Økonomiske begreber Samfundsfag

BNP Bruttonationalprodukt – et mål for den samlede produktion i samfundet på et år Danmarks BNP var 1.783 mia. kr. i 2011. I faste priser er velstanden målt i BNP forøget 27 pct. Siden 1990 BNP pr. indbygger faldt fra 285.000 i 2005 til 278.000 i 2011, som følge af den økonomiske krise

Løbende priser Når man opgør BNP i løbende priser, betyder det, at man bruger de faktiske priser, der gælder i det pågældende år. Problemet med at regne i løbende priser er, at de ikke tager højde for, at prisniveauet stiger. For eksempel er kronens værdi ikke den samme i 2011, som den var i 2000.  Det vil sige, at BNP målt i løbende priser over tid vil stige, selvom den mængdemæssige produktion ikke gør det.

Faste priser Hvis man derfor kun vil se på udviklingen i den mængdemæssige produktion, skal man bruge faste priser. For eksempel kan man beregne, hvad BNP ville have været i 2011, hvis priserne havde været de samme som i 2000. Man renser altså tallene for prisstigninger og får dermed kun mængdeændringerne.

Inflation Er betegnelsen for, at priserne hvert år stiger. Hvis priserne modsat falder årligt, er der tale om deflation. Det forekommer sjældent, men skete i nogle lande under finanskrisen i 2009-10. 

Recession Betyder tilbagegang i økonomien. Normalt siger man, at en økonomi er i recession, hvis BNP opgjort i faste priser er faldet i mindst to kvartaler i træk.  Når man taler om recession i et lands økonomi, kan det betyde faldende priser og stigende arbejdsløshed. Det man også kalder for  lavkonjunktur. En særlig alvorlig recession bliver kaldt en økonomisk krise eller en depression. 

Økonomisk vækst Er når i BNP i faste priser stiger. Økonomisk vækst skaber grundlag for stigende indkomster, voksende forbrug og mindre arbejdsløshed. Perioder med økonomisk vækst kalder man for højkonjunktur.

Skattetrykket Er den offentlige sektors indtægter målt i, hvor stor en procentdel den udgør af BNP. Opgøres normalt som de samlede skatter og afgifter i procenter af BNP. Kan bruges til at måle den offentlige sektors størrelser i forhold til i andre lande.

Betalingsbalancen Måler forskellen mellem betalingerne til og fra udlandet. Normalt er man mest interesseret i at se på betalingsbalancens løbende poster, som er en opgørelse af forskellen mellem landets samlede indtægter fra eksport og de samlede udgifter til import. 

Pengepolitik I pengepolitik bruger centralbanken – i Danmark Nationalbanken - renten og bankernes kreditmuligheder til at påvirke den samlede efterspørgsel samt valutabevægelser ind og ud af landet.  I Danmark følger Nationalbankens renteændringer normalt renteændringerne i Den Europæiske Centralbank, da der skal holdes en fast kronekurs i forhold til euroen.

Finanspolitik I finanspolitik ændrer man på statens indtægter (skatter) og udgifter (indkomstoverførsler, offentlige ydelser mv.) for at påvirke efterspørgslen. Man kan enten føre en stram politik og derved få danskerne til at forbruge mindre, eller en lempelig politik hvis man omvendt vil have danskerne til at øge deres forbrug.