Plantesygdomme på landbrugsplanter under ændrede klimaforhold

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Forskning for at reducere pesticidforbruget Hvornår kommer gennembruddet? Per Kudsk.
Advertisements

Bygsygdomme.
Ally ST, Express ST, CDQ ST & Harmony Plus
Ændringer i vejr og klima
Planteværn Online sygdomme og skadedyr
Strobilurinresistens
Resultater af ukrudtsforsøg ved Danmarks JordbrugsForskning S. K. Mathiassen, P. Kudsk & K. J. Fertin DJF.
Nordsjællands Landboforening
Anne Esther Christiansen DLG Sydsjælland-Møn
Har klimaet ændret sig?. Har klimaet ændret sig? Jordens temperatur er steget: Temperaturstigning fra slutningen af 1800-tallet til 2005: 0,75 °C Temperaturstigning.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Vesthimmerlands Landboforening
Hvilke ukrudtsarter vil trives i det “nye klima” og hvor store problemer får vi med sygdomme og skadedyr? Lise Nistrup Jørgensen Århus Universitet, Det.
Energi 4 Klimaændringer Naturlige variationer Menneskets bidrag
Vekselvirkning mellem svampe, kvælstof og dyrkningsteknik
Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen oktober 2001
Almindelig rajgræs Kvælstof Vækstregulering Svampesygdomme Skadedyr Foto: Jens Tønnesen.
Status for strobilurinresistens Lise Nistrup Jørgensen Karin Thygesen Danmarks JordbrugsForskning Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Nina Cedergreen, Lektor i Pesticiders Økotoksikologi
Sygdomsforekomst i forskellige miljøer og sorter Netværksmøde Risø 10. november 2004 Mogens S Hovmøller Afd. for Plantebeskyttelse DJF-Flakkebjerg.
Kan sædskiftet løse planteværnproblemer ved reduceret jordbearbejdning? Bo Melander, Lise N. Jørgensen, Elly M. Hansen & Jørgen E. Olesen Plantekongres.
Nye resultater forklarer, hvorfor gener for sygdomsresistens ofte kun er virksomme i kort tid Hans Thordal-Christensen Inst. for Jordbrugsvidenskab Det.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Vælg dyrkningsmetoder, som gavner kvælstofforsyningen Elly Møller Hansen 1 Ingrid.
Side 1 Nyt fungicid fra Bayer CropScience … på vej Flemming Larsen.
Fødevareøkonomisk Institut, KU
DJF, Flakkebjerg Lise Nistrup Jørgensen 1 Potentiale for nedsættelse af pesticidforbruget ved anvendelse af Planteværn Online Lise Nistrup Jørgensen Per.
Hvorfor nåede demonstrationslandbrugene ikke ned på 1,7? Jens Erik Jensen.
Proline ® - erfaringer fra afprøvningerne 2003 Klaus Heltbech, Bayer CropScience.
Resistens mod bladplet, skoldplet og Ramularia i byg
snart i Danmark Godkendelse? /
1 Forskellige jordbearbejdningssystemer Effekt på jordbundsforhold, udbyttepotentiale, vandforsyning, erosion m.v. Af: Carsten Petersen Inst. for Jordbrugsvidenskab,
Internationalisering af forskning og forsøg Spredning af kornets bladsvampe på tværs af landegrænser – og dets konsekvenser for dansk planteavl Mogens.
Bekæmpelse af rodukrudt i landbrugsafgrøder
Agricultural Products - Ny virkningsmekanisme Til svampebekæmpelse i de danske kornmarker - Nyt svampemiddel Jørgen Lundsgaard, BASF Per Hedegaard, BASF.
Kontrol af kultur- og ukrudtsgræs i sædskifter med græsfrø
DJF Flakkebjerg Mogens St. Hovmøller Den danske virulensovervågning af meldug og rust – hvad har vi lært? Mogens S Hovmøller Afd. for Planebeskyttelse.
Epoxiconazol - basis i moderne kornfungicider Planteproduktion 2004 BASF A/S Agro Nordic / Baltic Stefan Ulrich Ellinger.
Integreret plantebeskyttelse og beslutningsstøtte
Hvilke fungicider er bedst til hvilke sygdomme?
Hvordan tackler vi havrerødsot i fremtiden
Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse
Acanto Prima - designet mod svampe i byg
1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Skal strobiluriner fortsat bruges i hvede? Danske og udenlandske erfaringer.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Kan udbytte og kvælstofudnyttelse opretholdes ved reduceret jordbearbejdning? Elly.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudtsbekæmpelse og vækstregulering af frøgræs – nye resultater fra DJF Solvejg.
Svampestrategier ved forskellige prisniveauer Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion.
DJF Forskningscenter Flakkebjerg Ukrudt – sidste nyt fra Danmarks JordbrugsForskning S.K. Mathiassen, P. Kudsk, P.E. Jensen & K.J. Fertin Danmarks JordbrugsForskning.
Globale temperaturændringer
DJF, Afdeling for Plantebeskyttelse Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Per Rydahl og Leif Hagelskjær Danmarks Jordbrugsforskning Afd. for.
Værktøj til risikovurdering af Fusariumtoksiner i hvede. Stud. agro. Jens Due Jensen Institut for Plantebiologi Stud. agro. Kristian Skytte Institut for.
Forsøg med svampe- og skadedyrs- bekæmpelse i 2007 Ghita Cordsen Nielsen Landscentret Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
1 Forsøgsresultater med fungicider i hvede Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Nyt fra fungicidafprøvning på Flakkebjerg
Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Alternaria i kartofler Skal Alternaria bekæmpes i Danmark Bent J. Nielsen Forskningscenter.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Nye skadedyr? Under nye klimaforhold Lars Monrad Hansen.
Rangordning af fungicider til septoriabekæmpelse
Fungicidindsats på basis af sort og med fokus på kvalitet – herunder Fusarium Jens Ole Pedersen Planteavlschef i LandboSjælland.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudt og skadegørere under nye klimaforhold Nye ukrudtsproblemer? Per Kudsk Institut.
Bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn – resultater fra landsforsøgene Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Fungicidresistens - status Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning.
HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS ? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 GHITA CORDSEN NIELSEN, Webinar – 10. december kl Der er musik.
HAVRERØDSOT I VINTERSÆD GHITA CORDSEN NIELSEN,
Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov Klimastyring og Plantekvalitet Inge Ulsted Sørensen.
Svampestrategier ved forskellige prisniveauer
Seneste resultater fra Landsforsøgene
Planteproduktion – 14 Januar 2004, Herning Kongrescenter
Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse
Vælg dyrkningsmetoder, som gavner kvælstofforsyningen
Præsentationens transcript:

Plantesygdomme på landbrugsplanter under ændrede klimaforhold Mogens S. Hovmøller Lise N. Jørgensen Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Flakkebjerg A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Nye sygdomme kan opstå og ”gamle kendinge” vil få ændret betydning Stærk sammenhæng mellem vejr og plantesygdomme – specielt temperatur og fugtighed Ændret afgrødesammensætning Nogen plantesygdomme kan ”tilpasse” sig ændret klima Betydning for bekæmpelsesbehovet A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Foto: Evy Johansen

Sammenhæng mellem ”miljø” og plantesygdomme Patogen Virulens Aggressivitet Fugtighed Temperatur Næringsstoffer Jordtype Dyrkningsteknik Resistens Udviklingstrin Værtplante ”Miljø”

Sammenhæng mellem ”miljø” og plantesygdomme liv/død generationstid overvintring vektorer (f.eks. bladlus) ”Miljø” Værtplante Patogen Temperatur liv/død Infektionsprocesser Spredning Fugt

Usædvanligt varmt efterår og vinter 2006-07 Opformering af smitstof (f.eks. rustsvampe) og bladlus (vektorer)

Mere rust Brunrust Bygrust Gulrust

Havrerødsot i korn (BYDV) Virus-partikler Lyse hvedeplanter juni Plet i vinterbyg forår

Fugtighed (dug) påvirker sporespiring (eks. Gulrust på hvede)

Temperatur optimum varierer (eks. Brunrust og Gulrust på hvede) de Vallavieille-Pope 1995

Stor risiko for øgede problemer med Fusarium Højere temperatur Mere anstrengt sædskifte Høj fugtighed (blomstring)

Øgede problemer med kartoffelskimmel Højere temperatur Jordsmitte Høj fugtighed

Tabel 1. Vigtige landbrugsafgrøder og skadegørere i DK (side 277) Vigtige skadegørere Øget betydning i varmt, fugtigt klima Hvede Gråplet, meldug, bladplet (DTR), gulrust, brunrust, Fusarium, brunplet Rust spp. – Fusarium – DTR, Brunplet Vinterbyg Skoldplet, bygbladplet, meldug, bygrust, Ramularia, Havrerødsot Bygrust – Ramularia – Virus-sygdomme (bladlus) Vårbyg Skoldplet, bygbladplet, meldug, bygrust, Ramularia bladplet Bygrust – Ramularia Kartofler til konsum, lægning, industri Kartoffelskimmel, kartoffelbladplet (Alternaria) Kartoffelbladplet, kartoffelskimmel Majs Majsbrand, Fusarium, Majsbladplet Majsbrand, Fusarium spp., majsbladplet

Tabel 1. Vigtige landbrugsafgrøder og skadegørere i DK (side 277) Vigtige skadegørere BI / (antal beh.) Ændring i BI Hvede Gråplet, meldug, bladplet (DTR), gulrust, brunrust, Fusarium, brunplet 0,65 (2) ↑ Vinterbyg Skoldplet, bygbladplet, meldug, bygrust, Ramularia, Havrerødsot 0,5 (1-2) → Vårbyg Skoldplet, bygbladplet, meldug, bygrust, Ramularia bladplet 0,35 (0-2) Kartofler til konsum, lægning, industri Kartoffelskimmel, kartoffelbladplet (Alternaria) 5-7,5 (2-10) Majs Majsbrand, Fusarium, Majsbladplet

Gulrust i USA 2001 og derefter Før 2000 MT ND MN ME SD WI ID OR MI WY VT OR MI WY NH NY NE IA MA PA CT NV IL IN OH NJ UT CO MD KS MO WV DE KY VA CA OK TN NC AZ NM AR SC MS AL LA GA TX FL 2001 og derefter WA CA MT NV WY UT AZ NM OK KS NE SD IA MO AR LA IL IN MI OH KY TN MS AL GA FL SC VA NC WV PA NY VT MA ND MN TX CO ID OR WI MD NJ DE CT ME NH A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Gulrust har ”tilpasset” sig høj temperatur i USA og Australien ”Gamle” isolater ”Nye” isolater Antal sporer/ læsion

Samlet konklusion I. Stigende behov for bekæmpelse af sygdomme Øget forekomst af sygdomme på hvede, roer, kartofler, frøgræs – specielt svampesygdomme som fremmes af høj temperatur og fugt Måske mindre forekomst af andre sygdomme? Evt. tilpasning til ændret klima hos patogener er ”dark horse” II. Øget fokus på resistente sorter og sædskifte III. Sygdomsovervågning, rådgivning samt “rettidig omhu”