Svensk Økonomi – et outsider synspunkt Torben M. Andersen Aarhus Universitet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Islands økonomi og den islandske krone - Et tilbageblik og et fremblik
Advertisements

Kompetencerådets udfordringer 2009 Kompetencerådsmøde den 27. februar 2009 v./ Merete Giehm-Reese.
Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi?
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
Risici for fremtidens velfærdssamfund
Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger
Finanskrisen.
Ekspertudvalget om fattigdom Hvor er udvalget i sit arbejde? Torben M. Andersen.
Det Internationale Område
Økonomisk styring Kapitel 14.
Hører byplanlægning og eksport sammen?
Hvorfor økonomisk krise i Europa? og hvordan kommer vi videre? Jesper Jespersen, Roskilde Universitet, tirsdag, den 10. september 2013.
Samfundsøkonomi-6 Uge 14.
Makro-2 uge 10 Skattereformen Repetition
Afløsningsopgave 2.
Samfundsøkonomi 10 Uge 19 gv 4. maj 2009.
Den økonomiske krise - boligmarkedet Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet.
Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 3 Regneeksempel
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Det danske arbejdsmarked – den danske model
5.lektion: Økonomisk politik
Mod en ny arbejdsmarkedspolitik Mogens Ove Madsen Fmd. Specialsektorudvalget Region Nordjylland.
Fremtidens sundhedsvæsen i et økonomisk perspektiv Jan Rose Skaksen 24. august, 2011.
Konsulenternes kompetencebehov i et forskerblik
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING BDO BAROMETRET INDLEVELSE SKABER UDVIKLING SMV’erne – rygraden i dansk erhvervsliv Eksport Kilde: Danmarks Statistik.
Workshop 15 Laurids S. Lauridsen, Internationale Udviklingsstudier, RUC Globalisering - årsag og konsekvenser.
Kick-off seminar Öresund Cleantech Testbed Finn Lauritzen, Direktør, Öresundskomiteen.
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
1 Svar på repetitionsspørgsmål, lektion 25 1.Hvorfor spiller forventningerne en så stor rolle for den økonomiske aktivitet? Fordi fremtiden fundamentalt.
Finansloven og dagpengesystemet Oplæg på CEPOS’s Vækstkonference 2014 John Smidt Direktør for De Økonomiske Råds sekretariat 8. december 2014.
Mandag d. 8. december 2014 CEPOS VÆKSTKONFERENCE 2014 Flexicurity, kriser, vækst og globalisering Torben Tranæs ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 1. DECEMBER 2014 BERGEN PROFESSOR MICHAEL SVARER AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT.
IS/LM Y Rente LM IS Modellen viser hvorledes ligevægten på henholdsvis varemarkedet og pengemarkedet kan illustreres i én model. Hvor IS og LM skærer hinanden.
De Keltiske løvinder Katrine, Caroline og Cecilie.
Samfundsøkonomi 12 Uge 21.
Varemarked åben økonomi
AD-AS fortsat.
Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?. Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?
Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne
Hvordan målrettes uddannelsesindsatsen
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Det økonomiske kredsløb
Lektion 13: ISLM – samspillet mellem finans- og pengepolitik
AD-AS – Det mellemlange sigt
Økonomisk politik under højvækstperioden Baggrund i en vesteuropæisk højvækstperiode The golden Age of European Growth Der igen byggede.
Finanskrisen, der blev til en økonomisk krise
Samfundsøkonomi-4 Uge 12 gv
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
2. Repetitionssvar 1.Hvad er monetarismens svar på den finansielle krise? Udløst af pengepolitik => pas på med lav rentepolitik Fasthold den lave inflation.
Den generelle økonomiske politik, her offentlige udgifter og indtægter I 1930’erne steg det samlede offentlige udgiftstryk målt som udgifternes andel af.
Konsekvenser af at indføre ressourceforløb Hanne Weise, AMS.
Chefanalytiker Har vi råd til velfærd? Lars Andersen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR ØKONOMI 15. MAJ 2014 UDFORDRINGER FOR ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN 15. MAJ 2014 UDFORDRINGER FOR.
Fremtidens dagpengesystem og arbejdsudbuddet?. Nyt dagpengesystem Kommissorium: Tre hovedmål 1.Større tryghed for den enkelte Mindske opbrug af dagpengeret.
Udviklingen i bygge- og anlægsbranchen og strategi for indsatsen på området V. Palle Christiansen Beskæftigelsesregion Midtjylland.
Multiplikatoren Konference om samspil mellem samfundsfag og matematik Per Henriksen,
Den økonomiske udvikling og nyorientering på arbejdsmarkedet -udfordringer og perspektiver for arbejdsmarkedspolitikken Michael Rosholm Handelshøjskolen,
Studiepraktik på polit Økonomiske Principper B 23. oktober, 2015 Kamilla Holmgaard.
Finanskrise og arbejdsmarked Torben M. Andersen Institut for Økonomi.
Hvad virker i beskæftigelsesindsatsen? Michael Rosholm Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet.
Udviklingen på arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedsstrukturen på kort og længere sigt Torben M. Andersen Aarhus Universitet Beskæftigelsesregion Midtjylland,
Fokus i beskæftigelsespolitikken  Aktivlinie (særlig i krise tid)  Indsats og rettidighed  Målretning  HIG  Aktivering på virksomheder  Udfordringer.
Directorate-General Communication European Commission Finanskrisen og EU’s reaktion LO’s konference Jan Høst Schmidt, Repræsentationschef Europa-Kommissionens.
Beskæftigelsesregion Syddanmark Nyt i beskæftigelsespolitikken Jobcenterchefmøde d. 30. maj 2012 v. Karl Schmidt, regionsdirektør, Beskæftigelsesregion.
Jobcenterchefmøde 2010 Velkomst og nyt i beskæftigelsespolitikken V/ Karl Schmidt.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkedet i dag V/ Kristine Juul Pedersen.
Kendte Udfordringer Usikker Fremtid.
EUROENS ØKONOMISKE UDFORDRINGER
d. 29. oktober 2015 Direktør Bjarne Hastrup
Ghanas graduation IDA arrangement 4. februar 2019
Præsentationens transcript:

Svensk Økonomi – et outsider synspunkt Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Lavkonjunktur uundgåelig – dybde og længde? Offentlige finanser er i et godt udgangspunkt Krisen i 90erne er frisk i mindet --- stærkt pres for initiativer Ambitioner/krav til den økonomiske politik er høje

Allerede mange policyinitiativer! Pengepolitik: Ekspansiv pengepolitik – lavere rente (mere i vente?)…dog usikker effekt på forventet realrente Deprecicering af SEK: omkring 15% Finanspolitik: BP09: ekspansiv (skattereduktioner m.m.) Krispaket: jobb och omställning Paket: fordonsindustrin

Politik – timing og effekter Aktiv politik under stor usikkerhed mht krisens omfang/konsekvenser Hvad er effekten af de allerede vedtagne initiativer? Større effekt på budgetsaldo end på beskæftigelse? Ingen klar referenceramme for at vurdere effekterne af finanspolitikkens instrumenter på f.eks. beskæftigelsen ---- hvilke instrumenter har den største beskæftigelseseffekt?

Erfaringer fra 70erne Overaktivisme (mange politik initiativer som var dårligt timet og designet) Strukturelle ændringer blev negligeret/undervurderet Vedvarende høj ledighed – og fald i arbejdsudbud

Politik har effekter – men hvor får vi effekt for pengene? Svensk økonomi kan ikke isoleres – en nedgang er uundgåelig Stimulus af privat efterspørgsel er svær i en periode med faldende tiltro og forventninger ---- mere effektivt når ”stormen er ovre” Offentlig efterspørgsel – nemmere at kontrollere – men det skal være midlertidigt!! (fremrykning af allerede planlagte offentlige investeringer)

Strukturelle tilpasninger Tilpasning i arbejdsmarkedet – skill match mellem sektorer i tilbagegang og effekter af ekspansiv politik Strukturelle problemer bag krisen –Boligmarkedet –Finansielle sektor Andre strukturelle problemer kommer til overfladen Beskæftigelse byggesektor =100

Målretning af økonomisk politik mod job-destruktion = stort dødvægtstab Ledighed mere hensigtsmæssigt risikoafdækket via det sociale sikkerhedsnet end via jobbeskyttelse

Arbejdsmarkedspolitikken Er den aktuelle politik troværdig/ tids- konsistent? –Arbejdsløshedsforsikring (forsikrede, dækningsgrader; aktivering) Risici: –Udgiftsstigning i den aktive arbejdsmarkedspolitik pga flere arbejdsløse –Langtidsledighed: fald i beskæftigelse/arbejdsudbud (persistens)

Omlægning af arbejdsmarkedspolitikken? Mange ”core workers” vil blive ramt af ledighed – har det mening med så tidlig aktivering for denne gruppe (deadweight loss)? Programaktiviteter (arbetspraktik, arbetsträning) – effektive? Målretning mod tilgangen til langtidsarbejdsløshed (modvirke persistens) Fastholdelse af human kapital: tilskynde til accept af korttids job (bedre at ændre på arbejdskrav end varighed af dagpenge)

Offentlige finanser/finanspolitiska ramverket Risiko for at den strukturelle budgetsaldo er overvurderet de senere år (konjunktureffekt + effekt fra finansielle markeder) Automatiske stabilisatorer er stærke --- en mere vedvarende lavkonjunktur vil have store konsekvenser