Arbejdsmarkedets parter og politik – familie-arbejdslivsområdet i kontekst Mikkel Mailand Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og OrganisationsStudier (FAOS) Sociologisk Institut, Københavns Universitet FAOS/Bpfnet seminar 11. november 2008

1. Præsentationens baggrund og formål Baggrund for projektet præsentation bygger på et projekt om arbejdsdelinger i relationerne ml. stat og parter i regulering af arbejde og velfærd tre områder: efteruddannelse, aktivering og familie-arbejdsliv Formål med præsentation og afgrænsning stille skarpt på familie-arbejdsliv og beskrive hvordan samspillet mellem parterne og staten har udviklet sig sondre ml. politiske arena, trepartsarenaen og partsarenaen ikke hele familie-arbejdslivsområdet, men primært børnepasning og barsel sammenligne med samspillet på øvrige områder

2. Disposition 1. Baggrund for projektet og formål med præsentation 2. Disposition 3. Den historiske udvikling op til 1990erne 4. Barselsfondene Familie-arbejdslivskommissionen Sammenligning af stat-parts relationer på familie- arbejdslivsområdet med andre områder

3. Arbejdsdelingen frem til 1990erne Fra den spæde start og frem til 1960erne offentlig børnepasning starter helt tilbage i 1820erne, men det var først i 1960erne at den fik et volumen der var inddragelse af bl.a. parterne via trepartsarenaen ifm denne lovgivning, men indflydelsen er ikke stærk i 1945 er der for første gang et initiativ på partsarenaen (løn under barsel via OK på HK-området) Familie-arbejdslivsområdet i 1970erne og 1980erne Ligestillingsrådet oprettes i indflydelse på ny Barselsorlovslov først i 1983 opnåede fædre ret til barselsorlov samtidig med at dele af orloven kunne deles mellem moren og faren frihed på barnets 1. sygedag kommer ind i industriens OK i 1981 fra midten af 1980erne kravet om fuld løn under barsel stadigt hyppigere

3. Arbejdsdelingen frem til 1990erne (fortsat) Familie-arbejdslivsområdet i 1990erne på den politiske arena under Nyrup blev der i 1993 introduceres tre nye orlovsordninger ikke meget lovforberedende trepartssamarbejde op til vedtagelsen af disse parterne fortsatte tendensen fra 80erne til at være ’first moover’ i 1995 blev enige om den første barselsfond, der skulle anvendes til refundering af løn under barsel feriefridage for ansatte med børn til via partsarenaen

4. Barselsfondene 2004 Optakten – barselsorlovslov 2002 optakten til valgkampen havde Venstre lovet at arbejde for en udvidelse af barselsorloven til et helt år Loven: i alt 52 ugers barselsorlov, med afskaffede den øremærkede orlov til mænd Barselsfondene 2004 og følgelovgivningen 2006 oplagt krav at få udvidet antallet af uger med supplerende løn oven på dagpengene politikere krævede lov om barselsfond eller, at lovgivningen ville komme, hvis parterne ikke selv skabte løsningen hurtigt parterne fik fjernet deres first moover mulighed og så det som et utidigt indgreb på partsarenaen det lykkedes efterfølgende at nå frem til sektorbaserede barselsfonde – men det politiske pres skabte skår i glæden I 2006 fulgte så følgelovgivning der etablerede barselsfonde trepartsarenaen spillede en væsentlig rolle

5. Familie- og arbejdslivskommissionen Optakten – valgløfter 2005 regeringen lovede nedsættelse af en familie-arbejdslivs-kommission under valgkampen Kommissionen og dens rapport forskere og debattører, men ikke repræsentation fra am-parterne flere kontroversielle spørgsmål fx øremærket barsel til fædre, særlige tilskud til enlige forsørgere og tidsbanker parterne anmodede om udsættelse af rapporten – og fik det parterne synes ikke at kommissionen inddrog dem nok undervejs og havde et anstrengt forhold til formanden kommissionen endte med 31 forskellige anbefalinger, men der er ikke kommet alverden ud af dem regeringens oprindelige umelding var at komme med en familie- arbejdslivspolitisk redegørelse – der kom en ministeriel pjece

6. Familie-arbjedslivsområdet i kontekst Generelt om udviklingen i relationerne på fam-arb området en let svækket rolle for trepartsarenaen – barselsfondene og familie-arbejdslivs kommissionen er eksempler herpå konflikter mellem staten og parterne når der er uklarhed om arbejdsdelingen partsarenaen anvendes mere Området sammenlignet med andre områder relativt løst afgrænset ingen permanente trepartsfora som fx på aktiverings- og VEU-områderne parterne har mindre privilegeret adgang til staten