Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
1 Hvordan kan Danmark udnytte sine potentialer inden for energieffektive løsninger? Danmarks Vækstråd Den 1. juni 2007.
Advertisements

Fremtidens energiplanlægning
Muligheder og status i Danmark v/ Mads Helleberg Dorff Christiansen
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Energy Day Hans Peter Slente 22.nov. 12 Eksport af energiløsninger Hans Peter Slente Branchedirektør DI Energibranchen.
Session 2 Skovene – hvad skal der gøres? Foto Kirstine Marchman.
Skifergas Danmarks Naturfredningsforening Sine Beuse Fauerby
1 DN`s Hjælpekasse DN Håndbogen DN- Nettet ” Man skal ikke vide alting, men man skal vide hvor man kan slå det op”.
DONG Energy 85/15 Jakob Askou Bøss Vice President DONG Energy
Klima og bæredygtighed
GRØNNE JOB JESPER LUND-LARSEN, 3F
Københavns fjernvarmesystem
Miljøvurdering – Slagelse Kommuneplan 2013 Identifikation af væsentlige miljøfaktorer Overskrifterne • Kommuneplan 2013 • Miljøvurdering.
Workshop – nyttiggørelse af landbrugets husdyrgødning 4. oktober 2012
Biobrændstof til transport Hvad ske der lige nu I DK I EU Globalt I Grenaa Af Svend Brandstrup Hansen Direktør Danish Biofuel Holding a/s Formand Danbio,
Bioenergi som integreret del af jordbrugsproduktionen
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Med hovedet under armen
Karl sperling Høje taastrup kommune going green kommunale aktører i strategisk energiplanlægning partnermøde 27. juni 2014 Karl sperling.
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Danmarks Naturfredningsforening Velkommen til årsmøde.
Roadmap for Fjernvarme Fjernvarmens Hus den 20. juni 2011
Biogas og Fjernvarme v/Henrik Andersen – Dansk Fjernvarme.
Værdi gennem partnerskaber
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Biogasrejseholdet Borgermøde i Brande den 20. oktober 2014
Vedvarende energi og energioptimering – muligheder og udfordringer? Marts 2013.
Pas på vores JORD! Vind og vindhastigheder Greenpeace Råd
HR i Nice Topledelsens krav til HR ! V/ Gert R. Jonassen - Arbejdernes Landsbank den
Forslag Energi 2020 – Lemvig Kommune % VE i 2020
MULIGHEDER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING I BYGNINGER BYGGERIET PÅ DEN ENERGIPOLITISKE DAGSORDEN ENERGIKONFERENCE I LANDSTINGSSALEN PÅ CHRISTIANSBORG ONSDAG.
Initiativ SYD Hovedmål: Bæredygtighed på lokal plan Sammenhæng mellem agro-industri-by Klima + miljø + beskæftigelse Bærende elementer: Der skal være tale.
1 Planlægning for biogasanlæg. 2 Spørgsmålet er….. Restprodukter fra produktion og forbrug skal minimeres og genanvendes Fremtidens biogasanlæg kan fremstilles.
Velkommen til workshop for interessenter Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark
Morgendagens varmeforsyning – samspil og fleksibilitet i energisystemet. Transform2012, Dag 1 Breakout session på Aalborg Universitet København 21. November.
Energiraffinaderiet - rygraden i fremtidens energisystem IDA den 12. juni 2006 Flemming Nissen Udviklingschef i Elsam.
Landbruget i de nye regioner - aktiviteter i Region Midtjylland Henrik Brask Pedersen Afdelingsleder Regional Udvikling.
Regler om drift af naturarealer
Selvforsyning med energi i det bæredygtige jordbrug
Individuel eller fælles forsyning? Ole Michael Jensen SBI/Ålborg Universitet Paneldiskussion Danvak Dagen 2011.
Aktiviteter i klasserne 5 Klimatopmøde. Aktiviteter i klasserne 6 Klimajournalister.
Temaplan for vindmølleplanlægning i Norddjurs Kommune Workshop om vindmøller den 3. juni 2010.
Vigtigste anvendelse af jordbrugsanalyse: BAGGRUNDSVIDEN redegørelsestekst til Kommuneplanen input om jordbrug til kommunens miljøpolitik bidrager med.
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
Natur i forandring Prøveeksamen.
Morgendagens varmeforsyning samspil og fleksibilitet i energisystemet TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
geografi, landinspektør, plan & miljø 1. semester
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Status for udvikling af bioenergi i England, Holland og Tyskland
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Arealanvendelse – Hvilken.
Strategisk energiplan for Viborg Kommune Det Grønne Råd d. 2. december 2015 Rasmus Trangbæk Kjærsgaard.
Biobrændslers rolle i fremtidens energisystem Kristoffer Böttzauw, Energistyrelsen.
Ole Dall Seniorkonsulent, Cand. Techn. Soc. Syddansk Universitet Center for Energi- og Miljøeffektiv teknologi Miljønetværkernes klimatjek.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Handlingsplan for fremtidens biobaserede samfund Lars Aagaard, Claus Søgaard-Richter & Martin Lidegaard.
EN BY I KLITTEN – HVAD HANDLER DEBATTEN OM DE DANSKE KYSTER OM? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Tre energiscenarier for Syddanmark Kolding den 19. juni 2015 Flemming Nissen Insero.
Borgermøde 17. september Forslag til Miljø- og Klimapolitik 2014 Velkommen! – Borgermøde 17. september 2013 Program Vision Furesø – Vi skaber løsninger.
MiljøForum Fyn 2007 Klima, energi og miljø Anne Grete Holmsgaard.
1 Vindmølle- testcenter En klassisk konflikt om naturbeskyttelse og fremskridtets pris. DN viser konkrete alternativer til Østerild.
Status for vindmølleplanlægning Det Grønne Råd 11. maj 2016.
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011.
85/15 Omstilling til en fossilfri fremtid ENERGIPOLITISK KONFERENCE 30. september 2010.
Klar til Smart Vækst – Udbredelse af smart city løsninger i DK – fokus på smart affaldsindsamling Jesper Bøttcher Gate 21.
Strandbeskyttelse og klitfredning
Strandbeskyttelse og klitfredning
Præsentationens transcript:

Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Fremtidens energiforsyning - i balance med natur og miljø. DN har en vision om en energiforsyning, der fungerer i balance med sine omgivelser og har udarbejdet en energiforsyningspolitik med klare mål. Halvering af Danmarks energiforbrug inden procent vedvarende energiforsyning i 2040

100% Vedvarende energi i 2040 Hvor skal den energi, vi bruger komme fra?

ENERGI FRA VIND Danmarks Naturfredningsforening mener, at vindenergi skal udgøre en betydelig del af den kommende danske energiforsyning. Derfor er det nødvendigt at udbygge vindkapaciteten både på land og på havet i den nærmeste fremtid, specielt i de kommende 10 år. F oreningen peger på opstilling af vindmøller følgende steder: På havet. På områder, der er domineret af store tekniske anlæg. I de danske industrihavne. Ved transportkorridorer – det vil sige langs jernbaner og motorveje. På landbrugsjord. Danmarks Naturfredningsforening har også opstillet en række kriterier for, hvor vindmøller ikke bør stå: I beskyttede naturtyper (§ 3-områder). Inden for strandbeskyttelseslinjen. I fredede områder. I Natura 2000-områder, både på land og på havet. I de danske skove. I særligt værdifulde landskaber, udpeget i kommuneplanen.

Solenergi Danmarks Naturfredningsforen ing mener, at solenergi skal spille en mere central rolle i fremtidens energiforsyning. Det gælder både solceller til at levere strøm og solvarme til at levere varme.

BIOMASSE FRA SKOV Danmarks Naturfredningsforening mener, at biomasse skal være en del af en kommende energiforsyning, men udnyttelsen af ressourcen skal ske i balance med naturen. Danmarks Naturfredningsforening mener, at skoven skal yde et øget bidrag til energiproduktionen i takt med, at der etableres skov på flere arealer.

BIOMASSE FRA LANDBRUGSAREALER Danmarks Naturfredningsforening mener, at biomasse skal være en del af en kommende energiforsyning, men udnyttelsen af ressourcen skal ske i balance med naturen. Derfor skal dyrkning af energiafgrøder på landbrugsarealer afvejes i forhold til forøgelse af naturarealet og biodiversiteten.

BIOMASSE FRA NATURAREALER Danmarks Naturfredningsforening mener, at biomasse skal være en del af en kommende energiforsyning, men udnyttelsen af ressourcen skal ske i balance med naturen. Danmarks Naturfredningsforening mener, at udtag af biomasse fra plejekrævende arealer i fremtiden vil kunne bidrage positivt til den danske energiforsyning.

Biogas Danmarks Naturfredningsforening mener, at biogas er et supplement til fremtidens energiforsyning. Danmarks Naturfredningsforening mener; Al husdyrgødning så vidt muligt skal afgasses. Dette skal ses i sammenhæng med Danmarks Naturfredningsforenings mål om, at svineproduktionen halveres. Den biomasse, der egner sig, skal afgasses. Alt bionedbrydeligt affald skal afgasses. Dette betyder, at der i fremtiden er behov for en højere grad af sortering af affald, end det er tilfældet i dag.

VARMEPUMPER ER EN DEL AF den INTELLIGENTE LØSNING Danmarks Naturfredningsforening mener, at potentialet for varmepumper er meget lovende og bør udnyttes maksimalt.

GEOTERMI - ET LOVENDE POTENTIALE Danmarks Naturfredningsforening mener, at potentialet for geotermi er meget lovende i fremtidens energiforsyning og bør udnyttes maksimalt.

BØLGER OG ANDRE ENERGITEKNOLOGIER PÅ VEJ FREM Danmarks Naturfredningsforenings mener, at der skal satses på flere af de vedvarende energiteknologier, der er under udvikling.

DEN VEJ, VI IKKE SKAL GÅ CCS (Carbon Capture and Storage) Atomkraft

VEJEN TIL EN ALSIDIG OG SAMMENHÆNGENDE ENERGIFORSYNING I 2040 Energiforsyningen anno 2010 består af få, dominerende forbrændingsteknologier. I 2040 skal vi have et avanceret energisystem, som er åbent for en bred vifte af vedvarende teknologier. Vejen dertil kræver en overordnet plan med klare mål og midler til at fremme det rigtige og udfase det forkerte.

Sine Beuse Fauerby,