Acceleration og kontroltab i det moderne arbejde

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Psykisk arbejdsmiljø mellem grænseløshed og standardisering
Advertisements

Debatoplæg ved Henrik L. Lund
Hvad påvirker medarbejdernes psykiske trivsel
Uddannelse til tværfaglighed
Sundhedsfremme på arbejdspladsen i et etisk perspektiv
Tid, social acceleration og temporalitet i det moderne vidensarbejde
Stress, tid og psykisk nedslidning
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Hans Jørgen Limborg Arbejdsmiljøkonferencen 2005
Oplæg ved Claus Graversen, chefsygeplejerske 3. April 2013
Center for arbejdsmiljø og arbejdsliv, Roskilde universitet
Det grænseløse arbejde
Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv,
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Det der med mennesker, - kan det nu betale sig ?
Nyuddannede læreres møde med det grænseløse lærerarbejde
Accelerationens fremmedgørelse
LEAN UDEN STRESS (Leanus)
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Grænseløshed, tid og psykisk nedslidning
Et arbejdsliv i acceleration
FDF.dk/landslejr. Indledning •Struktur og planlægning –Hvad skal holdlederen overveje inden lejren –Hvad er holdlederens rolle på lejren •Alle skal trives.
At leve med en kronisk sygdom
Bedste praksis i vandplanarbejdet Irene Wiborg Projektchef Det siger EU – Guideline nr. 8 om involvering.
Ledelse af innovative medarbejdere
Tid, social acceleration og temporalitet i det grænseløse arbejdsliv
Stress i det grænseløse arbejde - Har indflydelse ændret karakter?
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Tillid Temadag for AMIR
Integration af mennesker, processer og arbejdspladser... En fornyet tilgang til design af fremtidens bygning.
Det handler om at følges med nogen og skabe resultater.
Levy Pierre (2001), Cyberculture Teksten til i dag er fra sidste kapitel og konklusionen fra bogen Cyberculture. Tekno optimist.
Gør det simpelt Trænings planlægning.
- Hvordan det grænseløse arbejde gør os fattige på tid, og hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af tiden ALIV RUC NETVÆRK, Januar 2012.
Stress, tid og psykisk nedslidning
HR afdelingens bidrag til arbejdsmiljøarbejdet og visa versa ….. og hvilken betydning har det at topledelsen er engageret Annette Gaard.
Teknologi og samfund Den teknologiske udvikling 1 Samfundsudviklingen
Ved Henrik L. Lund, Center for Arbejdsliv, Roskilde Universitet
Hvad er relationel koordinering
SSID årskonference 2008 Gør storrummet til en succes… 23. april 2008 Ole Nielsen COWI A/S.
Oplæg ved Henrik Lund, Center for arbejdsmiljø og arbejdsliv, RUC
Agenda Lærerprofession Professionsidealet Lovgivning
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
To konkurrerende diskurser i interventioner ift. Arbejdsmiljø/stress
Tid i spændingsfeltet mellem beskyttelse og udvikling - Arbejdstid og tidsmiljø i det moderne arbejdsliv Henrik L. Lund Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv,
Travlhed eller stress? Anspændthed Stress Travlhed Lyst Ulyst.
Det senmoderne samfund
Det senmoderne samfund
Design af organisationen
Den lærende organisation
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Tværhierarkisk ledelse Ann Westenholz Professor Institut for Organisation og Arbejdssociologi Copenhagen Business School.
.. efter organisatorisk læring? Magne Kolstad Ph.d.-Stipendiat.
Relationel koordinering i et temporalt perspektiv
Virksomhedens sociale kapital Selskab for Arbejdsmiljø 8. Oktober 2008 Kristian Gylling Olesen Ph.d.-studerende Eva Thoft/ Arbejdsmiljøkonsulent/Grontmij.
Herren burde måske lette måsen, og løbe en tur i stedet
DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV 7 MINUTTER OM GRÆNSELØSHED.
Stress En folkesygdom?.
Aftale om psykisk arbejdsmiljø FTF’s arbejdsmiljøseminar Den 26. september 2007 Mette Bergmann - viceformand Lisbet Lund – faglig sekretær.
Relations kompetencer
At have eller ikke at have egenkontrol - Psykosociale belastninger af samspillet mellem standardisering og grænseløshed i arbejdets udvikling Debatoplæg.
Stress i relation til afbrydelser. Positive afbrydelser: Afbrydelser giver ny energi og inspiration. Afbrydelserne giver variation i arbejdet. Afbrydelser.
Knæk kurven! Med en transparent kultur og fokus på kerneopgaven Henrik Kongsbak Resonans A/S.
.. Opbrudskulturen Styres ved delegering Situationer er komplekse og uforudsigelige (Standardisering af resultatkrav) Orientering mod markedets udvikling.
Camilla Kring, PhD Feut. Camilla Lohmann, Skuespiller Hvad er balance?
Vidensarbejderens særlige arbejdssituation - forebyggelse af arbejdsrelateret stress Oplæg i IDA, fredag, 27. april 2007 Christine Ipsen, Ph.d.
Udfordringer og muligheder i det tværfaglige samarbejde Tværfaglig intelligens . Tværfaglig intelligens. Sundhedskonference 2016 Eva Just.
Det grænseløse arbejdsmarked og selvledelse
Mere MOST - mindre fravær
Værktøj 10: Forandringer og stress - Ledelsen
Præsentationens transcript:

