VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? GRUPPEOPGAVE 1: HVAD ER KVALITETEN AF REDEGØRELSEN? Miljøvurderingsdag 2014 1.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Klar til håndtering af fritagelse af borgers fra Digital Post
Advertisements

Lovlig sagsbehandling
Monitorering & Evaluering
N ETVÆRKSARBEJDE I FORBINDELSE MED EVALUERINGEN AF AT DELMÅL. I DENTIFIKATION AF DET GODE AT FORLØB.
Krav til informationsformidling
Den Danske Kvalitetsmodel
Vandrammedirektivet Involvering af offentligheden i planlægningen Henriette Færgemann Team koordinator Europa Kommissionen DG Miljø, Vandafdelingen.
CSR-Review ®. CSR-Review® er et computer- program, som gør det nemt for alle virksomheder at skabe overblik, vurdere og evaluere alle deres aktiviteter.
DFM Konferencen – ”OPP i virkeligheden”
Øvelse fra Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren - Diskuter og beskriv faserne og ’workstages’ Fase 1 – Preproduktion Forberedelse.
Grundlæggende IT, niveau G
Udfordringer i den kommunale byggesagsbehandling
(I bedes sætte jer gruppevis) © SLP-gruppen, Aalborg Universitet
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Efter selvevalueringen Tovholderens rolle og opgaver 22. august 2007.
Kommunikation i projekter
Bedste praksis i vandplanarbejdet Irene Wiborg Projektchef Det siger EU – Guideline nr. 8 om involvering.
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
B-boringer og prøvesteder Opsummering af projektet heunder rolle-rettigheder og kvalitetssikring proces Dato: Udarbejdet af projektledelsen.
Input FMEA Output Shit in = Shit out FMEA
Forandringsprocessens risici og den indre sammenhæng i processen
Hvordan afgør vi væsentlighed? Kursus: ‘Væsentlighed’ og miljøvurdering Miljøvurderingsdag 2012.
VVM status og udfordringer Per Christensen Aalborg Universitet NATURRÅDET.
2. Kommissionen og lobbyismen 3. Lobbyisme i teori og praksis
Demokraticafé om lobbyisme Gefion Gymnasium 27 jan. 2012
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
VVM og Miljøvurdering Biogasanlæg øst for Brande Borgermøde den 20. oktober 2014.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto VVM- redegørelsen retlig.
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? FREMTIDENS KVALITETSSIKRING: HVAD VI VED STØTTER KVALITET Miljøvurderingsdag
Kodeks for offentlig topledelse
VELTEK medlemsmøde 22. januar 2008 DS Certificering A/S VA-godkendelser – nu og i fremtiden.
Drejebog Program Café-debat metode Praktiske forhold Intro Cafedebat
Nyt fra forskningen – med fokus på kvalitet og kvalitetssikring Lone Kørnøv ’Miljøvurderingsdag 2014’, august /14Lone Kørnøv, DCEA.
30 oktober Kursus i miljøvurdering Screening af projekter - baseret på forudsætninger Ulf Kjellerup, COWI.
6M-skema SVS Organisationens deltagelse Ansvar Plan for målopfyldelse
Skriftlighed i biologi
27 AUGUST 2014 FRA VVM-REDEGØRELSE TIL UDBUD 1 Fra VVM-redegørelse til udbud (og udførsel) MILJØVURDERINGSDAG’ AUGUST 2014, KØBENHAVN.
1 PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen © SLP-gruppen, Aalborg Universitet.
Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug >Forøg listeniveau- knappen i Topmenuen For at få.
20. AUGUST 2014 MILJØVURDERINGSDAG 14 1 Miljøvurderingsdag 14, Aalborg Afbødning og overvågning i VVM Lars Overgaard Jørgensen COWI Visionsvej
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? GRUPPEOPGAVE 2: HVORDAN KAN KVALITETEN ØGES? Miljøvurderingsdag
Elevplankonference september
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? VELKOMST OG INTRODUKTION Miljøvurderingsdag
Samarbejde, Læring og Projektstyring MM5: Projektdesign & Vejledning.
Usability – øvelse 1: Kortsortering
Forbedringsprojekt om målinger - SCKK 2004 Måleovervejelser Overvejelser inden I beslutter jer for en måletype Præsentation af hovedmåletyper Oplæg til.
Sustainability for Design: Lecture 7 Spring 2011 Sanne Vammen Larsen, DCEA Opsamling på sessionen: Rummelighed i VVM København Miljøvurderingsdag 2014.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto VVM- redegørelsen fremtidig.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto VVM- redegørelsen Ved.
Resumeer af EU-lovgivningen: en introduktion 2008.
Opsamling Screenings Session Miljøvurderingsdag 2014.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Design af KVIK-selvevaluering Tovholderens rolle og opgaver 17. januar 2007.
Mål ● Er der grundlag for at realisere vores koncept og hvordan kunne det realiseres?
SKABELON.
Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 KVALITET I ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN – HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE?
Optakt 20 minutter Program Optakt 20 minutter Dilemma #1 40 minutter Pause 10 minutter Dilemma #2 40 minutter Evaluering 10 minutter.
Et samarbejde mellem: BAT Kartellet | Bygherreforeningen | Dansk Byggeri | Danske Arkitektvirksomheder | Foreningen af Rådgivende Ingeniører | TEKNIQ.
Intern audit af psykisk arbejdsmiljø i certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer CAVI-referencegruppemøde 9. marts 2016 Anne Helbo Jespersen.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Dokumentstyringssystem Dokument formalia Håndtering af dokumenter Peter Jezek.
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Sikkerhedskonference 2008
Overgang til den nye karakterbekendtgørelse på DPU:
Digital præsentation som grundlag for den faglige samtale om projektarbejdet ved eksamen i dramatik.
Gennemførelse Lektion 7 Indhold: Faser i gennemførelsen Undersøgelsen
MISSION Vores mission er, at:
Valideringsarbejdet i Norden og Europa Erfaringer og udfordringer
B-boringer og prøvesteder Opsummering af projektet heunder rolle-rettigheder og kvalitetssikring proces Dato: Udarbejdet af projektledelsen.
Nyt fra forskningen – med fokus på kvalitet og kvalitetssikring
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
Præsentationens transcript:

VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? GRUPPEOPGAVE 1: HVAD ER KVALITETEN AF REDEGØRELSEN? Miljøvurderingsdag

Hvem skal reviewe kvaliteten? – og hvem har kapaciteten?  Bygherre/bygherres konsulent  Før indsendelse af redegørelse/rapport  Ansvarlige myndighed  Når udkast foreligger  Officiel MV institution  Uafhængig review (e.g. EIA Commission i Holland)  Akkrediterede/uafhængige review’ere  NGO’ere og andre organisationer  Den bredere offentlighed

Metoder til at lave kvalitetsreview  Internt review  F.eks. rådgivernes egne interne kvalitetssikringsprocedurer  Eksternt review  Udført af folk udenfor organisationen der står for VVM’en  Metoder  Checklister  Generelle, (f.eks. EU Kommissionens vejledning om review)  Projektspecifikke  ’Review-pakker ’ (f.eks. Lee & Colley)  Eksperter og/eller akkrediterede reviewere  Offentlige høringer

EU’s vejledning for kvalitetsreview af VVM redegørelser 1. Få et overblik over VVM redegørelsen for at forstå hvordan den er organiseret og hvor emner kan findes i den. 2. Beslut for hvert review spørgsmål om spørgsmålet er relevant for det specifikke projekt. 3. Hvis review spørgsmålet er relevant, review da redegørelsen mere i detaljen og bestem om informationen i henhold til review spørgsmålet er givet og om den er tilstrækkelig for beslutningstagen. 4. Hvis svaret til review spørgsmålet er ”nej” overvej hvilken yderlig information der er krævet og noter dette i kolonne 4. Revieweren kan give forslag til hvor og hvordan denne information kan indhentes. (egen oversættelse fra: guidelines/g-review-full-text.pdf) guidelines/g-review-full-text.pdf

Lee & Colley  Skemaet bygger på et vurderingshierarki der kan anvendes til at kvalitetssikre VVM-redegørelser.  Er en oversættelse/bygger på en engelsk review package, (Lee and Colley, 1992)  De fire vurderingsområder: 1. Projektbeskrivelsen, det lokale miljø og dets tilstand 2. Identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger på miljøet 3. Alternativer og imødegåelse af indvirkninger 4. Kommunikation af vurderingens resultater

Hvad kan bruges som grundlag for at vurdere kvaliteten?  Terms of reference (scoping dokument)  Vejledninger og ’god praksis’ (f.eks. VVM vejledning og EU kommissionens klima/biodiversitet vejledning)  VVM rapporter for lignende projekter

Forskellige metoder til kvalitetssikring  Review checklists  styrker:  er designet til at være grundlag for en gennemgang af en VVM- redegørelse  er baseret på spørgsmål som skal besvares af den kvalitetssikrende  svagheder:  kræver at man har viden om konktekst og  kan bedømme relevans af spørgsmål  Udgangspunkt i lovgivning (ISPRA-study)  styrker:  detaljeret gennemgang af VVM- redegørelsen  en sikker "kortlægger" af mangler (store som små) – især om videnskabelige metoder er anvendt og gengivet korrekt  svagheder:  meget detaljefikseret  det er ikke sikkert at en funden mangel er væsentlig

Hvad gør vi i COWI?  Faglig kvalitetssikring  Formelt kvalitetssikringssystem (ISO- baseret) – med egne manualer/forskrifter  Dokumenteret gennemgang af hvert kapitel baseret på faglige kvalifikationer  biolog læser afsnit med primært biologfagligt indhold, miljø-ingeniør læser afsnit med miljøteknisk indhold, kommunikationsekspert læser ikke-teknisk resumé og resumeer i hvert kapitel, etc.)  Styrke: højt fagligt kvalitetssikringsniveau  Svaghed: ikke egnet til publikation – det er kun processen der er dokumenteret

Fordele og ulemper  Fordele:  kan anvendes til sikre at en beslutning træffes på et "informeret" grundlag  kan skabe grundlag for at læser/modtager/beslutningsta ger kan forholde sig til kvaliteten af en VVM- redegørelse  kan bidrage til en gradvis forbedring af kvaliteten, herunder bidrage til at VVM- redegørelser bliver mere fokuserede (dette forudsætter dog at man arbejder systematisk med kvalitet over tid)  Ulemper:  kan tillægges en for autoritativ udsagnsværdi i.f.t. om noget er korrekt eller ikke  kan skabe for meget fokus på korrektheden af en VVM- redegørelse frem for på projektet og dets indvirkninger

Opgaven  8 grupper  2 grupper reviewer ét review område, osv.  Proces  Hver gruppe laver et review (30 minutter)  De to grupper på det samme område diskuterer ligheder/forskelle – og opnår om muligt enighed (15 minutter)  Præsentation og diskussion (15 minutter) Review områdeGrupper 1 Beskrivelse af projektet, lokale miljøforhold og baseline 1a1b 2 Identifikation og vurdering af væsentlige konsekvenser 2a2b 3 Alternativer og afbødning af konsekvenser 3a3b 4 Kommunikation af resultater 4a4b

Vurderingsmuligheder