Kvantitativ metode, Survey og registeranalyse Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser Oktober 2009 Palle Rasmussen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Analyse af rejsekortet for
Advertisements

Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Repetition Goodness of Fit Uafhængighed i Kontingenstabeller
Dagens program Resumé - Normalfordelingen χ2-test (chi-i-anden)
Mette Verner, Kønsfordelingen i dansk erhvervsliv. Mette Verner Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik
Tal på familieområdet.
Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi?
A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen ”Odinstårnet” -
Hypotese test – kapitel 6 (Signifikans test)
Anvendt Statistik Lektion 3
Brugerne på Kommunikationsforum.dk “People influence people. Nothing influences people more than a recommendation from a trusted friend” Mark Zuckerberg,
Dataindsamling og kildebearbejdning
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Slutkonferencen Vartov d ved Anders Bech Thøgersen, UC Syd
Kvantitative metoder og deres videnskabsteoretiske forudsætninger
Anvendt Statistik Lektion 4
Afsætning og matematik Eksemplificeret ved materiale fra STELTON
Program Informationer χ2-test (chi-i-anden) Projekt 3
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse: Cykel, cykelhjelm mv Rapport Marts 2010.
Kvantitative metoder
Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik
Boligselskabernes Landsforening – Danmarkspanel - Januar A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Boligselskabernes Landsforening - Januar 2010.
Felter og nøgle-felter (databaser, del 6)
Sammenligning af to grupper
Sammenligning af to grupper – kapitel 7
Side 1. Deltagerne i undersøgelsen Undersøgelsen af elevtilfredsheden i efteråret 2003 har principielt omfattet alle EUD-elever på såvel grundforløb som.
Dagens program Deskriptiv statistik Spørgeskemadesign Dagens øvelse
Afrapportering AEM Medarbejdere Den 2. september 2009.
Anvendt Statistik Lektion 3
Anvendt Statistik Lektion 6
Negative tal Sisse Bülow Brandt LH
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 4. november 2005.
Statistik og kvantitativ metode Politik & Administration og Samfundsfag 3. semester 2007 Lektion 5, tirsdag den 23. oktober Punkt- og intervalestimering.
Case.
Brugerne på Kommunikationsforum.dk
Jobrådgivernes Brancheforening Brugertilfredshed hos ”anden aktør” København 30. november 2011.
Anvendt Statistik Lektion 2
Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable
Økonometri 1: Dummy variable
Overskrift 40/42 pkt, Maks 2 linjer Underoverskrift, 14/16 pkt For at vise hjælpelinjer: 1.Højreklik på slidet og vælg “Gitter og hjælpelinjer” 2.Kryds.
UTA- Årshjul. Optag på ungdomsuddannelserne 11. September 2013.
Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer
Videnskabsteori - for begyndere 3g AT 2014
Økonometri 1 Gentagne tværsnit og panel data I. 2 Gentagne tværsnit og paneldata: Oversigt Observationer over individuelle enheder og tid: Wooldridge.
Binær responsmodeller: Logit og probit 12. maj 2003
Kvalitetssikring af lærerpræstationer - Hvordan?
Økonometri 1: Afslutningsforelæsning1 Økonometri 1 Afslutningsforelæsning 19. maj 2003.
Økonometri 1: Binær responsmodeller: Logit og probit1 Økonometri 1 Binær responsmodeller: Logit og probit 8. maj 2003.
Hypotesetest Hypotesetest og kritiske værdier Type 1 og Type 2 fejl
Økonometri 1 Gentagne tværsnit og panel data I 13. november 2006.
KM2: F221 Kvantitative metoder 2 Gentagne tværsnit og panel data I 7. maj 2007.
Kvantitative metoder 2: F21 Kvantitative metoder 2 Beskrivende statistik og analyse af kvalitatitive data 7. februar 2007.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 9. november 2004.
Økonometri 1 Gentagne tværsnit og panel data I 5. april 2006.
Kvantitative metoder.
Økonometri 1: Dummy variable1 Økonometri 1 Dummy variable 24. marts 2003.
Økonometri 1: Inferens i den multiple regressionsmodel1 Økonometri 1 Inferens i den multiple regressionsmodel 3. marts 2003.
Økonometri 1: F51 Økonometri 1 Den multiple regressionsmodel 22. september 2006.
Kvantitativ metode del 1 Gymnasielærer-kursus forår 2007 Aalborg Universitet Sammenhænge ml. variabler, styrke og signifikans Tirsdag den 20. marts, kl.
KM2: F41 Kvantitative metoder 2 Den simple regressionsmodel 14. februar 2007.
LEDIGE UNGE UDEN UDDANNELSE HOVEDRESULTATER FRA EN REGISTERBASERET UNDERSØGELSE JOACHIM BOLL Alternative title slide.
Samarbejde mellem matematik og samfundsfag. Disposition Indledning Hvorfor skal vi bruge 2 i samfundsfag? Hvordan kan matematikken bruges? Eksempel. Oplæg.
AKTIV HELE LIVET HJEMMEPLEJEN UNDERSØGELSE AF BRUGERTILFREDSHEDEN MED HJEMMEPLEJEN APRIL 2015.
Personaleomkostninger
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Program – dag 2 (11. april 2011) Dag 2:
Anvendt Statistik Lektion 6
Teoretiske kontinuerte fordelinger
Præsentationens transcript:

Kvantitativ metode, Survey og registeranalyse Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser Oktober 2009 Palle Rasmussen

