A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Vælg dyrkningsmetoder, som gavner kvælstofforsyningen Elly Møller Hansen 1 Ingrid K. Thomsen 1 Asger RoVæer Pedersen 2 Preben Klarskov Hansen 3 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for Genetik og Bioteknologi, forskergruppe for Statistik og Beslutningsteori, Foulum 3 Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Flakkebjerg

Vårsæd Vintersæd vinterforårsommerefterårhøst vinter Risiko for udvaskning Efterafgrøde

Vårsæd Vintersæd vinterforårsommerefterårhøst vinter Risiko for udvaskning Efterafgrøde ? Efterafgrøde

Vårsæd Vintersæd vinterforårsommerefterårhøst vinter Efterafgrøde Større kvælstofoptagelse?

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Vinterhvede- sorter

Foulum FlakkebjergAskov Boelshøj Brønderslev Durup Grindsted Hobro Holstebro Jyderup Karise Koldkærgård Refsvin- dinge Roskilde Tystofte Udvalgte lokaliteter med observations- parceller*, 2006 *Under ledelse af Tystofte Forsøgsstation.

Frument Glasgow Hereward Robigus R10652 Udvalgte sorter på hver lokalitet 2006 Samyl Smuggler Solist Tommi Tritex

BoelsHobroHolst GrindJyderAskov BrøndRoski Flakk FouluDurup TystoKoldk Karis Refdv Kvælstofoptagelse (kg/ha) BoelshøjHobroHolstebroGrindstedJyderupAskovBrønderslevRoskildeFlakkebjergFoulumDurupTystofteKoldkærgårdKariseRefsvindinge Efteråret 2006 Sået 15/9 Sået 11/10

Modelestimeret kvælstofoptagelse ved såning 20. september på en gennemsnitlig lokalitet. SortKvælstofoptagelse (kg N/ha) R ,9 a Tommi22,3 a Solist22,0 a Frument21,8 a Smuggler21,5 a Samyl21,3 ab Glasgow20,9 ac Robigus18,8 bcd Tritex18,3 cd Hereward17,5 d Forskel: 6 kg N/ha

Kvælstofoptagelse som funktion af såtidspunkt for bedste vinterhvedesort sået på en vilkårlig lokalitet. Modelberegnet Målt Modelusikkerhed (95%)

TommiOpus Refsvindinge, 4. april 2007

Abika Sået 6. sept Deben Sået 23. sept Fotos: Frank Bondgaard d. 19/2 2007

Abika Sået 6/ Deben Sået 23/ Foto: Frank Bondgaard d. 2/

Odder Forsøg hos landmand ved Odder, sorter heraf: 10 vinterhveder 3 vekselhveder 2 franske hveder 1 vårhvede 2 vinterbyg 2 tritikaler 2 såtidspunkter 4 gentagelser

Kvælstofoptagelse, november 2007

N min i jord, cm, november 2007 Ingen statistisk forskel

Konklusioner, vinterhvedesorter Statistisk sikker forskel i kvælstofoptagelse mellem sorter Max. forskel i kvælstofoptagelse: 6-12 kg N/ha Fald i kvælstofoptagelse på 5% for hver dags udsættelse af såning Max. forskel i N min : 8 kg N/ha

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Olieræddike

Odder, lerjord Foulum, sandjord Forsøg med olieræddike

Forsøg med olieræddike

7. august august 2007 Sået 4 uger før høst

24. september 2007 Sået: efter høst og 4 uger før høst

22. oktober 2007

Kvælstofoptagelse, september 7. august 24. august

N min i jord, september

N min og kvælstofoptagelse, september

Kvælstofoptagelse, november

N min i jord, november

Konklusioner, olieræddike Kan optage > 40 kg N mellem to hvedeafgrøder N min i jord reduceres tilsvarende Tidlig såning er vigtig

Perspektiver Vinterhvedesorter: Udfordring for forædlerne: stor kvælstofoptagelse kombineret med vinterfasthed Olieræddike: Vil umiddelbart kunne anvendes – men kun få resultater

N min i jord forår Udbytte ved høst Kvælstofoptagelse Forsøgene fortsætter

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Tak for samarbejdet! Forædlere Frøfirmaer Grovvareselskaber Forsøgsværter Konsulenter Laboranter og teknikere

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Tak for opmærksomheden! Elly Møller Hansen 1 Ingrid K. Thomsen 1 Asger Roer Pedersen 2 Preben Klarskov Hansen 3 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for Genetik og Bioteknologi, forskergruppe for Statistik og Beslutningsteori, Foulum 3 Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Flakkebjerg