Resultater og refleksioner over hvad vi ved, og nok så vigtigt hvad vi ikke ved om arbejdsbetinget MSB og sygefravær! v.Merete Labriola

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Advertisements

Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Evaluering af Projekt Unge
Temagruppen Sundhed på arbejdspladsen K RONIKERE PÅ ARBEJDSPLADSEN T EMAGRUPPEN
Langvarigt sygefravær
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
”FRA SYGEFRAVÆR TIL ARBEJDSEVNE” 27. FEBRUAR 2013 KONFERENCE TORVEHALLERNE I VEJLE Sund By Sekretariatet.
Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 3. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Oplæg på SAM ■ Møde om Muskel-skelet besvær ■ 21. april 2010
Bipolar affektiv sindslidelse
Fravær og arbejdsfastholdelse – fortid, nutid og fremtid ? Ved: Gunvor Auken og Jørgen Kilsgaard, KIApro.
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
Lederen og sygefraværet - om at arbejde med sygefravær som leder
Fravær og nærvær/v. Conni Lachenmeier Ingeniørforeningen d. 25. november 2008.
Integrationsinitiativer på børne- og familieområdet. Hvad ved vi
Opsamling og afrunding på konferencen “Den gode genoptræning” Landstingssalen, 22. september 2008 NB: Pga manglende tid blev hele oplægget ikke præsenteret.
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Arbejdsfastholdelse Hvad laver de på AMK?
Vær realistisk – forlang det umulige
Oplæg om sygedagpengereformen d. 1. oktober 2014 for Viborg kommune
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? FREMTIDENS KVALITETSSIKRING: HVAD VI VED STØTTER KVALITET Miljøvurderingsdag
Kan vi som læger ændre patientens holdning til at have rygondt ?
Børn og Palliation Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker
MØDE I ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 14. MAJ 2012 TEMA: SAMARBEJDE MED PSYKIATRIEN 1.
”Vejen frem” - projekt for borgere 18 – 30 år med psykiske lidelser Oplæg til Psykiatriens Samordningsudvalg Den 16. juni 2010.
To konkurrerende diskurser i interventioner ift. Arbejdsmiljø/stress
Velkommen til inspirationsdag Kompetencestrategi – hvordan?
3. februar 2010 Festival om arbejdsfastholdelse og rummelighed.
SYGEDAGPENGEREFORMEN – HVAD ER DET NYE FOR VIRKSOMHEDERNE (SAMT LIDT AF ”DET GAMLE”) Lejre Kommune 20. november 2014.
Håndtering af Sygefravær
Arbejdsmiljø Stress Hvad mangler? Stresspolitik / retningslinier for forebyggelse, identificering og håndtering af stress Værktøjskasse Igangsætning af.
1 Sigtelinjer for arbejdet På baggrund af budgetmaterialet (inkl. bagvedliggende notater og viden i øvrigt): Udarbejde formuleringer til sigtelinjer for.
Randers Kommune Område MED social og arbejdsmarked Tema: sygefravær 13. Marts 2008.
Tema 2 Præsentation af kommunen og dens tilbud Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Det store TTA-projekt Glen Winzor
Stress En folkesygdom?.
Titel og undertitel skal stå med store bogstaver (Versaler) og skal holdes indenfor de to vandrette grå linjer. Titlen kan stå i farve, eller der kan vælges.
Rekruttering og fastholdelse af frivillige Brønden, Brøndby kommune 2. oktober 2010 Anders Jacobsen Konsulent Center for frivilligt socialt arbejde 1.Motiver.
Tilknytning til arbejdsmarkedet har en sundhedsfremmende effekt – Hvilke muligheder er der for anvendelsen af virksomhedsrettet aktivering for personer.
ALENEARBEJDE FOA Randers 11. november Flere sider af alenearbejde Når man er helt alene på arbejdspladsen Når man arbejder isoleret fra (fag)kolleger.
Holdninger til handicappede Steen Bengtsson Danske Døves Landsforbunds seminar, Nørrebro den 14. maj 2008.
COWI PowerPoint design manual# Datagrundlag for rapporten  Registeranalyser fra DREAM, Danmarks Statistik  Sagsgennemgang af 338 sager fra Århus, Ringkjøbing/
Arbejdsmiljøforskningens bidrag til indsatsen for trivsel og sundhed Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Minister mål og beskæftigelsesplan JC Frederiksberg 2012: Færre skal på varige forsørgelsesordninger = flere personer med varigt nedsat arbejdsevne skal.
Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA.
Lær at tackle job og sygdom Seminar Nicolaj Holm Faber chefkonsulent Komiteen for Sundhedsoplysning Lea Hegaard chefkonsulent Komiteen for Sundhedsoplysning.
Jobcenter Helsingør indsats i forhold til flowet mellem A – dagpenge og sygedagpenge Indsatsen begyndte i oktober 2012 Indsatsen blev iværksat da vi havde.
Intern audit af psykisk arbejdsmiljø i certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer CAVI-referencegruppemøde 9. marts 2016 Anne Helbo Jespersen.
Mulighederne for at bringe unge med psykiske funktions- nedsættelser tilbage i arbejde ? Vilhelm Borg seniorforsker NFA Indlæg
Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Sygefravær Dialogmøde, d. 13. november 2008, oplæg v. Karl Schmidt, Beskæftigelsesregion Syddanmark.
Introduktion Nationale retningslinjer - for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser april 2016.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Lær at tackle job og sygdom Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning.
Arbejde, Trivsel og Helbred Merete Labriola
Mentale helbredsproblemer - førtidspension eller tilbagevenden til arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Oplæg Beskæftigelsesråd Hovedstad.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Arbejde, Trivsel og Helbred
Hvad ved vi om sygefravær?
Introduktion til ”Tidlig indsats”
Planens 4 hovedelementer 1. Et godt arbejdsmiljø kan være med til at
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Flere gode år på arbejdsmarkedet
Tag snakken – bryd vanerne
APV - Arbejdspladsvurdering
Præsentationens transcript:

