Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Landbrugets Rådgivningscenter Hvilke tilpasningsmuligheder i markbruget Dynamisk verden -> Den ændres hele tiden

Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden Jeg har taget udgangspunkt i følgende tre forhold Verdensmarked -> større prisudsving end vi er vandt til. Evt. frakobling af støtten til produktion. Der sker hele tiden ændringer, 10 år er meget langt sigt. Altså med dette udgangspunkt, hvordan kan man så tilpasse sig. Landskontoret for Planteavl

Økonomien i korndyrkning Udbytte 62 hkg á 60 kr. 3.720 kr. Stykomkostninger 1.900 kr. Diverse 300 kr. Til arbejds- og maskinomk. 1.520 kr. Kun 12 % af planteavlsbrugene havde maskinomkost- ninger under 1.500 kr. pr. ha i 2001 Hvis vi ser bort fra støtten, må målsætningen være at omkostninger dækkes af indtægt ved afgrøden. Altså hektar støtten dækker jordlejen. Med 60 kr. pr. hkg korndyrkning næppe rentabel i dag. Landskontoret for Planteavl

Tilpasningsmuligheder Højere priser Reduktion i arbejds- og maskinomkostninger Ændringer i afgrødevalg Ændringer i dyrkningspraksis Hvis man ser på regnestykket synes der især at være følgende fire muligheder for tilpasning på kort sigt. På lidt længere sigt kan overvejelser omkring alternativ udnyttelse af arealet være en mulighed. Det kan være tale om indgåelse i projekter omkring naturpleje, udnyttelse til jagt eller andre fritidsaktiviteter. Landskontoret for Planteavl

Højere priser Kvalitet, aftager, tidspunkt Direkte salg til foder Lager- og behandlingsfaciliteter Tid til management Størrelsesfordele Kontraktavl/konceptavl Rådgivningsbehov? Hvis vi ser på det første punkt højere priser gælder at landmandesn indflydelse begrænser sig til rigtig kvaliltet og rigtigt tidspunkt. Hvis vi forudsætter større prisudsving, bør man ofre markesføring og salgsarbejde større opmærksomhed. Direkte salg til foder også en mulighed der fremadrettet bør udnyttes Dette kræver, at man har både lagerfaciliteter til rådighed såvel som den nøvendige tid til driftsledelse. Et oplagt spørgsmål i den forbindelse må være om landmanden i lighed med maskinfællessskaber kan udnytte stordriftsfordelen ved at gå flere sammen og udnytte fælles lager og behandlingsfaciliteter og fælles salg. Jeg tror der for nogle kan være oplagte muligheder her. En anden mulighed for at opnå højere priser er via kontraktavl/konceptavl, hvor man ved at opfylde visse betingelser kan få en højere pris. Dette område er i stærk vækst, men hidtil har det knebet med overbevisende merpriser for de leverede specialprodukter., Det betyder ikke at området er uinteressant, men at man nok må konstaterer at kontraktkoncepter mere bliver en betingelse for at sikre afsætning, frem for en garanti om højere priser. Der synes at være behov for at rådgivningen kan støtte landmanden bedre omkring markedsforhold og ved indgåelser i kontraktdyrkning. Landskontoret for Planteavl

Tilpasningsmuligheder Højere priser Reduktion i arbejds- og maskinomkostninger Ændringer i afgrødevalg Ændringer i dyrkningspraksis Hvis vi ser på mulighederne for at skære ned på omkostningerne synes disse at være bedre. Ikke nyt med omkostningejagt altid aktuel, hvis man vil tjene penge, nu er man tvunget. Landskontoret for Planteavl

