PASIDA (Parkinsons sygdom i Danmark) Titel: ’Aktuel status i et landsdækkende studie af årsager til Parkinsons sygdom i Danmark’ Christina Funch Lassen, læge, Ph.d., koordinator interesseområder: arbejdsmedicin, epidemiologi Tilknytning: Epidemiologisk institut, Kræftens Bekæmpelse København funch@cancer.dk

PASIDA PASIDA gruppen i Epidemiologisk institut Olsen J, Lassen CF, Rugbjerg K, Friis S, Kenborg L, Himmerslev L, Annelise Nielsen, Hansen J; 24 trænede universitetsstuderende Odense Universitetshospital Wermuth L UCLA, Schools of Public Health and Medicine Beate Ritz, læge, Ph.d.; professor i epidemiologi, miljømedicin og neurologi Brigham and Women's Hospital and Harvard Medical School Eva Schernhammer, læge, Ph.d.; adjunkt Kræftens Bekæmpelse, Biologisk kræftforskningsinstitut Per Guldberg, professor Finansiering: bevilling fra det amerikanske forskningsråd

The PASIDA study Formål   At identificere faktorer, der hver for sig eller i samspil ved deres tilstedeværelse øger risikoen for Parkinsons sygdom Start 2006, planlægningsmøder Stop 2010 for dataindsamling Design: Populationsbaseret case-kontrol-undersøgelse Registerkoblingsundersøgelse Interviewundersøgelse

PASIDA Registerkoblings-studiet Landspatientregistret (LPR) Det Centrale Personregister (CPR) Lægemiddeldatabasen ATP-registret Det interviewbaserede case-kontrol studie Interview og gennemgang af medicinsk journal DNA fra spytprøver

PASIDA Hvilke patienter har vi inkluderet i studiet: 37 869 cpr-numre fra LPR: personer, som mindst 1 gang er registreret med en Parkinson-diagnose 1977-2006 23 644 heraf var registreret med en parkinson-hoveddiagnose ved udskrivning For at reducere forekomsten af et mix af forhåndenværende cases og nye cases, ekskluderede vi 6269 patienter, hvis diagnose forekom i registret i 1977-85 Inkl. få andre eksklusioner ender vi op med 17 233 patienter i register- koblingsundersøgelsen

PASIDA Kontroller fra populationen: For hver valgbar patient udvalgte vi 5 tilfældige personer i CPR-registret Kontrolpersonerne var matched individuelt med patienterne på fødselsår og køn Kontrolpersonerne skulle være i live den dag deres matchede patient fik sin første Parkinson-udskrivningsdiagnose Kontrolpersonerne måtte ikke være registreret i LPR med en Parkinson- diagnose op til den dato, hvor den tilknyttede patient fik sin diagnose 86 142 kontrolpersoner er inkluderet i undersøgelsen

PASIDA Hvor mange blandt patienterne har ideopatisk Parkinsons sygdom? Med tilladelse fra 10 neurologiske afdelingers chefer fik vi tilladelse til at læse de neurologiske journaler vedr. patienter, som på de pågældende afdelinger fik en Parkinson-udskrivningsdiagnose fra1996 og frem til 2009 Vi modtog kopi af journal for 1293 patienter fra Odense, Bispebjerg, Glostrup, Esbjerg, Næstved og Århus i første omgang Oplysninger vedr. symptomer, forløb, behandling, respons på behandling og behandlende læges diagnose blev samlet Herud fra blev det vurderet hvad patienten fejlede 82% heraf havde ideopatisk Parkinsons sygdom

PASIDA Metode: Sammen oplærte Liselotte Himmerslev og Lene Wermuth studerende i at læse journalerne og udhente relevante oplysninger efter et fastlagt skema Hvis journallæserne var i tvivl, afgjorde Liselotte og Lene diagnosen

PASIDA Vi hjemhentede patientjournaler i op til 3 omgange Ålborg, Holstebro, Vejle og Sønderborg I 2. og 3. omgang hentede vi 1154 journaler på patienter, som var Interviewet eller hvor interview var planlagt I 2. og 3. omgang interviewede vi ikke patienter, som angav at de havde været mistænkt for IPD, men at dette var afvist I denne gruppe (1154) 89.7% ideopatisk Parkinsons sygdom

PASIDA publikationer til dato registerdelen Rugbjerg K, Ritz B, Korbo L, Martinussen N, Olsen JH. Risk of Parkinson’s disease after hospital contact for head injury: population based case–control study. Br Med J 2008; 337:2494. Rugbjerg K, Friis S, Ritz B, Schernhammer, Korbo L, Olsen JH. Autoimmune disease and risk for Parkinson disease: a population-based case–control study. Neurology 2009; 73:1462–8. Ritz B, Rhodes SL, Qian L, Schernhammer E, Olsen JH, Friis S. L-type calcium channel blockers and Parkinson disease in Denmark. Ann Neurol 2010; 67:600–6. Rod NH, Hansen J, Schernhammer E, Ritz B. Major life-events and risk of Parkinson disease. Mov Disord 2010; 25:1639–45. Ritz B, Manthripragada AD, Qian L, Schernhammer E, Wermuth L, Olsen JH, Friis S. Statin use and Parkinson’s disease in Denmark. Mov Disord 2010; 25:1210–6. Kenborg L, Lassen CF, Ritz B, Schernhammer ES, Hansen J, Gatto NM, Olsen JH. Outdoor work and risk for Parkinson’s disease: a population-based case–control study. Occup Environ Med 2010 [Epub ahead of print]. Rugbjerg K, Friis S, Jørgensen TL, Ritz B, Korbo L, Olsen JH. Risk for Parkinson’s disease among patients with osteoarthritis: a Danish cohort study. Mov Disord 2010; 25:2355–60. Manthripragada AD, Schernhammer E, Qiu J, Friis S, Wermuth L, Olsen JH, Ritz B. Non-steroidal Anti-inflammatory Drug use and the risk of Parkinson’s Disease. Neuroepidemiology 2011; 36: 155-61. Schernhammer E, Hansen J, Rugbjerg K, Wermuth L, Ritz B. Diabetes and the risk of developing Parkinson’s Disease in Denmark. Diabetes Care 2011; 34: 1102-8.

