Mini-konference om udligning Onsdag den 4. februar 2015

Velkomst og program Borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune

De 6 østjyske kommuner 3

Hvorfor mini-konference? Overordnet præsentation af 6 års arbejde med udligningsproblemstillingerne – på 3 timer Anerkendelse af, at der er forskellige interesser, men også rigtig meget vi har til fælles Ingen planer om yderligere FÆLLES politiske tiltag for de 64 ”ramte” kommuner, men vi er åbne for gode ideer ? Tilbud om administrative møder, hvor der fokuseres på detaljerne i udligningsarbejdet 4

Program 11:30 Velkomst v/ borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune 11:40 De 6 østjyske kommuners samarbejde v/ borgmester Jørgen Gaarde, Skanderborg Kommune 11:50 Problemer ved udligningsordningen v/ seniorkonsulent Kjeld Gregers, Favrskov Kommune 14:05 Spørgsmål og dialog v/ borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted 14:50 Afrunding v/ borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune 5

Baggrunden for de 6 østjyske kommuners samarbejde Borgmester Jørgen Gaarde, Skanderborg Kommune

Det fælles udgangspunkt… Vores 6 kommuner konstaterede i 2008, at vi havde en række fælles udfordringer: Årlige besparelser på betydelige millionbeløb Faldende tilskud og udligning Befolkningstilvækst Rimeligt beskatningsgrundlag Forholdsvis lavt socialt udgiftsbehov Men efter udligning nogle af landets laveste finansieringsindtægter !!! 7

Fælles tiltag indtil nu… Udarbejdelse af en række rapporter og notater, som er fremsendt til indenrigsministeriets Finansieringsudvalg Politiske møder med ministre og andre centrale politiske beslutningstagere Foretræde for Folketingets Kommunaludvalg Fælles hjemmeside – 8

Resultater De påpegede problemstillinger er behandlet i Finansieringsudvalget Ved justeringen i 2012 blev flere af vore kritikpunkter imødekommet og vi fik dermed en lidt mere rimelig udligning I udlændinge-rapporten i 2014 blev ét af vores kritikpunkter imødekommet Vi får anerkendelse af det faglige niveau i vores arbejde fra ministerier, politikere, forskere mv. 9

10 Fortsatte udfordringer… Der er stigende forventninger om ens service. Det udfordres af, at der er stor forskel på kommunernes Udgiftsbehov Beskatningsgrundlag Derfor er der behov for en mere rimelig udligning, så kommunerne får nogenlunde ens muligheder for at yde god og kvalificeret service til vores borgere…

Kjeld Gregers Seniorkonsulent Favrskov Kommune

12 Emner Det generelle udligningssystem Udligningsproblemerne –Generel udligning –Udlændingeudligning Afslutning

13 Øget forventning om mere ens service i hele landet Udligningens formål er at give kommunerne nogenlunde ens mulighed for at yde samme service For alle kommuner beregnes et strukturelt underskud, som er: Objektivt beregnet udgiftsbehov - Skat ved gennemsnitlig skattepct. = Strukturelt underskud

14 Det objektive udgiftsbehov Det samlede udgiftsbehov fordeles ved to beregnede behov 31,75 % af det samlede udgiftsbehov fordeles efter socialt behov i 2014 Vægten forskydes årligt med 0,25% mod det ”socioøkonomiske udgiftsbehov”. Resten af det samlede udgiftsbehov, dvs. 68,25 % fordeles efter demografisk behov

Strukturelle underskud før og efter bloktilskud 15

16 Emner Det generelle udligningssystem Udligningsproblemerne –Generel udligning –Udlændingeudligning Afslutning

Fire kritikpunkter Vores faglige analyser viser, at (stor)bykommuner favoriseres - det sker ved: Demografisk behov vægtes for lavt (Børn og ældre) Udbudseffekter fra skat og udligning påvirker beregninger bag det sociale udgiftsbehov Sociale kriterier opfanger ikke udgiftsbehov tilstrækkeligt i landdistrikterne Udligning vedr. udlændinge overdrives 17

