmark blev mere demokratisk i perioden 1870-1914. Der blev større forskel på rig og fattig i perioden 1870-1914.