Tid i spændingsfeltet mellem beskyttelse og udvikling - Arbejdstid og tidsmiljø i det moderne arbejdsliv Henrik L. Lund Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv, Roskilde universitet

Tidssociologerne siger: - Det moderne liv gør os fattige på tid – tid er blevet frihedens fjende nummer 1 I TIGA-projektet siger vi: - Det moderne arbejdsliv er arnestedet for samfundets acceleration – travlhed er blevet egenkontrollens fjende nummer 1 Traditionel regulering formår ikke alene at beskytte lønmodtagerne mod patologisk temporalitet Social acceleration som samtidsdiagnose

Lineær tid og cyklisk tid ‘Her og nu’ tid eller øjeblikkelig tid Udvidet nutid Fragmenteret tid Komprimeret tid Mellemrumstid Polykron tid – flere ting på én gang Flow 3 Tidssociologiske begreber og nedslag

Tidsmiljø – hva’ snakker du om? Tiden som form og oplevelse skabt af: Opgaver, rutiner, vaner, pauser, møder, normer, mellemmenneskelige interaktioner samt ekstraordinære begivenheder

To spor i arbejdets udvikling Det standardiserende spor, hvor værdi skabes gennem IT-teknologiens mulighed for fleksibel brug af arbejdskraften, vidtgående arbejdsdeling, kvalitetsstyring, øget tempo, tidsregistrering og overvågning af arbejdsprocessen Det grænseløse spor, hvor værdi skabes gennem projektorganisering, værdiledelse og selvledelse samt bestræbelser på at fremme fleksibilitet, kreativitet, innovation, passion, osv.

Typiske træk ved arbejdets indhold og organisering Mange ’kerneopgaver’og mange forståelser af disse Teams, projektorientering, dialog med mange aktører Løbende planlægning

”Der er mange facetter i arbejdet. Du føler aldrig, du er færdig. Du kan altid gøre det bedre” Typisk udsagn

Typiske træk ved tidsanvendelsens Teamorganiseringen er en tidsrøver Mellemrum fyldes ud af ad-hoc planlægning og koordinering Holder møder i en uendelighed Den kroniske mangel på tid på arbejdspladsen flytter flere opgaver til hjemmet

”Det er ganske enkelt en prøvelse for hele familien at arbejdet periodisk flyder alle vågne timer.” Typisk udsagn om WLB

Typiske træk ved ad-hoc relationernes formning af tidsmiløet Antallet af interpersonelle kommunikationsrelationer på en almindelig dag er ekstremt højt (afbrydelser og forstyrrelser) Ujævne arbejdsrytmer, øjebliksorientering og stor intensitet (akkumulerende over dagen)

”Jeg skal have fuldstændig ro. Støj generer mig normalt ikke, men når jeg kommer hjem, så skal jeg lige have den der halve time … Jeg skal lige trække stikket ud, før jeg kan køre videre” Typisk udsagn om overload

Typiske problemer med håndtering af tid og tidens kvalitet Det er ofte konflikter mellem ’hurtig tid’ og ’langsom tid‘ f.eks. nogle opgaver kræver en særlig kvalitet i tiden, tid til fordybelse og længere tidshorisonter Tiden forhandles, planlægges og allokeres som normer, men håndteres i praksis som en elastisk størrelse

Typiske træk ved selvledelsens formning af tidsmiljøet Ujævne rytmer og lange arbejdsdage pga. situationsbestemt tilpasning Pres for engagement og involvering i nye ideer og projekter og understøtning af kollegers arbejde Vekslen mellem at bruge for meget tid på nogle opgaver mens andre opgaver skydes til hjørne Kronisk dårlig samvittighed over uløste opgaver

Typiske træk ved IKTs formning af tidsmiljøet Tilgængelighed øges Opgaver der kræver fordybelse fragmenteres Relationsarbejdet og koordineringen flytter med alle vegne Opgaver med længere tidshorisonter skubbes foran Iphone/smartphone, Ipad, Ipod: - Arbejde, familieliv og underholdning blandes sammen Produktionsmidler eller legetøj – arbejdsudvidende teknologier Resultat: No time i stedet for Itime

Typiske træk ved tidsmiljøet sammenfattende Kontinuitet og længere tidshorisonter i arbejdet trues og udfordres af: Social acceleration gennem eksplosion i antallet af interpersonelle relationer, herunder afbrydelser Kompression af arbejdsdagen og dermed mangel på mellemrum hvor der er tid og overskud til refleksion Stærk ’her og nu’ orientering styret af ad hoc koordination og presserende opgaver Tiden fragmenteres Stigende uforudsigelighed Asynchroni f.eks. mange og forskellige individuelle tidsrytmer = Arbejdet bliver individ og situationsbestemt, hvilket øger behovet for relationel koordinering