Mio. kr. ByMel- lem LandYder Lav vægt af dem. behov Udbuds-effekt Upræcise sociale krit Enhedsbeløb Udlændinge- udligning I alt Konsekvenser af udligningsproblemerne

Demografisk behov er sænket til 68,25 % for at give plads til det sociale behov 31,75 % 68,25 % Børn og ældre behov vægtes for lavt 19

20 Det har stor betydning for de største bykommuner De 5 største vindereKr. /indbMio. kr. København Frederiksberg Aarhus Aalborg Odense Storbyerne i alt kommuner vinder 1,7 mia. kr. fordi aldersbetinget behov kun udgør 68,25 % og ikke 100 % af de gns. udgifter Storbyerne med gunstig forsørgerbrøk er de store vindere Taberne er de øvrige 85 kommuner – især de kommuner, som har flest ældre.

Gns. af samtlige drifts- og anlægsudgifter: kr./indb. fordeles på aldersgrupper … også socialudgifter Sænkede enhedsbeløb rammer kommuner med børn og ældre 21 31,75 % indgår hermed ikke i udligningen

Finansieringsudvalget: Politisk vægtning med henvisning til størrelsen af de sociale udgifter 22 Intuitivt rigtigt, men uden faglige begrundelse Det er muligt at tage fuldt hensyn til begge behov i forhold til øvrige udgifter …som udgør cirka 31,75 %..som udgør cirka 68,25 %

23 Beskatningsgrundlag omfordeler 8,9 mia. kr. Socioøkonomisk udgiftsbehov vægter 31,75 %, - og omfordeler 6,4 mia. kr. Demografisk udgiftsbehov vægter 68,25 %, men omfordeler kun 3,8 mia. kr. Netto omfordeles 12,0 mia. kr. Den omfordelende virkning Hvis 100 % + 1,7 mia. kr. 5,5 mia. kr.

Konklusion om aldersbetinget udgiftsbehov 1.Nuværende vægtning favoriserer storbyerne helt urimeligt 2.Børn og ældres behov er ligeså væsentlige som sociale behov 3.Både aldersbetingede behov og socialt betingede behov bør indregnes fuldt ud i udligningen Med stigende antal ældre bliver højere vægtning mere og mere nødvendigt 24

31,75 % 68,25 % 25 Socialt udgiftsbehov er upræcist Det sociale udgiftsbehov omfordeler 6,4 mia. kr. upræcist i forhold til kommunernes socialudgifter

Mio. kr. ByMel- lem LandYder Lav vægt af dem. behov Udbuds-effekt Upræcise sociale krit Enhedsbeløb Udlændinge- udligning I alt Konsekvenser af udligningsproblemerne

Socialt udgiftsbehovs dækning af faktiske socialudgifter Kriteriet nedgang i folketallet er neutraliseret

Socialt udgiftsbehov 28 Analyser gennemføres med flere års mellemrum af Finansieringsudvalget Beregnes ud fra analyser af data om sociale forhold 14 kriterier udvalgt og vægtet skønsmæssigt på baggrund af de statistiske undersøgelser (regressions analyser) Den enkelte kommunes sociale udgiftsbehov er derfor et teoretisk beregnet beløb

Kriteriernes vægte og betydning 29

Måles det sociale udgiftsbehov præcist nok? Målet er bedst mulig sammenhæng mellem beregnet socialt udgiftsbehov og socialt betingede udgifter Men det sociale udgiftsbehov er systematisk upræcist 30 Finansieringsudvalget 2009

Lidt teknisk, men illustrativt 31 Kriteriet ”nedgang i folketallet” er neutraliseret

Refusionsomlægningen er en lakmus-prøve Refusionsomlægningen viser, at udligningsordningen ikke er robust overfor ændrede socialudgifter Det skyldes blandt andet, –At beregningen af udgiftsbehov ikke afspejler de reelle behov –Og dermed heller ikke vækst i de reelle behov 32