Resultater og refleksioner over hvad vi ved, og nok så vigtigt hvad vi ikke ved om arbejdsbetinget MSB og sygefravær! v.Merete Labriola

Hvad er det så vi ved om sygefravær? Sygefravær

3

4

5

20/80 – også på fravær

Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø

Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø

Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø

Hvad er det så vi ved om MSB og sygefravær? Sygefravær MSB

Definitioner af MSB Muskel- og skeletbesvær skal i denne sammenhæng forstås bredt og omfatte såvel diagnosticerede lidelser som selvrapporterede smerter og besvær i muskler og led.

MSB og sygefravær Vi ved meget lidt om diagnoser Og vi stort set intet om dobbelt diagnoser

MSB og sygefravær Vi ved meget lidt om diagnoser Og vi ved intet om dobbelt diagnoser Bedste bud er ca. 25 % af de sygemeldte er sygemeldte pga. MSB

Hvad ved vi om arbejdsrelateret MSB og sygefravær Sygefravær MSB – Arbejdet Hvidbogen

Der er forskel i arbejdsmiljø!

Langtidssygefravær i forskellige jobs - har vi 100 langtidssyge generelt, har vi:

Fysisk arbejdsmiljø og forøget risiko for langtidssygefravær blandt kvinder. SIR-konference

Fysisk arbejdsmiljø og forøget risiko for langtidssygefravær blandt mænd.

Hvor meget MSB skyldes arbejde? Er arbejdet årsag til MSB sygefravær? eller: Har arbejdet en karakter der gør, at det ikke kan passes med MSB?

Danmark har en lang tradition for, at forvaltning og politiske beslutninger træffes på et videnbaseret grundlag. En væsentlig del af dette grundlag beror på forskningsfaglig rådgivning, der tilvejebringes af forsknings- og videninstitutioner.

Bla. via hvidbøger!

En hvidbog er en art dybdegående rapport udgivet af en regering med det formål at oplyse parlament eller offentligheden omkring et givent emne eller sag. rapportregeringparlament offentligheden Begrebet står i modsætning til grønbog som har til formål at rejse debat om et givent emne eller sag.grønbog Wikipedia

Hvidbog vedr. udredning af den eksisterende viden om: Faktorer der betinger, at personer med muskel- og skeletbesvær sygemeldes/ forbliver på arbejdet, og faktorer der betinger hurtig tilbagevenden til arbejdet efter langvarigt sygefravær pga. muskel- og skeletbesvær 31. Oktober 2007

Faktorer, der betinger sygefravær/nærvær henholdsvis tilbagevenden til arbejdet kan fx omfatte Faktorer i arbejdet: Fysiske faktorer Psykosociale faktorer Organisatoriske faktorer Arbejdspladskultur, herunder regler, holdninger og adfærd på arbejdspladsen

Faktorer i samfundet bredt set: Regler, holdninger og adfærd i socialvæsenet Regler, holdninger og adfærd hos praktiserende læge Regler, holdninger og adfærd i det rehabiliterende og behandlende system Regler for økonomisk kompensation ved sygefravær

Individuelle faktorer: Mestringsevne, herunder self-effecacy Egne holdninger og sygefraværsadfærd, herunder ”Fear Avoidance” Livsstilsfaktorer, herunder fysisk aktivitet

Det har vi så et halvt år til!!

