Michael Hald Konsulent, KL mih@kl.dk Bring Your Own Device Michael Hald Konsulent, KL mih@kl.dk

Besnærende tanke…. Fordelene ved ‘Bring Your Own Devices’ (BYOD) er mange, men kan man planlægge undervisningen ud fra, at eleverne selv medbringer udstyr? Hvor mange har (egnet) udstyr? Hvad gør man med dem, der ikke har eget udstyr? Hvad med forsikring? Har man adgang til skolernes data, uanset hvilket udstyr man selv kommer med? Kan man stille krav til det udstyr, ungerne medbringer?

Besnærende tanker…. “Eleverne har bedre udstyr end det vi kan købe” “Eleverne vil helst bruge deres eget udstyr” “Vi bruger det digitale resourcer børnene har i forvejen” “Vi sparer mange penge ved at eleverne bruger eget udstyr” “Det er et led I digital dannelse at eleverne har eget (ansvar for) udstyr” “Eleverne passer bedre på eget udstyr” (- hærværk)

Alle skal have en… PC står for “Personal computer” (på dansk personlig computer) En PC er et redskab som man former til eget behov og temperament Man passer godt på sine egne redskaber

Har eleverne eget udstyr? Ja, men De fleste, men ikke alle, I udskolingen Store forskelle fra kommune til kommune Store forskelle fra skole til skole Det fleste har derhjemme, men kan ikke nødvendigvis medbinge den hver dag (delt ressouce) Det er ikke nødvendigvis den kvalitet, der er brug for (hastighed, størrelse, styresystem o.l.)

Eleverne vil helst bruge eget udstyr Ja En digital borger har ansvar for eget udstyr Der er ingen restriktioner (?) på hvad man bruger eget udstyr til Mange elever har computere der er “smartere” end dem skolen kan tilbyde

Forskellige devices Man kan ikke det samme på alle devices;pc’er, tablets (Android og iPads) og smartsphones Det er vanskeligt at lave en platform der er uafhængig af devices Ikke alle digitale lærermidler fungerer på alle platforme Begrænser lærernes mulighed for at vælge digitale lærermaterialer Kan vi så sige til (eleverne) forældrene: “Den pc/tablet I skal medbringe skal være model XX med styresystem YY?”

Erfaringer fra mange kommuner: Der kommer udstyr der er inficeret med virus Der kommer udstyr med “gamle” versioner af styresystemer, der ikke er kompatible med de digitale undervisningsmidler skolen vælger/foretrækker Forskelligt udstyr kræver mere support fra lærerne (?) (installation/indstillng af java, adobe, firewall osv) Supportopgaven vokser! Og hvem er den nærmeste supporter? Og er det også den bedste eller billigste?

Forudsætninger for BYOD At lærerne kan stole på, at eleverne medbringer devices Forældrene skal forstå det! At udstyret er I overensstemmelse med den softwarearkitektur der er etableret på skolen At der er en vis support af elevernes eget udstyr (f.eks. opdateringer) At der massiv information til forældre, og der skabes forståelse for at eleverne medbringer funktionsdygtigt udstyr At der er skoledevices til de elever der ikke har (egnet) udstyr At kommunen har en strategi der bygger på Cloud-teknologi

Indvendinger Nogen har dyre computere, andre har billige Sådan er det også med sportstøj Nogen har forældre/søskende der kan hjælpe med computeren, andre har ikke Sådan er det også med lektier Nogel forældre er bekymrede over lånt udstyr Mulige erstatningskrav!

Hvor mange har en fuldbyrdet BYOD-strategi? Det ved vi ikke, men mindst 2! En betydelig del af kommunerne har vurderet at omkostningerne ved BYOD overstiger fordelene, og køber pc’er/tablets til alle Vi har ikke tal på økonomien I de to modeller! Vi har heller ikke mål på effekten!! Det er ikke i sig selv et mål at have billig IT, men det er et selvstændigt mål, at have så billigt IT som muligt, I forhold til de mål og resultater man opnår.

Hvad ved vi så? Tal fra 20 kommuner der belyser omkostninger ved skolernes IT-platform Og vi har spurgt elever og lærere om hvad de syntes! Tco/elev pr. år: 2000 kr. Minimum! Platform (netværk, servere, cloud, tekstbehandling o.l IKKE digitale lærermidler!) En stor del er arbejdstid fordelt på support, drift og udvikling) Hertil kommer “gratisydelser” fra kommunernes IT-afdeling som skolerne ikke betaler for (netværkssupport, internetadgang o.a.). Vi arbejder på at finde de skjulte udgifter, vanskeligt pga. forskelle I finansiering og konteringspraksis. Der er knap 0,6 pc/tablets pr. Elev (varians 0,3 til 1,5!) 18 ud af 20 giver udtryk for, at den samlede arkitektur giver mulighed for udelukkende at benytte BYOD

Og vi har også fundet ud af::: Godt 50% af eleverne tager eget/familiens udstyr med I skole og bruger det I undervisningen, og af dem medbringer 50% udstyret dagligt Bortset fra en enkelt kommune, vurderer lærerne at det er blevet nemmere at nå de faglige mål (efter de sidste års investeringer) “Udviklingen har gjort det nemmere for mig at forberede undervisningen” slår positivt igennem “Udviklingen bidrager til, at Jeg bruger mindre tid på undervisningsforberedelse” slår negativt igennem!

Hvad vi mangler Effektmålinger! Vi er ved at have en overblik over infrastrukturs teknik og økonomi. Vi ved ikke om det bidrager til skolens overordnede målsætninger. Der er så meget andet der også er vigtigt: Har lærerne de rigtige kompetencer mht. IT? Har vi de rigtige digitale lærermidler? Har vi de rigtige didaktiske metoder?

Og så mangler vi spørgsmål? og tak for i dag.