Tværhierarkisk ledelse Ann Westenholz Professor Institut for Organisation og Arbejdssociologi Copenhagen Business School.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dias 1 D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering Danmarks Biblioteksforening Årsmøde.
Advertisements

At forholde sig professionelt Anne Skov
Workshop om IT-strategi 12/ Hvorfor •Den offentlige sektor reagerer på mange forskellige impulser, bl.a. fra borgerne, erhvervslivet, internationale.
Kulturmøder og kulturforskelle
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Sundhedsfremme på arbejdspladsen i et etisk perspektiv
De 10 bud Helle Hedegaard Hein
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Skolebestyrelsens opgaver
Ledelse og menneskesyn
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
1 Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Borgerinddragelse og udvikling af lokaldemokratiet i de ny kommuner Om udvikling af en demokratistrategi og eksempler.
Trygge og udviklende fængsler (og samfund) Samarbejde mellem indsatte, ansatte, ledelse, Kasper, mig og jer…
Henriette Lungholt Uge Kreative metoder.
Ledelse i det offentlige En udfordring på alle niveauer
19 April 2006 Virksomheds Dialog Gruppen Mødeleder Valdemar Thomsen 1 Om at forstå praksis fælleskaber / netværk og hvorfor de forandrer.
International Økonomi A
Læring i et Åbent Netværk Torben Elgaard Jensen M.A., Ph.D., Forskningsadjunkt Institut for Organisation og Arbejdssociologi Copenhagen Business School.
Den gamle universitetslov: Formål §1, stk 2: •at drive forskning og give uddannelse •værne om forskningsfriheden •bidrage til at udbrede kendskabet til.
Ledelse og menneskesyn
Ledelse af innovative medarbejdere
Forskelle, der gør en forskel - Tanker om kvinder og top-ledelse. Camilla F. Ellehave Institut for Organisation og Arbejdssociologi.
Knowledge Management E-BUSS Session 8, Marts 2006 v. Morten Thanning Vendelø
Ringkøbing-Skjern Kommune 12. September 2013
Kommunikationsplatform for SAS Danmark
Kvalitet i arbejdet med anbragte børn og unge
Uddannelsesparathed - hvad er det
The Utility of Organisational Ethnography Konklusion. Neyland.
Tillidsbaseret ledelse: Faldgruber og forudsætninger
Instituttet for Fremtidsforskning Er en privat og uafhængig tænketank Er grundlagt i 1970 af Thorkil Kristensen Inspirerer og rådgiver virksomheder, organisationer.
Philosophy Uredelighed og videnskabelig kultur Klemens Kappel Division of Philosophy Institut of Media, Cognition and Communication University of Copenhagen.
BackIIBasic En undervisningscase i entrepreneurship
Nye fagprofessionelle lederroller
DEMOKRATI SOM POLITISK ANSVAR – POLITISKE STRATEGIER ER NORDEN DEMOKRATIETS PARADIS?
LEDEREN SOM FORANDRINGSAGENT OG STRATEGISK KOMMUNIKATOR
Det Sociale Kapitel
Etiske problemer i forhold til personlig udvikling Mange af metoderne har et religiøst indhold. Hvordan håndhæver man sin personlige integritet? Hvem taler.
1 Du er leder At være formand er at være leder Men jeg er frivillig – og det er resten af bestyrelsen også! Lederen sætter rammen – sammen med de øvrige.
Underlige Forsknings Ræsonnementer Pia Bramming, Ph.d. Adjunkt, Copenhagen Business School, Institut for Organisation og Arbejdssociologi.
Ledelse med kant Hospice og Palliative Enheder, Lederseminar 2014
OPERATE A/S – JESPER BROCHMANDS GADE 10 – 2200 KØBENHAVN N – TLF – Forandringer i kommunerne KL kommunikationsdøgn 2013.
RIG PÅ NATUROPLEVELSER ? Strategiske udfordringer for kommunerne 1. Naturturisme: Mere end kommunal win-win? 2. Turisme-strategier: Fra service til branding.
Den lærende organisation
Hvordan virker certificering som arbejdsmiljøregulering? Robson Sø Rocha, PhD Assistant Professor Copenhagen Business School.
Professor, dr. jur. Mette Hartlev
Kundskabsledelse i ‘The Learning Economy’ Oslo, Oktober 2008 B.-A. Lundvall Aalborg University, Denmark Sciences Po, Paris.
Evidens, evaluering & dokumentation - skærpet ansvarsfordeling og skærpet faglighed Børne- og Kulturchefernes årsmøde, 15. november 2007 Merete Konnerup,
.. efter organisatorisk læring? Magne Kolstad Ph.d.-Stipendiat.
Erfaringer fra implementering af GCP Karin Friis Bach Cand.pharm., daglig leder.
Offentlige goder, succeskriterier og ledelsesformer
Acceleration og kontroltab i det moderne arbejde
Forstyrrelser og forskelle
When The Center Does Not Hold: The Importance Of Knotworking
COMPUTER-SUPPORTED COOPERATIVE WORK Medier og Kommunikation
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Ledere mellem profession, management og demokrati
DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV 7 MINUTTER OM GRÆNSELØSHED.
Læring af applikationer til håndholdte enheder 3.september.
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
1 Social kapital – én mulighed… Det handler om de skjulte velfærdsreserver.
Rasmus Antoft, Oktober 2008 Opgaveglidning - mellem kontrol med arbejdsområder og forhandling om arbejdspraksis.
Psykisk arbejdsmiljø – en styrket indsats
Det grænseløse arbejdsmarked og selvledelse
Identitet Organisation AAU Org1 Org2 Org3 Org4 Org5 Org6
HVAD ER ADFÆRD?.
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
Nye muligheder og potentialer
Præsentation af IT-sikkerhedsfunktionen
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Tværhierarkisk ledelse Ann Westenholz Professor Institut for Organisation og Arbejdssociologi Copenhagen Business School

