Lektion 13 Om penge og nationalbankens rolle Repetitionsspørgsmål (eksamenssp.m.) Forårspakken i 2004 i avisen Børsen Om penge og om nationalbanken Tilbagemelding på eksamensopgaven Færdiggør eksamensopgave Evaluering og mulige ændringer http://politiken.dk/erhverv/article440271.ece - bemærk vismændenes kritik og regeringens modtagelse heraf – ’revider jeres teorier!’. Nationalbankbog…

1. Repetitionsspørgsmål Hvad sker der med SRAS(upply), når lønningerne stiger? Hvad sker der med AD(emand)? Nævn et eksempel på et udbuds- og efterspørgselschok og forklar, hvorfor det hedder henh. et udbuds- og efterspørgselschok Hvad sker der med Y og priserne, når AD stiger som følge af et chok? (Hvad afhænger det af?)

Stigende lønninger medfører stigende priser medfører faldende udbud i faste priser. AD antages konstant i denne model. Politikskifte – et efterspørgselsschok – sænket skatter. Moms – er et efterspørgselschok. Udbud – omkostningssiden. Positive og negative chok. Y stiger og priserne.

Repetitionsspørgsmål Hvorfor er hældningen på SRAS-kurven ekstremt vigtig? Hvorfor tenderer reallønnen til at stige med produktiviteten? Hvorfor mener lærebogen, at en fuldt fleksibel løn kan fjerne arbejdsløshed? Men lønningerne er ikke fuldt fleksible (de falder ikke under en lavkonjunktur). Hvorfor?

1. Repetitionsspørgsmål Hvorfor giver stive lønninger (nedad) en lempelig finanspolitik en rolle i en lavkonjunktur? Hvad kan finanspolitikken gøre ved et outputgab (forklar først hvad et outputgab er)? Forklar hvordan de automatiske stabilisatorer virker. Hvorfor er de vigtige? Hvorfor er det ifølge de fleste økonomer uhensigtsmæssigt at balancere budgettet i hvert finansår? (Hvorfor kan det være nødvendigt at tillade overskud/underskud?)

1. Repetitionsspørgsmål 13. Hvad er argumenterne for, at man kun undtagelsesvist bør føre en aktiv finanspolitik? 14. På lang sigt er der ifølge teorien hverken ledighed eller produktionsgab. Hvorfor? 15. Hvordan kan man øge produktionen på kort sigt? 16. Hvordan kan man øge produktionen på langt sigt? 17. Hvilken rolle spiller efterspørgslen på langt sigt for væksten i økonomien?

2. Avisen Børsens argumenter for forårspakken 2004 Børsen vil gerne ”pille illusionerne ned hos de politikere, som stadig mener, at de via finanspolitikken kan udligne konjunktursvingninger og økonomiske chok” (Børsen, 4.6.2002). Men i foråret 2004 støtter Børsen Forårspakken – en ufinansieret skattelettelse - fordi: behov for vækst på kort sigt – ellers vil ledigheden kunne stige yderligere (26. april) pakken virker (lempelsen har vist sig at sætte gang i forbrug og beskæftigelse) (op.cit.)

2. Avisen Børsens argumenter for forårspakken 2004 fire ud fem topledere i erhvervslivet støtter Forårspakken (26. april) ingen fare for overophedning (12. maj) forbrugerne reagerer relativt afdæmpet på skattelettelsen (op.cit.) et vigtigt bidrag til en generel nedbringelse af skatterne (17. marts) letter lønforhandlingerne (mere moderate lønstigninger) (23. marts) giver privatforbruget et større ansvar for væksten – det danske privatforbrug er i bunden i Europa (26.4/17.3) en vigtig psykologisk effekt (13.7 – betones mange gange…) gavner regeringen politisk (26.4.2004).

3. Om penge og om Nationalbanken (NB) Eksamensrelevant pensum gengivet som eksamenspørgsmål og svar nedenfor 1. Hvad er penge(mængden)? Mange pengemængdemål, men principielt den likviditet, som borgerne umiddelbart kan få adgang til Indskud i banker og kontanter uden for Nationalbanken (hvad med kontanter i Nationalbanken?)

