Højskolernes Internationale og Europæiske arbejde Resultater fra undersøgelse forår 2006 På baggrund af besvarelser fra 74 ud af 79 højskoler.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Drømmescenarie – om 2 til 3 år
Advertisements

Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
Dansk og historie i Studieretningsprojektet
Breddeidrætsudvalgets betænkning •Foreningsidræt •Kommerciel idræt •Selvorganiseret idræt •Institutionsidræt •Offentlig idræt.
Hvor står vi nu, og hvor er vi på vej hen? Timbuktufonden
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
International linje en forsøgsordning Hvem er vi? Hvad er det vi kan / vil / skal Internationalt læringsmiljø / flersproget tilgang Fokus den internationale.
Medborgerskab – på sporet
Samfundsfag A Matematik b
Vi gennemførte en række interview ifm
Opgaven jeg fik stillet
Internationalisering UNDERVISNINGSPLAN. Navigation BAGGRUND Folkeskoleloven og Fælles Mål MÅL – og vision RAMMERUNDERVISNINGSPLAN Eleverne - aktive deltagere.
International Linje.
Slutkonferencen Vartov d ved Anders Bech Thøgersen, UC Syd
DET INTERNATIONALE ARBEJDE I FORVALTNINGEN
Afslut med at henvise til Modstrøm
International? Ja tak! Skolelederkursus Herning, 21. September 2005
Den internationale dimension i folkeskolen
Internationalt møde - Højskolernes Hus 1. apr. 2014
International Økonomi A
ETwinning - skolepartnerskaber i Europa Spring Day og ”Internationalt” på EMU Sønderborg 30 januar 2008 Ebbe Schultze Chefkonsulent UNI-C
Fagets formål, fokus og fagmål
ETwinning VEJEN TIL EUROPÆISK SAMARBEJDE L Kodal SkoleIntra Kolding den
Turen går til Indien Engelsk, religion, historie og idræt 3.G, uge 41.
Ledelsesudvikling på Københavns Universitet
ETwinning GRÆNSEOVERSKRIDENDE DATING sådan og derfor Den lovmæssige baggrund for internationalisering i skolen SkoleIntra Kolding
Internationalisering i og udenfor Danmark: Udover studieretningsfagene samfundsfag, matematik og psykologi inddrages andre fag, så oplagte tværfaglige.
Velkommen til Projekt Frivillig Infomøde og workshop d. 23. maj 2013 Maj 2013 | Projekt Frivillig | Foreninger i Aarhus Kommune.
  Anne Holmen Center for internationalisering og parallelsproglighed Engelsksproget undervisning Hvor parallelsproglige.
Uddannelse til Alle! FNs topmøde for uddannelse i Dakar 2000 FNs topmøde for uddannelse i Dakar konkrete målsætninger 6 konkrete målsætninger 2015-målene.
UNGE OG UDDANNELSE. Et væld af muligheder…. Som ungt menneske i Danmark har man et væld af muligheder for uddannelse, job og afklaring. Regeringens mål.
Højskoleforeningen, Vartov 1. april 2014 Jakob Clausager Jensen Konsulent for internationale aktiviteter Efterskoleforeningen.
Oplæg til Strategi for kreds-FDF HB møde februar 2012, bilag 4.2 Status – februar 2012 Ver.2.5.
Fundraising og biblioteker – europæiske perspektiver Hvorfor indgå i EU-projekter? Tine Vind, Kulturstyrelsen Kontorchef for Biblioteker November 2014.
Historiefaget og mulighederne i den åbne skole
Strategi for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek DEF 03/056.
Karl Krogshede, klimakoordinator Energibyen Skive 1 Energisafari En blanding af Energiturisme og lokale kultur oplevelser En guidet tur der målrettes nationale.
Konference Internationalisering – velfærd og udvikling ”Internationaliserings perspektiv for rekruttering, efteruddannelse og.
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
HVAD ER EN PROBLEMFORMULERING ?
Internationale Studier
Samskabelse Den 19. februar 2014 blev der afholdt Visionsseminar for Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune, hvor der på politisk niveau blev drøftet og.
Flere vækstiværksættere i Danmark Oplæg på rådgiverkonference den 20. november 2008 V/ Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd.
Status for arbejdet med KVIK Tal og fakta Hvad viser evalueringen af KVIK projektet og hvad siger I selv om arbejdet med KVIK? Hvad kan vi så lære af det?
TALENTUDVIKLING I GYMNASIET MATEMATIK-ØKONOMI-SAMFUNDSFAG  Hvad er talent?  Metoder  Organisation og motivation  Konkrete eksempler  Hvad er talent?
Strategi for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek.
ETwinning VEJEN TIL EUROPÆISK SAMARBEJDE L Kodal SkoleIntra Kolding den
Internationalisering på SUND - strategi At styrke den internationale dimension i fakultetets uddannelser. Studerende skal tilegne sig et globalt perspektiv,
Pulje: udbredelse af erfaringer fra forsøg med fritidspas
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
SKABELON.
FIRST® LEGO® LEAGUE 2015 OPLÆGSHOLDER, DATO. Siden starten i 2000 har FIRST Scandinavia haft som formål at give børn og unge gode lærings- og udviklingsmuligheder.
Djøfernes internationale kompetencer. Hovedresultater Profil: De djøfere, der har en international karriere, har en ung profil, godt halvdelen er offentligt.
Virksomhedskontakter, fag og studieretninger - Nogle overvejelser og eksempler.
Creative Europe. Om Creative Europe / Europa for Borgerne Case 1 Viborg Kommune / The Animation Workshop Case 2 Østfold / Scenekunst Østfold Hvorfor og.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Oplæg til Immun Defekt Foreningens Landsmøde 17. April 2010 Samarbejdet, foreningsarbejdet og meningen med det hele… v. Lene Jensen, direktør.
Cph Volunteers Giv en hånd til København. Derfor er vi her : For at kvalificere København til på bedre vis at kunne håndtere primært store, internationale.
Talentudvikling i Integrationsministeriet 2008 Hvad er et talent? Hvorfor vil vi det her? Hvad indeholder vores talentprogram? Hvilke udfordringer og muligheder.
1 FoU-projekt om studieretningsprojekt i de økonomiske fag 5. september 2007 Vejle Handelsskole.
Godkendt af bestyrelsen den 5. november 2015 Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE.
Oplæg til Hustræf 2011 Inddragelsens niveauer og perspektiver
De syv fortællinger - hvad var det, vi ville, og hvad gjorde vi?
Udkast til justering af KS
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Politikernes og borgernes forventninger
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Undersøgelse Fase 1: Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne undersøgelser af forbrugsvarens vej fra ressource til butik. Eleverne skal her.
Selvevaluering og opfølgningsplan
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

