Cellulære forandringer

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Blodlegemer og kredsløb
Advertisements

Myastenia gravis.
Hjerte-kar sygdomme Det SYGE hjerte.
Nanopartikler i svejserøg
Forstyrrelser i kredsløb og væskebalance
Biobact Tabs.
Non-neoplastiske vækstforandringer, celleskade og -død
Styrk dit immunforsvar
Normalcellens udvikling til en kræftcelle
Anatomi & Fysiologi II Cellen
Fysisk aktivitets påvirkning på Immunsystemet
Allogen Stamcelletransplantation
Respirationsorganernes sygdomme
Reumatoid arthritis = leddegigt
Immunitet Kimazac 2004.
Naturfag 9.klasse Plan for i dag: Hvad består en menneskekrop af?
James Phipps Immunsystemet Edward Jenner ( )
Opbygning og struktur Af Ali Ghotbi, Ortopædist Uddannelsen
Hvad er mikroorganismer?.
Kroppens naturlige forsvar
Skadelige mikroorganismer
Temadag ”Sår-i-Syd” den
Hypersensitivitets reaktioner
Infektionsimmunologi
Tilstødende sygdomme og stress
Homeostase / Regulering af kroppens indre miljø
Mikroorganismer og anden forurening
Sygdomme i bugspytkirtlen hos kat
Reumatologi – Behandling af leddegigt og ryglidelser
Ortopædist Uddannelsen Af Ali Ghotbi
Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I
PROTEIN Af Leif D. Hansen.
Bakterie og virus.
Homeostase / Regulering af kroppens indre miljø
Målet med hjerterehabilitering
Øko- system Regn- skoven Ren kemisk KroppenOrganerDet mindste
Nikolaj Mannering Læge
Hjerte & Kredsløb.
Kronisk Lymfatisk leukæmi (CLL)
... til dig med rygsmerter - MODIC FORANDRINGER (tryk pil t.h. )
Fysiske målinger på mælk
Massage anbefales ikke ved
1y’s samlede undervisningsmateriale om menneskets fordøjelse
Blodets sammensætning Lymfesystem Blodsygdomme
JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY.
Psykoedukation skizofreni Session 2. – Sårbarhed, stress og psykisk sygdom Undervisere:
Blodplader Blodplasma Hvide Blodlegemer Røde Blodlegemer Lymfesystemet.
- Sammensætningen og lymfesystemet. En voksen mand har 5-6 liter blod i kroppen. En voksen mand har 5-6 liter blod i kroppen. Plasma udgør ca. 60% og.
Fordøjelsessystemet.
Temperatur LC Normaltemperatur Normal temperatur er 36,5-37,5 o C Temperatur under 33 o C kaldes hypotermi. Temperatur over 37,5 o C kaldes feber.
Immunitetsstyring SUME Organer i immunsystemet Kilde: Landbrugsforlaget; Sundhed og Sygdom hos svin.
Søvn og drømme Navn: Juliane Sørensen 8.v Fordybelsesdag 8.-9 september 2016.
Immunforsvaret. Når vi bliver syge eller forkølede, så er det vores immunforsvar som aktiveres for at tage hånd om det ”intrængende”… De intrængende kan.
Menneskes ydeevne og begrænsninger
Runa Poulsen og Thomas Hjertholm
Hormonsystemet/Indokrine kirtler
Forebyggelse af sygehusinfektioner, oplæg 1
V/ Jesper Lai Knudsen PsykInfo konsulent
MEDBORGERFØRSTEHJÆLP
Naturfag Bjergsnæs Efterskole
Blodets sammensætning
Aloe Vera solpleje.
JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY.
Gads Forlag, ©Toverud, ©Zygote
Gads Forlag, ©Toverud, ©Zygote
Immunforsvaret Består af: Hud og slimhinder Immunforsvarsceller
KROPPENS FORSVAR.
Anatomi Lever, nyrer.
Immunsystemet.
Immunologi back to basics
Præsentationens transcript:

Cellulære forandringer Sygdomslære Cellulære forandringer

Normale cellers tilpasning Skiftende krav Ændringer i miljø Let/tungt fysisk arbejde Forurening (smog/tobaksrøg/opløsningsmidler) Forbrænding/forfrysning Stor indtagelse af alkohol (fruktose) Fysisk/psykisk stress Skiftende krav: skæve løft? Miljø kan fx være arbejdsmiljø. Hårdt arbejde giver stærke knogler/muskler. Stillesiddende arbejde giver mindre stærke knogler/muskler = holdningsproblemer?

Normale cellers tilpasning Let/normal belastning, altid reversibel. Tilpasning indenfor fysiske begrænsninger Øget behov: hypertrofi, hyperplasi og induktion Reduceret behov: atrofi Metaplasi

Hypertrofi Væv eller organ forstørres som følge af: - de enkeltes cellers øgede størrelse. Gode eksempler er muskler og knogler.

Hypertrofi Billedet er en spøg!

Hyperplasi Væv eller organ forstørres som følge af: - et øget antal celler med normal størrelse. Ved normal hyperplasi, er der tale om opfyldelse af et forbigående behov. Adrenerg hyperplasi er ikke normalt. Er på forsøgsbasis vist i rotter, men vil hos mennesker være tegn på sygdom.

Hyperplasi + hypertrofi Øget behov Hyperplasi Livmoderens slimhinde vokser både i antal celler + de enkelte cellers størrelse.

Induktion Udbud og efterspørgsel: Øget antal af organeller i den enkelte celle. Alkoholisme: øget mængde glat ER i leveren Muskeltræning: øget mængde mitokondrier

Metaplasi Ændring af celletype, grundet vedvarende belastning. Den nye celletype er dog af samme slags som den gamle, men har ikke samme funktion. Formålet er at beskytte kroppen.

