Køn og uddannelsesvalg efter gymnasiet Hvor blev drengene af? Køn og uddannelsesvalg efter gymnasiet Lektor Camilla Hutters & videnskabelig assistent Rikke Brown Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk

Når uddannelse ikke er planen…… Karl: Jeg synes meget folk, de gik efter sådan en skabelon, det var ét år og så skulle de i gang. Så skulle man arbejde et år og så skulle man lige ud og rejse lidt, og så skulle man så i gang. Og så skulle man flytte til Århus eller København, Ålborg, sådan nogle steder der. Jonas: Et års tid ja og så skulle folk ellers videre. Det var som om at de havde planlagt, hvad der skulle ske lang tid før. Så de havde en plan, de bare skulle følge med en eller anden uddannelse – de havde planlagt det hele sådan set. Studenter, der ikke får en uddannelse efter gym, er en stor og voksende restgruppe. Som vi vil uddybe senere så er der ca. 1/3 af studenterne, der ikke er i gang med en videregående uddannelse efter 3 år. Flest af dem (37%) er mænd, mens 29 % er kvinder. Hvad sker der med de især mandlige studenter, hvor uddannelse ikke er – eller bliver – planen. Det har været omdrejningspunktet for den rapport vi skal præsentere. To af dem rapporten handler om er Jonas og Karl For Jonas og Karl er det ikke indlysende hvad de skal efter gymnasiet. De ved ikke hvad de vil og har ikke nogen plan. De står og ser på hvad de andre gør – de er som de følger en plan og en skabelon for, hvad der er det rigtige og normale at gøre: arbejde, rejse, flytte til en storby, starte på en uddannelse Det er bare ikke en skabelon, de selv har adgang til eller indsigt i. De står bare og betragter. Hvad sker der, når uddannelse ikke er planen.

Kvinderne er kommet i overtal! 51 % af kvinderne og 34 % er i gang med en videregående uddannelse når de er 25 år Det skyldes både, at flere mænd vælger en erhvervsuddannelse, men også at færre mandlige studenter får en videregående uddannelse. De udgør en ny restgruppe – med fare for at blive marginaliseret i et vidensamfund, hvor efterspørgselen efter kvalificeret arbejdskraft forventes at stige…. Arbejderbevægelsens erhvervsråd: Behovet for ufaglært arbejdskraft vil falde med 200.000 frem mod 2020. Behovet for faglært arbejdskraft vil stige med 300.000. Den nuværende krise rammer især de traditionelle mandefag – en mancession. Men er også tegn på en større omlægning af arbejdsmarkedet og produktionen i DK og andre vestlige lande i retning af en vidensøkonomi

Fokus på de mandlige studenter Hvad kendetegner hhv. mandlige og kvindelige studenters forløb efter gymnasiet? Hvorfor fravælger de mandlige studenter i højere grad end de kvindelige at tage en videregående uddannelse? Hvad tilvælger de mænd, der ikke tager en videregående uddannelse? Hvilken betydning har geografi, gymnasieretning, karaktergennemsnit og social baggrund for de unge mænds forløb efter gymnasiet? I hvilket omfang er der forskel på de forløb, som etnisk danske mænd og mænd med indvandrerbaggrund har efter gymnasiet? Rapporten har et særligt fokus på mænd, fordi det er dem, der er flest af. Men den giver samtidig også indblik i de kvindelige studenters forløb og på hvor der er forskel og lighed. Samtidig et særligt fokus på køn og uddannelsesvalg. Køn og forskelle og ligheder køn skaber, kommer i forgrunden og som der bliver sat fokus på. Der er også andre forskelle, der gør sig gældende (socialbaggrund, etnicitet, geografi). De bliver belyst i forhold til hvordan de spiller sammen med køn. Ingen af os af kønsforskere – vi er ungdomsforskere. Derfor har det været overraskende at se, hvor stor betydning køn har for studenternes forløb og forklaringer efter gymnasiet.