Arbejds- og maskinomkostninger På 50% af brugene er omkostningerne over 2.500 kr. pr. ha før arbejde Lav maskinsaldo - kr. pr. ha er nøglen til lave omkostninger Gamle maskiner Høj udnyttelse Rettidseffekt mindre Udnyttes stordriftsfordelene? Konsulenter har gennemtiderne brugt megen tid med at underholde ikke mindst hinanden med hvor tåbeligt store maskinomkostninger landmænd kan have. Det har imidlertid kun haft begræset effekt – måske fordi det har knebet med konkrete råd og anvisninger på hvordan de kan reduceres, men det er alligevel tankevækkende at over 50 % af planteavlsbrugenen i 2001 havde mere end e2500 kr. i direkte omk. altså før arbejde, det har reelt negativ arbejdsløn. Det er maskinværdien pr. hektar der skal reduceres, hvis man vil have lave omkostninger og det kan gøres på to måder, den kedelige ved at rasle rundt på gamle udslidte maskiner pr. hektar, hvilket næppe er en fremtidsmulighed for den professionelle virksomhed og så ved at sikre en høj udnyttesle altså mange hektar pr. maskine. Dette bliver endnu mere aktuelt idet vi nu må konstatere at den rettidseffekt , der har været brugt meget til at retfærddigøre maskinkøb nu er endnu mere værd. Altså man skal have mange hektar pr. maskine og når man ser på strukturudviklingen er disse muligheder bedre end nogen sinde før. Hvordan går det udnyttes denne stordriftfordel til lavere omkostnigner. Landskontoret for Planteavl

Maskinomkostninger 4.000 3.000 2.000 Kr. pr. ha 1.000 -1.000 20-30 -1.000 20-30 30-50 50-75 75-100 100- 150- 200- 300- ikke hvis vi skal tro vores analyse af planteavlsbedrifternes driftsregnskaber. Figuren viser brugene delt op i grupper efter arealstørrelse. Ser vi på den store del, den grå søjle som viser værditabet viser det sig at denne er mindst lige så stor i kr. pr. hektar på de store brug. Altså de store brug har ikke formået at nedbringe maskinsaldoen pr. hektar og har derfor generelt ikke lavere omkostninger. 150 200 300 450 Arealgruppe Afskriv. Forrent Vedligehold Energi Div. Maskinst. Landskontoret for Planteavl

Udnyttes stordriftsfordelene? Usikkerhed på opgørelsen? Specialafgrøder? Manglende bevidsthed om omkostninger? Hurtig ekspansion For hurtig udskiftning? Hvad er forklaringen Der vil altid være en vis usikkerhed, men der er trods alt tale om over 1000 bedrifter, og der er ikke antydning af lavereomk. ved de store brug. Da alle brug med mere end 2 hektar specialafgrøder er udeladt. Måske er der tale om at de store brug har troet de har råd, men det er næppe hele forklaringen. Vi har set på om det blandt andet kan skyldes at man ved ekspansion i areal tvinges til at skifte hyppigt ud og derved konstant har nyere maskiner. Dette er derfor en af pointerne i dette indlæg, idet man må forudsætte at mange bedrifter fremover vil ekspandere meget i areal og hvordan er det så man skal investere under sådanne forudsætninger hvor en tiårs horisont er alt for lang tid, både på grund af den teknologiske udvikling, men også fordi man strukturmæssigt ikke holder stille. Landskontoret for Planteavl

Investeringer ved ekspansion Fleksibilitet Hvad koster overkapacitet? Hvilke alternativer til udskiftning Leje maskinstation Ændret afgrødevalg Ændret dyrkningspraksis Brugte maskiner Leasing Arbejdskraft bliver begrænsende faktor ? Ved investeringer under ekspansion bør man derfor ikke bruge de generelle investeringsberegninger, hvor de andre faktorer holdes konstante, pointen er jo netop at alle faktorer ikke er konstante, men ændres hele tiden. Fleksiblitet er derfor et nøgleord. Altså en investering bør ikke udelukkes udnyttelsen af en ny mulighed der dukker op i morgen. Et oplagt spørgsmål er derfor skal man kun købe maskiner der netop passer til det areal, eller skal jeg overinvestere så jeg kan få mere jord ?. Altså hvad koster overkapacitet. Hvilke alternativer er der til udskiftning. maskinstation ændret afgrødevalg eller ændret dyrkningspraksis. Skal jeg konstant købe brugte maskiner med kort levetid, eller skal leasing indgå i overvejelserne. Et andet problem der kan være forbundet med kraftige udvidelser i arealet er, at det kan knibe med at stille den fornødne arbejdskraft til rådighed på rette tidspunkt. På planteavlsbrug, vil et meget vigtigt led i tilpasningen være, at sammensætte afgrødevalget og dyrkningsstrategien på en sådan måde, at én mand kan passe store arealer. Landskontoret for Planteavl

