Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Advertisements

Afsætning og kvalitet af pileflis
Landscentrets aktiviteter på bioenergi
Lagring af vedvarende energi Jens Brandt Sørensen
Forventninger til markedet for brændselsflis Markedsmuligheder for pil
Tilskud til naturpleje. - 1-årig eller 5-årig ordning
Muligheder og status i Danmark v/ Mads Helleberg Dorff Christiansen
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
”MODEL SØPASSAGEN” - En model til hvordan også INDSÆT FORENINGSNAVN HER kan blive et CO2-neutralt sted Denne præsentation er tiltænkt initiativtagere.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Efterafgrøder og miljøet
Vejen til TYRKIET Energi sektoren.
Vedvarende energi til husstande
Væsentlige udfordringer for planteavlen 2005
Ribe Biogas A/S.
Vestjysk Landboforening Henrik Bach, Ny Vraa Bioenergi I/S
Klimaforandringer.
Pilekursus v/ Vestjysk Lbf. 28 oktober 2009
Målsætninger på klima- og energiområdet
Hvorfor? V. direktør Per Grønbæk, Sønderjysk Lndboforening
Flerårige energiafgrøder
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Luft- og vand varmepumpe
Effekt og energi De fossile brændsler kul, olie og gas udgør hovedparten af det danske energiforbrug Vedvarende energi udgør 18 % Selvforsyningsgrad toppede.
Energioptimering af boliger
Bioenergi som integreret del af jordbrugsproduktionen
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Hestebønner – dyrkning og sædskifte
Med hovedet under armen
Trine Leerskov LandboCentrum
AgroTech A/S – forener viden om biologi og teknologi til et nyt vækstområde Hvor meget kan energiafgrøder nedbringe CO 2 -udledningen? Kathrine Hauge Madsen.
Forgasning af affald og biomasse
”MODEL SØPASSAGEN” - En model til hvordan også INDSÆT FORENINGSNAVN HER kan blive et CO2-neutralt sted.
Biomasse i fremskrivninger og planer IDA Energi, 19. sept Marianne Nielsen, Energistyrelsen.
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
BIO-DIESEL.
Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi
Hvor meget CO 2 kan vi binde ved at plante skov? Lars Vesterdal Skov & Landskab, Københavns Universitet Landscentret, 9. oktober 2007.
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Elsam og fremtidens danske energiforsyning Fremtidens energiforsyning 22. februar 2005 Adm. direktør Peter Høstgaard-Jensen Elsam A/S.
Pas på vores JORD! Vind og vindhastigheder Greenpeace Råd
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan bliver landbruget klar til at producere mere energi Kathrine Hauge Madsen
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Forslag Energi 2020 – Lemvig Kommune % VE i 2020
Beretning Gdr. Henrik Høegh, Holeby Landsudvalget for Planteavl.
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
Skov og Energiskov Niels Heding Den kongelige Veterinær og Landbohøjskole Skov og Landskab.
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Energiraffinaderiet - rygraden i fremtidens energisystem IDA den 12. juni 2006 Flemming Nissen Udviklingschef i Elsam.
Selvforsyning med energi i det bæredygtige jordbrug
Udledninger og råderum
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Hvordan laves strategi for mekanisering? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning.
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Det positive budskab….! De nye husdyrgødningsteknologier kan…
The GreenCarbon Initiative Planer for kulstoflagring på Barritskov Lone Nørgaard Telling Projektleder GreenCarbon.
Status for udvikling af bioenergi i England, Holland og Tyskland
Energi og miljø - hvordan får vi mest for pengene? Plantekongres Herning 2007 Henrik Wenzel Danmarks Tekniske Universitet Institut for Produktion og Ledelse,
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Eksempler på grundvandsbeskyttelse med energiafgrøder
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Hvem vil købe energiafgrøder? v/ dir., akademiingeniør Viktor Jensen.
Energi og ressourcer.
Handlingsplan for fremtidens biobaserede samfund Lars Aagaard, Claus Søgaard-Richter & Martin Lidegaard.
Vindmølleenergi.
LEKTIE TIL : side 8 og side 28
Præsentationens transcript:

Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension

Irland, kort Ca to gange så stor som Danmark Ca to gange så stor som Danmark Ca samme antal indbyggere Ca samme antal indbyggere Rivende økonomisk udvikling (Celtic Tiger) Rivende økonomisk udvikling (Celtic Tiger) Skovareal ca ha, hvoraf ½ statsskov, ½ privat skov Skovareal ca ha, hvoraf ½ statsskov, ½ privat skov

Skoven For 100 år mindre end 1 % skov For 100 år mindre end 1 % skov Massiv tilplantning, først af statsskov- væsenet på marginal jord I Vest-Irland Massiv tilplantning, først af statsskov- væsenet på marginal jord I Vest-Irland Nu mest privat skov med stor tilskud på bedre jord Nu mest privat skov med stor tilskud på bedre jord Planen om tilplantning af ha/år siden 1980 Planen om tilplantning af ha/år siden 1980