De to delundersøgelser En registeranalyse af 2006-årgangens forløb efter gymnasiet og tre år frem Fokus på faktiske forløb Ti fokusgruppeinterviews med i alt 40 studenter - 25 mænd og 15 kvinder. 2/3 uden for uddannelsessystemet Fokus på studenternes forklaringer og begrundelser Metodeetrianglulering. Registeranalyse – men tal fra DKs statistik – god til at skabe overblik over de faktiske forløb. Hvad gør studenterne efter gymnasiet? Hvad kendetegner den gruppe, der ikke er i gang? Hvilken rolle spiller køn – også set i sammenhæng med social baggrund, karakterer, geografi, etnicitet. Fokusgruppeinterviews – god metode til at indkredse hvordan studenterne taler med hinanden om deres forløb. Hvilke begrundelser og forklaringer er legitime – hvilke er ikke? Er der forskel på hvad der er legitimt for hhv. De mandlige og kvindelige studenter Det handler ikke om, hvad der faktisk er sket, men om hvordan studenterne begrunder det. Studenternes forklaringer og begrundelser relaterer sig til samme samfundsmæssige fænomen. Nemlig mænd og kvinders forløb efter gymnasiet. Swelv om de sidder i forskellige grupper forskellige steder i landet – så taler de rundt om det samme fænomen.

Registerdata om de 31.224 personer, som blev studenter i 2006 fra stx, hf, hhx eller htx Andel ikke i gang med videregående uddannelse 1. okt. 2009: Blandt mandlige studenter: 37,2 % Blandt kvindelige studenter: 29,5 %

Figur 1. Hvad laver de studenter fra sommeren 2006, som ikke er i gang med en videregående udannelse i 2006, 2007 og 2008? Langt de fleste som ikke er i gang med videregående uddannelse et, to eller tre år efter deres studentereksamen, er beskæftiget. Næsten hver fjerde er begyndt på en erhvervsuddannelse - på vej til at få en erhvervskompetencegivende uddannelse (først og fremmest Handel og kontor, men de mandlige desuden Bygge og anlæg samt Jern og metal, de kvindelige Sundhed og Service.) Hver ottende er hverken beskæftiget eller i uddannelse.

Figur 2. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som er i gang med en videregående uddannelse 1. okt. i hhv. 2006 og 2009. Fordelt på gymnasieretninger og køn. Det gælder for alle fire gymnasieretninger, at det især er pigerne, som er i gang med en videregående uddannelse efter tre år. Navnlig på hf er få mænd i gang i forhold til deres kvindelige tidligere medstuderende Det er især htx’ere, som skynder sig i gang Efter 3 år er flest stx-piger i gang – selvom de var lidt længe om det. Størst er kønsforskellen for HF-studenterne

Figur 3. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som ikke er i gang med videregående uddannelse tre år efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og karaktergennemsnit ved studentereksamen. Viser hvordan gruppen, som ikke er i gang med en uddannelse fordeler sig i forhold til det karaktergennemsnit hhv. de mandlige og de kvindelige studenter har opnået ved deres studentereksamen. Blandt studenterne med højt snit er der ingen forskel på, hvor mange af kvinderne og mændene, der ikke er i gang jo lavere snit studenterne har opnået, jo større er kønsforskellen

Figur 4. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som er i gang med hhv. KVU, MVU og LVU tre år efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og karaktergennemsnit ved studentereksamen. Mandlige studenter en mere polariseret gruppe, når man ser på deres valg af videregående uddannelse Flere mænd tager en LVU end kvinder med samme karaktergennemsnit.

