Fokus i observation – hvad afgør hvad vi fokuserer på Fokus i observation – hvad afgør hvad vi fokuserer på? Og er det, det vigtige vi ser?

Det er ikke, det du kigger på, der betyder noget – det er hvad du ser!

Ordet skaber hvad det nævner De unge er.. Aktive afventende De ser ud… Ligner adskiller De gør… Uddanner sig Zapper Udtryk: musik, medier, tøj, performance, holdninger……. Hvad er det egentlig den professionelle voksne kan ytre sig om, i forhold til den unges ”fremtrædelsesform”?

Observationsteori, analyse og øvelse Hermeneutik del og helhed

De unge? – meningsfulde fænomener Datamaterialet må anskues som "meningsfulde fænomener", dvs. de sociale aktører, der analyseres, er menings- og betydningsbærere. Dette kommer til udtryk igennem handlinger, mundtlige ytringer, tekster og igennem forståelser af adfærdsmønstre, regler, normer og værdier.

Aktørerne Den referenceramme, hvorfra aktørerne taler, handler og orienterer sig er meningsfuld og er den sammenhæng - der danner grundlag for fortolkningen af aktørernes praksis.

kontekst De sociale aktører skal ses som historisk betingede, indlejret i en bestemt situation og afhængig af den kontekst, inden for hvilken aktørerne befinder sig, og ud fra hvilken aktørerne er i stand til at kommunikere. 

Gensidig påvirkning – aktør og observatør

Betydningsindhold Ethvert menneskes liv har et betydningsindhold, og enhver stræber efter at leve i en meningsfuld verden. Principielt er ethvert menneskeligt betydningsindhold tilgængeligt for andre. (s. 17. Fænomenologi, hermeneutik og kulturforståelse af Pablo R. Christoffanini, Sprog og kulturmøde, 24, 1998)

Påvirkningsfaktorer i mødet Mødets ydre kontekst: love, uddannelsessystem, arbejdsmarked, tid.. Møde lærerens individuelle kontekst Handling Elevens individuelle kontekst Projekt Projekt

Social kapital ”Individers evne til at indgå frivilligt samarbejde” En afgørende faktor i ”den danske model” Social kapital forstået som ”tillid” Tillid som afgørende faktor i udvikling af: Mennesker, miljøer, vækst, retssamfund, demokrati… En høj grad af tillid minimerer korruption, bandekriminalitet, tab af vækst….

Øvelse Tillid som faktor på jeres skole Hvordan ser tillid ud på jeres skole (tegn) På en skala fra 1 – 10 (10 bedst) hvor meget fylder ”tillid” i jeres daglige møde med eleverne på jeres skole? 3 gode grunde til at arbejde med tillid på jeres skole

Hvad ser I, når I ser de unge? Fortolkningsproces i en almindelig ansigt-til ansigt situation (Berger – s. 17, Pablo R. Christoffani, Fænomenologi, hermeneutik og kulturforståelse, Sprog og kulturmøde nr. 24, 1998)) Konfronteret med en meddelelse der kræver tolkning – dagliglivets ”briller2 og de faglige Forskellige tolkningsmuligheder dukker op Udvidelse af vidensfelt for at indføje denne nye del af den samfundsmæssige virkelighed Påbegynder udforskning – giver mulighed for at fortolke et større udsnit af den social verden. Dette kræver at forskeren: Lytter – har opmærksomheden rettet mod det den anden siger, ikke bliver åndsfraværende, prøver at være på bølgelængde med det han/hun kommunikerer

Fortsat 5. Tilpasse sin egen relevansstruktur til den andens 6. De stillede spørgsmål til den anden i en ansigt-til ansigt situation, der bryder med vores vante forestillinger, udspringer af: Det man får at vide Det man ved på forhånd Det man gerne vil vide 7. Som resultat af denne tolkningsproces placerer man personen inden for en type Peter Berger: man kan ikke fortolke en andens mening uden at ændre sit eget meningssystem

At være – at kommunikere

Tegn på mening

Hvad har hun gang i?

(At hengive sig”/”meaning-receiving”) (”at bemestre”/”meaning-making) Øvelse: Værenssprog – Først skal jeg hente min kamphund! (Finn Thorbjørn Hansen: At stå i det åbne s. 275) Indresprog (At hengive sig”/”meaning-receiving”) 3. Hvad er jeg berørt af? Hvad trænger sig på? Hvad undres jeg over? 4. Hvad vil livet med mig? Hvilken livsudfoldelse bliver til gennem mit liv? Hvad kaldes jeg til? Mangelsprog Ressourcesprog 1. Hvad vil systemet med mig? Hvad fungerer ikke godt? Hvad skal jeg undgå? Hvad er problemet? 2. Hvad vil jeg med systemet og livet? Hvad gør jeg godt? Hvad ser jeg af muligheder? Ydresprog (”at bemestre”/”meaning-making)

