Tredje samhørighedsrapport Februar 2004

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer DANMARK I GLOBAL KONKURRENCE Fakta og myter om produktiviteten.
Advertisements

Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
VMS data Geografisk og tidsmæssig udvikling af indsatsen i tobisfiskeriet v/ dataspecialist Josefine Egekvist Sekretariat for myndighedsbetjening.
Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
UU-Aalborg Evaluering af brobygning og intro 2013/14 Velkommen UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning.
16-64 årige på arbejdsmarkedet
Produktionsøkonomi Planteavl 2013
Title written in CAPITAL letters, broken into 2 lines, if it fits with the length of the words Optional: Cover this area with photo. Proportions are approx.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Hvem er vi? •Vi er organiseret i KBH Amts behandlingscenter for stofbrugere. •Vi er 3 år gamle. •Hjulpet i gang af fokus på Ecstasy. •Hjulpet i gang af.
Solcelleudbud på tværs af kommuner v/ Flemming Jørgensen, REEEZ REEEZ Renewable Energy and Energy Efficiency in Zealand.
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
Sortering af affald Dato: 17. december Agenda Sortering af affald Dato: 17. december 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson Celia Paltved-Kaznelson Danmarks.
Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse: Cykel, cykelhjelm mv Rapport Marts 2010.
Målsætning for Interreg
Gennemførelse af EU´s nye landdistriktspolitik i Danmark
Dialogmøder 2012 De private tilbud og kommunerne - fælles udfordringer og muligheder Geert Jørgensen.
Energibesparelser i offentlige bygninger
mulige reformstrategier
Derek Beach, PhD Associate Professor Department of Political Science
Energieffektivisering i byggeriet”. Program Introduktion til Energieffektivisering af byggeriet Delprojekt_01Systematisk energieffektivisering af tekniske.
NordDanmarks EU-kontor ”Lokale visioner – Internationalt samarbejde”
Naboskabet - en undersøgelse af 3 boligområder 473 beboere besvarede undersøgelsen 6-11 år: år: år: 4 Voksne: 454.
BARRIERE FOR KOMMUNAL INNOVATION - og offentlig-privat innovations-samarbejde Jon Sundbo Professor Center for servicestudier, Roskilde universitetscenter.
Møde Internationalt Udvalg d. 4. maj 2006 Dansk/Tysk Interreg samarbejde & Østersøen.
Mål 1 Mål 2 Mål 3 Interreg Equal LEADER+ Urban Mål 1 Mål 2 Mål 3 LEADER ??
Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?
Uddannelse til Alle! FNs topmøde for uddannelse i Dakar 2000 FNs topmøde for uddannelse i Dakar konkrete målsætninger 6 konkrete målsætninger 2015-målene.
HUSKESPIL – den lille tabel
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Skovengen Skovengen.
Titel: Arial, fed, skriftstr. 20, mørkegrå. Tekst: Arial, normal, fed eller kursiv, skriftstr. 10, 12 og 14 til print – 16 og 18 til projektor – mørkegrå.
Relativ vigtighed for elektroniske ressourcer,24,22,20,18,16,14,12,10 Indeks FARM nem at bruge Info om anvendelse af elektroniske.
 2 3  3 =  83  43  53  63  73  93  10 4.
EU: mere magt, mindre deltagelse Demokraticafé, Niels Brock, København, 2. december 2010.
UTA- Årshjul. Optag på ungdomsuddannelserne 11. September 2013.