Figur 4. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som er i gang med hhv. KVU, MVU og LVU tre år efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og karaktergennemsnit ved studentereksamen. Mange kvindelige studenter med karaktergennemsnit som ikke er i den høje ende vælger mellemlange uddannelser – mens det tilsvarende er ikke tilfældet for drengene (unge mænd med lavt karaktergennemsnit synes på den måde at have sværere ved at omsætte deres snit i en konkret videregående uddannelse end de unge kvinder har)

Figur 5. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som er i gang med en videregående uddannelse 1. okt. i hhv. 2006 og 2008. Fordelt på kulturel baggrund og køn. Dobbelt så mange i gruppen af indvandrere/ efterkommere som blandt studenterne med dansk oprindelse er i gang med en videregående uddannelse lige efter studentereksamen. Både blandt både de mandlige og kvindelige indvandrere/efterkommere flader grafen imidlertid ud i forhold til studenter med dansk oprindelse. At indvandre/efterkommerne bliver ”overhalet” er både fordi færre af studenterne med dansk baggrund falder fra en videregående uddannelse og fordi flere af dem debuterer sent i de videregående uddannelser.

Figur 6. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som ikke er i gang med videregående uddannelse tre år efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og fars socioøkonomiske status. Uanset forældrenes Gruppen som ikke er i gang med en uddannelse tre år efter studentereksamen er mindst blandt de studenter, hvis forældre har jobs som kræver universitetsuddannelse og topledere. Samtidig de største kønsmæssige skævheder blandt disse studenter – hvor færrest mænd er i gang med uddannelse i forhold til de kvindelige studenter med samme sociale baggrund.

Figur 7. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som er i gang med hhv. KVU, MVU og LVU tre år efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og fars socioøkonomiske status. Studenterne, hvis forældre har jobs, der kræver universitetsuddannelse, skiller sig ud med den højeste andel, som er i gang med LVU og ved, at lige så mange kvindelige som mandlige studenter er på LVU.

Figur 7. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som er i gang med hhv. KVU, MVU og LVU tre år efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og fars socioøkonomiske status. Også blandt studenterne med denne forældrebaggrund ser mange kvinder dog en MVU som et alternativ til LVU, mens det ikke er tilfældet for mændene

Figur 8. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som ikke er i gang med videregående uddannelse tre år efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og bystørrelse. Uanset hvor stor eller lille en by man kommer fra, er flere kvindelige studenter end mandlige studenter i uddannelse tre år efter studentereksamen. Ikke en entydig sammenhæng mellem bystørrelse og uddannelsesfrekvens - men den næstlaveste andel som ikke er i uddannelse findes i landdistrikter. Når først de unge er studenter fortsætter de altså i uddannelse mindst som andre studenter.

Figur 9. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som er i gang med hhv. KVU, MVU og LVU tre år efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og bystørrelse. Andelen der tager en LVU er størst i hovedstadsområdet og de største byer. Andelen af de kvindelige studenter, som tager en MVU stiger generelt desto mindre by, de kommer fra. For mange af kvinderne fra de tyndt befolkede områder realiseres deres uddannelsesstrategier i en MVU

Et planlagt og realistisk uddannelsesvalg De kvindelige studenter planlægger længere frem og tilpasser i højere grad deres uddannelsesvalg til, hvad der er realistisk i uddannelsessystemet. De har også oftere en plan B. De mandlige studenter har ofte ikke en klar plan efter gymnasiet. De lægger vægt på at tage tingene som de kommer og på at være afklarede og modne (også på det personlige plan), inden de går i gang med en uddannelse. Alle studenterne taler i forhold til en logik om, at man skal foretage et planlagt og realistisk uddannelsesvalg efter gymnasiet. Det handler både om af vælge de rigtige fag på de rigtige nivauer, starte inden for to år samt at kunne være realistisk omkring, hvilke uddannelse man har en chance for at komme ind på. Optagelsessystemet sætter studenterne i en bestemt situation – men det er en situation, som mandlige og kvindelige studenter reagerer forskelligt på.