Inspiration: data fra journal og registre fødsel præklinisk fase manifest IPD hospitalskontakt Familie med pd Fødsels- sted LPR >1977: alle indlæggelser ATP >1964: erhverv >1995: al medicin, dvs både for IPD og andre sygdomme (NSAID, statin, Ca2+blok mm) LMDB adresser CPR Erhverv uden tidsangivelse Dato (selvrapp.) 1. symptom(er) Objektive symptomer, behandling samt parakliniske res. journal

PASIDA Andre delundersøgelser er under udarbejdelse på registerdata Fx en undersøgelse af Ko-morbiditet og polypharmaci og sammenhæng med prognose af Parkinson sygdom ..en undersøgelse af Helicobacter Pylori infektion og risikoen for udvikling af Parkinsons sygdom Andre undersøgelser igen er planlagt: undersøgelse af sammenhæng mellem påvirkninger på arbejdsmarkedet og risikoen for udvikling Og, der er muligheder for meget mere (skal dog finansieres fra nye bevillinger)

Interviewundersøgelsen PASIDA Interviewundersøgelsen Patienter og kontrolpersoner er hentet fra registerdelen Patienter er registreret med en Parkinson-udskrivningsdiagnose efter 1995 Patienterne skulle være i live den dato, vi sendte brev til afdelingerne vedr. journalerne og vi skulle have deres kontaktoplysninger Det drejede sig om i alt 4975 patienter Vi endte med at centrere undersøgelsen på 10 af 15 neurologiske afdelinger i henhold til vores mål: 1800 interviews på patienter med ideopatisk Parkinsons sygdom

Interviewundersøgelsen PASIDA Interviewundersøgelsen 362/3508 patienter afgik ved døden, før vi kunne kontakte dem 156/3508 patienter havde forskerbeskyttelse og kunne ikke kontaktes 115/3508 var for syge til at de kunne interviewes/udfylde spørgeskema 110/3508 havde ikke valide kontaktoplysninger Med få andre eksklusioner endte vi op med 2583 patienter 420/2583 ønskede ikke at deltage 77/2583 deltog ikke af ukendte årsager Med dette frafald endte vi op med 2086 personer, som deltog i interview eller udfyldte et spørgeskema (17%) Blandt disse havde 1828/2086= 87.6% ideopatisk Parkinsons sygdom

Interviewundersøgelsen PASIDA Interviewundersøgelsen Kontrolpersoner og interview: Vi valgte tilfældigt blandt de 5 matchende kontroller, indtil en kontrol sagde ja til at deltage For 123 patienters vedkommende måtte vi vælge ekstra kontroller fra CPR/LPR 1910 kontroller deltog i interview i alt

PASIDA Vi sendte et invitationsbrev Vi indhentede informeret samtykke til et telefoninterview (eller udfyldelse af et spørgeskema) Separat indhentede vi tilladelse til at undersøge DNA i en spytprøve Interview af patienter tog ca. en time Interview af kontrolpersoner tog ca. 45 min Deltagelse blandt udvalgte patienter: 81% Deltagelse blandt kontrolpersoner: 54%

Inspiration: data fra interview fødsel ungdom arbejdsliv præklinisk fase manifest IPD hospitalskontakt arv Børnearbejde v. landbrug Fødsels- sted Valg af uddannelse Ko-morbiditet (hovedtraume, inflammatoriske sygdomme, psykiske lidelser og disses behandling) vandforsyning Begynder at ryge boligform Ophører med rygning: pakkeår? Afstand til første symptomer? Levevis: fysisk aktivitet, BMI, alkohol, solvaner, koffein, fødsler, søvn arbejdsliv

Styrke og svagheder i PASIDA Registerkoblingsmulighederne og samarbejdet med afdelinger og patienter Har sat os i stand til at gennemføre et endog meget stort studie Samtidig skal vi ikke overvurdere vores viden fra registrene mht risikofaktorer, der har været tilstede tidligt i livet hos disse i dag lidt ældre personer Vi har ikke inkluderet personer, som ikke har en hospitalskontakt med en primær parkinson diagnose ved udskrivning Men, vi har mulighed for at undersøge til en vis grad, hvor meget evt. bias i registerdelen influerer på de resultater vi måtte komme frem til

PASIDA Diverse delundersøgelser er under udarbejdelse på interviewdata Fx undersøgelse af rygning, kaffe, alkohol, fysisk aktivitet og solvaner mm Andre undersøgelser er planlagt: undersøgelse af sammenhæng mellem påvirkninger på arbejdsmarkedet og risikoen for udvikling af Parkinsons sygdom

PASIDA Sidst, men ikke mindst: 92% af såvel de interviewede patienter som de interviewede kontrolpersoner har afleveret en spytprøve, hvorfra DNA er ekstraheret i en del af spytprøven indtil videre Der er planlagt diverse: Undersøgelse af dopamin-metabolisme, oxidativt stress, inflammation, detoksifikation af stoffer i miljøet og medicinske præparater samt vitamin D metabolisme