Pleje og Sundhed Gennemførte719 Inviterede895 Svarprocent80% FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer.
Region Midtjyllands tilbud 2013
Skolerigsdag 2011 Folkeskolen – liv og læring Data peger på behov for nye veje Anders Hingel Tidl. kontorchef, EU’s analysekontor for uddannelse.
Regionalpolitisk redegørelse 2010 TITEL DIAS Indsæt alternativt baggrundsbillede ved at højreklikke  Baggrund  Klik drop down menu  Effekter.
ETU 2008 | Elevtilfredshedsundersøgelse Erhvervsskolen Nordsjælland HTX (Teknisk Gymnasium) - Hillerød Baseret på 313 besvarelser.
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Egedalsvænge Egedalsvænge.
Hvad er EU egentlig? Mads Torp Skafte Jespersen
En ny strategi for transportforskning Workshop - Trafikdage i Aalborg 28. august 2006.
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Sekretariatet for Landdistriktsprogrammet November 2005 Den nye fælles landdistriktspolitik v/ Rita Munk.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
1 Budgetorientering 13. oktober 2010 v. Borgmester Flemming Eskildsen Kulturcenter Limfjord.
 Kommunalreformen, alle regioner og kommuner skal være medlem af et trafikselskab  Gl. Århus Amt og Gl. Ringkjøbing Amt havde ikke noget trafikselskab.
Oplæg UNGDOMSKONFERENCE REGERINGENS ”VELFÆRDSREFORM” - UNØDVENDIG OG USAMMENHÆNGENDE Økonom, cand. Scient. Adm., sekretariatschef Henrik.
EU’s 2020-strategi og samspillet med en regional (strukturfondsfinansieret) indsats København 27. februar 2012 Preben Gregersen og Susanne Kirkegaard.
Matematik B 1.
Claus Brabrand, ITU, Denmark Mar 10, 2009EFFECTIVE JAVA Effective Java Presentation Workshop Claus Brabrand [ ] ( “FÅP”: First-year Project.
1 Tråde 2 Plan Trådbegrebet Synkronisering Koordinering Eksempel: et flertrådet spil.
DA Overblik Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA 1 Samhørighedspolitikken og dens finansielle instrumenter
Grunde til at jeg elsker dig
Hvad gør EU for klimaet? Jeppe Gents Europa-Kommissionen,
Velkommen Styrk erhvervsklimaet i Viborg 17. marts 2015
Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 1 Samhørighedspolitik ( ) Kommissionens nye forordningsforslag Den 14. juli 2004.
Fundamentale datastrukturer
RECTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS UNIVERSITET REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN UNIVERSITETERNE I FREMTIDEN.
10.mar. 15 Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri.
1 Fundamentale datastrukturer. 2 Definitioner: abstrakt datatype, datastruktur Elementære datastrukturer og abstrakte datatyper : arrays, stakke, køer,
1 Kap. 4, Jordens Tyngdefelt = Torge, 2001, Kap. 3. Tyngdekraftens retning og størrelse g (m/s 2 ) Acceleration Tyngdepotentialet (W): evene til at udføre.
Energimærkets top-ti – og hvad vi ellers kan lære af 7500 energimærker… Tema-eftermiddage om energimærkning og energibesparelser Energiforum.
1 Regionernes bidrag til Europa 2020 benchmark af den danske vækstmodel Konference – Regionernes Hus – Mandag den 4. april 2011 Claus Kondrup Generaldirektoratet.
Frankrigs Europapolitik under Hollande – holder den fransk-tyske akse?
Ny fælles landbrugspolitik i EU efter 2020
VIGTIGSTE RESULTATER SAMHØRIGHEDSPOLITIK FORDELE FOR BORGERNE VIGTIGSTE RESULTATER
Præsentationens transcript:

