Børn og smerter Udvidet Familiekursus 6. marts 2010

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Behandling Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Advertisements

FORÆLDREGRUPPE - som en del af behandlingen
oplevelse Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel ≈ sansning,
Den 16.august 2010 Regionsgården
EN SAMTALE OM VOLD I NÆRE RELATIONER
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Børn og Smerter Visualisering & smertehåndtering Udvidet familiekursus, d. 6. marts 2010 Susanne Gjersing & Charlotte Jensen
BAKLOFEN PUMPE BEHANDLING
Psykoedukation til unge i OPUS
Idræt - også for sindslidende
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
Voldsforebyggelse regionspsykiatrien Vest
Det Palliative Team Center for Lindrende Behandling
Børn, bevægelse og motivation
TEMA I SUNDHEDSFREMMENDE LIVSSTIL
Brug af hypnose til behandling af odontofobi
Temadag Funktionelle lidelser.
TERM modellen Introduktion til øvelse
Kvantitative metoder
Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus
”Der er ingen sår der ser godt ud”
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Præstationsangst!.
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Er der plads på arbejdsmarkedet til unge med psykisk sygdom?
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
- En rigtig god idé! Bevægelse i hverdagen på Høje Gladsaxe skole
Den forpinte patient Jens Børglum, lektor, overlæge, ph.d.
Mestring af ADHD som voksen.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Hvordan håndterer lægen børns deltagelse i forsøg? Pediatric Research and Ethics Søren Pedersen, Dr. Med. Professor, Overlæge Pædiatrisk forskningsafsnit.
Smertebehandling.
Omgangstone og kollegialitet
Sårbarhed hos børn og unge
Patient-information om medicin - hvad virker? (fokus på skr. information) Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation (MPK)
Velkommen til Informationsmøde
Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Træner- og ledersamling i Skive/Resen Badmintonklub Børn af år 2000 Hvad er børnenes forudsætninger for at indgå i badmintonsporten?
Medicinpædagogik på vej mod en faglig platform
Relationskompetence – hvad er det?
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Smertestillende medicin Særlige forhold og gode råd
Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt.
Metha Jensen Depression Pårørendeseminar Aulum fritidscenter.
Fysisk træning og rehabilitering til opererede lungekræftpatienter Fysioterapeut Pernille Mikkelsen og Udviklingsfysioterapeut Birte Nørrelund, Rehabiliteringsafdelingen,
Tema 6: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
City of Aalborg Brug af hypnose til behandling af odontofobi Tandlæge Ulf Broch Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Tandlæge ph.d. Randi Abrahamsen.
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Palliation til ældre med kræft
Hvordan påvirkes familien af en hjerneskade?
Velkommen til forældremøde = 5 Når børnene … … har mange i klassen, som de kan lide at være sammen med. … oplever et godt sammenhold … har tillid.
Børn i familier med alkoholproblemer Pia Baumgarten Alkoholkoordinator / Afd. for sundhedsfremme og forebyggelse,
Traumer og PTSD II Program Kom til stede Siden sidst – navne til kursusbevis, litteratur Rammesætning Et trygt sted Traumer – årsager, reaktionsmønstre.
Mødet med de unge Erfaringer med at inkludere unge med skizofreni og skizotypi på arbejdsmarkedet. Er der plads på arbejdsmarkedet til unge med psykisk.
Hvordan vi beskytter vores børn. ADHD – Ukoncentreret – Impulsiv – Hyperaktiv  ADD – Ukoncentreret – Distræt – Inaktiv.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Kommunikation og samvær med den skizofreniramte Undervisere:
Den palliative sygepleje anno 2016
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Psykoedukation skizofreni
At motivere til forandring
Seksualitet.
Guide til flygtningeforældre i asylfasen
Gode toiletter - Betyder det noget for sundheden?
Kommunikationskursus
Anne Sofie Hansen Læge, Ph.d.-studerende
Præsentationens transcript:

Børn og smerter Udvidet Familiekursus 6. marts 2010 Formål Faglig orientering Bedre til at håndtere dagligdagen Fremme kommunikationen med sundheds-personale. Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital

Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital Sygeplejerske, uddannet 1989 Børneafdelinger 89-90 Oslo 90-95 Kolding 95- H.C. Andersen Børnehospital OUH Klinisk vejleder for studerende Underviser på patientskole Astma/allergi og Børnegigt Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital

Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital Mine erfaringer som meget godt beskrives af: Et Svensk studie, der belyser livssituationen og de psykosociale konsekvenser af at leve med kroniske smerter for børn med JIA Hvad kan påvirke barnets oplevelse af smerte? Smertedefinition og ringmodel med div. faktorer Hvad kan forældre være opmærksomme på og hvilke muligheder er der for at lindre smerte? Smerte mestring Smertestillende medicin Kort gennemgang af div. smertestillende medicin Dele min erfaringer Ingen facitløsninger på dette område………meget komplekst………..mange faktorer influerer Nogen vil nikke genkendende Nogen vil undre sig Nogen vil være uenige Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital

Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital Mine erfaringer Svensk studie (C. Sällfors, A. Fasth og L. M. R. Hallberg, Göteborg Universitet og Børneafdelingen, Child; Care, Health & Development, 2002) Kvalitative interview, varighed 45-60 min. med hvert barn 22 børn med JIA Alder 6-17 år, båder piger og drenge Sygdomsvarighed 1-16 år Håber på de gode dage og fortvivles på de dårlige dage(troede lige det var ved at ebbe ud) Man bliver skuffet ? Hvad laver du om dagen Hvad gør du når du har ondt Hvad kan du gør for at mindske smerten Hvad føler du når du har ondt Hvad tænker du når du har ondt Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital

Mine erfaringer At leve med kroniske smerter Svinger mellem håb og Forstyrret orden ”Rod i hverdagen” Usikkerhed om fremtiden Svinger mellem håb og fortvivlelse Overordnet fandt man at det var en psykosocial udfordring….håb-fortvivlelse Forstyrret orden: mange smerteord, stivhed, smertevariationer, træthed og vejret ” det er som at have et blåt mærke indeni” ”det er som om det presser i mig hele tiden” ”det er som om man er udmattet hele tiden” ”sommetider er det mit knæ, så er det mine fingre i stedet og så min hals, det flytter rundt hele tiden” ” den kolde tid er den værste” Ambivalens: børnene svinger mellem tillid og mistillid, at tro på og ikke tro på det, at forstå og misforstå samt at deltage og ikke kunne deltage. ” mine venner synes det er mærkeligt at jeg den ene dag kommer med krykke og den næste dag uden” ”det er så svært hvis de ikke tror mig” De fleste proff. Tror, men der er også nogen”mine fingreer kun lidt mærkelig og jeg ved at der er andre der har det meget værrer, men det er som om man skal være meget syg for at få hjælp” Alle børn oplevede misforståelser fra skolens side, og nogle havde fået hjælp af skolespl. Til at undervise de andre””hun bekymrede sig” Afhængighed: Behandling Hjælpemidler”jeg har det godt i min kørestol, der føler jeg mig som en konge” Betydningsfulde andre Sundhedspersonale Risikoen for at fornærme nogen man senere har brug for. ”det er svært hver gang at bede hende om at åbne døren” Usikkerhed om fremtiden (følelsesmæssige reaktioner): energiforladt, frustreret, holdt uden for, håbløshed, tristhed og aggression ”det er ret svær ikke at vide om mine led vil have det ok i dag..i morgen” ”tristhed blev beskrevet som noget der kunne øge smerten” jo mere ked af det du er jo mere gør det ondt” ”jo mere negativ man bliver jo mere gør det ondt” Afhængighed Ambivalens Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital

Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital Mine erfaringer Stikkende Bankende Skærende Kramper Pumper Dundrende Klemmer Nåle Trækker Presser Kløer Varmt Ubehageligt Trættende Frygteligt Mindre børn, undre 10 år Ked af det Trist Kedsomhed Sidder fast Metaforer Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital

Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital Mine erfaringer Nogle konklusioner Smerter er et betydeligt problem for børn med gigt Der er interaktion mellem de psykiske og fysiske faktorer. Mange faktorer har betydning for smerteoplevelsen Omgivelsernes reaktion på barnet fremkalder, vedligeholder eller nedsætter oplevelsen af smerte Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital

Hvad kan påvirke barnets oplevelse af smerte? Definition af smerte IASP: Internationalt sammenslutning af smertestudier ”Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som er forbundet med aktuel eller truende vævsbeskadielse eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan beskadigelse” Noget man kan mærke og føle Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital

Hvad kan påvirke barnets oplevelse af smerte? Kultur:Græde koner i sydeuropa Social: ”pust på det og kom videre” Adfærd: ”når jeg gør sådan, sker der det og det, mine erfaringer” Følelser: ”jeg bliver ked af det når det gør ondt, jeg bliver bange, jeg bliver gal, jeg går ind og slapper af” Biologi: Smerte fysiologi, kemiske processer i hjernen Jo tidligere man har følt smerte jo mere smerte føler man Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital

Hvad kan påvirke barnets oplevelse af smerte? Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital

Hvad kan påvirke barnets oplevelse af smerte? Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital

Hvad kan påvirke barnets oplevelse af smerte? Hvor bange er du? 0--------------------------------------------X--------10 Hvor ondt har du? 0--------------X--------------------------------------10 Tal med jeres børn, Stil åbne spørgsmål Hvad tænker du når du har ondt? Hvad gør du når du har ondt? Hvad føler du når du har ondt+ Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital

Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital Hvad kan forældre være opmærksomme på og hvilke muligheder er der for at lindre smerte? Hjælp barnet med at skelne mellem angst og smerte, forklar hvad der sker i kroppen. Anerkend smerten, skal ikke minimeres eller benægtes Stil åbne spørgsmål også til dig selv om dine egne erfaringer, tanker og følelser Kontroller din egen angst Tænk positivt, lær barnet at gøre noget der kan hjælpe smerten til at gå væk Hjælp barnet til at tage kontrol Støt barnet i gode sociale relationer, det hjælper at tale med nogen Tal med sundhedspersonalet Børn ønsker ikke at blive betragtet som syg ex: ”gigtbørn” Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital

Smertestillende medicin Virkning Bivirkninger Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital

Smertestillende medicin Medicinsk behandling Tal med jeres kontakt læge og sygeplejerske Tal igen/igen, hvis I er usikre på hvad I skal gøre Aftal plan med smertebehandling - Hvad, hvornår, hvor ofte, hvilke bivirkninger, hvis ikke….hvad så Henvend jer, hvis planen ikke holder Vær åben om jeres tanker Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital

Smertestillende medicin Svage smerter Paracetamol Evt. NSAID Moderate smerter NSAID Stærke smerter Opoider Pamol, pinex. Pirom, bonyl, brufen, Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital

Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital

Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital Tak for jeres tid Anne Louise Bødker 2010 H.C. Andersen Børnehospital