Investering ved udvidelse Areal Udskift 1 Udskift 2 Brugt 1-3 200 Ny 700.000 kr. 3 år 405.000 kr. 4-6 300 Ny 1.000.000 kr. Ny 1.400.000 kr. 3 år. 575.000 kr. 7-10 450 3.år 810.000 kr. Et regneeksempel på forskellige udskiftningsstrategier ved arealudvidelse. !0 årige periode. Areal 1-3 200 ha, 4-6 300 ha og 7-10 450hektar. 1 strategi ny mejetærsker der passer i kapacitet. Stategi 2 ny mejetærsker i år 4 med overkapacitet.Køb af 3 år mejetærsker med kapacitet der passer. De årlige omkostninger ser således ud. Landskontoret for Planteavl

Investeringsstrategier ved arealudvidelse 1800 1600 1400 1200 Udskift 1 1000 Udskift 2 800 Brugt 600 400 200 Hvor der udskiftes til overkapacitet i år 4 hopper kurven højt men falder igen når der i år 7 skiftes. Arealudvidelser i år 4 og 7 markeret. Brugt ligger konstant under. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Landskontoret for Planteavl

Gennemsnitsomkostninger kr. pr. ha Areal Gns. 10 år* Udskift 1 Udskift 2 Brugt 1-3 200 700 kr. Ny 3 år 4-6 300 636 kr. 7-10 450 555 kr. 3.år Gns. kr. pr. ha 852 kr. 845 kr. 568 kr. Gennemsnitsomkostninger ved de tre strategier. Ingen forskel mellem stragegi 1 og 2 og i 2 kunne der være høstet 150 hektar som maskinstation eller med lavere tørringsomkostninger. Hvad var der sket hvis ikke de ekstra 150 hektar var kommet i år 7 så ville de gennemsnitlige omk. være steget til 945 kr. pr. ha altså væsentlig dyere, men dog stadig mulighed for maskinstation takst. Det ser altså ud til at Der vanskeligt at få lave maskinomkostninger pr. ha ved hyppige arealudvidelser når der heletiden skiftes til nye maskiner. Brugt synes at være et godt alternativ. Der bør heletiden vurderes på hvad ovekapacitet koster i forhold til ønsker om fortsat arealudvidelse. * Hvis samme areal i 10 år og ny mejetærsker fra start. Landskontoret for Planteavl

Tilpasningsmuligheder Højere priser Reduktion i arbejds- og maskinomkostninger Ændringer i dyrkningspraksis Ændringer i afgrødevalg Ændret dyrkningspraksis. Hvilke overvejelser er det vi skal gøre her ? Landskontoret for Planteavl

Ændret dyrkningspraksis Grænsen for hvad der kan betale sig flyttes Pløjefri dyrkning Discount dyrkning Fokusere på den knappe faktor Lave kornpriser grænsen for hvad der kan betale sig flyttes. Altså mindre effekt af rettid. Vi skal vænne os til at spørge at det er ser godt ud kan man nu også betale regninger med det. Jeg vil fokusere på pløjefri dyrkning og desuden stille det spørgsmål om det kan være aktuelt at indføre discount dyrkning, som man kender fra det store udland, altså hvor udbyttet pr. hektar ikke tæller så meget. Pointen er nemlig at vi i stedet for udbytte pr. hektar måske i nogle tilfælde skal se på udbyttet pr. mand eller pr. indsat arbejdskraft idet dette måske i fremtiden bliver den begrænsende faktor. Landskontoret for Planteavl