Acceleration og kontroltab i det moderne arbejde - Psykisk arbejdsmiljø mellem grænseløshed og standardisering grænseløshed - Tid – kontrol – 3 begreber i et kritisk perspektiv Ved Henrik L. Lund, Center for Arbejdsmiljø og arbejdsliv, Roskilde Universitet Visionsdag for Organisationspsykologisk Selskab

To spor i arbejdets udvikling Det standardiserende spor, hvor værdi skabes gennem IT-teknologiens mulighed for fleksibel brug af arbejdskraften, vidtgående arbejdsdeling, kvalitetsstyring, øget tempo og overvågning af arbejdsprocessen Det grænseløse spor, hvor værdi skabes gennem projektorganisering, værdiledelse og selvledelse samt bestræbelser på at fremme fleksibilitet, kreativitet, innovation, passion, osv. Visionsdag for Organisationspsykologisk Selskab

De to spor i et og samme arbejde Selvledelse kombineres med øget kontrol primært overvågning via IT-systemer og tidsregistrering (også IT i brug). Eget ansvar for arbejdets udførelse kombineres med kvalitetsstandarder, omkostningsstandarder osv. Frihed til at bestemme hvor og hvornår arbejdet udføres kombineres med stramme deadlines og højere produktivitetskrav Mulighed for udviklende arbejdsforhold, uddannelse, motion, fryns kombineres med krav om reduceret sygefravær, kunde/bruger tilfredshed, individuelle performancemål, Derfor er det en fejlslutning at folk har for meget kontrol Visionsdag for Organisationspsykologisk Selskab

Grænseløst arbejde – et aktuelt arbejdsmiljøtema Ny dagsorden for det senmoderne arbejdslivs tvetydighed – Det sku’ være så godt, men så det faktisk skidt: Overvinder bureaukrati og opsplitning, men disponerer samtidig for psykisk sygdom Dilemmaet sat på spidsen: Carsten von Otter: ”Aldrig har vi haft det så bra och mått så dåligt” Industrisamfundet opbyggede en masse grænser i arbejdet 2. nye frihedsgrader i arbejdet for almindelige medarbejdere, selvudfoldelse, større værdighed, mening i arbejdet og mulighed for engagement i arbejdet. tilbydes vidtgående frihedsgrader, personlig udvikling, gode karrieremuligheder og som symbol på, at man er en moderne virksomhed med en moderne ledelsesform. Vi bevæger os mod det grænseløse arbejde. - Og hvad er resultatet: Stadig flere medarbejdere bliver stressede, brænder ud, bliver langtidssyge, bliver deprimerede og har vanskeligt ved at finde balancen mellem arbejdet, familien og andet liv. ond cirkel i det moderne arbejdsliv, karakteriseret ved længere arbejdstid, færre rettigheder, ubegrænsede præstationskrav og usikre ansættelsesforhold Der er noget i det gode, nye og spændende grænseløse arbejde, der ikke er, som det skal være. Visionsdag for Organisationspsykologisk Selskab

