Positivisme vs. hermeneutik Videnskabsteori Positivisme vs. hermeneutik

Videnskabsteori – hvorfor skal vi lære det? Hvad er viden? Hvordan kan vi erkende virkeligheden? Fagene i gymnasiet bygger på forskellige måder at erkende virkeligheden og opnå viden på Især to videnskabsteoretiske retninger er relevante: Positivisme Hermeneutik

Positivismens baggrund 1700- og 1800-tallets oplysningstid og rationalisme Betoning af fornuft og rationalitet i stedet for overtro og det følelsesmæssige Præcis viden om den fysiske verden Eksperimentel observation Fremskridtstro Hvis man kan forstå og kortlægge naturlovene, kan man også beherske dem

Positivisme (1) Undersøger naturen via eksperimenter (søger at forklare). Virkeligheden eksisterer uafhængigt af mennesket og menneskets bevidsthed. Virkeligheden kan sanses og erfares objektivt – den kan måles. Følelser, oplevelser og intentioner reduceres til fysisk-kemiske processer

Positivisme (2) Videnskaben har til opgave at formulere lovmæssige, evigtgyldige teorier, som kan testes om måles objektivt. Positivisme lægger dermed primært op til den kvantitative metode De naturvidenskabelige idealer skal overføres til andre fagområder, herunder samfundsfag/sociologi, historie og religionsstudier

Positivisme og historiefaget Forsøg på at finde sikker viden Man kan godt opstille hypoteser/teori, men det skal efterprøves og testes i empirien Man vil typisk opstille faste forklaringsvariable, som man mener driver historien frem – uafhængigt af menneskets indflydelse - og som kan bekræftes af de historiske kilder Forskningen skal være værdifri, dvs. renses for subjektive vurderinger Forsøg på at rekonstruere fortiden gennem videnskabeligt arbejde med objektive, troværdige kilder (materialistisk kildesyn). Ligesom Sherlock Holmes’ detektivarbejde skal historikeren kortlægge facts og føre beviser gennem kilderne. Denne tilgang til historiefaget havde sin ”storhedstid” i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. I dag er den ikke særlig udbredt. Kristian Erslev forsøgte bl.a. under anvendelse af en strengt metodisk kildekritik at nærme historien til eksakt videnskab.

Positivisme og international økonomi Kommer til udtryk ved anvendelse af den kvantitative metode Brug af hårde data, især statistisk datamateriale Materialet er her baseret på præcise optællinger Der opstilles tabeller, diagrammer og grafer på baggrund af tal Der udregnes bl.a. fordelinger, frekvenser og indekstal Samtidig anvendes modeller med faste forklaringsvariable og sammenhænge, som kan udregnes i tal Fx forsyningsbalancen, det økonomiske pengekredsløb, multiplikatoreffekten, mv.

Hermeneutikkens baggrund Hermeneutik betyder ”fortolkningskunst” Hermeneutik bruges til at opnå viden om mennesker og om samfund – udgangspunktet er, at der er en mening bag menneskers handlinger og ytringer, ligesom der er en mening med, hvordan samfund er indrettet. Hermeneutikken udspringer af teologernes fortolkning af Bibelen og juristers udlægninger af juridiske tekster. Fra 1800-tallet udvidedes hermeneutikken til at omfatte alle tekster Til venstre Martin Heidegger, til højre Hans-Georg Gadamer - to filosoffer, der arbejdede med den filosofiske hermeneutik. Al viden bygger på en forståelse, ifølge Gadamer.

Hermeneutik Mennesket tillægger sin tilværelse mening og skaber dermed selv sin virkelighed – menneskets handlinger kan forklares ud fra en forståelse af meningen bag handlingen. Virkeligheden (om mennesker og samfund) kan ikke erkendes objektivt: Forskeren er selv et menneske og dermed subjektiv. Viden opnås derimod gennem forsøg på indlevelse i og forståelse af (menneskeskabte) tekster – dvs. fortolkning.

Den hermeneutiske spiral (1) Man forstår tekstens helhed ud fra enkeltdelene og samtidig tekstens enkeltdele ud fra helheden Fortolkning som konstante skift mellem tekstens og fortolkerens univers Hermeneutik lægger dermed op til den kvalitative metode

Den hermeneutiske spiral (2)

Hermeneutik og historiefaget Vores viden om fortiden går gennem kilder – vi var der ikke selv! Kilderne er frembragt af mennesker – derfor skal de fortolkes (der er en mening bag) Kildekritik som faglig metode: Historiske kilder, både primære og sekundære, vil altid være præget af ”øjnene der ser” – derfor er kildekritik vigtigt i historie! Formålet er at blive klogere på kildernes troværdighed og anvendelighed i forbindelse af at besvare historiske problemstillinger. Kildens kvalitet afhænger derfor af, hvilke spørgsmål der skal besvares, hvad vil vi finde ud af om fortiden? (jf. det funktionelle kildebegreb) Når man bruger en kilde som beretning, bruger man den til at belyse det emne, den beretter om. Når man bruger en kilde som levn, bruger man den til at belyse ophavsmanden og ophavssituationen.

