Indhold: Projektets mål og rammer Aktivitetsdiagram

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kompetenceudvikling og innovation i yderområder
Advertisements

KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Kommunikation i og fra gruppen
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Større Skriftlig Opgave
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Gode råd i forbindelse med mundtlig eksamen
Værktøjer/tips og tricks - til implementering af ændringer i egen organisation Hvorfor benchmarking/evaluering Er der nogen, der ved, hvorfor vi laver.
Fælles kompetenceudviklingsdag 25. september 2012, CABI
NemID og Fællesskema 2014 v/Signe Hansen Blegmand
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
? At sige NEJ Vrede uden autopilot Integritet & Samarbejde
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Workshop almene boligdage
Afrejsebriefing 2013 Mødet med det fremmede
Torbenfeldvej Vallensbæk strand Tlf.: – – dagligt brug af vores hjemmeside •AGEN LYS har en stor og omfattende.
Borgernes barrierer for brug af IT
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Modul 1 - Processer.
Kommunikation og konflikthåndtering
MUNDTLIG FREMSTILLING
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
”Kaldet til kærlighed”
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Hvordan passer jeg på mig selv ?
SEO PÅ AU.
Kommunikation mellem mennesker
Målet for os i dag ”At lære jer en simpel model, der sætter jer i stand til, at opbygge en argumentation, der giver jeg gennemslagskraft”
Samarbejde, Læring og Projektstyring
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi 2 Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser vores.
Projektplanlægning og projektstyring
Procesværktøjer.
Maskulinitet.
Den anerkendende interviewform
Omgangstone og kollegialitet
Vejlederens kommunikation
SSID årskonference 2008 Gør storrummet til en succes… 23. april 2008 Ole Nielsen COWI A/S.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
At tale om sexualitet.
Læringsstil, samt Projektplanlægning og projektstyring
Konfliktløsning ”Det er min dystre overbevisning, at mennesker kun kan blive enige om det, der ikke interesserer dem.” Bertrand Russel Ordet betyder sammenstød.
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
Hvordan spørger man anerkendende?
Aktiv lytning - Lyt nu godt efter.
Mød Aalborg Universitet
Grunde til at jeg elsker dig
Kommunikation og konflikthåndtering
Birgit Mikkelsen FC FIRST CLASS. Birgit Mikkelsen FC Hvad? Hvordan?
1 Kommunikation i og fra gruppen MÅL: At gruppen og dens medlemmer bliver bevidste om deres måde at kommunikere på, samt dens betydning for gruppesamarbejdet.
SLP foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen,
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser.
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
Kommunikation i og fra gruppen
Dinbundlinje.nu Tilbud om Kampagne Kick-off på jeres center.
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP)
1 Læringsstil, samt Projektplanlægning og projektstyring Mål: At i får kendskab til jeres egen læringsstil. At I får et grundlæggende kendskab til projektplanlægning.
Problemformulering En problemformulering er et sæt af åbne spørgsmål.
1 Læringsstil, samt Projektplanlægning og projektstyring Mål: At i får kendskab til nogle læringsteoretiske begreber, samt jeres egen læringsstil At I.
SLP 6 Gruppen Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Øvelse i konsensus 7 former for intelligens Opgave Plenum.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
UDVIKLINGSKATALOG - A Lavt “D” kan udvikle sig ved at:
Professionalisering af vejledningen udfra en gruppeprocesvinkel
Projektets mål og rammer
Redskaber og overvejelser
MUNDTLIG FREMSTILLING
Præsentationens transcript:

Projektplanlægning og projektstyring samt kommunikation i og fra gruppen Indhold: Projektets mål og rammer Aktivitetsdiagram Hvor lang tid tager en giver opgave? - om hvordan man gætter “kvalificeret” Tidsplan Justering af tidsplan samt opsamling af erfaringerne Kommunikation Assertiv kommunikation Assertionstest

Projektets mål og rammer

Vær sikker på at i er enige om målet, ellers når i det ikke!

Tag hensyn til jeres forskellige forudsætninger

4-fase model af et Projekt Analyse Design Implementation Test Det ideelle Studenter Projet Industrielt Projekt Studenter Projekt For smalt Pr.A Løsning Eller An. Studenter Projekt For bredt

14X 6X 10X 2X 8X 4X X Ialt: 70X

Hvordan finder vi X ? Hvad er så X ? Vi skal bruge 70 X Der er 6 personer i gruppen Der er 35 halve projektdage til aflevering Hvad er så X ? X = 35/70 [½projektdage] = ½ [½projektdage] ? X = (35/70)x6 [½persondage] = 3 [½persondage]

Uge 43 44 45 46 48 49 50 51 dag F m o f t

Uge 43 44 45 46 48 49 50 51 dag F m o f t Problemanalyse 6

Uge dag Problemanalyse 6 Procesanalyse 3 Kravspecifikation 3 43 44 45 46 48 49 50 51 dag F m o f t Problemanalyse 6 Procesanalyse 3 Kravspecifikation 3

Uge dag Problemanalyse 6 Procesanalyse 3 Kravspecifikation 3 43 44 45 46 48 49 50 51 dag F m o f t Problemanalyse 6 Procesanalyse 3 Kravspecifikation 3 Valg af delproces 6 Kodning delproces 2 Procesmodel 2 Kodning model 4 Test+vurdering 6 Teknologi..+samfund6 Afslutning 6

Gannt kort (kalenderplan)

Justering af tidsplan Ved hver overskredet milepæl/deadlines vurderes: Hvorfor har det taget længere tid ? Kan vi arbejde forsinkelsen ind ? Kan vi organisere arbejdet på en anden måde ? Kan vi skære noget af projektet fra ? Hvad bliver konsekvenserne af vores forskellige valgmuligheder ?