Tredje samhørighedsrapport Februar 2004 Konvergens, konkurrenceevne og samarbejde

Samhørighedsrapporternes vigtighed December 2004 DA Samhørighedsrapporternes vigtighed Hvert tredje år gennemgår Kommissionen, hvor langt samhørigheden er nået, og hvilken indvirkning dens politikker har haft (traktatens Art. 159) 1. rapport (1996) forudsætning for Agenda 2000 2. rapport: (2001) lancerede en debat om samhørighedspolitikken efter udvidelsen 3. rapport (februar 2004): forslag om en reformeret samhørighedspolitik efter 2007 Baggrund

Rapporten indeholder fire dele December 2004 DA Rapporten indeholder fire dele Analyse af den aktuelle situation og tendenserne i regionerne samt konkurrenceforhold Nationale politikkers bidrag til samhørighed Fællesskabspolitikkens bidrag Samhørighedspolitikkens indvirkning Struktur

Finansielle perspektiver 2007-2013 December 2004 DA Finansielle perspektiver 2007-2013 Fremme af Europas velstand – Politiske udfordringer og budget-midler i det udvidede EU 2007-2013 ved bibeholdelse af det aktuelle udgiftsloft (1,24% af Unionens BNI) Kommissionens forslag: forpligtelser 1,22% og 1,14% for betalinger En nævneværdig ændring i de finansielle perspektiver Fire politiske prioriteter for EU: Bæredygtig udvikling – konkurrenceevne, samhørighed (for vækst og beskæftigelse) Bevarelse og forvaltning af naturressourcer Statsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed EU – en global partner Finansielle aspekter

December 2004 DA Påmindelse: EU-budget 2000-2006 Loft for årlige forpligtelser: € 108,5 mia. for EU25, hvoraf € 37 mia. er til strukturelle aktioner, i 2004-priser Finansielle perspektiver 2007-2013 Loft for årlige forpligtelser: € 146,4 mia. for EU27, heraf € 48 mia. til strukturelle aktioner, i 2004-priser (undtagen udvikling af landdistrikter)

December 2004 DA % of GNI

December 2004 DA Samhørighedspolitik Udgør 34% af EU’s budget (€ 336 mia. for perioden 2007-2013, i 2004-priser) Udgør cirka 0,41% af EU’s BNP (med udvikling af landdistrikter og fiskeri: 0,46%) Cirka 50-50 fordeling mellem nye og eksisterende medlemsstater Over ¾ af budgettet afsat til regioner og medlemsstater med udviklingsefterslæb Baggrund Udgiftsfordeling

Udgiftskategorier i strukturfondene December 2004 DA Udgiftskategorier i strukturfondene Andet 2% Menneskelige ressourcer 23% Produktivt miljø 34% Infrastruktur 41% 4,3 Fordeling af strukturfondstildelinger i mål 1-regioner, alle medlemsstater, 2000-2006 Kilde: GD REGIO Baggrund For 2007-2013 + styrkelse af den administrative kapacitet

Den aktuelle situation og tendenser: resultater December 2004 DA Observationer Betydelig konvergens i samhørighedslandene Positive tendenser i mål 1-regioner overordnet set BNP, beskæftigelse og produktivitet vokser over EU-gennemsnittet Modernisering af økonomiske strukturer og forvaltningsmetoder Bedre styreformer på regionalt niveau Bredere regionalt samarbejde på europæisk niveau Del I: Den aktuelle situation og tendenser: resultater

BNP-vækst i samhørighedslandene December 2004 DA BNP-vækst i samhørighedslandene BNP-vækst pr. indbygger i Spanien, Portugal og Grækenland mellem 1998 og 2002 sammenlignet med den gennemsnitlige BNP-vækst i EU15 4,0 4,0 3,0 3,0 2,0 2,0 1,0 1,0 0,0 0,0 Spanien -1,0 -1,0 Portugal Grækenland Samhørighed 3 -2,0 -2,0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

Kilde: Eurostat, undersøgelse af arbejdsstyrken December 2004 DA Arbejdsløsheden 1996-2001 Arbejdsløshed i EU15, 1996 og 2002 (% af arbejdsstyrken) 1996 2002 EU15 10,7 7,8 Del I Situation og tendenser Samhørighedslandene 17,0 9,6 Grækenland 9,7 10,0 Spanien 22,3 11,4 Irland 11,9 4,3 Portugal 7,4 5,1 Andre medlemsstater 9,5 7,5 Kilde: Eurostat, undersøgelse af arbejdsstyrken

Europæisk samhørighedspolitik eller simpel budgetoverførsel? December 2004 DA Europæisk samhørighedspolitik eller simpel budgetoverførsel? Andel af EU-overførsler til hovedstøttemodtagere anvendt til import fra andre medlemsstater 17,4 % 18,9 % 26,7 % 35,2 % 42,6 % 14,7 % 10 20 30 40 50 Grækenland Struktur-politikkernes indvirkning og værditilvækst Portugal Irland Nye tyske Länder Selon les États membres, 15 à +de 40% des ressources structurelles allouées aux régions Objectif 1 retournent - via les importations - vers les régions les plus riches de l’Union (D, F, UK, B, …) Mezzogiorno Spanien