Højskolernes Internationale og Europæiske arbejde Resultater fra undersøgelse forår 2006 På baggrund af besvarelser fra 74 ud af 79 højskoler

Undersøgelsens formål og indhold Formål Internationale målsætninger og strategier skal afstemmes med skolerne Kortlægning af skolernes internationale og europæiske aktiviteter Viden om konkrete indsatsområder og arbejdsredskaber i forbindelse med det internationale og det europæiske – nyttigt både for FFD og skolerne Indhold Data om skolernes holdninger, indsatsområder, arbejdsredskaber og faktiske aktiviteter omkring arbejdet med den internationale og europæiske dimension Undersøgelsen indeholder elementer fra følgende 2 dimensioner – internationale og Europa (en distinktion til arbejdsbrug for både skolerne og FFD )

Hvorfor arbejde internationalt? Elever kræver internationalt fokus Samfundet internationaliseres, og mange unge ønsker et internationalt perspektiv på deres uddannelsesforløb Flere udenlandske elever på skolerne -> større fokus på det internationale; Skolerne påvirkes af samfundets udvikling Fælles bevidsthed om, at det internationale aspekt spiller en væsentlig rolle Højskolerne skal fortsat spille en markant rolle i samfundet – også i det mere globale samfund

Hvordan arbejder skolerne internationalt Skolernes forståelse og brug af det internationale ”Det internationale” et begreb med mange nuancer – skolerne definerer… Stor forskel på, hvordan og i hvilket omfang skolerne arbejder med det internationale Skolens profil bestemmer fokus – idræt, kreativitet, politik…… Generelt større fokus på det europæiske – behandles ofte selvstændigt - Årsag: mange udenlandske elever fra europæiske lande, EU, studieture i Europa m.m. Eksempler på internationalt arbejde på skolerne Studieture – Enten som sociale ekskursioner, eller som en integreret del af undervisningen Netværk og konkrete samarbejdspartnere – udenlandske universiteter, organisationer og diverse akademier Internationale linjer og fag – både hvad angår fag og elever Udarbejdelse af information i forbindelse med international rekruttering - Stor forskel mellem skolerne på hvor mange ressourcer de lægger i arbejdet. De internationale elever – tilfører dagligdagen en masse spændende udfordringer.

5 store udfordringer 1. Rekruttering af udenlandske elever - fastholdelse af eksisterende og fokus på ”nye” potentialer (lande/elever) 2. Håndtering af de udenlandske elever på skolerne – både fagligt og socialt (sprog, kulturmøde og ”nye” forventninger) 3. Udvikle linjerne. Flere behov skal tilpasses til indholdet. 4. Udarbejde kvalificeret information til potentielle ansøgere 5. Fortælle den ”gode historie” – det internationale er ikke bare en måde, at overleve på.

Anbefalinger til FFDs arbejde Profil: Skarpere, mere tidssvarende og synlig profil. Det internationale handler ikke bare om rekruttering. Strategi: Langsigtet strategi som inddrager skolernes interesser; Markedsføring: Fælles international markedsføring – specielt i forhold til udvikling af hjemmesider Netværk og samarbejde: Fælles databaser med kontaktpersoner, organisationer og samarbejdspartnere; Håndtering af udenlandske elever: Erfaringsudveksling og en generel styrkelse af skolernes håndtering af de internationale elever Rekruttering: Hjælp til kontraktskrivning, kontakt til offentlige myndigheder og lignende, samt oprettelse af et ambassadørkorps af tidligere elever; Økonomisk ”bistand”: Forbedring af de økonomiske vilkår for udenlandske elever – Fastholdelse og videreudvikling af Cirius, og søgen efter andre finansieringsmuligheder

Hvordan bruges kortlægningen Giver indspark til ny internationale strategi Afholdelsen af seminarer som dette – ( Og Europakonferencen i efteråret 2006) Kommende aktiviteter på især det europæiske område Fokus på nye indsatsområder – med udgangspunkt i de ”5 store udfordringer” Anledning til et større samarbejde mellem FFD og skolerne

Få mere information… ……om denne undersøgelse og FFDs internationale og europæiske arbejde ved: Tag et eksemplar af undersøgelsen Læs mere om FFDs arbejde på det europæiske og internationale arbejde på