Pløjefri dyrkning Der spares ca. en time pr. hektar. Der kan spares omkostninger, hvis den øgede kapacitet udnyttes. Der kræves en dygtig driftsledelse. Aktuelt hvor der spares en mand og en traktor. Ved store arealer – driftsfællesskaber. Hvor systemet kan gennemføres med eksisterende maskinpark. Helt overordnet spares der altid tid, hvis man bærer sig fornuntigt ad. Hvis systmets kapacitet udnyttes fuldt ud også spares omkostnigner. Driftsledelsen er afgørende Mest aktuelt, hvor der spares en mand og en traktor ved etableringen. Hvis man kan gennemføre systemet med eksisterende grej vil der foruden besparelser i tid også kunne spares variable omk. samt kapacitetsomk. til ploven, hvis man tør sælge. Landskontoret for Planteavl

Faldgruber ved pløjefri dyrkning Manglende tid til nødvendig driftsledelse Undervurdering af behov for nyinvesteringer, specielt behov for trækkraft Færre timer til rådighed ved etablering - mere afhængig af vejret Der kræves ændringer i sædskiftet Ikke altid besparelse i kr. pr. ha Landskontoret for Planteavl

Tidsforbrug og kapacitet pr. ha Kapacitet ha 300 timer Med pløjning 2 t 15 min 130 Delvis pløjefri 1 t 45 min 170 Uden pløjning 1 t 15 min 240 Pointen er imidlertid at systemet sætter en mand og en traktor i stand til at passe store arealer. Ikke db pr. hektar afgørende men derimod db for en given arbejdsindsats. Som et led i strukturudviklingen mod stadig større bedrifter pr. mand, synes pløjefri dyrkning således vanskelig at komme uden om, men det er også risiko for fejltagelser. For den enkelte kan det næppe redde økonomien, men skal tages med i de strategiske overvejelser ved udvikling af bedriften. Landskontoret for Planteavl

Discount dyrkning Skal opfylde minimumskrav til ha-støtte Ejendomme, hvor bortforpagtning ikke er mulig/aktuel Ejendomme uden store kapacitetsomkostninger Produktion af foderkorn Halmen fjernes Næste spørgsmål kunne være om vi skal tænke helt anderledes, hvor billigt kan vi dyrke en hektar og hvad kan det give – skal vi lære noget af amerikanere og australiere. Jeg har lavet et eksempel, der har givet mig stof til eftertanke. Forudsætninger må være således. Landskontoret for Planteavl

Discount dyrkning En brugt traktor En harve, såmaskine og en sprøjte Maskinstation fjerner halm, høst og spreder gylle Sædskifte med ærter, vinterbyg og vårbyg Landskontoret for Planteavl

Discount dyrkning Udsæd 150 kr. Gylleudbringning 400 kr. Ukrudtsmiddel Mejetærskning 700 kr. Egne var. maskinomk. 300 kr. Kapacitetsomkostninger 500 kr. Eget arbejde Ialt 2475 kr. Nødvendigt udbytte (60 kr. netto pr. hkg) 41 hkg pr. ha For at få balance kræves 41 hkg pr. ha. Dette kan sammenlignes med den første figur, hvor jeg viste hvordan gennemsnitsbetragtningen for korn så ud. Her er maskinomk. ca. 1.500 kr. pr. hektar, mens der så er afsat to timer til arbejde. Harvning og såning en gang sprøjtning. Der synes ikke at være tvivl om at det for nogles vedkommende vil kunne blive interessant med sådan discount dyrkning, og det er nok noget vi skal til at se mere på fremover. Landskontoret for Planteavl

Ændret afgrødevalg Ændret sædskifte med traditionelle afgrøder Alternative afgrøder Mange vil givetvis se markplanen efter en ekstra gang, for at se om der er noget at hente. Det kan være ved at ændre det traditionelle afgrødevalg eller ved at skifte til alternative afgrøder. Landskontoret for Planteavl

