3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Inspirationstema: Børns rettigheder
Advertisements

Udfordringer og løsninger – Hvordan skal Danmark agere politisk ift
Hvor står vi nu, og hvor er vi på vej hen? Timbuktufonden
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Vision for turismen i ASHF Ved Peter Kvistgaard, Aalborg Universitet og Turismeforum.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Internationalisering UNDERVISNINGSPLAN. Navigation BAGGRUND Folkeskoleloven og Fælles Mål MÅL – og vision RAMMERUNDERVISNINGSPLAN Eleverne - aktive deltagere.
Regionernes rolle Foto: Ole Malling Oplæg til møde i Friluftsrådet d. 29. oktober 2011.
Geografi mellemniveau
Ændringer i vejr og klima
Præsentation af Samfundsfag Næstved Gymnasium og HF
Diskursanalyse som omdrejningspunkt for tværfagligt samarbejde
Miljøvurdering – Slagelse Kommuneplan 2013 Identifikation af væsentlige miljøfaktorer Overskrifterne • Kommuneplan 2013 • Miljøvurdering.
Undervisning Klasseundervisning Elevernes oplæg Fælles læsning
Urban Farming fra Babylons hængende haver til moderne farm scrabers
Infrastruktur som en vækstdriver for Danmark Københavns Lufthavne 9. marts 2011 Kan transportinfrastruktur skabe vækst? Niels Buus Kristensen 1.
Danmarks Naturfredningsforening Velkommen til årsmøde.
Undervisning Klasseundervisning Elev oplæg Fælles læsning Fig. Beskrivelse (analyse) Opgaveløsning Film og efterfølgende diskussion Gruppearbejde Laboratorium.
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
Økonomien i et internationalt perspektiv
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Punktopstilling Marker den ønskede tekst og vælg Forøg indrykning: For at fjerne punktmarkering vælg Formindsk indrykning: Opsamling fra borgermøde 8.
Kapittel 9 Klima forandringer. Klimaet forandre sig  Drivhusgas forbruget stiger næsten i alle lande  I udviklningslandene stiger co2 udslippet især.
Oplæg om den danske kommunalreform v/ Ole Glahn, Det Radikale Venstre
En ny strategi for transportforskning Workshop - Trafikdage i Aalborg 28. august 2006.
Afkobling og integration Tiltrædelsesforelæsning Fredag d. 7. Juni 2002 Per Christensen.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Initiativ SYD Hovedmål: Bæredygtighed på lokal plan Sammenhæng mellem agro-industri-by Klima + miljø + beskæftigelse Bærende elementer: Der skal være tale.
Velkommen til workshop for interessenter Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark
Morgendagens varmeforsyning – samspil og fleksibilitet i energisystemet. Transform2012, Dag 1 Breakout session på Aalborg Universitet København 21. November.
Planlægning af bæredygtig råstofforsyning Et fokus på globale miljøpåvirkninger Morten Bidstrup PhD, DCEA 1.
RECTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS UNIVERSITET REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN UNIVERSITETERNE I FREMTIDEN.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
H:\EJO\Præsentationer\Vandramm.ppt Vandrammedirektivet – set fra tegnebogen Niels Peter Nørring Vicedirektør i Dansk Landbrug Plantekongressen.
Økonomisk globalisering
The GreenCarbon Initiative Planer for kulstoflagring på Barritskov Lone Nørgaard Telling Projektleder GreenCarbon.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Forslag til Kommuneplan 2009 Klima Task Force Klimaarbejdet i Hjørring Kommune I Kommuneplanen står der: Hjørring Kommune følger den globale debat om klima.
EU, globaliseringen og den danske velfærdsstat
Introduktion tirsdag den Per Christensen Lektor Vismand.
Klimaforandringer.
1 Festforelæsning Den danske Landinspektørforening 125 år.
H:\EJO\Præsentationer\Planteko.ppt De danske marker om 5-15 år - set med de politiske briller Carl Aage Dahl Adm. Direktør, Dansk Landbrug.
Målsætninger for specialet
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Arealanvendelse – Hvilken.
En Bæredygtighed Fremtid mobiltelefonen
Jan Christiansen SOSUFYN
Niger. Fakta om Niger  Verdens fattigste land*  Befolkning 18 millioner  Højeste befolkningstilvækst 3,8%  Yngste befolkningsgennemsnit 15,1 år 
EN BY I KLITTEN – HVAD HANDLER DEBATTEN OM DE DANSKE KYSTER OM? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
1 Temamøde om Social Ulighed i Sundhed Erfaringer med at sætte social ulighed i sundhed (SUS) på dagsordenen i Københavns Kommune Disposition: - Begreber.
Fælles fynsk strategisk Energiplan (SEP FYN) Erhvervspotentialer Fyns Fremtid 3 d. 8/8-13.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
ATV temamøde Den Danske Fødevaresektor – globale og fremtidige muligheder 10. december 2012 Flemming Nør-Pedersen Direktør, Landbrug & Fødevarer.
Gas i transport: element i roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050 Temamøde om gas i transport, 9. oktober 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef,
Den nye verden Hver dag bringer en ny global nyhed Vores liv påvirkes direkte af globaliseringen Tidligere var nationalstaten rammen om politiske beslutninger,
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Undersøgelse Fase 1: Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne undersøgelser af forbrugsvarens vej fra ressource til butik. Eleverne skal her.
Behov for drikkevand i Region Midtjylland – udvikling i befolkning, indkomster og arbejdspladser Bjarne Madsen.
Ghanas graduation IDA arrangement 4. februar 2019
Præsentationens transcript:

