1 Lektion 22 DØR – konjunkturvurdering og aktuel økonomiske politik 1.Introduktion a. Meddelelser b. Siden sidst… 2.Om DØR og spørgsmål til DØR 3.Ekstraspørgsmål.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer DANMARK I GLOBAL KONKURRENCE Fakta og myter om produktiviteten.
Advertisements

16-64 årige på arbejdsmarkedet
NVF Organisation og marked Atkins Ørestad 8. Marts 2013
Reglernes del 2: Når både mødes
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
Samfundsøkonomi 14 makro-rep.
Økonomisk styring Kapitel 14.
Lektion 21 Dansk Erhvervsstruktur
Lektion 20 International Handel
Sidste nyt Fløjkrigen i ECB toner tydeligere og tydeligere frem. Senest har de to medlemmer George Provopoulos og Athanasios Orphanides talt varmt for.
Samfundsøkonomi-5 Uge 13.
Makro-2 uge 10 Skattereformen Repetition
Afløsningsopgave 2.
1 Samfundsøkonomi-7 Uge Aktuel økonomi ECB rentenedsættelse.(Formål, virkning) Dansk Nationalbanks reaktion. G20. Hvad kom der ud af topmødet?
Samfundsøkonomi 13 Uge 22.
1 Lektion 26: rep. af erhvervspolitik og afløsningsopgave 1.Økonomiske nyheder 2.Repetitionsspørgsmål i erhvervspolitik 3.Opsamling på hængepartier, I.
Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 3 Regneeksempel
Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 1
Økonomien i et internationalt perspektiv
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Økonomiske politikker
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
5.lektion: Økonomisk politik
Fremtidens sundhedsvæsen i et økonomisk perspektiv Jan Rose Skaksen 24. august, 2011.
Lektion 13 Om penge og nationalbankens rolle
Lederseminar 2014 Varde Kommune
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Temadag for repræsentanter i De Regionale Beskæftigelsesråd d Birgit Hagen, DH repræsentant I Det regionale Beskæftigelsesråd i Region Midtjylland.
1 Lektion 25, Repetition-3 1.Diverse 2.Stedprøven og herunder kurverepetition 3.Makroprøven, II (17-30)
1 Svar på repetitionsspørgsmål, lektion 25 1.Hvorfor spiller forventningerne en så stor rolle for den økonomiske aktivitet? Fordi fremtiden fundamentalt.
Første Verdenskrigs følger i det neutrale Danmark Bemærk nogle generelle fænomer for større konflikter/krige: Ressourcer i form af arbejdskraft og kapital.
3.lektion: De økonomiske mål
Finansloven og dagpengesystemet Oplæg på CEPOS’s Vækstkonference 2014 John Smidt Direktør for De Økonomiske Råds sekretariat 8. december 2014.
Visionen for de fremtidige opgaver Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer.
1 Lektion 24, Repetition-2 0.Diverse + siden sidst + et lille spørgsmål 1.Resten af DØR + ekstraspørgsmål 2.(Stedprøven) 3.Makroprøven, II.
Ejerledelse – Nu og for fremtiden – Ejerledelseskonference 2015 – 25. februar 2015 Center for Ejerledede Virksomheder Forskning, uddannelse og dialog Peter.
IS/LM Y Rente LM IS Modellen viser hvorledes ligevægten på henholdsvis varemarkedet og pengemarkedet kan illustreres i én model. Hvor IS og LM skærer hinanden.
3.lektion: De økonomiske mål
Samfundsøkonomi 12 Uge 21.
2. Ifølge DØR 1.Hvordan går det med dansk økonomi nu og her ifølge DØR? 2.Hvad er fremtidsudsigterne for dansk økonomi? 3.Hvad skyldes de magre fremtidsudsigter?
Lektion 21: Monetarisme, keynesianisme, mål og midler
Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne
Dansk økonomisk politik under et nyt internationalt regime efter 1973
Makro-1 uge 9 Præsentation Undervisningsform Pauser hvornår hvor mange
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Det økonomiske kredsløb
Lektion 13: ISLM – samspillet mellem finans- og pengepolitik
10.mar. 15 Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri.
Økonomisk politik under højvækstperioden Baggrund i en vesteuropæisk højvækstperiode The golden Age of European Growth Der igen byggede.
1 Lektion 26-repetition 5 1.Komplet? Noget I/jeg kan lære af det? 2.Udlevering af stedprøvesvar til de, der mangler 3.Siden sidst 4.Evaluering – råd til.
Lidt eftertanker… Vigtigt at de, I lærer, er en teori blandt mange teorier – men det præsenteres som teorien = sandheden Og det er den, I skal kunne til.
Samfundsøkonomi-4 Uge 12 gv
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
Problemformulering En problemformulering er et sæt af åbne spørgsmål.
1 Lektion 24 DØR konjunkturvurdering og aktuel økonomiske politik 0.Evaluering af projektforløbet 1.Økonomiske nyheder. 2.Repetitionsspørgsmål 3.Dagens.
Lektion 26: svar på repetitionsspørgsmål 1.Hvorfor er udviklingen i erhvervsstrukturen afgørende for udviklingen på handelsbalancen? Det er afgørende for.
Gennemgang af makro-prøve, II
2. Repetitionssvar 1.Hvad er monetarismens svar på den finansielle krise? Udløst af pengepolitik => pas på med lav rentepolitik Fasthold den lave inflation.
Lektion 1: Introduktion
Lektion 21: Monetarisme, keynesianisme, mål og midler
En dårlig start på “guldalderen” perioden
SKABELON.
Samband íslenskra sveitarfélaga NORDISK NETVÆRKSMØDE OSLO MAJ 2015 Anna G. Björnsdóttir Magnús Karel Hannesson Islands kommuneforbund Samband íslenskra.
Jeopardy Del 2: Makroøkonomi. BeskæftigelseInflationVækstStatens budget og velfærd Betalingsbalancen
Danmarks vej ud af krisen Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Formand for de Økonomiske Råd CEPOS’ vækstkonference Den 10. december 2015 Industriens Hus.
Danmark i en global verden Dansk Industri 28.okt. 15 Danmark i en global verden Seniorchefkonsulent Allan Sørensen.
Økonomisk politik Den økonomiske politik tager sit udgangspunkt i de samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst Fuld beskæftigelse Lav inflation Overskud i.
Directorate-General Communication European Commission Finanskrisen og EU’s reaktion LO’s konference Jan Høst Schmidt, Repræsentationschef Europa-Kommissionens.
SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 50-51
SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 50-51
Præsentationens transcript:

1 Lektion 22 DØR – konjunkturvurdering og aktuel økonomiske politik 1.Introduktion a. Meddelelser b. Siden sidst… 2.Om DØR og spørgsmål til DØR 3.Ekstraspørgsmål til DØR 4.Check-spørgsmål om vækst 5.Check-spørgsmål om international handel 6.Check-spørgsmål om erhvervsstruktur

2 1. a. Meddelelser Prøven – vigtig for hvad jeg skal repetere og hvilke eksamensspørgsmål jeg kan stille… Vejledermøder d og 7.4, og ellers efter aftale Repetition, prøve og gennemgang af (sted)prøver og hjemmeopgave, uge (ekstragang) og uge 21, alle mandag aften.

3 1. b. Siden sidst Så fik vi en finanslov, og hvad skal man så mene om den… Børsen: Og nu lille underskud på betalingsbalancens løbende poster og højeste inflation siden år 2000… Ellers?

4 Rådet og vismændene Oprettet i 1962 på især de radikales initiativ. En uafhængig organisation, der har til formål ’at følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver samt at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske interesser’. I mange år bannerfører for indkomstpolitik Det Økonomiske Råd (DØR) består af repræsentanter for erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer, Nationalbank og regering samt et mindre antal uafhængige fagøkonomer. Rådet ledes af et formandskab - de såkaldte vismænd. Rådet mødes to gange om året for at diskutere vismandsrapporten, der indeholder vurderinger af den økonomiske situation og analyser af økonomisk politik, arbejdsmarkedsforhold og miljøøkonomi. Vismændene er normalt tre uafhængige nationaløkonomer, oftest universitetsprofessorer. Den nuværende formand og overvismand er: Professor Peter Birch Sørensen. Derudover deltager professor Hans Jørgen Whitta- Jacobsen,, professor Jan Rose Skaksen og Eirik Schrøder Amundsen.Hans Jørgen Whitta- Jacobsen

5 2. Og spørgsmål til DØR At bruge DØR til at forstå økonomisk teori Svar hvad DØR ville svare – hvis I ikke kan finde det, så svar selv… Gør det I grupper – individuelt – blanding – hvad I mener I får mest ud af… Går ud fra at I har læst => anden – og bedre – pædagogik Eksempelvis kunne 6 af 8 ikke svare på recessionært og inflationært gab… I lærer mest af (og husker bedst) det I selv finder ud af…

6 3. Ekstraspørgsmål til DØR 1.Hvordan er vismændenes finanspolitiske stramning sammensat? Skattelettelserne trækkes tilbage Væksten i det offentlige forbrug begrænses betydeligt (0,3/1 ¾ %) Udskydning af offentlige investeringer

7 3. Ekstraspørgsmål til DØR 2.Hvorfor er strukturledigheden kun 5 % i Danmark, men 7,5 % i Euroland? Jeg kunne ikke finde nogen forklaring. Har I en? Men bemærk: ”Der er betydelig usikkerhed forbundet med fastlæggelsen af strukturelt BNP og dermed af størrelsen på output-gap” (p. 100)

8 3. Ekstraspørgsmål til DØR 3.Hvorfor er flere af rådets medlemmer skeptiske overfor regeringens skattelettelser? Især arbejdstager organisationer. Fordi de er ufinansierede og dermed virker ekspansivt. Støtter en neutral finanspolitik (finanseffekt = 0). Men også fordi det for de pågældende institutioner udgør en mere acceptabel form for stramning.