Udvidelsens indvirkning December 2004 DA Udvidelsens indvirkning EU’s befolkning vokser fra 380 til 454 mio. (EU 25) eller 485 mio. (EU 27) Nye medlemsstater bringer mere dynamisk vækst (4% om året mod 2,5% i EU 15) BNP pr. indbygger falder: -12,5% EU 25; -18% EU 27 i euro Del I

Udvidelsens indvirkning December 2004 DA Udvidelsens indvirkning Den befolkningsandel, der er omfattet af konvergensmålet, stiger fra 84 millioner til 123 millioner Udviklingsskellet mellem regionerne vokser: det gennemsnitlige BNP under mål 1 er 69%; med nye medlemsstater 46% Beskæftigelsesandelen i EU 15 voksede fra 60% til 64% (1996-2002). I de 10 nye medlemsstater udgjorde beskæftigelsen 56% (59% i 1999) Del I

Del I Situation og tendenser December 2004 DA BNP pr. indbygger PPS 2002 Indeks, EU25 = 100 Del I Situation og tendenser Kilde: Eurostat, nationale data

Del I Situation og tendenser December 2004 DA Regionalt BNP 2001 BNP pr. indbygger (PPS), 2001 Del I Situation og tendenser < 50 50 - 75 75 - 90 90 - 100 100 - 125 >= 125 Ingen data Indeks EU 25 = 100 Kilde: Eurostat

Beskæftigelsesandel 2002 % af befolkningen mellem 15-64 December 2004 DA Beskæftigelsesandel 2002 % af befolkningen mellem 15-64 < 56 < 56,0 – 60,2 < 60,2 – 64,4 64,4 – 68,6 >= 68,6 Ingen data EU-27 = 62,4 Standardafvigelse = 8,4 Kilde: Eurostat og NSI

Uddannelsesniveau 2002 % af den samlede befolkning i alderen 25-64 LAV December 2004 DA Uddannelsesniveau 2002 % af den samlede befolkning i alderen 25-64 LAV MIDDEL HØJ < 19,2 19,2 – 28,0 28,0 – 36,8 36,8 – 45,6 >= 45,6 Ingen data EU-27 = 32,4 Standardafvigelse = 17,7 < 35,05 35,05 – 43,35 43,35 – 51,65 51,65 – 59,95 >= 59,95 Ingen data EU-27 = 47,5 Standardafvigelse = 16,59 < 13,65 13,65 – 17,95 17,95 – 22,25 22,25 – 26,55 >= 26,55 Ingen data EU-27 = 20,01 Standardafvigelse = 8,57 Kilde: Eurostat (LFS)

Beskæftigelse hi-tech 2002 December 2004 DA Beskæftigelse hi-tech 2002 Regionale konkurrencefaktorer < 7,45 < 7,45 – 9,55 < 9,55 – 11,65 11,65 – 13,75 >= 13,75 Ingen data Gennemsnit= 10,6 Standardafvigelse = 4,30 Kilde: Eurostat

Bidrag fra nationale politikker December 2004 DA Bidrag fra nationale politikker Nationale budgetter udgør 47% af BNP i gennemsnit Samhørighedsbudgettet udgør 0,43% af BNP Nationale budgetter opprioriterer basis-tjenester og indkomststøtte Strukturfondene søger at bedre regionale konvergensfaktorer og støtte investeringer i fysiske og menneskelige ressourcer – cirka 80% af den samlede støtte Del II Forskellige metoder til at fremme vækst

Bidrag fra andre fællesskabspolitikker December 2004 DA Bidrag fra andre fællesskabspolitikker Indføj så vidt muligt specifikke mål i trak-taterne Vælg ikke altid samhørighed som mål Der er opnået forbedringer Der er behov for at styrke sammenhængen mellem disse politikker og samhørigheds-målet, særlig for de nye medlemsstater Del III Behov for at fremme sammen-hængende politikker

