Smykker af ringe - med inspiration fra vikingernes smykker

Indhold Lidt historie Inspiration til nye materialer Video: Pengekæde i nye materialer

Vikingetidens dragt og smykker Det er let at forstå, at kopier af vikingernes guld- og sølvsmykker i dag er populære. Smykkernes formgivning viser en unik kunstnerisk og håndværksmæssig kunnen. Også i vikingetiden var smykker meget værdifulde, og det var kun overklassen og måske middelklassen, der havde råd til at eje dem. Man kan inddele vikingesmykker i flere hovedgrupper: Amuletter, som blev båret som beskyttelse mod ondt eller forbøn til guderne. De funktionelle smykker som formede dragten og holdt den sammen - forskellige spænder og nåle. De dekorative smykker som kun tjente det formål at blive set og beundret. (Der kendes ingen former for øreringe fra vikingetiden. Både kvinder og mænd bar smykker.

Kvindedragten bestod af en særk med eller uden ærmer med splittet halsåbning, som blev lukket af et lille spænde. Over særken bar kvinden en selekjole, som blev holdt oppe ved hjælp af et par ovale spænder . Mellem disse spænder kunne hænge kæder med perler eller af sølvringe. Ligeledes kunne kvinden bære sølvkæder med nøgler , små knive, øreskeer eller andre ting til personlig pleje. Disse kæder var fastgjort til kjolen. Et evt. forklæde var ligeledes fastgjort med spænder. Udenpå kunne kvinden bære en rektangulær eller cirkelformet kappe. Den blev båret i en trekant som et sjal – holdt sammen foran på midten af at spænde.

Mandsdragten bestod af bukser: Lange smalle bundet til kroppen omkring livet. Eller vide og løsthængende evt. bundet sammen under knæet og holdt oppe af hægter og bælte. Disse bukser krævede strømper, som blev holdt oppe med hægter eller remme. Underskjorte af hør. Overskjorte af silke med splittet halsåbning lukket med et spænde. Skjorten kunne være halvlang og lige, eller vid og med bælte. Den var pyntet med vævede bånd. Over skjorten bar manden en kappe. Kanterne blev fæstnet på højre skulder eller under armen med et (ring)spænde. Kappen var pyntet med bånd og pelsværk. Der findes eksempler på, at manden også kunne bære en slags jakke, strømper og sko med sål eller skåret i ét stykke med langt eller kort skaft. Hovedbeklædning kunne være en enkel uldhue eller hat.

De dekorative smykker var armringe, fingerringe, halsringe og hængesmykker i sølv, guld og bronze, samt kæder med glasperler. (Halsring fra 900-årene, fundet ved Tissø, Vestsjælland, Danmark)   Mens mandsdragten bevaredes ind i 1100-tallet, skiftede kvindedragten i 2. halvdel af 900-tallet til et mere europæisk snit. Smukt tøj, ædle metaller, smykker og gaver var som nævnt kun for stormænd og konger samt deres fruer.

  Mennesker har til alle tider og i alle kulturer båret amuletter. Vikingerne var ingen undtagelse. Man har fundet torshamre som hængesmykker i jern, sølv, guld og bronze. Senere blev torshammeren erstattet af et kors i de samme kæder. Thorshammer, Rømersdal, Bornholm, Danmark Relikviekors fra ca. 1100 fundet på Orø, Danmark

Hvad skal vi bruge dem til? Vikingerne har haft forbindelse med folkeslag i øst, vest og syd, og vi kender originale vikingefund fra mange steder i Europa og Baltikum. Hvad skal vi bruge dem til? Skal vi glæde os over dem i museernes montrer? Vikingerne har haft forbindelse med folkeslag i øst, vest og syd, og vi kender originale vikingefund fra mange steder i Europa og Baltikum.   Hvad skal vi bruge dem til? Skal vi glæde os over dem i museernes montrer? Skal vi købe kopismykker? Skal vi selv lave kopier? (kopi af vikingesmykke)

Vikingerne har haft forbindelse med folkeslag i øst, vest og syd, og vi kender originale vikingefund fra mange steder i Europa og Baltikum. Hvad skal vi bruge dem til? Skal vi glæde os over dem i museernes montrer? Eller kan vi finde inspiration i vikingehåndværkernes arbejde og videreudvikle deres design, billedverden og teknik som en fortsættelse af den nordiske traditions særpræg? Ny fortolkning i sølv og gummi af Irene From Kilder: ”Viking”, udgivet af Nationalmuseet, British Museum og Museum für Vor- und Frühgeschichte, Staatlische Museum zu Berlin. ”Viking og Hvidekrist – Norden og Europa 800 - 1200”, udgivet af Nordisk Ministerråd i samarbejde med Europarådet. ”Danmarks Oldtid – Yngre Jernalder og Vikingetid, 400 – 1050 e. Kr.”, Gyldendal.

’Pengekæder’ i gummi og aluminium af Paulette Adams Se videoen herefter

Hvis du ikke kan se videoen, så prøv den, som ligger separat på disken

Forslag til nye materialer: Farvede gummiringe, aluminiumsringe

Forslag til nye materialer: Lav ringe af filt eller prøv med læder? Farvede aluminiumsringe

Mere inspiration Tak til Frigg.dk