Olie Ikke blandbare Vand Olie Ikke blandbare Vand ( hvis vi ikke bruger tricks… ) …… men DET GØR VI … !

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Radioaktivitet 1 Isotoper og henfald.
Advertisements

Det sure, det salte, det basiske
Surdej til rugbrød.
Termisk energi Anders og Patricia.
Figurer til kapitel.
Bindingstyper. I løbet af 9. klasse skal vi arbejde med fire forskellige bindingstyper: Ionbindinger. (se dias 2-9) Kovalente bindinger (også kaldet.
Vigtige begreber i naturfag
Om vand med ioner (ioner generelt til at starte med)
Lavet af Mia Kristina og Morten
Termisk Energi Du skal redegør for termisk energi i forbindelse med opvarmning og i faseovergangene Af Dagmar og Emilie.
Vand En livets gave fra en kærlig Gud En fantastisk væske
Kjemiske bindinger – bindinger mellom molekyler
Vigtige begreber i naturfag
En syre skal kunne afgive en H+ -ion (kravet til en syre) F
El-bil 1919 El/Hybrid-bil. Prius batteri Litium celler Porsche hybrid.
Hvordan virker en solcelle?
Pigefysik (oversigt) Alle dage: Først teori, så forsøg, afrunding.
…nogle væsentlige egenskaber.
Termisk energi - I forbindelse med opvarmning og i faseovergangene.
Termisk energi En gennemgang af termisk energi i forbindelse med opvarmning og i faseovergangene. Ea, Sofie og Eva.
Elektrolyse af saltvand
Skabelsen af livets molekyler (aminosyrer, sukkerstoffer)
Syrer og baser Repetition 2007.
SSA-KURSUS I NATURFAG, SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, SILKEBORG
Uv-C stråler rammer et oxygenmolekyle. Energien i Uv-C strålingen går til at splitte oxygenmolekylet op i to oxygenatomer O – et oxygen-atom O 2 – et oxygen-molekyle.
SSA-FORKURSUS I NATURFAG, SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, SILKEBORG
Atomer Atomer betyder udelelig på græsk
Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden
Til finalen Atomer Molekyler og ioner Kemiske bindinger I
REAKTIONSLIGNINGER.
Adskillelse af stoffer
FEDT - ET ENERGIGIVENDE NÆRINGSSTOF
OSMOSE OG DIFFUSION STOFTRANSPORT.
Bindinger mellem atomer
En del af den organiske kemi
Af Josephine, Ida, Katrine, Medes og Øbo Dækker siderne
Indhold Atomer Nuklider Isotoper Ioner Molekyler Bindinger.
PROTEIN Af Leif D. Hansen.
Alkoholer Katrine og Renée Ethanol Ethanol er den bedst kendte alkohol, da det er den vi drikker. Ethanol er den bedst kendte alkohol, da det er den.
Før vi starter på alkoholer, skal vi lige kigge på alkanerne (olier) fra 8.klasse-bogen. Navnene på de forskellige alkaner er udgangspunktet for navngivningen.
JOD.
Til finalen Fedt og olie Fedtsyrer Isomeri Mere fedt Potpourri
Nedbrydning af ozonlaget
Repetition - naturfag © Tommy Rasmussen.
BRINT Af Alexander og Wootae.
Gødning Jordens salte.
Atomer og molekyler.
Atomer Atomer betyder udelelig på græsk. De gamle grækere lavede et tanke eksperiment der gik ud på, at alt i verden er opbygget af små dele som ikke.
Proteiner og massespektrometri
Undervisnings forløb i
REAKTIONSSKEMAET Reaktionen mellem gas (methan) og
Grundstoffer og kemiske forbindelser
Kemi - Naturfag 2015 Syrer og baser MRH - Tradium.
Hvad er redoxreaktioner
Kemiens verden: Opbygningen af stoffer ud fra atomer. Kemi handler om hvordan stoffer opstår. De forskellige stoffer vi omgås er alle opbygget af atomer.
Kemi Oplysningerne i periodesystemet MRH - Tradium Kemi.
Vand, salte og fedtstoffer
Elementarpartikler Protoner, positiv ladning (+), masse 1,007 u (1,67 x g). Protoner, positiv ladning (+), masse 1,007 u (1,67 x g). Neutroner.
Uden mad og Drikke... Organisk Kemi
Brombær solcellen.
Figurer til kapitel.
Det sure, det salte og det basiske 2
SN – Fysik/Kemi – Hjemly Idrætsefterskole
Naturfag Gast. Bager, slagter og ernæringsassistenter
Salte og Ioner.
Salt i vandig opløsning (70 – 75 % vand i kød)
Fedt Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Fedt Sine Foder Nissen, foråret 2009.
DET PEIODISKE SYSTEM Grundstofferne.
Præsentationens transcript:

Olie Ikke blandbare Vand

Olie Ikke blandbare Vand ( hvis vi ikke bruger tricks… ) …… men DET GØR VI … !

Vi bruger sæbe ! C15H31COONa + H2O → C15H31COO- + Na+ C15H31COO-

Saltkrystallet opløses ved at de polære vandmolekyler ”rykker” ionerne ud af krystalgitteret. Vandmolekylet er negativt ved oxygenatomet (da vandmolekylet er polært, med oxygenatomet som det mest elektronnegative atom) og Na+ rykkes derfor ud af gitteret af vandmolekylets oxygenatom.

Polære væsker (f.eks. vand) Polære væsker = væsker, som opfører sig som om, de har en ladning. Dette skyldes, at de har en asymmetrisk elektronsky, hvorved noget af den negative ladning lægger sig mere op ad visse atomer end andre. Et eksempel på et polært molekyle kunne være vand: H2O. O-atomet vil gerne have yderlige 2 elektroner i sin yderste skal, og H kan ikke ”rykke ligeså hårdt” i elektronerne, og dermed kommer elektronerne til at bevæge sig mest omkring O-atomet. Resultat: O er negativt ladet, mens H-siden er positivt ladet. Stoffer er upolære, hvis de har en symmetrisk ladningsfordeling. Eksempler: Cl2 og H2. Blandbarhed: Polære væsker kan blandes. Upolære væsker kan blandes sammen. Polære stoffer (og ioner) kan blandes.

Oktet-reglen: 6. Hovedgruppe Oxygenatomet ”ønsker” 8 elektroner. (vi kigger nu på oxygen) Oktet-reglen: Oxygenatomet ”ønsker” 8 elektroner.

Kovalente bindinger (molekyler). Oktet-reglen: Oxygenatomet ”ønsker” 8 elektroner, Og det opnås ved at ”dele med et H-atom”. Dette gøres to steder. Denne ”delen elektroner” kaldes en kovalent binding

Kovalente bindinger (molekyler). Oktet-reglen: Denne ”delen elektroner” kaldes en kovalent binding, og svarer til plastikpinden i molekylebyggesættet.

Olie = upolære molekyler Vand = polære molekyler ( hvis vi ikke bruger tricks… ) …… men DET GØR VI … !

C15H31COOH

C15H31COOH

Vi laver sæbe C15H31COOH + NaOH → C15H31COONa + H2O

Vi laver sæbe C15H31COONa + H2O → C15H31COO- + Na+ C15H31COO-

Vi bruger sæbe C15H31COONa + H2O → C15H31COO- + Na+ C15H31COO-

→ fedtsyre + base sæbe + vand C15H31COOH + NaOH C15H31COONa + H2O palmitinsyre + natriumhydroxid natriumpalmeat + vand

Vandlignende = vandelskende = Hydrofil ende Olielignende = fedtelskende = fipofil ende

Mættet fedtsyre Umættet fedtsyre