3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark Finn Arler, Esben Munk Sørensen, Daniel Galland, Michael Søgaard Jørgensen Aalborg Universitet

Disposition Introduktion til rapporten og fokus for diskussionen Arealkrævende aktiviteter/ønsker Konflikter og kombinationer Reguleringsformer på forskellige niveauer Scenarier for arealanvendelsen

Fokus Hvad er vurderingen af analysen af drivkræfter, der påvirker dansk arealanvendelse og dens konsekvenser? Er der forslag til yderligere drivkræfter der påvirker dansk arealanvendelse og dens konsekvenser?

2. Globale megatrends Verdens befolkning forventes at vokse - især uden for Europa Betydelig, men ulige fordelt velstandsstigning – globalt og nationalt, især i vækstområder Velstandsstigning => stigende pres på de globale ressourcer Den øgede globalisering forventes at føre til øget vareudveksling og vækst i persontransport over længere afstande bl.a. til turisme-formål Globalt set øges urbanisering. Op mod 80 % af klodens indbyggere på lang sigt bosat i byerne, herunder megametropoler med millioner af indbyggere Klimaforandringer kan ændre levevilkårene for mennesker mange steder på kloden. Også hvis mange lande vælger at øge anvendelsen af biomasse

2. Ønsker til arealanvendelsen i Danmark fra forskellige sektorer

3. Konflikt og kombination Landbrug Energi Skov Natur/Biodiversitet Fritids-landskaber Mobilitet Urbanisering Klima-tilpasning Vandkvalitet Natur/Biod iversitet Mobilitet/i nfrastruktu r Fritidsland skaber

3. Konflikt og kombination

4. Reguleringer på forskellige niveauer EU og internationalt Direktiver (nationale og EU), internationale konventioner, etc. Nationalt Retlig regulering, landsplaner, særlige handleplaner (vandmiljø, energi, pesticider, trafik, naturskov, biodiversitet, natur etc.), økonomisk regulering (skatter, afgifter, støtte, pant)

4. Reguleringer på forskellige niveauer Regionalt og kommunalt Region-/kommuneplan, kommunale særplaner (landskab, råstoffer, affald, drikkevand, klima), samt borgerinddragelse Lokalt og ejendomsniveau Lokalplaner, enkeltsagsbehandling, ejendomsretlig regulering og ejendomsudformning og -ændringer, samt frivillige aftaler, herunder jordfordeling.

5. Scenarier - som led i at overveje fremtidige prioriteringer – senere i projektet Arbejde med ”fremtider”: Fremskrivning af tendenser Forskellige mulige fremtider Visioner: Ønskelige fremtider - personbåret Hvorfor arbejde med fremtider her? Synliggøre værdier og visioner Synliggøre konsekvenser Synliggøre valgmuligheder Synliggøre synergier og konflikter Overveje virkemidler og udviklingsveje – frem mod vision Synliggøre værdier og visoner: når du siger ‘det’, så kunne det betyde at fremtiden ville se sådan ud – men du antager samtidig sådan og sådan om fremtidens teknologier, naturens sårbarhed e.l. Eksempel: Klimakommissionens vision for at skaffe areal til produktion af biomasse til energi

5. Scenarier Ekstrem scenarier / grænse-scenarier: Forskellige scenarier baseret på værdier og visioner der udtrykkes i ”debatter” og praksisser Produktion: DK ikke i front Miljøbeskyttelse: ændret landbrugsproduktion Integration: Grøn vækst Separation: Forskellige miljøkrav i forskellige områder