Samhørighedspolitikkens indvirkning December 2004 DA Samhørighedspolitikkens indvirkning Forøgelse af offentlige og private investeringer i modtagerregioner (vækst) Bidrag til forøgelse af BNP (konvergens) Jobskabelse og optimering af det menneskelige potentiale Forøgelse af den fysiske og menneskelige kapital Bedre lokale og regionale styreformer Finansiel stabilitet over 7 år Del IV Mobilisering af ressourcer for at fremme væksten

Et nyt partnerskab for samhørighed December 2004 DA Et nyt partnerskab for samhørighed Under hensyntagen til EU’s prioriteter Under hensyntagen til udvidelsen og samhørighedspolitikkens øgede ansvar Omfatter alle lande, regioner og byer – større subsidiaritet Reform af politikken Konklusioner

December 2004 DA Reformens prioriteter (I) Første målsætning: Konvergens og konkurrenceevne Regioner med et BNP pr. indbygger på under 75% af EU 25-gennemsnittet Statistisk påvirkede regioner: under 75% af EU 15’s BNP/indbygger, men over 75% af EU 25’s Lande med under 90% af EU 25-gennemsnittets BNI/indbygger (Samhørighedsfonden) Særligt tilgængelighedsprogram for OMR Budget: cirka 78% af totalen Reform af politikken Konklusioner

December 2004 DA Reformens prioriteter (II) Andet mål: regional konkurrenceevne og beskæftigelse Samhørighedspolitikken til gavn for alle andre regioner i EU – ingen EU-områdeinddeling Indeholder to elementer: Første element: regional konkurrenceevne innovation og vidensamfundet tilgængelighed og tjenester af almen interesse miljø og risikoforebyggelse ville omfatte ansvar for byer uddelegeret til regionerne (URBAN+), ingen fællesskabsinitiativ (Lissabon- og Göteborg-strategierne) Andet element: beskæftigelse – baseret på den europæiske beskæftigelsesstrategi - arbejdsstyrkens tilpasningsevne - jobskabelse - udsatte personers adgang til arbejdsmarkedet Budget: cirka 18% af den samlede SF = nuværende mål 2 og 3 Reform af politikken Konklusioner

December 2004 DA Reformens prioriteter (III) Tredje mål: Europæisk territorialt samarbejde INTERREG’s succes, værditilvækst for Fællesskabet muliggør en harmonisk og afbalanceret integration af hele EU Grænseregioner, inklusive søgrænser Grænseoverskridende samarbejde (medlemsstater skal fremsætte forslag til ændringer for de nuværende 13 INTERREG III B-områder) Tværregionalt samarbejde (også inden for ”mainstream”) Eksternt grænseoverskridende samarbejde – tilknyttet det nye europæiske nabo- og partnerskabsinstrument, herunder flerårig programmering og et enkelt finansielt instrument Budget: cirka 4% af totalen Reform af politikken Konklusioner

Gennemførelsessystem: udvikling, ikke revolution December 2004 DA Gennemførelsessystem: udvikling, ikke revolution Bekræftelse af de principper, der gjorde denne politik til en succes – flerårig programmering, partnerskab, evaluering, medfinansiering, delt ansvar Bibeholdelse af n+2-reglen og forudbetalingssystemet Forenkling: Reduktion i antallet af instrumenter: 3 i stedet for 6 og kun enkeltfondsprogrammer En klarere ansvarsfordeling i forhold til politikken for bæredygtig udvikling Reduktion i programmeringsfaserne (politiske retningslinjer fra hver medlemsstat, operationelle programmer) Forenkling af den finansielle styring (prioritetsakser) Kontrollerer: indførelse af proportionalitet, kontrakter En mere strategisk fremgangsmåde: Politiske drøftelser i Rådet, EP holdningsudtalelse, Kommissionens mandat, årsrapport fremlægges for Rådet til foråret Reform af politikken Konklusioner

Foreslået tidsplan Næste faser December 2004 DA Foreslået tidsplan 10. og 11. maj 2004: Europæisk samhørighedsforum, Bruxelles Juli 2004: Kommissionen vedtager lovpakken Slutningen af 2005: Afgørelse i Rådet og Europa-Parlamentet 2006: Forberedelse af programmer for perioden 2007-2013 1. januar 2007: Start på gennemførelsen Næste faser