3. Om penge og om Nationalbanken 2. Hvorfor udgør kontanter kun en lille del af pengemængden? Fordi betaling primært sker uden udveksling af kontanter (dan-kort, overførsler og betalinger i bank eller over internet)

3. Om penge og om Nationalbanken 3. Hvordan kan Nationalbanken ændre på pengemængden? direkte ved at opkøbe eller sælge statsobligationer (den I skal huske!) indirekte ved at ændre på den korte rente – ændrer efterspørgslen efter penge, hvilket påvirker udbudet af penge = pengemængden

3. Om penge og om Nationalbanken 4. Prøver NB at styre pengemængden (monetarisme = vækst i M = vækst i BNP)? Nej, ikke længere. Pengeudbudet bestemmes af pengeefterspørgslen. NB regulerer renten og herigennem primært inflation og sekundært den økonomiske aktivitet hvordan er det i England? I EU?

3. Om penge og om Nationalbanken 5. Hvordan påvirker en øget pengemængde priserne? priserne stiger – (neo)klassisk opfattelse Hvorfor er det ikke rigtigt – står mange steder? Transmissionsmekanismen – hvordan får NB pengene ud i systemet? - Proces/tilstand (der var den igen, men her klar!) nej, pengemængden stiger, fordi priserne stiger (omvendt kausalitet/årsagssammenhæng) – keynesiansk – nævnes af bog p. 444 (!) nej, der er slet ingen sammenhæng – empiri (se udleverede figur) skulle jeg nøjes med at nævne 1.? Mindre kompliceret, eksamensrelevant, men også ubrugeligt… Hvad skal I kunne/sige? Fokus på renteændringer og glem pengemængden (renten styrer efterspørgslen efter penge, som så bestemmer, hvor meget NB udbyder af penge = M).

3. Om penge og om Nationalbanken (NB) 6. Hvad er seigniorage/møntningsgevinst? (1,6 milliarder (billion) pund i et år indtægt til den engelske stat). ved at trykke penge selv eller tvinge bankerne til at deponere indskud hos nationalbanken får NB et rentefrit lån. Gevinsten opstår som renten på de obligationer, NB opkøber for det beløb fantastisk vigtigt for USA – verdenen yder USA rentefri lån

3. Om penge og om Nationalbanken (NB) 7. Forklar kreditmultiplikatoren (hvad bestemmer dens størrelse, hvorfor er den vigtig?) Den enes indskud er den andens lån – hvis en bank har 10 kr., må den låne 8,5 kr. ud. De 8,5 kr. ender i en anden bank, som må udlåne 85 % af de 8,5 kr. osv.

3. Om penge og om National(central)banken (NB) Denne multiplikatoreffekt udvandes af to forhold – NB’s krav til likviditet i bankerne, og hvor mange kontanter, vi har på os til løbende transaktioner. Multiplikator 30 i England, fordi disse to parametre meget små Multiplikatoreffekten er vigtig, fordi det betyder, at systemet løbende kan tilpasse sig pengeefterspørgslen, uden at NB behøver at gøre noget

3. Om penge og om Nationalbanken (NB) 8. Hvorfor stiller Nationalbanken krav om, at banken skal have en vis likviditet (15 % af…) Har I set ’Det er herligt at leve’? Dansk eksempel: Der blev run på Kronebanken, og så måtte den lukke… Bemærk – kun otte spørgsmål – sytten til sidste gang, fordi så centralt Hvordan fungerede denne måde at gennemgå stoffet på?

