Ut av tåka 2015 Forældrecoaching.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skabelse af dialogiske rum ”
Advertisements

Hvilken forskel gør spørgsmål?
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
At forholde sig professionelt Anne Skov
Set i forældreperspektiv
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Den Danske KvalitetsModel i institutionskøkkener
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
? At sige NEJ Vrede uden autopilot Integritet & Samarbejde
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Anerkendende refleksion
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Roskilde Tekniske Skole
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Psykoedukation til unge i OPUS
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
At være magtesløs med den magtesløse
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
ARBEJDSGLÆDE, MOTIVATION OG ENERGI
Kommunikation Dit budskab består af: 7% ord 38 % toneleje
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
mine observationer Filmanalyse af OK Gloser til filmen
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Præstationsangst!.
Netværksmødet Professionelle relationer i tværfagligt samarbejde med kvalitet og effektivitet 2012.
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Program Opfriske de centrale værktøjer i Den motiverende samtale
Støvring den 11. september 2007
Irene Oestrich, psykolog, ph.d., adj. Professor
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Maskulinitet.
Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d september 2014 Center for Rett Syndrom.
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Vejlederens kommunikation
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
SSID årskonference 2008 Gør storrummet til en succes… 23. april 2008 Ole Nielsen COWI A/S.
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Konfliktløsning ”Det er min dystre overbevisning, at mennesker kun kan blive enige om det, der ikke interesserer dem.” Bertrand Russel Ordet betyder sammenstød.
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
Hvordan spørger man anerkendende?
LANDSBYHAVEN OG KORNING SKOLE
Velkommen til Green Field. Hvad er Green Field? På Green Field er alting muligt: Her er ingen restriktioner Her kan man udfolde sig Her er alle imødekommende.
Hvis du ønsker at opnå fremragende
Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt.
Stress En folkesygdom?.
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Den professionelle samtale Ilulissat den 11. februar 2016 Jakob Munk Jensen, Danmarks Læreforening.
”Jeg kommer ud med mine følelser hos nogen, der ved, hvordan det er” - Gruppetilbud til unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom.
Personlig stof- og alkoholpolitik
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Præsentationens transcript:

Ut av tåka 2015 Forældrecoaching

   Personen bag…      

  Komphash tilbyder: Hashrygere: Individuel og anonym kognitiv terapi via Skype eller fysiske møder (privat/Roskilde/skole) Forældre: Individuel coaching, dialogforedrag, pårørende-netværk Professionelle: Dialogforedrag Beredskabsplan Uddannelse Supervision      

Hashrygning i et forventningspres   Konflikten er et grundvilkår i relationen mellem den unge og forældrene. Unge på vej til at blive voksne befinder sig ”et smalt sted” i livet i mellem omgivelsernes forventninger og egne forventninger. I et forsøg på at ”pause” presset ved at ryge hash, mister den unge fodfæstet og konflikten skærpes, fordi forventninger brydes. Når ”det store projekt” for den unge er selvstændighed, virker den skærpede konflikt befordrende!

Hashrygerens vindue for hjælp   Den unge hashryger er fanget i en situation, der gør ham ude af stand til at realisere hans mål og ude afstand til at ændre situationen – pga. reduktionen i de kognitive evner… …Omvendt oplever han, at hans valg om hashrygning definerer ham som individ - hvilket forstærkes af oplevelsen af at være normal, hver gang han ryger!

Hashrygerens vindue…   Hvis den unge skal demonstrere egenrådighed og selvstændighed, må han tilbydes en anden arena, end den han har valgt. Det virker kun, hvis han får lov at beholde den han har. …Og den han tilbydes, også kan blive hans egen! Igen, ”det store projekt” er selvstændighed, så over alt andet er retten til selv at sætte dagsorden og tage pejling af egne mål.

Hvor er forældrene? Nysgerrig og interesseret Anerkendende   Omsorg (nødvendig: får den unge til at udvikle sig) Nysgerrig og interesseret Anerkendende Respekterende Tillid til egne valg Bekymring - angst (begrænsende: får den unge til at trække sig væk) Anerkendelse og respekt truet Mistillid til egne valg Omklamring - overtagelse (ødelæggende: får den unge til at undgå os) Ingen anerkendelse og respekt Ingen tillid til egne valg Kontrollerende Her til kl. 10:40 (fra 9:30)

”Forælder Til Hashryger” Bogen er tænkt som en her-og-nu hjælp. Når en ung i familien gør sig erfaringer med hashrygning, udvikler det sig typisk over et kontinuum, der ser ud som nedenstående oversigt…  

