Videnskabsteori En Introduktion Ved/Nicki Leding Olesen, Udvikling og forskning, Videncenter for almen pædagogik og formidling University College Syddanmark, 8. april 2017

Hvad bruges vidensforståelser til Afklarende og centrale spørgsmål til viden og profession Hvad karakteriserer pædagogisk professionsudøvelse? Hvordan kan vi forstå forholdet mellem viden(skab) og teknik i professionsudøvelse (forholdet teori og praksis)? Hvordan kan vi begrunde den pædagogiske professionelles handlen? Med hvilke begrundelser tillader vi os myndighedsopdraget? University College Syddanmark, 8. april 2017

Videnskabelighed Videnskab? hvad er det? Q: ”Hvad vil et sige at bedrive videnskabelighed?” A: ”at forholde sig videnskabeligt er ikke at tænke art-forskelligt men snare grads-forskelligt” Q: ”ja ja men hvad er det? Den grad-hed?” A: Det at adskille sig videnskabelighed fra daglig tænkning er at videnskaben søger bagved hverdagen” A: ”dette gøres ved hjælp af teori” Q:Hvad er en teori? University College Syddanmark, 8. april 2017

Klassiske videnskabs perspektiv Videnskabens grundformer  Aristoteles: Theoria: Viden om det der ikke kan være anderledes. Sandhed → interesse dyrkelse, sagens egen skyld. (deskriptiv) Episteme: er den intellektuelle sans for teoretisk begrundede begrebsdefinitioner, detat skabe viden om hvorfor noget er, som det er -viden om praksis Praxis: Den kloge indsigt – gøre hvad der er klogt – Teorier om det der nødvendigvis kan være anderledes (normativ) Phronesiser: den intellektuelle og praktiske sans for afvejet etisk handlen, det at kunne vurdere hvilken handling, der er etisk tilfredsstillende i en konkret situation -Phronesis er viden i praksis Poiesis: Produktive videnskaber – kunst, håndværk, → Frembringelse Techne: den intellektuelle og praktiske sans for gode frembringelser   - Teknologi(fandtes ikke på Aris tid): frembringelse af poiesis med theoria som fundament den kan dog ikke selv erkende om viden er ”god” da den ikke indeholder praxis University College Syddanmark, 8. april 2017

Pointe med Aristoteles - den dygtige praktiker skaber sammenhæng mellem den partikulære/erfaringsbaserede viden og den generelle, teoretiske viden ved hjælp af phronesis. University College Syddanmark, 8. april 2017

Indhold og argumentationsform Naturvidenskab – (naturen inkl. menneskets krop medicin, fysiologi, biologi, kemi, fysik, geologi etc.) Eksakt videnskab: bygger ovenpå traditionen ”Vi ved i dag at ……”   Samfundsvidenskab – (beskæftiger sig med de menneskelige kollektiver dvs. mennesker på det kollektive og ikke på det individuelle niveau. ex Sociologi, økonomi, politologi- hvis den begribes empirisk, organisationsteori etc.) Empirisk videnskab: Udbygger traditionen ” Som den og den har vist så ……”  Humanvidenskab (ex: skrifter, kunstværker, filosofi- pæd/pol, antropologi, historie, kunstvidenskab, lingvistik (sprogforskning), litteraturvidenskab, pædagogik, religionsvidenskab etc.) . - Praktisk videnskab: ombygger traditionen ” Det Nietzsche i virkeligheden siger, er……” - fortolkning af den enkelte tekst University College Syddanmark, 8. april 2017

Tre positioner i humanistiske videnskaber Ikke-normativ position (struktur) Normativ position (aktør) Den kompromissøgende position (aktør-struktur) University College Syddanmark, 8. april 2017

Ikke-normativ position Naturvidenskaberne som ideal, Forsøger at finde frem til generelle lovmæssigheder, Stor vægt på objektivitet i teoridannelser og iagttagelser, Idealet er en normfri videnskab Positivisme at måle - Comte August (1798-1857) Kunne formulere sammenhængende systemer af lovmæssigheder (teorier), der kan danne basis for forudsigelser og dermed for praktisk handlen, samt Søge at begrunde sådanne lovmæssigheder ved deduktive (fra teori til iagttagelse) eller induktive (fra iagttagelse til teori) ræsonnementer. Be- eller afkræfte ved observerbare kendsgerninger Ideal: Objektivisme, absolut kundskab Metode: Eksperimenter med kontrolbare variabler Interesse: Teknisk rationale - Forudsige resultater Menneskesyn: Mennesket studeres som objekt Læring: Formidling =læring Lærens opgave: At styre klassens læring i den ønskede retning Dannelsessyn: Tilpasning University College Syddanmark, 8. april 2017

