Implementeringsforskning Hvorfor er det interessant? Servicestyrelsens kernekompetencer Del af kurserne i Inddrag.nu projektet En af Servicestyrelsens kerne kompetencer er at implementere alle mulige forskellige tiltag, og forskellig artede projekter. Derfor har vi selv en stor interesse for feltet, og vi gerne undersøge, udvikle og arbejde fokuseret og kvalificeret med feltet. Som en del af de kurser vi udbyder i Familierådslagning og inddragende netværksmøder har vi indlagt et 2 timer kursus i at lykkes med implementeringen når man kommer hjem.
Implementeringsforskning Det nye indenfor implementering er at man arbejder på at gøre implementering til en selvstændigt videnskab, på tværs af fagfelter. Med dertil hørende fælles sprog, og fælles teorier Her kan fx nævnes forskere som: Dean fixsen, Rob Horner og Melissa Van Dyke
Implementeringsforskning Som man også kender det indenfor visse andre vidensfelter er også implementeringsforskningen præget af to overordnede tilgange De to tilgange har et væsensforskelligt teoretisk udgangspunkt 1. et rationelt, behavioristisk aktørperspektiv 2. et ny-institutionelt samspilsperspektiv Det får selvfølgelig konsekvenser for hvordan de griber feltet an, og hvad de når frem til.
Den rationelle tilgang Har fokus på: Aktørfokus Evidensbaserede viden Udspringer fra de evidensbaserede metoder Kun hvis man har en god og virkningsfuld indsats kombineret med en god, virkningsfuld og bevidst implementeringsstrategi vil man lykkes. Man kan godt implementerer en meget dårlig indsats, godt. Aktørfokus: altså et fokus på det enkelte individ, som undersøgelsesobjektet, og forandringsagenten. Man basere sin viden på metaundersøgelser, og reviews Man har sit hovedfokus på evidensbaserede metoder, som fagfelt, men udelukker ingen Selv et fantastisk program eller en indsats vil fejle hvis man ikke har fokus på implementeringsprocesser.
Den rationelle tilgang Kernekomponenter: Selektion: Udvælgelse af personale på alle niveauer er et område, med stor mangel på forskning. Best praksis for personale udvælgelse er ikke kendt, selvom undersøgelser peger på at baggrund, uddannelse, direkte observation og kundskaber indenfor de behaviorelle tilgange måske er vigtige. Preservice Training: Forskningen om uddannelse af personale, har vist at træning alene ser ud til at være en ineffektiv tilgang til implementering af ny lærdom. I stedet krævet det at man ud over undervisning, får mulighed for at øve sig, og efterfølgende modtage feedback, for på den måde at tilegne sig ny lærdom, man kan udfører i praksis. Om dette gælder for alle niveauer, eller om det er vigtigst for behandlerne vides dog ikke. Consultation & Coaching: indenfor konsultationer og coaching, ser kernekomponenterne her ud til at være undervisning, og styrkelse af evidens-baserede færdigheder, og tilføjelser af færdigheder og praktisk viden der er tilpasset den enkelte ansatte. Der mangler forskning indenfor feltet mellem personale udvælgelse og træning på den ene side, og resultat målinger på den anden. Hvilken styrke har de relativt, og hvilken interaktion findes der imellem dem. Evaluation and Fidelity: Vurderinger af udførslen af et givent program, er en kritisk komponent i implementering. Resultaterne af personale evalueringer, og ”nøjagtighed med metoden” målinger, ser ud til at have mange praktiske funktioner. Vigtigst er at man kan holde hinanden op på hvilken metode man praktisere, derudover kan trænere bruge informationerne til at skærpe deres udviklingsplaner. Administratorer kan bruge informationen til at vurdere kvaliteten af træningen. Purveyor kan bruge informationen som en guide til implementering på praksis og programudviklingsniveau. For at nævne nogle anvendelsesmuligheder. De omgivelser et givent program bliver implementeret i, et det sidste element der mangler i nærværende beskrivelse. De organisatoriske omgivelser og påvirkningsfaktorer ser ud til at udgøre vigtige faktorer for et givent implementerings resultat. Hvilket betyder at det er påvirkning på flere niveauer som i sidste ende skaber implementerings resultatet. Nedenstående figur afspejler hvordan de forskellige niveauer påvirker hinanden.
Institutionel tilgang Man kan ikke forstå individet udenfor konteksten, Alt sker i et komplekst samspil mellem institutioner, samfund og aktør. Her rejser ny viden ind i organisationer og skal fortolkes af alle de aktører som møder den viden.
Institutionel tilgang Når en opskrift skal implementeres sker der ikke kun noget med institutionen, men også med opskriften. Man oversætter af tre grunde 1. bevidst 2. ubevidst 3. for at undgå konflikter bevidst, der er måske elementer som man ikke kan li, eller som koster for meget. Ubevidst, man ved ikke at man ændre på den oprindelige opskrift Man forudser at visse elementer vil give for store forstyrrelser i organisationen, så man vælger derfor dele fra. Eller bliver i den første fase tvunget til det/ presset til det.
Institutionel tilgang Denne oversættelsesproces kræver kompetencer: Viden om kontekst, hvorfra og hvortil Mod til at turde tage beslutninger Tålmodighed Styrke Dekontekstualiserings kompetence Rekontekstualiseringskompetence Sorteringskompetence Konfigureringskompetence Man skal både vide noget om den kontekst hvor opskriften oprindeligt kommer fra, og vide noget om hvilken kontekst den skal rejse ind i, for at kunne foretage en god oversættelse. Ellers mistes vigtige kerneelementer i opskriften. 2. Turde være forfatter, tage rollen på sig, og foretage de nødvendige valg 3. Det tager tid…..og man skal blive ved med at passe opskriften 4. styrke, det kan være en svær proces, som kan tage overhånd hvis man ikke fastholder lederskabet. (opskrifte får sit eget liv)
Afslutning I Servicestyrelsen har vi fokus på begge tilgange, men generelt kan man sige at for de to metoder – familierådslagning og inddragende netværksmøder, har især oversættelsesteorien været benyttet, og den præger da også det oplæg vi har med ud på vores kurser. Men vi er også i høj grad optaget og påvirket af de 6 delelementer fra den rationelle tilgang.