Krav eller forhandling side 20 Hashrygning og påvirkning af relationen   Mistanke side 10   Begrundet mistanke side 12 Kontrol side 13 Konfrontation side 15 Frustration side 16 Dialogen ophører side 17 Tilliden er væk side 18 Tyveri og trusler side 19 Krav eller forhandling side 20 Han vil flytte side 23

Ikke bliver overdreven mistroisk og handler overilet Nødvendig viden

Fundamentalt for at skabe en forandring er: Det indledende perspektivskifte Fundamentalt for at skabe en forandring er: At forældre forstår, at det er den unges valg, om han vil ryge hash eller ej. Den vigtigste erkendelse at gøre sig som forælder er, at man ikke kan få ham til at holde op med at ryge hash ved at overbevise ham om, at det ikke er en god idé. (kritiske stemme – egen vilje/modvilje – det fysiske bevis). Til gengæld, kan man forkorte perioden, hvori han ryger hash.  

Hvad er vigtigt for forældre at høre? At andre forældre har oplevet det samme – og er kommet i gennem det (håb) At skyld og skam er naturligt (accept) At DU kan hjælpe dem, gennem konkrete råd, og at du er overbevist om, at de godt kan ”vende tingene rundt”(ressourcer)  

Kom i gang med at give løsninger Fra afklaring til specifikke løsninger… I den indledende dialog at stille spørgsmål der giver svar på forældrenes arbejde indtil nu Undersøge virkningen af det der har været gjort  

Kom i gang med at give løsninger For at få lov til at hjælpe, må du: Vise at du forstår situationen og den frustration den medfører Vise respekt og anerkendelse, for det, der har været prøvet Vise at du ser forældrene som kompetente Kunne overbevise om, at du har løsningen  

De 5 overskrifter Lade snakken om hash ligge og give ansvaret tilbage Respekter og give plads til hans eget rum for læring Udvise tillid til den unges egne beslutninger Tilbyde nye arenaer for demonstration af selvstændighed. Fokuser på ”det der virker” og giv anerkendelse for det Accepter konsekvenser af det manglende ansvar  

Det handler om at skabe rum for forandring hos den unge Dialogen Det handler om at skabe rum for forandring hos den unge Jo mere forældrene presser for et bestemt valg, desto mere vil den unge stritte i mod. Det konstante pres, tvinger den unge i opposition og den unge får rigeligt at gøre med at forsvare sig!  

Hvem vil noget her? Dén der har ambitionen – har også ansvaret! Så drop ambitionen og giv ansvaret til den der har truffet valget om hashen og dermed har en ambition med det!  

Lad alt snak om hash ligge. Dialogen skal ”nulstilles”… Lad alt snak om hash ligge. ”Parkér snakken” ved at sige følgende til ham:  

Ansvaret tilbage til den der har problemet ”Vi kan godt se, at vi har forsøgt at bestemme, om du skulle ryge hash eller ej. Vi har nu indset, at det kun kan være dit valg. Vi betragter dig som voksen og vi antager, at du har gode grunde til at gøre, som du gør. Vi er overbeviste om og har tillid til, at du tager ansvar for det du gør og finder de løsninger du har brug for”.  

Andre vigtige ting i dialogen… Spørg af interesse og med en ren motivation Forældres ”kort over verden” Vær opmærksom på hans ”usynlige” invitationer og ”hans tråd” Timing Anerkend Mål for, om det forældrene gør, virker  

Respekt for hans rum for læring For den unge er det helt afgørende, at han – og han alene – træffer de valg, der handler om ham. Historier, overleveringer og fortællinger duer ikke – levet liv gør!  

Tillid og plads Tillid… Hvis den er helt væk eller så hårdt prøvet, at forældrene ikke umiddelbart kan vise den, må de alligevel finde den frem og geninstallere den. Den unges evne til at tage ansvar på sig, afhænger helt og aldeles af forældrenes evne til at vise ham tillid. Plads… ”Bokseringen”!  

Alternativ mulighed for at vise selvstændighed… Areaner Alternativ mulighed for at vise selvstændighed… Den unge har brug for at vise forældrene, at han eller hun godt kan tage ansvar på sig, trods valget om hashrygning. Derfor gælder det om, at tilbyde den unge arenaer, hvorpå han eller hun kan præstere alderssvarende – altså på den måde, både den unge og forældrene i virkeligheden ønsker.   