Hvorfor… … dækker det sociale udgiftsbehov langt bedre i byområder end i landdistrikter? Det skyldes, at analyserne er påvirket af udbudseffekter fra skat og udligning at flere kriterier er udprægede by-kriterier, medens kriterier for sociale behov på landet mangler 33

Mio. kr. ByMel- lem LandYder Lav vægt af dem. behov Udbuds-effekt Upræcise sociale krit Enhedsbeløb Udlændinge- udligning I alt Konsekvenser af udligningsproblemerne

Ingen kender de virkelige udgiftsbehov Udligningsordningen giver et bud på udgiftsbehov –Grundlaget er kommunernes regnskabstal tidligere år Men: –Regnskaberne svarer ikke til de virkelige behov –Kommunerne har nemlig ikke lige og fri adgang til at finansiere deres virkelige udgiftsbehov –Og afvigelserne er ikke tilfældige 35 Valg og vægtning af sociale kriterier ud fra regnskabstal

De udgifter, der er behov for – eller dem, der er råd til 36 Gladsaxe har kr. højere serviceudgifter end Hedensted. Skyldes det: A) Flere sociale problemer B) Eller højere skatteindtægter ? Når indtægterne afgør udgiftsniveauet, taler man om en udbudseffekt Udgifter som følge af udbudseffekten, bør holdes ude ved beregningen af det sociale udgiftsbehov

37 Kilder til udbudseffekter 1.Udskrivningsgrundlag 2.Grundværdier 3.Selskabsskatter 4.Dækningsafgifter og dødsbobeskatning 5.Udligningen af skatter og afgifter 6.Udligning i tidligere års upræcise udgiftsbehov 7.Stærkere hovedstadsudligning af udgiftsbehov

Finansieringsudvalget siger: om punkt 1-5: (Betænkning 1533 fra 2012) Enig i behov for korrektion Korrektion i sektorvise analyser på alle store serviceområder Men i samlede analyser korrigeres kun på administrations- og børnepasningsområderne Og dermed har korrektionen kun begrænset virkning 38

Finansieringsudvalget siger om punkt 6-7: 39 6.Udligning i tidligere års upræcise udgiftsbehov 7.Stærkere hovedstadsudligning af udgiftsbehov De anvendte regressionsteknikker kan ikke finde ud af, hvad der påvirker hvad: Hollandske forskere: Nyere regressionsmetoder kan løse problemet med ”hønen og ægget” Beregnet udgiftsbehov Faktiske udgifter

Problemet er der… uanset valg af metoder 40 Bykommunerne har bedre finansieringsmulighed end øvrige kommuner Beskatningsgrundlag og selskabsskatter efter udligning Dækningsafgifter Skæv udligning af aldersbetinget udgiftsbehov Upræcis udligning af sociale behov For kraftig udlændingeudligning Og derfor: Bruger bykommunerne flere penge Og øvrige kommuner bruger færre penge

Ved næste betænkning… vil Finansieringsudvalget analyser af kommunernes serviceudgifter vise: et endnu større behov i bykommuner et endnu mindre behov i øvrige kommuner En dårlig spiral kører videre, fordi kommunerne sætter tæring efter næring

Socialt udgiftsbehov efter hensyn til udbudseffekt Stadig klar sammenhæng mellem landdistriktsgrad og grad af dækning af sociale udgifter Kriteriet nedgang i folketallet er neutraliseret

43 Mio. kr. ByMel- lem LandYder Lav vægt af dem. behov Udbuds-effekt Upræcise sociale krit Enhedsbeløb Udlændinge- udligning I alt Konsekvenser af udligningsproblemerne

Konklusion om præcision i sociale udgiftsbehov Det sociale udgiftsbehov bør afspejle de reelle behov, …..både i byen og på landet 1.Find de kriterier, som opfanger behovet på landet 2.Alle udbudseffekter skal fjernes, herunder udbudseffekter fra udligning i tidligere år 44

