Elevinddragelse og demokrati Interviewer: Men er det ikke jeres eget ansvar at finde ud af, hvad partierne står for? Stine: Jo, det er rigtigt nok. Det er det jo også, hvis man vil have indflydelse. Så må man jo også gøre noget for det. Det er bare det med tiden, der gør det.

Unge ’ser’ politik Interviewer: Tror I at billeder af politikere afbilder personen? Nicolaj: Mere et billede af deres politik, ik’. Fordi de har et udtryk, som de altid gerne vil vise. Interviewer: Billedet af Helle Thorning? Sofie: Ja, at hun er sød og åben, og hun er ung og hun er nytænkende. Det synes jeg virkelig. Det kommer jeg altid til at tænke når jeg ser det billede, det gør jeg faktisk. …… Hvis man ser Dansk Folkeparti, og hvad hedder hun, Pia Kjærsgaard, hun smiler jo også, men det er ikke med tænderne, det er sådan et stramt, sådan et, sådan et tandløst smil. …… Jeg synes at han (Anders Fogh) viser, at han er mere sådan business man. Jeg synes faktisk man kan se, at han er liberal. Jeg ved ikke hvorfor. Det synes jeg godt man kan….

Unge ’ser’ politik Politik er et projekt – for nogen en hobby. Det er tidsbegrænset, for der er andre projekter Tingene skal præsenteres så det er nemt at gå til – med en test Er supporter, når man finder en at holde med – f.eks. på facebook Kræver høj underholdningsværdi / ’subjektive’ elementer Unge ’ser’ og ’føler’ politik, og snakker om det

Udfordring 1 Kan man ’se’ politik? Den politiske stil Samtaleidentiteter – engagement i en diskussion, f.eks. lyttende, afbrydende, overbærende, osv. Situeret identitet - situationen udgør rammen for etablering af givne samtaleidentiteter, f.eks. interviewer og interviewet. Retorikken – en balance mellem følelser og fornuft / Etos (følelser), logos (fornuft) og patos (følelser) Arbejder man mere og mere på at lave billeder? Er børn og unge bedre til at afkode ’politiske billeder’?

Unges svære valg Interviewer: Ved I hvad i vil stemme? Nicolaj: Ja, jeg er blevet sådan helt overbevist indenfor den sidste uge. Ellers har jeg bare gået rundt i en tåge, og prøvet at fornemme, hvad de forskellige partier var. ….. Det er nok mest fjernsynet, hvor jeg har set debatter, og nyheder. Interviewer: Sofie, er du blevet afklaret, eller vidste du på forhånd hvad du ville stemme? Sofie: Nej, jeg vidste det ikke på forhånd, men jeg må indrømme, at jeg hælder mest til de Radikale. ….. Jamen, jeg har også min bedste veninde. Hun har brevstemt. Fordi hun ikke er hjemme nu, her ved valget. Hun har sådan vidst, at det skulle være De Radikale, og vi plejer at være meget enige om ting, egentlig. Og det kom jeg sådan i tanke om lige efter at jeg har set den sjove valgvideo, der.

Unge skifter parti 74 pct. skiftede parti (gen.: 33) 79 pct. overvejede et andet parti (gen.: 46) 7 pct. skiftede ml. blokkene (gen.: 7) 23 pct. deltog i vælgermøde (gen.: 7) 37 pct. beslutter sig i de sidste dage Stor aktivitet og opmærksomhed på valgkampen Stemmer over hele spektret – tendens til venstreorientering (EL, SF og RV + Kon…. DF).

Udfordring 2 Er det godt at kunne skifte parti? Godt for demokratiet? Godt for politikken? Demokrati fordrer etik og moral – det skal gå ordentligt til / ideal om offentlighed Politik som magtudøvelse - Kommunikation som manipulation mhp at opnå accept og mere magt Offentlig kommunikation er spændt ud mellem disse yderpunkter Skal man lade sig gribe eller kritisere?