Ledelse Ledelse er en social praksis, hvor der skabes mening med et systems virke og grænse Ledelse består i usikkerhedsreduktion, og er en social konstruktion af virkeligheden

Ledelse er således ikke nødvendigvis det samme som lederens sociale praksis Ledelse er heller ikke nødvendigvis det samme som den sociale praksis, der foregår i diverse ledelsesorganer Mit fokus i forbindelse med studier af ledelse er rettet mod social praksis, hvori meningsskabelse foregår om systemets virke og grænse

I hierarkiske ledelse er der et klart skel mellem ’ledere’ og ’ledede’, hvilket betyder, at man kan skelne mellem to former for social praksis: 1.én praksis hvor virkelighedsbilleder skabes, og 2. én anden praksis, som overtager disse virkelighedsbilleder og lever med dem Hierarkisk ledelse

Ledelsesmæssig succes afhænger ikke så meget af lederens evner til at tilpasse sig situationen, men derimod af, at de, der ledes, tildeler ledelsesmæssig kompetence til lederne. Lederen er derfor kun en indirekte kilde til sin ’egen succes’, idet ledelse er som at ’blive smittet med en virus’

Ledelse er et relationelt fænomen, og uden at der er konsensus blandt ’ledere’ og ’ledede’ om, at arbejdsdeling imellem dem er naturlig, vil ledelsen ikke komme til at fungere

Tværhierarkisk ledelse I tværhierarkisk ledelse er skellet mellem ’ledere’ og ledede’ i opløsning, hvilket betyder, at man ikke kan opretholde et skel mellem: en praksis hvor virkelighedsbilleder skabes, og en anden praksis, som overtager disse virkelighedsbilleder og lever efter dem

TRE BUD PÅ TVÆRHIERARKISK LEDELSE Arbejderkollektiver og faglige forhandlinger Faglærte arbejdere som strategiske aktører Borgere i virksomheden Selvstyrende grupper og selvledelse Samarbejdsudvalg og medarbejdere i a/s bestyrelserne

Hvorfor opstår/overlever tværhierarkisk ledelse? Rationelle instrumentelle forklaringer: de er mere effektive end andre ledelsesformer Institutionelle forklaringer: de opleves som bedre end andre styreformer

Udfordringer til tværhierarkisk ledelse Globalisering - hvor stærke aktører opfatter hierarkisk ledelse som det normale/bedste og tværhierarkisk ledelse som en afvigelse fra det normale Opløsning af virksomhedsgrænser

Spørgsmål og kommentarer

Refleksioner over tværorganisatorisk ledelse

Livstidsansættelser Korte ansættelser, kontrakter, freelanceliv Bundne karriereveje Grænseløse karriereveje Formaliserede og Fleksibilitet, networking bureaukratiske og selvledelse arbejdsorganiseringer STEROTYPER OM Industrisamfundet Videnssamfundet (det gamle) (det nye) Kollektive Individualitet og organisationsformer svækkelse af fagforeninger

MYTER OM DET NYE VIDENSSAMFUNDS KONSEKVENSER FOR DEN ENKELTES ARBEJDSLIV De frie agenter De marginaliserede De tabte identiteter

Identity in the Age of the New Economy – Life in Temporary and Scattered Work Practice Torben Elgaard Jensen & Ann Westenholz (eds.) 2004

FIRE STORE FORTÆLLINGER OM IT-MEDARBEJDEREN Borgeren i virksomheden Den frie fugl Projektmageren Open source græsroden De fremmede: De midlertidigt ansatte Dem uden for projektteamet Bureaukraterne i virksomheden Dem der arbejder med lukkede kilder

IDENTITETER OG ARBEJDSPRAKSIS Borger i virksomheden Projektmager En fri fugl Open source græsrod

HVORDAN MØDER MAN ’DEN FREMMEDE’ I ARBEJDSPRAKSISEN som fjenden/konkurrenten som én der overses som turist på gennemrejse (rygsækturisten klasse turisten )

MENINGSARENAER HVOR BRUDFLADER I PRAKSIS BEARBEJDES IT- medarbejderen Medarbejdere i virksomheden, hvor arbejdet udføres Familie og venner Medarbejdere fra andre virksomheder og faglige foreninger

KONKLUSSION Begreber som ’videnssamfundet’, ’netværkssamfundet’ og ’den ny økonomi’ bør tages MINDRE alvorligt som beskrivelser af nutiden – og MERE alvorligt som sociale tankemønstre, som mennesker kæmper om at iscenesætte i arbejdslivets konkrete praksis