Tilplantning Siden 1980 plantet ca ha, mest med Sitka gran, men også løvtræ, særlig ask Siden 1980 plantet ca ha, mest med Sitka gran, men også løvtræ, særlig ask Tilplantning hårdt bremset op, nu ca ha/år Tilplantning hårdt bremset op, nu ca ha/år Opbremsning fordi jord er steget meget i værdi til udstykning som byggegrunde Opbremsning fordi jord er steget meget i værdi til udstykning som byggegrunde

Tilvækst Skoven er meget ung (næsten 90 % under 20 år) Skoven er meget ung (næsten 90 % under 20 år) Høj vækstrate på ca m3/ha år (Danmark 8!) Høj vækstrate på ca m3/ha år (Danmark 8!) Meget spredt skov i blokke på 5-10 ha Meget spredt skov i blokke på 5-10 ha

Energi og miljø 1 Irland er tiltrådt Kyoto aftalen Irland er tiltrådt Kyoto aftalen De sidste 15 år er der sket en meget stor økonomisk udvikling I Irland De sidste 15 år er der sket en meget stor økonomisk udvikling I Irland Det betyder at Irland overskrider CO 2 kvoten betydeligt Det betyder at Irland overskrider CO 2 kvoten betydeligt

Energi og miljø 2 Stor import af energi (>90 %), kul, olie og gas Stor import af energi (>90 %), kul, olie og gas Anvendelse af tørv til el produktion (tørv bliver også betragtet som fossil brændsel) Anvendelse af tørv til el produktion (tørv bliver også betragtet som fossil brændsel)

Plan for nedbringning af CO 2 udledning El værker skal erstatte 30 % af deres tørv brændsel med biomasse ( ton) inden 2015 El værker skal erstatte 30 % af deres tørv brændsel med biomasse ( ton) inden 2015 Commerciel rum opvarmning (hoteller, skoler, offentlige bygninger m.m.) skal ske mere med biomasse ( ton) Commerciel rum opvarmning (hoteller, skoler, offentlige bygninger m.m.) skal ske mere med biomasse ( ton) Bolig opvarmning skal udvikles ( ton) Bolig opvarmning skal udvikles ( ton)

Hvor kommer biomassa fra? Nuværende skov kan levere ca 2 million ton udover træ til industrien Nuværende skov kan levere ca 2 million ton udover træ til industrien Genbrugstræ ca 0,5 million ton Genbrugstræ ca 0,5 million ton Mangler 6,5 million ton, som skal plantes og dyrkes Mangler 6,5 million ton, som skal plantes og dyrkes Dyrkning af energi pil, elefant græs (miscanthus), reed canary grass, hemp eller plantning af skov Dyrkning af energi pil, elefant græs (miscanthus), reed canary grass, hemp eller plantning af skov

Energi afgrøder Stor tilskud til plantning: 50 % af tilplantningsomkostninger dog maks €1450/ha i 2007 Stor tilskud til plantning: 50 % af tilplantningsomkostninger dog maks €1450/ha i 2007 Årligt bidrag på €45/ha plus i tre år ekstra €80/ha Årligt bidrag på €45/ha plus i tre år ekstra €80/ha Tilskud til energi pil og miscanthus Tilskud til energi pil og miscanthus Plantet ca 1000 ha miscanthus, 60 ha pil i Plantet ca 1000 ha miscanthus, 60 ha pil i

Viden formidling Siden 2005 er der organiseret stor skala forsøg med høst af træ til energi fra tyndinger i “Forestenergy” programmet Siden 2005 er der organiseret stor skala forsøg med høst af træ til energi fra tyndinger i “Forestenergy” programmet Viden hentet i udlandet (særligt Danmark) Viden hentet i udlandet (særligt Danmark) Maskinerne lejet i Danmark Maskinerne lejet i Danmark Videnformidling gennem artikler, foredrag, kurser, demonstrationer og videncenter ( Videnformidling gennem artikler, foredrag, kurser, demonstrationer og videncenter (

Resultater Maskinerne og metoder skal tilpasses de Irske forhold Maskinerne og metoder skal tilpasses de Irske forhold Terræn kan være meget blødt, så enten måtte af grene og toppe eller bælter på maskiner Terræn kan være meget blødt, så enten måtte af grene og toppe eller bælter på maskiner Ikke alle metoder duer under alle forhold, så vælg den rigtige Ikke alle metoder duer under alle forhold, så vælg den rigtige

Fremtiden skoven Forestenergy programmet fortsættes forhåbentlig de næste 5 år med: Forestenergy programmet fortsættes forhåbentlig de næste 5 år med: Høst af hugstaffald på renafdrifter Høst af hugstaffald på renafdrifter Høst og lagring af energi pil Høst og lagring af energi pil Høst og lagring af selvsået birk på mose arealer Høst og lagring af selvsået birk på mose arealer Lagring og naturlig tørring Lagring og naturlig tørring

Fremtiden energi afgrøder Energi afgrøder er tvingende nødvendigt Energi afgrøder er tvingende nødvendigt Kommer kun hvis der kommer højre tilskud til tilplantning og de første år uden høst Kommer kun hvis der kommer højre tilskud til tilplantning og de første år uden høst Kommer kun hvis der garanteres rimelige priser for den dyrkede energi Kommer kun hvis der garanteres rimelige priser for den dyrkede energi