Fokus Har du prøvet at handle ind i et supermarked om natten, kun udstyret med en lommelygte?? Fokuser på de ting der fungerer i hans adfærd - anerkend ham for det han gør godt, intet er for småt. Husk at kritik opfattes som en afvisning og anerkendelse som en accept og anvisning til at fortsætte med det der uløste anerkendelsen. Anerkendelse virker som en boomerang – hvis du kaster rigtigt!  

Lad falde hvad ikke kan stå, men stå til rådighed! Accept Lad falde hvad ikke kan stå, men stå til rådighed! Overkompensation og bjørnetjenester… ….hvad sker der, når han ikke tager ansvar?  

  Erfaringer so far   Begge forældre, evt. pap-forældre og store søskende skal deltage i samtalerne Trangen til at sætte ind med konsekvens som katalysator for forandring, bunder i skuffelse og vrede hos forældrene (optaget af egne følelser) Betinget kærlighed Afgørende at forældrene er ”på linje” ”Mor er for meget og far er for lidt” Mødre forstår intuitivt bedre metoden Hvis far kommer på banen på en ny måde, så forhøjer det chancen for et godt resultat Jo bedre du forstår hashrygeren, desto bedre hjælper du Sprang over

…eller mere præcist: IKKE fungerer.   Denne metode bygger på en indsigt i og en erkendelse af hvordan hashrygeren fungerer i cannabismønstret… …eller mere præcist: IKKE fungerer. Sprang over

  Sprang over info@komphash.dk

Argumenterne – TJEKLISTE! Ansvar: Han vil gerne vise at han kan Han lærer det, når han får ansvaret helt – ikke når andre siger at han skal gøre det – og ender med at gøre det for ham! Han har brug at lærer disse ting inden han flytter hjemmefra, hvis han skal klare sig   Du kan ikke tage ansvar for noget du ikke har magten over.

Argumenterne – TJEKLISTE! Læg ambitionen ned om hvordan han skal bruge det ansvar I giver ham. Hvis han skal lærer at tage ansvar, skal han lærer det på hans måde, dvs. af egne erfaringer. Det er gennem disse erfaringer, at han forstår, om han har taget opgaven (ansvaret) tilstrækkeligt alvorligt – og dermed om der er noget han skal justere på.  

Argumenterne – TJEKLISTE! Tillid: Hvis ikke han kan mærke jeres tillid, stoler han ikke på jeres ”gode vilje” og det I siger Manglende tillid ”annullerer” evt. anerkendelse – han kan ikke tage det ind Han bliver usikker på om han kan klare de udfordringer han står overfor  

Argumenterne – TJEKLISTE! Tillid: Han føler sig utilstrækkelig og ikke god nok Han bliver bange for at skuffe jer Han vil evt. begynde at lyve for at fremstå i det ”bedst mulige lys” Han bruger kræfterne på at tænke på, om I nu stoler på ham – i stedet for at bruge kræfterne på at lykkes med hans mål og jeres aftaler!  

Argumenterne – TJEKLISTE! Anerkendelse: Det er selvforstærkende – han tror på at han kan og får lyst til ”at vise mere” Anerkendelse er en anvisning, kritik er en afvisning – og får ham til at miste troen på sig selv og får ham til at trække sig fra udfordringer  

Argumenterne – TJEKLISTE! Uden ovenstående (ansvar, tillid og anerkendelse): Ingen aftaler vil virke Relationen bliver dårligere og dårligere – mindre og mindre kontakt, flere skænderier Mistilliden vokser Afhængigheden vokser og modenheden udskydes Han tager færre opgaver/udfordringer på sig Han flytter sig fra udfordringer/krav   Her til kl. 12

Give et råd uden at blive bedt om det   5 dont´s   Kontrollere ham Give et råd uden at blive bedt om det Sige til ham, at han ikke skal ryge hash Sige ét og gøre noget andet Sige til ham at du ikke har tillid til ham Sprang over

10 do´s Anerkend, anerkend og anerkend   10 do´s   Anerkend, anerkend og anerkend Accepter at det handler om at få en god dialog, da det giver mulighed for indflydelse Overdrag ham ansvaret for hans valg om hashen Mød ham alderssvarende Indstil dig på forhandling om alt hvad der vedrører ham Accepter hans eget rum for læring og giv plads til det Vis ham tillid ved at give ham ansvar Stol på dig selv som en kompetent forælder Arbejd sammen forældre i mellem om at lykkes – brug hinanden konstruktivt ved fokus på succeser Fortæl din søn at du elsker ham – hash eller ej. Sig det med ord! Sprang over