Tal – for at blive forstået og lyt – for at forstå Kommunikation Tal – for at blive forstået og lyt – for at forstå

Kommunikationsmodel

Planlæg hvad der skal ”sendes” Hvad er min pointe ? Meddelelsen Hvorfor vil jeg gerne fortælle det ? Formålet Hvem skal vide det ? Modtageren Hvordan skal jeg fortælle det ? Mediet Hvor og hvornår bør det fortælles ? Situationen

Forstyrrelser (støj) hos senderen Intentionerne ikke overvejet Konflikt mellem behov og interesser Manglende kendskab til mediet Sproglige problemer Hastighed Manglende logik For meget information Ikke justeret til modtageren Dårligt valg af medie Nervøs Tone og kropssprog

Forstyrrelser (støj) hos modtageren Kan ikke lide mediet Udvælgelse (hører kun det ”interessante”) Forståelse (afhænger af behov og interesser) Transformation til noget meningsfuldt Forventninger Forhåndsviden Fordomme om senderen Fordomme om emnet

Aktiv lyttende En aktiv lyttende person: Har øjenkontakt Har en åben attitude Læner sig lidt fremad Nikker Bruger opmuntrende ord: ”Ja”,”Nej”,”Jeg forstår”,”Hmm” Bruger åbnende vendinger: ”Fortæl mere”,”Hvordan ville du” osv. Er bevidst om senderens kropssprog

Den vigende “sofavælger”  “Lad chefen tage beslutningerne - jeg gør som der bliver sagt.”   Fordel: Hurtig beslutningsproces + konfliktfri Ulempe: Gruppen går glip af sofavælgerens indsigt og det er ikke nødvendigvis lederen der er den klogeste.

Diskussionskrigeren Den bedste debatør vinder. “Jeg mener som jeg mener og du bør lade dig overbevise”   “Mor Karen kan ikke flyve, en sten kan ikke flyve ergo er mor Karen en sten” Fordel: Argumenters holdbarhed bliver afprøvet Ulempe: Debatørerne hjælper ikke selv med at finde huller i egen argumentation. Den bedste debatør har ikke nødvendigvis ret.

Den kompromissøgende Du siger rød og jeg siger gul - lad os vælge orange.   Fordel: Flere interesser tilgodeses. Ulempe: Nogen gange er kompromiset ringere end hver af alternativerne.

Den dialogsøgende eller holdspilleren “Lad os betragte alle forslag som inspirationskilder og diskutere os frem til den bedste løsning”   Hvorfor ? Hvordan ? Fremfor modforslag. Fordele: Gruppen tager fælles ansvar for at vurdere fordele og ulemper ved de fremsatte ideer. Ulemper: Langsommelig beslutningstagning f.eks. kan lange diskussioner om bredden på sidemargen være spild af tid.

Tag testen bagefter i grupperummene: Test i assertion Tag testen bagefter i grupperummene: http://www.control.auc.dk/~lpj/SLP01/Assertionstest.pdf

YDMYG (SUBMISSIV) ADFÆRD Personer med ydmyg adfærd er underlegne i kommunikationen. De frafalder egne rettigheder, synspunkter og holdninger for at underordne sig andres.   De er tynget af følelser som frygt, angst og utilstrækkelighed.   De har en undskyldende og selvudslettende adfærd.

YDMYG (SUBMISSIV) ADFÆRD SPROGLIGE UDTRYK : MAN KUNNE JO GODT ØNSKE SIG DET SYNES SOM OM DET MENES DER NOK IKKE

AGGRESSIV ADFÆRD Aggressive mennesker fastholder egne rettigheder for enhver pris.   De argumenterer ikke, men postulerer deres rettigheder.   Aggressive personer mangler social kompetence og virker konfliktsøgende.

AGGRESSIV ADFÆRD SPROGLIGE UDTRYK : HVIS JEG VAR DIG, VILLE JEG PASSE LIDT PÅ DET ER DU SANDELIG GOD TIL DET SKAL VÆRE NU DET GJORDE JEG I HVERT FALD IKKE JA, DEN ER GOD MED DIG

ASSERTIV ADFÆRD Ligeværdig adfærd overfor andre mennesker, hvor du står ved dine egne synspunkter, holdninger, rettigheder og følelser i situationen - UDEN AT KRÆNKE ANDRE. Det opnår du ved at kontrollere din følelsesmæssige energi, så den ikke styrer din adfærd på en negativ måde. Du giver dig selv lov til at udtrykke meninger og følelser, uden at være bange for at blive afvist.   Så giver din selvtillid en personlig gennemslagskraft, som igen styrker de positive følelser i situationen.  

ASSERTIV ADFÆRD SPROGLIGE UDTRYK : JEG FØLER JEG TÆNKER JEG MENER VI VIL VI KAN HVAD MENER DU ?

Opgaveregning i grupperummene Find ud af hvor meget tid I har til projektarbejde i resten af P1. Lav et ”overordnet” aktivitetsdiagram for de store projektfaser og sæt deadlines for dem. Lav en mere detaljeret tidsplan for projektforløbet fra nu og frem til næste store deadline. Lav aftaler om hvordan I vil styre projektet, herunder overvåge og revidere tidsplanen. Udarbejd på baggrund af assertionstesten og dagens forelæsning et forslag til forandringer i gruppens kommunikationsmønster og arbejdsmåder, som bedre udnytter de enkelte gruppemedlemmers styrker samt nedbringer ”effekten” af deres svagheder.   Hver gruppe sender sine planer pr. e-mail til: lpj@es.aau.dk