Metaplasi

Normale cellers tilpasning Fortsat belastning eller voldsom engangsbelastning. Retrograd forandring (celleskade) Reversibel – irreversibel, alt efter sværhedsgrad Degeneration Ikke dødelig skade. Cellen vil forsøge at redde sig selv. Akkumulering af: Vand, sukker, protein eller fedt

Cellens valgmuligheder Fx kræft

Eksempel: hjernen Gennemgå både den primære og den sekundære skade. Læg vægt på at der både findes nekrose og apoptose.

Frivillig celledød eller ej? Autolyse: medfører nekrotisk væv. Celle gør brug af egne lysosomer. Skaber masser af inflammation. Fjernes ved: Resorption: Fagocytose + lymfedrænage Deskvamation: afskalning Mumifikation: indtørring Regeneration: dannelse af bindevæv (arvæv)

Dannelse af arvæv (fribose)

Dannelse af arvæv (fribose)

Dannelse af arvæv (fribose)

Nekrose med bakterier Mulighed for udvikling af koldbrand (gangræn)

Eksempel: hjernen Gennemgå både den primære og den sekundære skade. Læg vægt på at der både findes nekrose og apoptose.

To slags celledød Nekrose giver en masse inflammation. Et frygteligt rod at rydde op. Apoptose er kontrolleret celledød uden stor ståhej. Programmeret celledød (apoptose) er en meget vigtig faktor indenfor autoimmune sygdomme.

Degeneration/celledød/nyt væv

Inflammations- og helingsprocesser Definition af inflammation: De processer, der opstartes i karførende bindevæv som reaktion på cellebeskadigelse.

Kardinalsymptomer

Årsager til inflammation Slag og stød Bestråling (solskoldning, radioaktiv) Allergisk reaktion Autoimmunitet Forbrænding og forfrysning Kemisk påvirkning Mikroorganismer

Inflammation, overblik Bakterier trænger ind og celler beskadiges Kapillærer udspiles og blodgennemstrømningen øges (varme + rødme) Kappilær gennemtrængelighed øges og væske siver ud i vævet (hævelse) Hvide blodlegemer vandrer ud fra blodkarret og hen til skaden Bakterierne fjernes vha. fagocytose Skaden udbedres (heling/arvæv)

Hvad sker der allerførst? Nervesignaler medfører udvidelse af små arterioler Histamin frigives fra mastceller i det løse bindevæv Cellerne i kapillarvæggen trækker sig sammen Histamin link: http://www.youtube.com/watch?v=VT7knZ6_8rk

Histamin reaktion

Hvad sker der allerførst? Hvide blodlegemer (granulocytter) trænger ud i vævet, tiltrukket af signalstoffer fra det inflammerede område Granulocytter frigiver vesikler, der kan nedbryde nekrotisk væv Kommer let til selv at dø i kampens hede. Oprydning via lymfesystemet Granulocyt (neutrofil) link: http://www.youtube.com/watch?v=Z_mXDvZQ6dU Neutrofil i aktion, link: http://www.youtube.com/watch?v=0TvTyj5FAaQ Lymfesystem, link: http://www.youtube.com/watch?v=cfAxEMFhcLc

Helingsprocessen Resolution fuldstændig heling, ingen døde celler. Makrofager og andre hvide blodlegemer fjerner patogene, røde blodlegemer samt skadet væv. Ved mangelfuld fjernelse, gendannes inflammationen.

Helingsprocessen Arvæv Udbredt vævsdød samt ødelæggelse af støttevæv. Findes både som fokal samt diffus. Komplikationer ved arvæv: sammenvoksning af organoverflader i fx bughulen, tarmen, ledkapsler.

Helingsprocessen (arvæv) Til venstre den mere normale opheling med dannelse af arvæv. Til højre det større sår, eller bakterier der er mere svære at fjerne.

Dannelse af arvæv (fribose)

Selve inflammationen Symptomer: Træthed, almen utilpashed, evt. feber. Varighed: Akut, subakut og kronisk. Navngives efter lokalitet + endelsen –itis.

Behandling af inflammation Fjernelse af så meget skadet væv som muligt. Ved bakteriel inflammation: Antibiotika, sulfapræparater. Uden bakterier: Antihistamin, dæmper reaktionen fra mastcellerne. NSAID, smertestillende med acitylsalicylsyre. Kortison, hæmmer immunreaktionen.

4 immunologiske reaktioner Type 1 IgE knytter sig til mastceller med et antigen. Danner basis for fx: Høfeber, nældefeber, bronkial astma og børneeksem. Reaktion: inflammation. Udvidelse af blodkar, øget karpermabilitet og udsivning af væske, dannelse af ødem. Udgør ca. 50% af alle allergiske reaktioner.

Type 1 reaktion Lunger: astmaanfald Anafylaktisk chok: bistik, peanuts, skaldyr. Reaktion: vejrtrækningsproblemer, svimmelhed, smerter i maven, blodtryksfald, kløe i øjne og næse, besvimelse og evt. død. Symptomerne udvikler sig efter få minutter efter kontakt. Astmaanfald: http://www.youtube.com/watch?v=S04dci7NTPk

Type 1 til 4 reaktioner

Aktivering af immunsystemet Aktiv immunisering: vaccination med dele af virus/antigen (svækket/dræbt) Formål: aktivering af antistofdannelse Passiv immunisering: injektion af antistof Formål: tilintetgørelse/inaktivering af antigen Naturlig måde: mødet med mikroorganismen Formål: naturlig stimulering af immunforsvaret.