Tematisk NGO evaluering -folkelig deltagelse og demokratisk udvikling Dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslande kanaliseret gennem danske NGOer

Processen Inception- og metodeudviklingsprocess Interview NGOer i DK Landebesøg i Etiopien og Ghana Validering af fakta med landekontorer Status: udkast til rapport sendt til deltagende NGOer i DK og UM

Evalueringsspørgsmål Hvad er de konkrete resultater af støtten til civilsamfundet i udviklingslande via danske NGOer? Hvordan bidrager kapacitetsopbygning og partnerskaber til at skabe resultater? Hvordan bidrager NGOers M&E bestræbelser til at skabe, dokumentere og kommunikere resultater?

Evalueringsmetode-DAC DAC criteria er brugt til besvare spørgsmål om effektiviteten, relevansen og bæredygtigheden af de opnåede resultater Efficiency i mindre omfang. Spørgsmålet om efficiency står ikke centralt i de danske M&E bestræbelser og der har ikke været afsat ressourcer til at gå i dybden med spørgsmålet i denne tematiske evaluering

DAC fort- Impact Dette har ikke været en decideret impact evaluering Vi har afgrænset impact til at handle om hvordan NGOernes indsatser har bidraget til fattigdomsbekæmpelse Inddraget indirekte faktorer (resultatkæden, fattigdomsorientering, tilpasning til nationale indikatorer)

DAC forts-Relevans Relevans som kriterium har været centralt i evalueringen. Det har været muligt at konkludere på relevans NGOerne har fundet relevante “entry points” ift deres mandater og størrelser og lande kontekst NGOerne dokumenterer generelt deres valg af ”entry points” (situationsanalyser, pilotprojekter) Mangler stat-civilsamfunds analyser, magtanalyser, baselines.

DAC fort- Bæredygtighed Har været centralt i evalueringen Civilsamfundet i udv. generelt meget afhængigt af udenlandsk støtte + De danske NGOer har investeret mere end andre INGOer i kapacitetsopbygning + Arbejder tæt sammen med lokal forvaltninger “De små øer”. Arbejder i mindre geografiske områder Temaet er et langsigtet projekt. Befolkningen bliver utålmodig

DAC forts- Effektivitet Effektivitet er primært behandlet særskilt for de forskellige NGOer Generelt er NGOerne hver især effektive ift at opfylde de mål de sætter sig Svært at sige om NGOerne bidrager til at opfylde det overordnede mål om fattigdomsbekæmpelse. Har derfor valgt at bruge en resultskæde til at udkrystallisere og analysere de forskellige trin i processen

Resultskæden M&E ift demokratisk udvikling og folkelig deltagelse Inspireret af en ODI metode for evaluering af “citizens voice and accountability” Genkende og anerkende de små trin, processer som resultater, omsættelse af resultater på forsk. niveauer, power cube Har holdt NGOernes resultater op imod hovedmålsætningerne i den gamle CSS

Lande kontekst Valgt Afrika som ramme Etiopien og Ghana - ikke en sammenligning, undersøge temaet i meget forsk kontekster NGOer har åbnet rummet op i begge lande på lokalt niveau Det nationale niveau mere vanskeligt. Særligt i Etiopien. Forsk vurderinger af situationen i Ghana

Kapacitetsopbygning Danske NGOer har investeret i partnerskaber og i kapacitetsopbygning Langsigtet investering i organisationsudvikling- et særligt dansk varemærke Resultatet er at partnerne får legitimitet som repræsentanter for deres målgruppe og medlemmer Mangel på data

Interventions kanaler Danske NGOer bruger støtte til netværksdannelse, serviceydelser og folkeoplysning som en indgang til fortalervirksomhed Succes med indgange såsom folkeoplysning baseret på RBA (lokalt niveau) og sektornetværk (nationalt niveau). Fortalervirksomhed stadig mere en projekt end en systematisk tilgang

Ændringer i politikker, praksis, adfærd og magtrelationer “Contribution vis-a-vis Attibution” Hvad er merværdien ved de danske NGOere? Valg af metode og tilgang. Det lange seje træk- bevidstgørelse af udsatte gruppe om deres rettigheder, bygger på legitimitet og specialisering (ift målgrupper) Bidraget til at disse grupper i højere grad ser sig selv som sociale og politiske aktører

Ændringer i politikker, praksis, adfærd og magtrelationer forts. Bidraget til at de lokale myndigheder i indsatsområder har ændret adfærd og inddrager det lokale civilsamfund Bidraget til politikformulering primært via de kanaler, som regeringen selv tilbyder Har dog haft begrænset indflydelse på PRSP processer

Udviklingsmål Fattigdomsbekæmpelse stod mere centralt i den gamle CSS og alle NGOer har haft fattigdomsbekæmpelse som overordnet mål Indirekte indikatorer såsom fattigdomsorientering ift målgrupper, tilpasning til nationale fattigdomspolitikker Direkte indikatorer: bedre serviceydelser og flere ressourcer til de fattige kun i mindre omfang

Dokumentation, deling og læring Der er langt fra HQ til partner niveau HQ har investeret meget i at udvikle M&E systemer Dokumentation er forbedret i perioden og bruges til læring på landeniveau De danske NGOer får mest ud af at dele erfaringer med deres internationale netværk