Kildekritik – hvordan? I kildeanalysen stiller man kritiske spørgsmål til kilderne: Hvem har skrevet kilden, hvornår og hvor? Er kilden fortrolig eller offentlig? Primær eller sekundær kilde? Hvilke fordele og ulemper? Hvad kan kilden bruges til? Er kildens ophavsmand troværdig? Har han bestemte politiske og ideologiske holdninger – er der en tendens? Ved han noget om emnet? Er andre kilder i overensstemmelse med udsagnene? Hvad er ophavsmandens formål med kilden? Hvad er emnet/indholdet af kilden? Hvilke oplysninger, synspunkter og argumenter kommer frem? På baggrund af svarene på disse spørgsmål kan man dels begrunde valget af kilder i en opgave/synopsis, dels anvende kilderne til at besvare sin problemformulering og dokumentere/begrunde sine pointer og udsagn i opgaven/synopsen.

Hermeneutik og international økonomi Kommer til udtryk ved anvendelsen af den kvalitative metode: Brug af bløde data, fx interviews og avisartikler, der analyseres og fortolkes Fokus på årsager og virkninger, som er svære at udtrykke i tal (fx sammenhængen mellem psykologi og økonomi) Mere subjektive vurderinger – fx fra økonomer eller politikere Hvis man arbejder med et lands økonomi, kan man desuden inddrage særlige politiske, sociale og historiske forhold, som påvirker den økonomiske udvikling. Her ud over lægges der vægt på økonomiske anbefalinger og løsninger

Hermeneutik og Dansk/Engelsk – forforståelse og forståelse Til at analysere og fortolke tekster bruger man i Dansk og Engelsk primært den hermeneutiske metode. Ifølge den hermeneutiske metode møder vi en tekst med en forforståelse/en bestemt forståelseshorisont, der har indflydelse på, hvordan vi forstår og fortolker teksten. Denne forforståelse er dannet på baggrund af vores opvækst og livserfaringer + vores forhåndsviden om teksten og tekstgenren. Forståelse af ordene er en vigtig del af denne forforståelse. Se Anders And og Joakim von And:

Hermeneutik og Dansk og Engelsk – forståelse og analyse På den ene side er den forståelseshorisont, vi medbringer, når vi møder teksten, afgørende for at vi overhovedet kan skabe mening i teksten. På den anden side kan vores forståelseshorisont også snyde os og være begrænset, så der er ting i teksten vi overser eller helt misforstår. Derfor er det nødvendigt at analysere teksten. Når vi analyserer tekstens enkeltdele, f.eks. tid og sted, fortæller, komposition, sprog m.m., når vi frem til en fortolkning og forståelse af teksten som helhed, der igen er med til at belyse enkeltdelene i teksten og pege på, om vi i første omgang forstod dem i overensstemmelse med teksten som helhed, eller om vi må revidere vores opfattelse af dem (den hermeneutiske spiral).

Hermeneutik og Dansk og Engelsk Få nærmere forklaring og flere detaljer bl.a. her: https://sites.google.com/site/danskfag/metoder Eksempler på analysemetoder i Engelsk findes i bogen ”Toolbox” samt på DIO-hjemmesiden under ”Toolbox”

Fagområder At undersøge et problem i dybden kræver ofte inddragelse af flere fag. (DIO er således et eksempel på et tværfagligt problemorienteret arbejde). De forskellige fagområder er med til at kaste lys over forskellige aspekter af problemet/virkeligheden

Det naturvidenskabelige område Genstandsområde: Undersøger stoffer og processer i naturen -f.eks. af kemiske processer, fysiske fænomener Videnskabsteori: Positivisme Metode: Forsøg og eksperimenter - observation og måling af virkeligheden.

Det samfundsvidenskabelige område Genstandsområde: Undersøger sociale systemer (herunder økonomiske systemer), menneskelige samfund. Videnskabsteori: Positivisme og hermeneutik Metode: Indsamling af og fortolkning af data fra den virkelige verden, f. eks. samfundsstatistik eller artikler/tekster.

Det humanistiske område Genstandsområde: Undersøger mennesket og den menneskeskabte kultur – menneskets tanker og ideer. Videnskabsteori: Hermeneutik Metode: Fortolkning af tekster/menneskelige frembringelser. Hermeneutik. Kildekritik.