Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen 0. Lidt om læringsstile… uge 12-15: projekter Økonomiske nyheder Dagens pensum: Indkomstdannelsesmodellen Repetitionsspørgsmål/svar - gruppearbejde Dagens pensum: slide 32-47, lektion 10 a (?) Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? Næste lektion

1. Økonomiske nyheder Tak til de der sender artikler… Ugens vits fra tekst-tv: ’Det største månedlige underskud nogensinde var mere end dobbelt så stort som økonomer.’ – dvs. ca. 3,60 meter Skal der lempes på finanspolitikken eller ej? (Hvad er en lempelse?) Her kommer den strukturelle ledighed ind… Givet der skal lempes – hvordan skal lempelsen så se ud? Hvor stor skal den være? (10 mia.?)

2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen Kanon-kapitel (forfatterskift? Og skift til makro) Kun det balancerede budgets multiplikator ikke forklaret ordentligt Læs det langsomt og grundigt At tænke i bogstaver – lær udenad Lidt om Keynes og Keynes-modellen (og Kalecki!)

2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen ’På den ene side er der de, som tror, at det eksisterende økonomiske system på lang sigt er selvregulerende – om end med ’creaks and groans and jerks’ og forstyrret af timelag, indblanding udefra og fejl… På den anden side…er der de…som afviser ideen om, at det eksisterende system i nogen videre udstrækning er selvregulerende’ (Keynes)

2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen Modeller bygger på antagelser: Kort sigt (0-1 år) Drevet af efterspørgslen – udbuddet tilpasser sig (elastisk) = keynesiansk model Ingen priser = realt => øget efterspørgsel ingen påvirkning af inflation (= urealistisk) Modellen udvides til at tage højde for inflation Kritik af Keynes, at han ser bort fra inflation (?)

2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen

2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen Rette linier og 45 graders modellen BNP = produktion = værditilvækst = indkomst = Y(ield) gælder per definition linien angiver mulige ligevægte ved forskellige niveauer af indkomst og produktion – efterspørgslen ’udvælger’ hvilken (Y = AE = aggregeret (samlet/sammenlagt) efterspørgsel)

2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen

2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen Hvad bestemmer, hvor meget der forbruges? Keynes antager: den løbende indkomst er afgørende (tyder empirien også på) Andre teorier: indkomst over livsforløbet (Friedman) og andres forbrug (Duesenburry – mere sociologisk)

2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen

2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen Den samlede efterspørgsel bestemmes af de centrale efterspørgselskomponenter: C(onsumption/konsum), I(nvestment-off/privat), G(overnment forbrug) AE = Udbud = produktionen

2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen

2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen Til et givet produktionsniveau svarer en vis mængde beskæftigelse - teknisk bestemt Det niveau af beskæftigelse kan (og vil oftest være) være mindre end fuld beskæftigelse = ledighed = underbeskæftigelsesligevægt el. ligevægt med ledighed Ligevægt: intet der automatisk korrigerer situationen (ex. faldende lønninger)

2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen

2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen Hvis efterspørgslen øges – eksempelvis gennem øgede investeringer => En større indkomstfremgang end det investeringerne stiger = multiplikatoreffekten = ringe i vandet-effekten En mands udgift er en anden mands indtægt osv. (eksempel)

2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen

2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen Egentlig sker tilpasningsprocesser som spring fra tilstand A til S (komparativ statik) Men her vist, hvordan det sker gennem flere ’runder’ (det økonomer kalder ’logisk tid’ – i modsætning til ’historisk tid’ = faktisk/virkelig tid)

2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen

2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen Oftest illustreres ændringer i efterspørgsel ved parallelle skift i AE-kurven Men der kan også ske ’parameterskift’ = ændringer i hældningskoefficient: Hvis skatteprocenten eller forbrugstilbøjelighed ændres

2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen Vigtige pointer med modellen: Krise: vigende vækst og stigende ledighed Kriseforklaring: manglende efterspørgsel – ikke for høje lønninger, skatter, stift arbejdsmarked, for stor offentlig sektor, for meget regulering osv… Kan løses ved at øge efterspørgslen – ved at øge I, C og G. Hvordan øger man I, C og G?

2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen Hvis gennem finanspolitik – enten øger G eller mindre T(ax) => Statsunderskud – finansieres ved at udstede statsobligationer (ikke øget skat! Først næste år) eller lade seddelpressen rulle (monetær finansiering – forbudt i ØMU’en)

2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen Det balancerede budgets multiplikator (p. 250) ved ΔG = ΔT = 10 mia. kr. Når øgede offentlige udgifter svarer præcis til en øget skatter – virker ekspansivt – har en multiplikator på 1 Hvorfor? Viser matematikken. Den økonomiske forklaring: øgede skatter på 100 kr. fører ikke til en tilsvarende forbrugsnedgang – tages fra opsparingen

2. Dagens pensum - indkomstdannelsesmodellen I = S(aving) per definition i ligevægt Hvis I øges => øget efterspørgsel og indkomst => en tilsvarende S fremtvinges Maren i kæret: S op => I op. Gælder kun, hvis opsparing overføres til investeringer (kornøkonomi) – ellers tages S fra efterspørgsel => faldende indkomst Øget S kan føre til lavere S – ’opsparingsparadokset’ Er øget opsparing så altid et problem?

5. Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? Stram/lempelig finanspolitik (hvordan den påvirker efterspørgsel, indkomst og beskæftigelse) Multiplikatoreffekten Det balancerede budgets multiplikator Hvad er et statsunderskud, og hvad kan man gøre ved det?

6. Næste lektion – den pengepolitiske praksis i DK Penge og pengepolitik. Pengepolitik i Danmark (Nationalbanken). Beskrivende dansk økonomi, kap. 6 Hvad er kærnen i dansk pengepolitik? (at bruge den korte rente til at fastholde en ’fast’ valutakurs overfor euro) Find det generelle og teorielementerne (skim detaljer) Ikke kapitel 27 endnu – teorien.

6. Næste lektion - læsevejledning Fokuser på pengepolitik og ’gem’ valutapolitik (selv om de hænger nøje sammen). Læs: NB: 1.1.-1.1.2 (p. 14-18), p. 26-36, 1.5.2, 1.5.4., 1.5.5, 3.1.4, 3.3., 3.3.1, 3.3.2, p. 110-117, p. 126-38 (Meget er gentagelser fra BØ). BØ: 6.2, 6.3, 6.5.1, 6.5.2, 6.7 og 6.8