Ændret sædskifte - traditionelle afgrøder Sædskifte nr. ha Afgrøde DB 1 2 3 4 1. års vi. hvede 5.541 22,5 20 18 2. års vi. hvede 4.775 90 2. års vi. byg 4.868 1. års vi. byg 5.158 Vårbyg 2. års 4.527 30 Havre 4.331 Markært 4.876 Vinterraps 4.720 Ialt Der kan gennemføres mange beregninger med forskellige sædskifter. I dette eksempel er vist fire forskellige med meget vintersæd, ensidig vinterhved , korn og alsidige sædskfiter. Alle eksempler er med 10 % brak uden og der er ikke taget hensyn til krav om 6 % udlæg, ser vi på dækningsbidraget for de fire sædskifter ser vi at Landskontoret for Planteavl

Dækningsbidrag inkl. egne maskinomk. Sædskifte Dækningsbidrag (inkl. 10 ha brak) 1. Blandet vintersæd, inkl. raps 469.644 2. Ensidig vinterhvede 451.655 3. Blandet korn 450.670 4. Markært, vinterraps og korn 469.214 Der er ikke nogen forskel når man tager usikkerheden i betragtning. Ser man derimod på kravet til kapacitet ved såning vil der være betydelig forskelle i den kapacitet der skal være til rådgivhed i sædskifte 1-2 og 3 og 4. I tre og fire har man spredt såarbejdet til både forår og efterår, hvilket giver mulighed for at passe et langt større areal med samme maskinkapacitet som der skal til i sædskdifte 1 og 2. Samlet vurderet betyder sædskiftet derfor langt mere for kravet til arbejdskraft og maskinkapacitet end for dækningsbidraget. En oplagt led i tilpasningerne er derfor at tilpasse sædskiftet så den eksisterende maskin og arbejdskraft udnyttes bedst muligt. Landskontoret for Planteavl

Alternative afgrøder Markedet er ofte meget begrænset og følsomt Er landmanden dygtig nok? Har landmanden tid nok? Der kræves ofte lagerfaciliteter eller special-maskiner alternative afgrøder har været fremme ofte. Ikke redningen for ret mange, men hvor man har tid, og dygtighed samt de rette lagerfaciliteter en mulighed. Landskontoret for Planteavl

Konklusion Tilpasningsmuligheder Højere priser – visse muligheder Reduktion i arbejds- og maskinomkostninger Nødvendigt, men vær opmærksom på dynamikken Ændringer i dyrkningspraksis Pløjefri dyrkning – led i strategiudvikling for nogle Discountdyrkning – for nogle Ændringer i afgrødevalg Sædskifteændringer giver bedre mulighed for lave arbejds- og maskinomkostninger Alternative afgrøder – kun for de få Højere priser: Muligt, fordi markedet vil svinge – evt. samarbejde også direkte salg Arbejds- og maskinomk. Det er simpelthen nødvendigt, men pas på hyppige udskiftninger, ikke se på DB pr. ha, men pr. arbejdsindsats. Dyrkningspraksis. Pløjefri dyrknign kan være et led i strategiudvikling for de store bedrifter, hvor den sætter en mand i stand til at passe store arealer. Discountdyrkning kan være noget den enkelte skal overveje. Sædskifte ændringer giver ikke i sig selv de store forbedringer med åbner op for en langt bedre udnyttelse af maskin- og arbejdskraft. Ikke se på enkelte DB, totaløkonomi. Der er således muligheder, men det er ikke nye muligheder, det må altid være et mål at optimere forskellen mellem indtægter og udgifter. Vi bliver nu endnu mere tvunget til at foretage de tilpasninger, det vil gøre ondt – også helt langt ind i vores bondesjæl. Det vi alle synes er godt og fagligt håndværk, pæne jævne marker med korn i lige snorlige rækker er stadig en glæde, men vi må få øjne opfor verden omkring os hvor vi ikke kan betale noget med glansbilleder, kun med hard cash. Landskontoret for Planteavl