45 Emner Det generelle udligningssystem Udligningsproblemerne –Generel udligning –Udlændingeudligning Afslutning

Udlændinge-udligning 46 De 6 østjyske kommuner påviste i 2013 tre problemer i udligningen vedrørende udlændinge: 1.Enhedsbeløbene i den særlige udligning vedr. udlændinge er for høje i forhold til faktiske udgifter 2.Dobbelt udligning af 4 mia. kr. 3.Indvandrerkriteriet i den generelle udligning er uden begrundelse i faktiske udgifter

47 Konsekvenser af udligningsproblemerne Mio. kr. ByMel- lem LandYder Lav vægt af dem. behov Udbuds-effekt Upræcise sociale krit Enhedsbeløb Udlændinge- udligning I alt

Enhedsbeløbene i den særlige udlændingeudligning er for høje 2014-niveauNuværende tilskud Ny beregning Kr. pr. udlænding 0-5 årig årig Alle udlændinge I alt mia. kr.3,81,8 48 Finansieringsudvalget fremlagde i 2014 en ny beregning : 23 kommuner har dermed i mange år modtaget 500 mio. kr. fra øvrige kommuner uden baggrund i de faktiske udlændingeudgifter Københavns Kommune har fået 200 mio.kr. heraf.

Udlændingeudligning omlagt til del af den generelle udligning Finansieringsudvalget fremlagde også model for afskaffelse af den særlige udlændingeudligning I stedet hæves den sociale del i den generelle udligning med 2 mia. kr. ”Fremtidssikring” ved større beløb fastholder pengene i storbyerne…. 49

Fremtidssikring eller fast- holdelse af byrdefordelingen? 50 3 mia. kr. svarer til +50 %, som ventes i mia. kr. svarer til +100 %, som ikke ventes i prognoseperioden 2 mia. kr. svarer til nuværende antal i 2014 De 2 mia. kr. er nuværende 1,8 mia. kr. rundet op, for at modvirke at den generelle udligningsordning udligner mindre end 100 %

Dobbeltudligning af 4 mia. kr. Særlige udgifter til indvandrere udlignes fuldt ud via udlændingeudligningen Udgifter finansieret af udlændingeudgiften indgår samtidig i det samlede udgiftsbehov i den generelle udligning –Dvs. ekstra udligning til kommuner med højt udgiftsbehov Disse finansierede udgifter burde – ligesom beskæftigelsesudgifterne – holdes ude af den generelle udligning. 51

Indvandrerkriteriet bør udgå af den generelle udligning Indvandrerkriteriet er kun signifikant på folkeskoleområdet i grundlæggende analyser Særlige indvandrerudgifter øger især udgifterne på folkeskoleområdet Uden disse allerede udlignede udgifter er indvandrerkriteriet ikke signifikant og dermed uegnet som socialt kriterie Kommuner med mange indvandrere kompenseres derved en gang yderligere 52

53 Konklusion om udlændingeudligning Ændret udlændingeudligning er ikke vedtaget, …men indgår i det nye kommissorium for Finansieringsudvalget Finansieringsudvalget skal inddrage rapporten om udlændingeudligning i sin nye anbefaling - herunder undersøge om enhedsbeløb bør ændres - eller indarbejdes i generelle udligning

54 Emner Det generelle udligningssystem Udligningsproblemerne –Generel udligning –Udlændingeudligning Afslutning

Kagen skal også deles fremover 55

Spørgsmål og dialog Borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune

Opsamling og afslutning Borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune

Administrative tiltag Vores økonomifolk tilbyder at deltage på administrative møder rundt om i landet, hvor der fokuseres på detaljerne i udligningsarbejdet I kan tilmelde jer en mailliste, som vi løbende sender nyt materiale til Vi opdaterer jævnligt hjemmesiden

Den videre politiske proces… Vi udsender mail til de 64 borgmestre i løbet af 14 dage for at høre jeres umiddelbare holdning til vores initiativ og arbejde 59 Vi har ingen planer om yderligere FÆLLES politiske tiltag for de 64 ”ramte” kommuner, men vi er åbne for gode ideer ? Men der STORT BEHOV for at få bevæget politikerne på Christiansborg i vores retning for at få en mere rimelig udligning…

Tak for i dag