Statistiske analyser af sammenhænge Modeller for (årsags)sammenhænge: Stiliserede repræsentationer af verden Statistisk model: Repræsenterer sammenhænge og graden af sikkerhed i.f.t. observationer Krydstabulering som undersøgelse af sammenhænge Nøgletal: Fokusering og fravalg af information Procenter, odds ratios mm. Falske korrelationer efter Gabrielsen: ”Statistik og det er ligner”

Sandsynlighed og ekstern gyldighed De ”store tals lov” Population og stikprøve Sandsynlighed og kritisk rationalisme Sandsynlighedsfordelinger Signifikanstest: Skyldes fordelingerne tilfældigheder? Statistiske analyser står og falder med operationaliseringers relevans

”Normalfordeling” af sandsynlighed En egenskab som menneskers højde, der påvirkes af et stort antal uafhængige faktorer, både genetiske og miljømæssige, vil kunne beskrives godt af en normalfordeling. Billedet viser 1914-årgangen fra Connecticut Agricultural College opstillet efter højde. Den karakteristiske klokkeform er tydelig. De fleste har en højde tæt på gennemsnittet. Kilde: Encyklopædien

Krydstabulering som undersøgelse af sammenhænge

Beskæftigelsesstatus og læsefærdigheder (tabel 5.a) Niveau 1Niveau 2Niveau 3Niveau 4-5I alt1000 pers Lønmodtagere5,831,654,58,1100,02043 Selvstændige, mm. 8,344,342,15,3100,0158 Ledige mm.11,844,342,15,3100,0196 Dagpenge mm15,453,331,30,0100,018 Efterløn mm.17,253,029,20,6100,0205 Pensionister25,550,322,41,8100,0172 Førtidspensionister29,642,026,22,2100,0147 Uddannelses søgende 5,10,073,022,0100,019 Øvrige uf. Arbejdsstyrke 14,538,639,17,8100,041 Ukendt17,937,441,73,0100,0143 I alt10,035,847,76,6100,03141

Deskriptiv statistik (uddrag af tabel 10) GennemsnitStandardafv.MinimumMaksimum Karakteristika person 2003 Læsefærdighed (1998) Kvinde0,510,501 Alder43,5510, Samlevende/gift0,750,4301 Antal Børn0,731,0007 Erhvervserfaring (antal år)15,357,79032

Betydning af læsefærdigheder for beskæftigelse (udrag af tabel 11) Hele populationenKortuddannede Koefficientt-værdiKoefficientt-værdi Læsefærdighed0,003 **2,580,005 **2,99 Dummy for kvinde-0,148 *-2,08-0,351 **-2,57 Alder0,203 **7,150,231 **4,29 Alder kvadreret-0,003 **7,150,231 **-5,07 Dummy for samlevende/gift0,225 **2,740,1260,81 Antal Børn0,187 (*)1,810,2561,14 Antal børn kvadreret-0,082 **-2,44-0,155-1,50 Erhvervserfaring0,047 **7,810,047 **4,68

Læsefærdigheders betydning Negativ betydning beskæftigelse At være kvinde Positiv betydning for beskæftigelse At være gift/samlevende Børn Moders beskæftigelse i barndommen At have taget en uddannelse At have gode læsefærdigheder Gode læsefærdigheder har især betydning for kortuddannede

”Skolen betyder noget” Eksempel fra Scott & Usher Indskolingens effektivitet i grundskoler Er nogen skoler mere effektive end andre? Data: (1) eleverne; (2) præstationer; (3) skolemiljøet Standardiseret dataindsamling på tværs af skoler Analysemodel, som kunne udskille forskellige faktorers betydning for præstationerne Problem: Forholdet mellem kompetence og præstation (i forskellige situationer)

Datafangst 1: Spørgeskemaer Fordele og ulemper ved spørgeskemaer Forskellige typer administration af spørgeskemaer Åbne og lukkede spørgsmål Faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål Opbygning af spørgeskemaer Følgebrev og instruktion Besvarelse og bortfald: andel og antal Intern pålidelighed i besvarelser

Uddrag af et spørgeskema fra Erhvervsfremmestyrelsen Baggrundsoplysninger 1. Antal ansatte i virksomheden:_____ Organisering af virksomhedens arbejde med IPR 3. Har virksomheden en skriftligt formuleret patent- og / eller varemærkestrategi? (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke 4. Hvor mange medarbejdere i virksomheden er beskæftiget med patent- og varemærkearbejdet? (1) Ca. antal: _______ (2) Ved ikke Evt. kommentar: ____________________________________________________________________ 9. Besidder virksomheden pt. tilstrækkelige kompetencer til at udnytte de forretningsmæssige muligheder på patent- og varemærkeområdet? (1) I meget høj grad (2) I høj grad (3) I nogen grad (4) I begrænset grad (5) Slet ikke (6) Ved ikke

Datafangst 2: Registerdata Lagring af data, typisk indhentet i forbindelse med det offentliges virksomhed, i registre Den individbaserede uddannelsesstatistik Muligheden for at koble registre (typisk via CPR-numre) Forskel mellem registerdata og lagrede datasæt fra surveyundersøgelser Muligheder for at koble registerdata med (nye) surveyundersøgelser

Kritik af kvantitative metoder (i uddannelsesforskning) Nogle kritikpunkter hos Scott og Usher Sammenhænge fortolkes (for) ofte som årsagssammenhænge; ”den ontiske fejlslutning” Matematiske modeller styrer kategorierne og lukker dem over for aktørernes egen forståelser Problem: Manglende interesse for indhold; teknisk rationalitetsmodel; lærere behandles som teknikere ”Det der ikke kan måles, kan heller ikke bedømmes og bør derfor ikke være en del af læreprocessen” (alternativ: Procesorienteret curriculumudvikling) En rent fænomenologisk tilgang er heller ikke tilstrækkelig