Hvis mødet med den unge var en byggeplads! K. Kommune,Sag nr. 007 Referat af byggemøde nr. 04 på Xpladsen d. 07.07.07 Til stede: dig, og dig og dig Afbud: ham og hende 04.01 Bemærkninger til sidste referat: ingen 04.02 Projekt: XX orienterede kort om byggeriets forløb til dato: Der har været en smule ekstrafundering mere end forudsat – ellers ingen uforudsete ting Det aftales at der indkøbes faste skabe Y og YY På tidligere byggemøde har der været ønske om yderligere tilkøb: mmm Det undersøges om arbejdet kan udføres i nærværende projekt XY Prioriteres på næste møde 04.03 Tidsplan: Nybyggeri forudsat afleveret til fastsat tid I fløj B udføres i uge 42 I fløj C følger tidsplan med 2 ugers forsinkelse – kan indhentes 04.04 Økonomi: Der er afsat kr. 123.456,- til uforudsete udgifter Der er disponeret ca. 100.000,- rest ca. 23.456,- 04.05 Næste møde: 24.10.07 kl. 8.15 på X pladsen

Forståelse ”.. Al forståelse indebærer en ændring af vores forståelseshorisont. Forståelseshorisonten er afgørende for enhver erkendelse og handling. Når horisonten ændres, sker der derfor i en vis forstand en forandring med eller transformation af os selv, en personlig vækst.” (Politikkens introduktion til moderne filosofi og videnskabsteori, red. Dagfinn Føllesdal m.fl. Politikens Forlag A/S, Kbh. 1992)

Læringsmiljø - At arbejde i et anerkendende perspektiv Axel Honneth: ”kamp om anerkendelse” (f. 1949 repr. For Frankfurterskolen) 3 sfærer for anerkendelse: Privatsfæren: Familie og venskaber Den retslige sfære: Retssamfundets beskyttelse Den solidariske sfære: Kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber

At blive fordret, opfordret og udfordret ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd” (Løgstrup)

Alternative løsninger

I produktionsskolen kan vi så meget! ”Vi kan så meget mere” ! – Øh, hvad? Giv et eksempel på en samtale med en elev, som efterfølgende har haft betydning for elevens videre liv?

Iagttagelse – hvad ser I? Information Viden Færdigheder Relationer Mestringsstrategier (ex. Gunnel Lindh: Samtalen, R.U.E. 2000)

At arbejde i et anerkendende perspektiv Axel Honneth: ”kamp om anerkendelse” (f. 1949 repr. For Frankfurterskolen) 3 sfærer for anerkendelse: Privatsfæren: Familie og venskaber Den retslige sfære: Retssamfundets beskyttelse Den solidariske sfære: Kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber

3 former for forhold til sig selv Kærlighed Subjektets fundamentale selv- (emotionel) tillid. Subjekt – subjekt forhold. Forudsætning for at indgå i inter- subjektive forhold. Almen respekt Rettigheder, selvrespekt og selv-(fornuft) agtelse agtelse som ligeværdigt medlem af samfundet. Autonoment handlende retssubjekt. Solidaritet Selvværdsættelse, fælles værdier (emotionel og fornuft) og normer. Deltagelse og relation til gruppen, fællesskabet . Sam- fundets reproduktion

Slå ikke i baghånden – slå i forhånden Institution (Statisk) Regler = negationer f.eks. Elever må ikke… - medfører sanktioner Ekskluderende afbrydelse Institution (Organisk) Krav = fordringer f.eks. Vi vil gerne have at.. - anledning til undren Inkluderende udviklingsmulighed

Deltager oplevelse For lærer og elev Mig? – de andre? - uvedkommende - straf - ubehag - beskyttelse - nederlag/-stigmatisering For lærer og elev Muligvis mig? – også andre? - mulighed for mening - interesse/omsorg - anerkendelse - åbenhed - ny erfaring og udvikling

Person og rolle At skaffe sig en social adresse i kommunikationen Person binder en bredere vifte af forventninger til sig end en rolle En rolle er noget man tilskrives af en iagttager – sig selv og andre – men som den enkelte kan bidrage til synligheden af.

Fortsat (rolle – person) Når en ung iagttages som person – eller rolle betyder det, at iagttagelsen af den pågældende indskrænkes, eller rettere sagt, at forventningerne til den pågældende indskrænkes, så kun et mindre udsnit af den uges repertoire af mulige bidrag til den sociale kommunikation tages i betragtning. Som individ eller rolle – kan man iagttages på en måde i en kontekst – og på en anden måde i en anden kontekst! En social adresse er en tilskrivning til det enkelte individ, som er frembragt og vedligeholdt i kommunikationen, og som begrænser forventninger. (Jens Rasmussen)