Opsummering af statsteorier 11. Oktober 2005

Eliteteori fra sidste gang Oversigtsskema s. 187

Statsmodeller (s. 327) Cipher State Guardian State Partisan State

Statsmodeller Ikke et spg om hvilken model der iflg teorierne er normativ bedst men hvilke karakteristika de tre teorier tillægger staten inden for ’modelintervallet’ En vis forskydning af hvordan ens betegnelser kategoriseres inden for forskellige teorier Eks ’den autonome stat’ som Eliteteori er den stærkeste statsmodel modsat hos Pluralismen

Statsmodeller - Cipher State Den eksternt dominerede stat, hvor magten ligger i samfundet Pluralismen: staten domineres af interessegrupper, parlamentsvalg, partier, som afspejler den politiske proces

Statsmodeller - Cipher State New Right – interessegrupper, som afsporer den politiske proces og gør det umuligt for individerne at få afspejlet deres præferencer i den politiske proces) – kan paradoksalt nok betyde at staten vokser i omfang. Elite – social eller økonomisk funderet elite, som manipulerer den politiske proces (ikke en vejrhane, fordi ”vindene” ikke ændrer sig!

Statsmodeller – Guardian State Den beskyttende stat hvor staten har en vis form for selvstændighed ift eksterne kræfter Pluralismen – staten balancerer og søger at få forskellige samfundsmæssige interesser i tale. Staten intervenerer for at skabe reelle lige muligheder for deltagelse.

Statsmodeller – Guardian State New Right – staten er tilbagetrukket og koncentreret om sine minimal funktioner og lader markedet/samfundet skaber løsningerne. Staten intervenerer kun, hvis individers rettigheder bliver overtrådt Elite teori – den libkorpo stat. Staten skaber sammenhæng mellem forskellige dominerende interesser og sikrer at de arbejder sammen, eks mod fremmede magter

Statsmodeller – Partisan State Den stærke stat med høj grad af selvstændighed og egen interesse Pluralismen – bringer interessegrupper til at arbejde sammen, men promoverer samtidig sine egne interesser (korporatistisk tendens)

Statsmodeller – Partisan State New Right – det budgetmaksimerende bureaukrati (selvstændige interesser) som ikke bliver kontrolleret. Skaber overregulering og et overudbud af offentlige ydelser som ikke er i overensstemmelse med individernes reelle præferencer (udnytter sin magt) Eliteteori – de statslige eliter (bureaukrati og politikere) dominerer de politiske beslutninger

Fællestræk Demokratisk eliteteori og visse former for Pluralisme Konkurrenceelementet mellem eliterne snarere end deres sammensmeltning Regeringens stabilitet Tendens i Pluralisme til at holde visse former for deltagelse (fanatiske og autoritære grupper) uden for den politiske proces

Karakteristika Eliteteori Den politiske beslutningsproces er lukket, upåvirkelig og kompleks – anonyme sociale interesser Fokus på magt og dominans som betegnende for den politiske proces Korporatisme Visse former for E. har fokus på politikeren

Karakteristika Pluralisme Den politiske proces er præget af åbenhed og lighed (polyarki) Fokus på samfundet og fragmentering af magten Countervailing – folk reagerer, hvis de vil søge indflydelse adfærd afslører politiske præferencer

Karakteristika New Right Politiske processer ender med suboptimale eller afsporede resultater Bureaukratiet som selvstændig magtfaktor Markedet som ideal, der sikrer individets frihed Den økonomiske og moralske tilgang

Fællestræk Eliteteori og New Right Mancur Olson (forståelsen af interessegrupper – skaffer individer benefits) Den nye klasse og deres uddannelsesmæssigt betingede interesser – teknokratiet

Fællestræk Pluralisme og New Right Governmental overload Pluralisme kritikken af gruppers stadigt voksende krav til statens udvidelse og New Rights (neocon) kritikken af statens moralske problem (dependency)