Grænseløst arbejde - Hvad kommer det af? Globaliseringens generering af usikkerhed, manglende stabilitet og forbundethed En storm af internationale ledelseskoncepter der sigter mod fleksibilitet og selvledelse Ny IT-teknologi der opløser tid og rum Deregulering af aftale- og lovgivningsmæssige grænser HRM og pædagogiseringen af medarbejderne Nye orienteringer i arbejdet (individualisering) Dynamikkerne bag genereringen af grænseløse arbejdsvilkår: Verdenshandlen skaber en global forbundethed …konstant høj forandringstakt = kronisk usikkerhed og manglende stabilitet i arbejdslivet. To andre sider af globaliseringen der skal fremhæves som særligt betydningsfulde Ensartede politiske ideer og ledelseskoncepter breder sig ud over kloden Jyst in time, TQM, BPR, Lean Globalt udviklende IKT-systemer der skaber nye former for arbejdsdeling og nye kontolformer: Styring gennem IT-systemer, elektronisk kalender og Medarbejderne gøres til genstand for systematisk ledelse - Holdningsbearbejdning af medarbejderne (Traditioner nedbrydes, fokus på individet) Arbejdet tillægges stor betydning for vores liv. Refleksiv omkring sit eget arbejdsliv. Visionsdag for Organisationspsykologisk Selskab

Grænseløst arbejde i 5 analytiske dimensioner Tidsmæssig og rumlig grænseløshed: Er der grænser for, hvor arbejdet kan foregår, og er der grænser for, hvornår arbejdet kan foregå? Organisatorisk grænseløshed: Har den enkelte person og den enkelte faggruppe afgrænsede opgaver og kompetencer, eller er arbejdsdeling og opgavefordeling flydende og grænseløs? Politisk grænseløshed: Er der klare interesseforskelle, og er der klare strukturer for, hvordan spørgsmål om rettigheder og konflikter løses, eller er de politiske forskelle uklare og konfliktløsningen uigennemskuelig? Kulturel grænseløshed: Er der klare forskelle i normer og værdier i forskellige grupper i virksomheden, eller udvikler der sig fælles normer og værdier i virksomheden, som også breder sig ud i det private liv uden for virksomheden? Subjektiv grænseløshed: Er der klare grænser mellem arbejdet og det personlige, eller bliver arbejdet en central del af personligheden? Visionsdag for Organisationspsykologisk Selskab

Arbejdstid og tiden som oplevelse Arbejdstidsforskning: Arbejdstidens længde og placering = belastning Bør suppleres med tidssociologisk forskning: Arbejdets temporalitet = belastning Oplevelser med tiden kommer af: Opgaver, rutiner, vaner, pauser, møder og normer Traditionel arbejdstidsforskning og regulering af tid indfanger ikke samtidens belastning der er tidsmæssige I det grænseløse arbejde bliver tiden til en elastisk størrelse – vi veksler mellem quick and dirty og fordybelse Slås med tiden = de planlagte aktiviteters temporalitet Frisættelse af tiden men også selvledelsens skyggeside – kronisk dårlig samvittighed over implikationerne af vores tidsdispositioner Visionsdag for Organisationspsykologisk Selskab

Social acceleration som samtidsdiagnose Tidssociologerne siger: Det moderne liv gør os fattige på tid – tid er blevet frihedens fjende nummer 1 Vi siger: - Det moderne arbejdsliv er arnestedet for samfundets acceleration – travlhed er blevet egenkontrollens fjende nummer 1 Tidsbesparende opfindelser fører ikke til kedsomhed Arbejdskraftbesparende teknologi skaber ikke mindre arbejde blot højere produktivitet Visionsdag for Organisationspsykologisk Selskab