9 3. Ekstra-spørgsmål til DØR 4.Hvorfor er flere af rådets medlemmer skeptiske overfor en stram finanspolitik? Såvel arbejdsgivere som arbejdstagere. Fordi de mener, at væksten i efterspørgslen allerede er i gang med at blive lavere, og de frygter et værre internationalt tilbageslag end DØR. Men for nogen skyldes det også skepsis mod en finanspolitik, der søger at regulere konjunkturerne.

10 3. Ekstra-spørgsmål til DØR Især arbejdsgiverne skeptiske over for aktiv finanspolitik: Dansk byggeri: ’Erfaringsmæssigt kan især timingen volde kvaler og ofte vil finanspolitiske justeringer have karakter af “for meget, for sent”’ ’DI synes ikke, at der er gode erfaringer med en aktiv finanspolitik, der har til hensigt at udligne konjunkturudsving. Aktiv finanspolitik fører erfaringsmæssigt til øget offentligt forbrug, når der skal lempes, og øgede skatter, når der skal strammes.’ HTS ’Det er ligeledes vigtigt, at diskussionen om finanspolitikkens stramhedsgrad ikke overvurderer politikernes muligheder for at styre økonomien via finanspolitikken’

11 3. Ekstraspørgsmål til DØR 5.Hvorfor er flere af rådets medlemmer uenige med vismændene om, at det først og fremmest er udbudssiden, der vil begrænse væksten fremover? Fordi de mener, at efterspørgslen er mindst lige så vigtig (udbudsøkonomer versus efterspørgselsøkonomer, men også en forskellige vurderingen af den konkrete situation)

12 4. Check-spørgsmål om vækst 1.Hvad er en trend? Og hvad er sammenhængen mellem trenden og konjunkturcyklen? (Illustreres bedst grafisk) 2.Hvad er den vigtigste årsag til vækst (og hvorfor?)? 3.Hvad er de vigtigste årsager til denne årsag (og hvorfor?)? 4.Hvad er de vigtigste grænser for vækst? 5.Kan man gøre noget for at ’flytte’ disse grænser?

13 4. Ekstra-checkspørgsmål om vækst 6. Kan markedskræfterne løse de miljø- og ressourcemæssige problemer? (Hvordan kan markedssignaler fremme en bestemt teknologisk udvikling?)

14 5. Checkspørgsmål om handel 1.Hvad er de vigtigste argumenter for og imod frihandel? 2.Hvorfor stiger eksportvarer mindre i pris end hjemmemarkedsvarer og serviceydelser? 3.Hvorfor synes frihandel at fremme vækst (i nogen lande…)? 4.Hvad betyder en devaluering for bytteforholdet? 5.Er det godt, at bytteforholdet forbedres? 6.Hvorfor er det vigtigt, at trade creation er større end trade diversion?

15 5. Check-spørgsmål om handel 7.Hvorfor sker en så stor del af handelen indenfor EU (2/3) og ikke mellem EU og omverdenen? 8.Hvordan forklarer vi, at EU først og fremmest har intra-industriel handel? 9.Hvorfor er bogen grundlæggende positiv overfor frihandel og modstander af protektionisme? 10.Hvis frihandel er så fordelagtig, hvorfor er vi så langt fra frihandel på verdensplan?

16 6. Check-spørgsmål om erhvervsstruktur 1.Nævn nogle vigtige ændringer i erhvervsstrukturen, der er sket efter anden verdenskrig i Danmark. 2.Hvilken betydning har erhvervsstrukturen for efterspørgslen efter og for udbuddet af produkter og serviceydelser? 3.I vismandsrapporten rapporteres en overraskende lav produktivitetsvækst. Hvilke konsekvenser har det for udviklingen i ledigheden? Konkurrenceevnen?

17 6. Check-spørgsmål om erhvervsstruktur 4.Hvordan kan produktiviteten stige uden, at man løber hurtigere? 5.Giv nogle konkrete eksempler på statslig erhvervspolitik. På regional og kommunal erhvervspolitik? 6.Hvorfor fører EU og Danmark en aktiv erhvervspolitik? (Hvad er hovedargumentet herfor?) 7.Hvorfor har EU og Danmark en konkurrencepolitik? (Hvad er hovedargumentet herfor?).