Hvad ved vi så nu Sygefravær MSB – Arbejdet Hvidbogen

En grundig medicinsk undersøgelse, der skal sikre iværksættelse af relevante og påkrævede behandlinger samt at akut behandlingskrævende sygdom ikke overses. I de fleste tilfælde kan den praktiserende læge sikre dette, men i visse tilfælde kræves yderligere undersøgelser hos specialister i muskel- og skeletsygdomme og/eller arbejdsmedicin. Fra hvidbog om sygefravær og MSB

Tidlig fokus på barrierer for tilbagevenden til arbejdspladsen: på arbejdspladsen, såsom fravær af en politik overfor ansatte med helbredsproblemer, og fravær af en systematisk arbejdsmiljøpolitik i forhold til det fysiske og det psykosociale arbejdsmiljø. hos de ansatte i form af manglende viden om, hvordan smerter og sygemeldinger skal håndteres i det daglige. Fra hvidbog om sygefravær og MSB

Kontakt til virksomhed og kommunens jobcenter ved behov for jobtilpasning og arbejdsmodifikation. Optimering af koordination mellem behandlere, arbejdspladsen og evt. jobcenteret. Fra hvidbog om sygefravær og MSB

Opmærksomhed på betydningen af opretholdelse af daglige aktiviteter og tidlig, eventuelt gradvis, tilbagevenden til arbejdspladsen. De fleste smerter fra bevægeapparatet er at sammenligne med en idrætsskade, som først skal have ro og hvile, for derefter at optrænes gradvist, sædvanligvis i løbet af 2 til 4 uger. For inflammatoriske lidelser dog noget længere. Fra hvidbog om sygefravær og MSB

Behandlingen af længerevarende symptomer og funktionsbegrænsning foretages bedst på baggrund af en flerstrenget behandling, der ud over medicinsk behandling og arbejdsmodifikation omfatter psykologisk behandling, der baserer sig på målrettet brug af kognitiv adfærdsterapi, rettet mod at reducere frygt og katastrofetanker om lidelsens natur. Fra hvidbog om sygefravær og MSB

Vi ved lidt om koordinering!

TTA-koordinatoret III Evidens for at TTA-koordinatorer kan forkorte sygefravær og større sussesfuld tilbagevenden til arbejde Hjælper den ”enkelte” tilbage ved at koordinerer i mellem de forskellige aktører

Ni anbefalinger om indsatser efter en sygemelding pga. mentale helbredsproblemer Sørg for tidlig opsporing og behandling af mentale helbredsproblemer. Undersøg den sygemeldtes funktionsnedsættelse i relation til forskellige typer af arbejdsopgaver. Tilpas arbejdsopgaverne. Koordiner indsatsen ved at inddrage alle relevante aktører. Vejled den sygemeldte og skab samarbejde med arbejdspladsen om at vende tilbage til arbejde. Arbejd for social reintegration på arbejdspladsen af den sygemeldte. Indfør en virksomhedspolitik om sygefravær og tilbagevenden til arbejde. Skab en god kultur på arbejdspladsen med åbenhed om mentale helbredsproblemer. Gennemfør indsatser, som fx sundhedsfremme og reduktion af stressfaktorer på arbejdspladsen.

Arbejdspres, arbejdsglæde m.m Arbejdets organisering Holdning til sygefravær hos den enkelte Biologi Selektion Regler, holdninger og adfærd i socialvæsenet Regler, holdninger og adfærd hos praktiserende læge Regler, holdninger og adfærd i det rehabiliterende og behandlende system Regler for økonomisk kompensation ved sygefravær Rumlighed eller øget elendighed Bæredygtighed M.m Vi ved ikke noget om

Levering af højt kvalificeret myndighedsrådgivning mv. forudsætter, at forskerne: har videnskabelig kompetence på området, og at denne er dokumenteret på sædvanlig vis. er organiseret på hensigtsmæssig vis og har kompetencer, beredskab og erfaring, der sikrer, at udredninger mv., som leveres til myndigheder, er kvalitetssikrede og baseret på den nyeste viden og kan leveres inden for tidsfristen har indsigt i og forstår politiske og administrative beslutningsprocesser, herunder behovene for hvordan viden skal formidles, så den er formuleret forståeligt for myndighederne sikrer, at der er uafhængighed mellem opdragsgiveren og de forskere, der er ansvarlige for udredningen, så der ikke er tvivl om udredningens troværdighed.

Forsker/ forskningsinstitutioner Forskning

Link TAK!