Det grænseløse arbejdes temporalitet ’her og nu’ tid eller øjeblikkelig tid Fragmenteret tid Uforudsigelig tid Mangel på mellemrumstid Polykron tid – flere ting på én gang Domineret af fænomenologisk, subjektiv, indre tid som erfaringsgrundlag Tidskonflikter, tidsfordeling og forhandling af tid Det vi kikker efter i empirien Tiden er relativ Oplever tiden forskelligt Vi jonglerer med tiden Visionsdag for Organisationspsykologisk Selskab

Tiden del af arbejdets kerne Håndtering af tiden bliver en kernekompetence: - At lykkedes i arbejdet er at skrive emails, beskeder, notater, bloks, sms’er på rette tidspunkt mhp. at opnå Deadline Timing Koordinering og planlægning under uforudsigelighed Vi lever med industrisamfundets tidsregime, selvom arbejdet oftest er post-industrielt = vi bruger ikke tiden på det vigtigste og det vigtigste tæller ikke altid Høj kontekstbevidsthed – ikke forholde os til tiden efter forgodtbefindene Der er ingen klare grænser mellem arbejdet som proces og som produkt Aktiviteterne skal samordnes i tid og rum – eksplosion i antallet af interpersonelle relationer Visionsdag for Organisationspsykologisk Selskab

Det nye bytteforhold og den gode medarbejder Hvis du kan acceptere at være tilgængelig og at arbejdet er allestedsnærværende, så kan du selv bestemme hvor, hvornår og hvordan du arbejder. Du skal acceptere familie-arbejdslivs interaktion. Brug gerne arbejdstid på din familie, men du skal være parat og bevidst om hvornår arbejdet kræver at familien kommer i anden række. Familie og arbejde er karakteriseret ved kronisk mangel på tid, der fører til stress, udbrændthed, skilsmisser og affektive lidelser. Det skal du styre udenom Du skal kunne håndtere tidsrøvere og afbrydelser – også dem som er en del af arbejdet Mentalt tilgængelig Visionsdag for Organisationspsykologisk Selskab

Pointen sat på spidsen Medarbejderne oplever: Travlhed, forjagethed, kronisk mangel på tid Kontroltab Og længes efter: de tidskvaliteter der er forbundet med nærvær, koncentration og fordybelse samt kontinuitet og længere tidshorisonter Visionsdag for Organisationspsykologisk Selskab

Kontrol som vejen ud af miséren Egenkontrol er kilden til psykisk sundhed i arbejdet Egenkontrol er århundredes bedste arbejdsmiljømedicin Egenkontrollen er overvurderet pga. kombinationen af standardisering og grænseløshed Masser af involvering uden egenkontrol f.eks. Lean ’To be in control’er blevet et relationelt spørgsmål i det moderne arbejde Visionsdag for Organisationspsykologisk Selskab

Hvordan får vi kontrol over tiden i teorien Naturlige og sociale rytmer Arbejde mellem de to poler rummer de nedbrydende aspekter fra begge poler. Arbejdet skal bevæges op. Grænseløshed og Kaos Ledelsesstyret og standardiseret Tid

Kontrol over tiden i praksis Plads til langsom tid Plads til temporal diversitet, men også temporalitet med mange kollektive rytmer f.eks. med fokus på kollegamødet og praksisfællesskabet Fælles produktion af mening over tid Reduceret tilgængelighed Velkendte rytmer og vaner Social praksis omkring brug af IKT som understøtter egenkontrol Balance mellem kerneopgave og biopgaver – lette og svære opgaver Visionsdag for Organisationspsykologisk Selskab

Til overvejelse: Hvad kan vi selv gøre sammen og hver for sig? Hvad kan vi gøre for at fremme tidens kvaliteter og skabe et arbejdsliv med sunde rytmer? Hvordan skaber vi en god balance mellem temporal diversitet og kollektive rytmer?