4. Tilbagemelding på eksamensopgave Opgave 1, p. 104 Sprog Beskrivelse/redegør ikke lig ’forklare’ Konjunkturnedgang (lavkonjunktur/krise?) Højkonjunktur = høj vækst (3 %) – lavkonjunktur = lavvækst (1-2 % - sjældent under 1 %). Konjunkturen bliver forværret/forbedret – falder ikke eller bliver lavere Væksten(raten) aftager/stiger. Faldende vækst = betyder lavere vækstrater (dvs. de kan være både positive og negative). Faldende produktion = negativ vækst. Faldende produktivitet = negative produktivitetsvækstrater

4. Tilbagemelding på eksamensopgave Pointer Husk privatforbruget (’fylder’ meget) Selv om importen er stor, er eksporten stadig vigtig… Skattelettelser påvirker først og fremmest efterspørgslen – udbudseffekten mere usikker Hvad sker der med saldoen? Her er i usikre… Passer jeres resultater med, hvad der skete efter skattelettelsen i 2004? (Mange skriver ’vil’ ske…). Husk teori – vi ved det ikke med sikkerhed, men nogen sammenhænge mere sikre end andre

4. Tilbagemelding på eksamensopgave Kort: BNP og Beskæftigelse stiger, en vis prisstigning, forværret ’betalingsbalance’, negativ effekt på saldoen Og med lidt mere prosa: BNP og beskæftigelse vil blive påvirket positivt på kort sigt af en skattelettelse, fordi privatforbruget stiger. Ifølge teorien burde inflationen stige lidt, hvis vi er tæt på kapacitetsgrænsen - men i praksis har det vist sig mere usikkert (afhænger også af lønudviklingen, ECB’s rentepolitik og skattelettelsens størrelse/sammensætning)

4. Tilbagemelding på eksamensopgave Givet et øget privatforbrug vil der være en øget import (eksporten antages konstant) med en forringelse af handelsbalancen til følge En negativ effekt på saldoen af skattelettelsen isoleret set, fordi man ikke kan regne med, at skattelettelsen øger skatteindtægterne med et tilsvarende beløb (kun delvist selvfinansierende) (men saldoen kan være positiv, når der er høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed)

5. Færdiggør eksamensopgave Opgave 3, p. 102. Uden hjælpemidler. Skriftlig aflevering. Start på opgave 2, p. 86, hvis I er færdige med Opgave 3 (skriftligt, men gør den færdig næste gang).

6. Evaluering Tak! Især fordi mange også skrev noget… Læreren: motivation 8,6 – formidling – 7,2 Fagligt udbytte – 6,6 Bogen – 5,7 (bedre end jeg havde frygtet) Motivation – 7,3 Klima – 7,5 (hvad kan vi gøre her?) Vi kan gøre noget ved: formidling, fagligt udbytte og klima

6. Og ændringer – foreslået af jer Meget, meget få forslag Ordliste – Christinas (kunne I bruge min til denne gang?) Start med repetition hver gang Langsommere gennemgang af figurer (sagt mundtligt) Kom til tiden og stille, når underviseren snakker (mail) Kritik: Især kritik af bog. Undervisning: ordet forvirrende går igen 3 gange. Faresignal, som jeg har tolket på... Og så er det blevet klart bedre [men kan blive bedre]… Er bagud…

6. Ændringer foreslået af mig - baseret på fornemmelser Fokuser mere på det eksamensrelevante (og ikke det interessante for læreren – eller det spændende…) Som her i dag? (Mindre usikre på, hvad I skal kunne?) Sænk ambitionsniveauet, herunder: Pas på med problematiseringer Problem: Hvad gør jeg, når bogen er på tynd is? Tier? Et pædagogisk problem, jeg har bokset meget med… Øg ambitionsniveauet – pas på med spørgsmål uden svar – præciser vigtigste pointer mere

6. Ændringer foreslået af mig Mere inddragelse af studerende (mere tid til at lytte til og kommentere på indspark) Vil gerne være lærer for alle Også respekt for de, der bare vil bestå…

6. Flere ændringer? Andre forslag (flere kritiske røster, men ingen ændringsforslag)?: X Y Z Mål? Fagligt udbytte, formidling og klima i klassen mindst 8! Husk ISLM appendiks til næste gang!!