Håndtering af tiden bliver en kernekompetence: - At lykkedes i arbejdet handler om at strukturere sin tid mhp. at opnå: Overholdelse af deadline Timing f.eks. i forhold relationer og opgaver Koordinering og planlægning under uforudsigelighed At bruge tiden på det vigtigste (selvom det vigtigste ikke altid tæller mest) Tiden som arbejdets kerne i moderne arbejde

Hvis du kan acceptere at være tilgængelig og at arbejdet er allestedsnærværende, så kan du få indflydelse på hvor, hvornår og hvordan du arbejder. Du skal acceptere familie-arbejdslivs interaktion. Brug gerne arbejdstid på din familie, men du skal være parat og bevidst om hvornår arbejdet kræver at familien kommer i anden række. Familie og arbejde er karakteriseret ved kronisk mangel på tid, der fører til stress, udbrændthed, skilsmisser og affektive lidelser. Det skal du styre udenom Det nye psykologiske bytteforhold i moderne arbejde

Tidsmiljøets implikationer for arbejdsmiljøet? Tidsmiljøets implikationer for arbejdsmiljøet?

Paradoksalt psykisk arbejdsmiljø Indflydelse og udviklingsmuligheder er naturlige elementer i arbejdet, men oplevelsen af kontrol forvitrer Overvinder fagbureaukratiet, men gør arbejdet meget individualiseret Life-work konflikter der tærer – arbejdet fylder utrolig meget i tanker, energi og tid Manglende regler og styring skaber oplevelse af rolleuklarhed Glade og tilfredse, men hårdt belastede Overforbrug af de menneskelige ressourcer giver stress og udbrændthed

Mening: Det fælles perspektiv lider Svært at finde tid til langsigtede opgaver som kræver kontinuitet og fælles diskussioner: ◦ At sikre den langsigtede faglige udvikling ◦ At udvikle organisation og arbejdsplads ◦ Polarisering af oplevelsen af arbejdsforholdene: Arbejdet som livsstil og kald vs. arbejdsliv som fejlcastet i eget liv

Løsninger i spændingsfeltet mellem beskyttelses- og udviklingsparadigmet

På arbejdspladsniveau (beskyttelsesparadigmet) Større regelmæssighed i mødetider og steder Hver ting til sin tid Reducere tilgængelighed (kontortid og telefontid) Restituerende og reelle pauser (kollektive) Afgrænse projektarbejdet og genindføre fagbureaukratiet Pålægge teamene at sænke ambitionerne Genbureaukratisering af tidsanvendelsen

På arbejdspladsniveau (udviklingsparadigmet) Selvvalgte arbejdstider Fokus på kollektiv kapacitet frem for individuel kapacitet En hverdag med mange fælles rytmer og kollegamøder med uformel dialog - Velkendte rytmer og vaner Supervision på håndteringen af tidsrøvere Plads til langsom tid på arbejdspladsen Plads til temporal diversitet Fælles produktion af mening over tid ved at sætte tid af til langsigtet udvikling Social praksis omkring brug af IKT som understøtter kontrol Balance mellem kerneopgave og biopgaver – lette og svære opgaver

Overenskomstniveau – beskyttelsesparadigmet Stærke arbejdstidsregler og faggrænser Registrering af al arbejdstid Detaljerede normer (for opgaver og bemanding) Vidtgående arbejdsdeling, klare faggrænser og arbejdsgange Kun normale ansættelser (37 timer) Høj overtidsbetaling, lange opsigelsesvarsler eller tjenestemandslignende ansættelser Professionsstrategi = verdens største selvmål i forhold til arbejdstid

Overenskomstniveau – udviklingsparadigmet Professionsstrategi – tid relateret til fagligt skøn, personlig frihed og autonomi. Medarbejderen som den eneste logiske og myndige til at forvalte tiden professionelt Rummelighed gennem åbning for temporal diversitet Mange flere rammeaftaler f.eks. Ift. tidshåndtering Overenskomster med flere frit-valg- ordninger

På samfundsniveau – beskyttelsesparadigmet Arbejdsmarkedspolitik der understøtter de forskellige livsfasers særlige tidsmæssige behov Mulighed for temporal diversitet uden stigmatiserende ordninger, regler og forvaltning baseret på mistillid

På samfundsniveau – udviklingsparadigmet Bæredygtighed og velfærd frem for blind vækst og fokus på velstand - Alternative forståelser af rigdom Kritisk debat af lønarbejdets status i samfundet og rolle i forhold til det hele liv Mangfoldighed i livsformer og arbejdsformer – simpel living, Svanholm, bofællesskaber Reembedding af psykosociale eksternaliteter