Litteraturhistoriske nedslag Rasmus Fink Lorentzen Romantikken 1800 - 1870 Litteraturhistoriske nedslag Rasmus Fink Lorentzen

Hvad er romantikken? Et opgør med oplysningstidens overdrevne betoning af forstand og fornuft En længsel efter organiske sammenhænge i tilværelsen En dyrkelse af følelser, fantasi og æstetik

Periodens tre underkategorier Universalromantikken 1800-1807 Grundtanke: enhedsbånd. Alt hænger sammen, historien ånder, guldalderen er tabt (for en stund) Nationalromantikken 1807-1830 Grundtanke: nationens identitet. Fædrelandet, idyl og harmoni, Saxo, nordisk mytologi og historien Romantismen 1830-1870 Grundtanke: Verden er meningsløs. Splittelse, det dæmoniske, det psykologiske og det interessante dyrkes

Man lukker sig om det nationale som en Danmarks nedtur Overgang fra feudal til borgerlig stat Økonomisk krise (Englandskrigene) Københavns bombardement i 1807 Statsbankerotten i 1813 Tabet af Norge 1814 (Napoleonskrigene) Man lukker sig om det nationale som en konsekvens heraf.

Det nye borgerskab Handelsborgerskabet voksede i byerne og borgerne var forbrugere af kunst og litteratur Den første børnelitteratur viser sig H.C. Andersen får sig gennembrug i 1830’erne Biedermeiderkulturen opstår

På sporet af den tabte tid Kirken og kongen begynder at miste deres betydning og magt Mennesket søger nye sammenhænge Længsel mod ’det tabte paradis’ eller ? I litteraturen viser denne længsel sig som drømme, anelser, fantasier og i kærligheden som en søgen efter helhed…

Mennesket i romantikken Dannelsesromanen/begyndende individualisering Mennesket søger at realisere sig selv gennem en personlig dannelsesproces (hjem/ude/hjem-struktur)

Romantikkens verdener Den materielle, forgængelige verden > < en usynlig, åndelig og guddommelig verden Den person som var i stand til at sanse og fatte denne dybere bagvedliggende verden var kunstneren… 

Romantikkens filosofi Idealisme Tanken om at verden består af fænomenernes verden og ideernes verden (ny-platonisme). Ideernes verden = den tabte guldalder Dominerende træk: Adskillelse

Organismetanken Tanken om en fælles ånd (ofte udtrykt i naturen) der binder alt sammen. Ånden slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret og bliver sig bevidst i mennesket (Friderich von Schelling) Dominerende træk: Sammensmeltning

Poetisk realisme Retning som søger at skildre afstanden mellem romantikkens idealer og realiteternes verden St. St. Blicher (1782-1848) bliver en forløber for det moderne gennembrud Præsteembede, folketaler og personligt kaos Novellen som form Blicher skildrer tragedier, kaos og det ustyrlige driftsliv i et fatalistisk lys. Menneskets skæbne (og ulykke) er bundet til seksualitet og sociale omstændigheder. Det er dér Blichers modernitet viser sig

Andre store forfattere i perioden H.C. Andersen (1805 – 1875) Søren Aabye Kierkegaard (1813 – 1855) Emil Aarestrup (1800- 1856) B.S. Ingemann (1789 – 1862) N.F.S. Grundtvig (1783 – 1872)

Sml. analyse: Oehlenschläger og Grundvig Lær mig, o skov, at visne glad Tekst: Adam Oehlenschläger, 1813 Melodi: Chr. Bull, 1851 Lær mig, o skov, at visne glad som sent i høst dit gule blad, et bedre forår kommer. Dér grønt mit træ skal herligt stå og sine dybe rødder slå i evighedens sommer. Lær mig, o lille trækfugl, du, at svinge mig med frejdig hu til ubekendte strande! Når alt er vinter her og is, da skal et evigt paradis mig hisset åbent stande. Lær mig du lette sommerfugl, at sønderbryde tunge skjul, som nu min frihed tvinger! En orm jeg kryber end på jord, snart flyver højt med lette flor de gyldne purpurvinger. Du, som fra skyen smiler hist, min Herre, Frelser, Jesus Krist, lær mig at tvinge sorgen! Sving for mig håbets grønne flag, langfredag var en bitter dag, men skøn var påskemorgen!

Opgave: Grundtvig bearbejdede Oehlenschlägers salme fra 1813 i 1845. Originalen udtrykker en romantisk tankegang som Grundtvig ikke helt deler. Prøv vha. en tekstnær læsning af de to salmer at udpege forskellene mellem de to lyriske jeg’ers verdensbilleder…

Litteratur Fibiger, Johannes og Gerd Lütken (2004): Litteraturens veje, 2. udg., Systime Hansen, Ib Fischer m.fl. (1996): Litteraturhåndbogen, 5. udg., Gyldendal