Eksempler på empiriske tilgange: At beskrive: Hvorledes er fordelingen af drenge og pige på 4 årgang? Hvad er og/eller hvor mange er og/eller hvordan er noget? At forklare Hvilket a fremmer b Hvad virker og/eller hvad virker ikke og/eller på hvilken måde virker noget og/eller hvordan opnås en bestemt virkning? University College Syddanmark, 8. april 2017

Normativ position (aktør) Det humanistiske projekt fastholdes dvs. en bestemt ideologisk hensigt, fastholder altså humanvidenskabens normative tilknytning til humanismens projekt, Kritiserer idealet om en normfri videnskab, tager afstand fra naturvidenskabens idealer som gældende for humaniora, Opgaven består i at skabe en humanvidenskab som er forpligtet på fundamentale menneskelige værdier Hermeneutik mening - fortolkning (Fortolkningskunst) – Heidegger, Gadamer Søger at fortolke og forstå. Derfor fokus på indre forhold som mening og -dannelse Ledespørgsmålene er: Hvad ønsker mennesket – hvad er dets hensigt eller intention Og hvordan skal disse forstås eller fortolkes, dvs. hvilken mening giver det for den enkelte og i en samfundskulturel kontekst. Ideal: fortolkning - At forstå Metode: Forforståelsen er vital. Dele forstås i lyset af helheden (forforståelsen er de briller vi ser verden med (tavs viden, en person har altid et projekt , en intention, en optik) Interesse: Praktisk rationalitet - at forstå livsomstændigheder samt fortolkning af værdier i sprog, myter, kunst, religion og filosofi Menneskesyn: Mennesket kan ikke stille sig uden for den historiske proces. Mennesket er et åndsvæsen, præget af åndelig erkendelse Læring: Læring er en dannelsesproces, der sker i mødet ml. eleven og kundskabsindholdet Lærens opgave: At finde det kundskabsindhold, som er repræsentativt og værdifuldt Dannelsessyn: Dannelse

Eksempler på fortolkende tilgange Hvilken mening tillægger A (kilden) et bestemt fænomen (B) i hvilken kontekst (C)? Hvordan forholder eleven sig til en læreplan? Hvilket syn har x lærer på sit fag og dets faglighed ? University College Syddanmark, 8. april 2017

Den kompromissøgende position (aktør-struktur) Kritisk teori (Frankfurter skolen – C. Marx (1818- 1883), T.W. Adorno, J. Habermas, A Honneth m.m) Naturvidenskaberne er ledet af en teknisk eller beherskende erkendelsesinteresse De humanistiske videnskaber er ledet af en praktisk forstående erkendelsesinteresse De systematiske samfundsvidenskaber er eller burde være ledet af en frigørende erkendelsesinteresse (Habermas) Ideal: Kritisk rationalitet mellem ideal (utopi) og realitet Metode: Positivistisk og hermeneutiske metoder Interesse: Kritisk rationalitet - At afsløre magt/interesser og frigøre mennesket (psy og samf.) Menneskesyn:Mennesket er både produkt af sine omgivelser, men også skaber af disse (dialektisk mat) Læring: Der må skabes en sammenhæng ml. elevernes praktiske livssituation og skolekundskaber. Kundskaber må have en praktisk handlingsdimension Lærens opgave:At bevidstgøre subj om det konstituerede og at vise muligheder for selvforvaltning og selvbestemmelse Dannelsessyn: Handlekomp og politisk dannelse University College Syddanmark, 8. april 2017

Eksempler Eksempler på Kritisk (mellem verden og subjektet) tilgange Har fokus på handling som udviklingsform – og praksis som medium Forholdet mellem: verden i mennesket og mennesket i verden - gensidig afhængelighed University College Syddanmark, 8. april 2017

Litteratur til videre læsning Humanistisk Videnskabsteori, DR Multimedie 2006 Thurén, T.: Videnskabsteori for begyndere, Munksgaard 1991. Larsen, A-L. og Vejleskov, H.: Videnskab og forskning, Gads Forlag 2002. Gustavsson, B.: Vidensfilosofi, Klim 2000 University College Syddanmark, 8. april 2017