Unge medier 7 pct. læser dagligt om politik i avis (gns: 37) 19 pct. følger dagligt politik i TV (gns: 45) 55 pct. orienterer sig om politik via internettet (gns: 33) Unge bruger elektroniske medier i 17 timer i døgnet

Fritid og foreninger Stort aktivitetsniveau Masser af medlemmer – men under gennemsnittet generelt Sport og udendørsaktiviteter fylder meget. Nogenlunde med i fagforeninger Der hvor det kniber: forbrugsorganisationer, miljøorganisationer, fredsbevægelser, parti og sociale foreninger. Men mange flere end i andre lande En del er aktive men potentialet er stort i frivilligt foreningsarbejde Unge møder ofte modstand eller manglende forståelse

Moderne politisk identitet Venstreorienteret Højreorienteret De unge De unge omk 30 80’erne De gamle 68’erne Venstreorienteret Højreorienteret Den klassiske højre-venstre skala: Fordelingspolitik Omfatter syn på statsindgreb, ulighed i samfundet, skattetryk og sociale reformers omfang Den moderne højre-venstre skala: Værdipolitik Omfatter syn på u-lande, indvandring, miljø og strengere straffe

Grundlæggende identitet Handlingsorienteret netværker Handlingsorienteret – skal selv gøre noget her og nu (ikke overladt til en ’elite’) Mangler ofte ’bremse’ på sig selv Individualisering – ikke fællesskab med forpligtelser Netværk – man er med når man er med Mangler ofte stabile spilleregler for samspillet med andre Manglende bremse og stabile spilleregler som udfordring

Polarisering Den gamle kultur: Staten, markedet, eliten, systemerne og institutionerne skal sikre mig / os Den moderne kultur: Det skal være muligt at kunne gøre en forskel – selv

Udfordring 3 Er det et problem at det kan være vanskeligt at ’tænke’ sammenhængende politiske perspektiver? Det kan være udtryk for en barnagtiggørelse Det kan være udtryk for en ’skæv’ identitet Det kan være udtryk for kompetencer, selvstændighed og refleksivitet

Barnagtiggørelse Det voksne: har et blik for sig selv, den anden og den generaliserede anden (Mead) – kan se sig selv i fællesskabet – medborgeren! Kan sætte sig i den andens sted og forstå det der er større end dig og mig Behovsudskydelse og prioritering Kan tænke strategisk inden for givne rammer

Det barnagtige: Tager udgangspunkt i egne behov. Ser verden herfra Generaliserer ud fra eget perspektiv. Svært at skelne mellem sig selv og omverdenen Vil kontrollere verden for at opfylde egne behov Abstraktion: Relative vurderinger (med tal) af det konkrete (ranglister osv.). Barnagtiggørelse

Et mønster – og en balance Selvværd LilleStor Selvtillid Lille Stor Moderne samfund Ved hvordan man fører sig frem på scenerne Det traditionelle samfund Kender sit værd og sin plads Den moderne underklasse Uanset om de kan læse eller ej Den ideale balance Selvkontrol

Udfordring 4 Begrundelser for at give de unge medindflydelse? Medborgere – anerkendelse Samfundsmæssig betydning – mangfoldighed Selvbestemmelse – indflydelse på egen hverdag Dynamik i demokratiet Demokrati er læring og socialisering – det er en livsform der skal udvikles Hvad er et godt demokrati?

Det gode demokrati Aggregering Integrering DirekteRepræsentativt Elitedemokrati Markeds demokrati Deltager demokrati Deliberativt demokrati Politik Demokrati

Demokratisk læring Der er to former for fællesskab: Det konkrete og nære, og det abstrakte Man er en del af en gruppe og et netværk. Man er en del af det abstrakt demokratisk fællesskab – der har konkrete udtryk Læring – fra oven og ned. Curriculum. Formel viden er vigtig / de unge får et organ – uden indflydelse Læring – fra neden og op. Proces og erfaring. Diskussion om konkrete spørgsmål er vigtig.

Udfordring 5 Unge er en del af en selvstændighedskultur Skal finde sig selv – ofte på kanten…. Målet for medindflydelse: Læring – en balance mellem selvtillid og selvværd Udvikle til forpligtelser og ansvarlighed Udvise anerkendelse Udvikle demokratiet