Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse

Præsentationer af emnet: "Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse"— Præsentationens transcript:

1 Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse
Indlæg til seminar om Planteværn Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg

2 Hvedebladplet Kønnede stadium: Pyrenophora tritici-repentis
Ukønnede stadium: Drechslera tritici-repentis (DTR) Udbredt i flere hvededyrkende lande verden over herunder vores nabolande Værter: primært hvede – rug, triticale, (byg) og adskillige græsser herunder kvik Kan give udbyttetab op til 20-40%

3 Monitering Monitering 2001
Samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg og Landskontoret for Planteavl Personlig indsamling af prøver hos landmænd Indsamling i observationsparacellerne

4 Udbredelse i Danmark  = angiver hvor der er fundet hvedebladplet i 2001

5 Sporehuse på halmrester
Foto: C.H. Hansen Foto: C.H. Hansen

6 Primær læsioner Kønnede sporer spredes med vinden over korte afstande – størstedelen spredes inden for 0,5 m Primær læsioner ses i det tidlige forår Foto: P. Wolf

7 Smittespredning Ukønnede sporer spredes fra primær og sekundær læsioner til øvrige dele af planten og andre planter med vinden Spredes over store afstande – størstedelen spredes inden for 25 m fra smittekilden, men kan spredes helt op til 50 km(200 km) Størst frigivelse af ukønnede sporer sker sidst på vækstsæsonen - i juli måned

8 Sekundær læsioner Symptombilledet forandre sig gennem sygdomsudvinklingen. Her ses veludviklede symptomer. Foto: C.H. Hansen

9 Tidligt stadium Tidligt stadium:
3-4 dage efter infektion bliver en mørk plet synlig ved infektionsstedet Foto: C.H. Hansen

10 Foto: C.H. Hansen Foto: C.H. Hansen

11 Mørk plet omgivet af klorose
4-6 dage efter infektion opstår gulfarvning omkring den mørke plet Foto: C.H. Hansen

12 Foto: K.F. Jensen Foto: K.F. Jensen

13 Nekrose Nekrose: 6-8 dage efter infektion sker der en brunfarvning i det gule væv og de første ukønnede sporer dannes Foto: K.F. Jensen Foto: C.H. Hansen

14 Foto. K.F. Jensen

15 Bladdød Bladdød : Læsioner vokser sammen og der er maksimal sporedannelse Symptomerne begynder i bladspidsen og breder sig ned af baldet. Foto: C.H. Hansen Foto: C.H. Hansen

16 Foto: K.F. Jensen

17 DTR på strået Foto: K.F. Jensen

18 Forvekslingsmuligheder
Foto: C.H. Hansen Hvedebladplet Hvedebrunplet

19 Klimaets indflydelse på hvedebladplet
Fugtighed og varme fremmer infektionen Bladfugtighed nødvendig for dannelse af sporer – dug om natten tilstrækkelig Optimum temperatur for infektion er mellem 20 og 28C Tørt vejr, temperaturer under 5C og snedække hæmmer udviklingen af sporehuse

20 Latenstid Latenstid (dage) Optimum temperatur (oC) Hvedebladplet
(Drechslera tritici-repentis) 3-8 20-28 Hvedegråplet (Septoria tritici) 14-42 15-20 Hvedebrunplet (Stagonospora nodorum) 8-16 20-27

21 Udviklingen af hvedebladplet på Ritmo

22 Sortsresistens Udenlandske undersøgelse:
Ingen sorter med total resistens Forskelle i sorternes modtagelighed I Danmark blev der i 2001 undersøgt 39 hvedesorters modtagelighed over for hvedebladplet

23 PROCENT DÆKKET BLADAREAL I FORSØG MED KUNSTIG SMITTE, VÆKSTSTADIUM 63-66 – 1 FORSØG ABED 2001
Sort Faneblad 2. blad Diabas 2 16 Comet 8 21 Senat 3 Cortez 9 43 Stakado Hanseat Hattrick 4 24 Wasmo 38 Boston 5 25 Asketis 10 Galicia 28 Baltimore 31 Travix 29 Clarie Cardos 6 40 Pirat 13 50 Ritmo 7 26 Miller 15 Kris Flip 18 Solist

24 Angreb af hvedebladplet

25 Hvad kan man i praksis gøre for at mindske risikoen for hvedebladplet ?

26 Sædskifte og jordbearbejdning
Sædskifte med minimum 2 år mellem hvede nedsætte smitten Pløjning nedsætter smitten med primært smittestof Risiko for sekundær smitte fra nabomarker eller andre værtsplanter

27 Sortsvalg Smittetrykket i marken har betydning for effekten af sortsvalget Ved lavt smittetryk vil anvendelse af en sort med lav modtagelighed kunne forsinke smitten Ved højt smittetryk vil anvendelse af sort med lav modtagelighed ikke kunne hindre udviklingen af hvedebladplet

28 Procent bekæmpelse af hvedebladplet vs. 75-89 (faneblad)
Kilde: Pflanzenschutzdienst des Landes Schleswig-Holstein, 2000

29 Kemisk bekæmpelse – strategier for bekæmpelse
Dosis (l/ha) % hvedebladplet Vs Vs. 37 Vs. 51 Vs. 87 Ubehandlet 13 Amistar 1.0 8 Diamant* 1.0 9 1.8 Diamant 1.0 7.5 Diamant 0.6 1.4 Amistar 0.6 +Pronto 0.6 Amistar Pronto 0.6 1.2 Kilde: Getreide 4 (2), 1998

30 Kemisk bekæmpelse – højt smittetryk
Middel Dosis (l/ha) vs. 37 % hvedebladplet vs. 75 (10/7) % hvedebladplet vs. 77 (16/7) Ubehandlet - 14.9 43.2 Opus Top* 1.0 13.8 26.3 Diamant Plus* 0.7 5.5 13.3 Stratego* 2.0 9.3 Amistar 2.4 10.3 Sprøjtet med 0,3 l/ha Diamant Plus + 0,1 l/ha Fortress i vs. 31 Kilde: Pflanzenschutzdienst des Landes Schleswig-Holstein, 2001

31 Strategi for vækstsæson 2002
Ved lavt angreb af septoria skal man være opmærksom på om der er forhold som begunstiger udvikling af hvedebladplet En aksbeskyttelse (vs ) vil oftest være nok til at hindre kraftige angreb af hvedebladplet Ved tidlige (kraftige) angreb og gunstige vejrforhold kan den afsluttende sprøjtning deles (eks. vs & vs )

32 Konklusion Udbredt i hele Danmark Overvintre på halm- og stubrester
Spredes med vinden Fugtighed og varme fremmer infektion Ingen sorter med effektiv resistens på nuværende tidspunkt Der er gode muligheder med kemisk bekæmpelse