Forskelle i planlægningsperspektiv Ole: Jeg har heller ikke haft nogen planer. Jeg har bare taget det, som det kommer. Jeg skulle have et sabbatår, det var det eneste jeg vidste. Mette: Nej der har jeg det faktisk omvendt, for jeg vidste lige på den dag, hvor jeg gik ud, hvad det var, jeg skulle. Det var totalt planlagt. Det var nærmest planlagt allerede da jeg sluttede i 2. g, hvad jeg skulle. Malene: Jeg havde også fået mit job 4 måneder før, jeg blev student. Morten: Jeg havde absolut ikke nogen plan. Jeg tog det meget som det kom. Tog en kassekredit på 30.000, så gik jeg rundt i en måned, hvor jeg bare festede og slappede af og flyttede herind med en kammerat. Så løb pengene tør. Så skulle man jo have et arbejde. Fandt et eller andet. Jeg havde ikke så travlt. (Interview med studenter fra Niels Brock) Studenter, der ikke får en uddannelse efter gym, er en stor og voksende restgruppe. Som vi vil uddybe senere så er der ca. 1/3 af studenterne, der ikke er i gang med en videregående uddannelse efter 3 år. Flest af dem (37%) er mænd, mens 29 % er kvinder. Hvad sker der med de især mandlige studenter, hvor uddannelse ikke er – eller bliver – planen. Det har været omdrejningspunktet for den rapport vi skal præsentere. To af dem rapporten handler om er Jonas og Karl For Jonas og Karl er det ikke indlysende hvad de skal efter gymnasiet. De ved ikke hvad de vil og har ikke nogen plan. De står og ser på hvad de andre gør – de er som de følger en plan og en skabelon for, hvad der er det rigtige og normale at gøre: arbejde, rejse, flytte til en storby, starte på en uddannelse Det er bare ikke en skabelon, de selv har adgang til eller indsigt i. De står bare og betragter. Hvad sker der, når uddannelse ikke er planen.

Hvorfor planlægger kvinder? Skyldes forestilling om ”det normale livsløb”: Først uddannelse, så familie, så karriere – inden man er 30. De skal forene et ”alderræs, et jobræs og et cv-ræs” Uddannelsesplanen er udtryk for risikohåndtering ”Åh nej, jeg skal have en uddannelse. Åh nej, hvad skal jeg så” Kvinderne er mere pressede ifht. at starte på en videregående uddannelse – og de sorterer i højere grad sig selv ifht. optagelsessystemet Kvinder er pressede – triple-pressede Husk: Det er kun de etniske studenter, der indtænker familie – skyldes de også har en normalbiografi

Behovet for en pause Altså ligeud så var jeg lidt træt af skole, så jeg trængte bare til en pause. Der gik også lidt tid, før jeg begyndte at arbejde. Jeg skulle bare slappe af og sove. Men der kommer også på et tidspunkt, hvor du bliver træt af bare at sidde og slappe af. Så kommer der også et tidspunkt, hvor du bare bliver træt af arbejde, så vil du gerne skole igen. Man får lyst til skole igen. (Assif, mandlig student med anden etnisk baggrund) De her år efter gymnasiet – jeg føler slet ikke, de er spildt overhovedet, fordi man har fundet ud af, hvad man sådan … Man er blevet klogere på sig selv, man har fundet ud af, hvad man godt kan lide, og hvad man ikke bryder sig så meget om. Så bliver jeg sådan hele tiden sporet lidt mere ind på – sådan føler jeg i hvert fald – ind på, hvad det er, man vil. (Karl, Mandlig student uden uddannelse, Skive) Mange af de mandlige studenter ligger vægt på, at de at holde en pause inden de går videre i uddannelsessystemet. Deres vigtigste forklaring: at blive afklaret, modnet og få livserfaring inden de starter på en uddannelse Det handler ikke om faglig afklaring, men om personlig udvikling. Mændenes forestilling om det ”normale forløb” er at man er afklaret og moden før man starter. De lægger vægt på at have moratorium, hvor de laver noget helt andet en at uddanne sig

Når pausen går i tomgang Interviewer: Hvad havde du egentlig af planer efter gym? Thor: Ikke sådan noget særligt. Bare få et job og tjene nogle penge. Holde pause – jeg gad ikke gå i skole mere, meget klassisk egentlig. Men så finder man også ud af, at man skal også lave et eller andet. Der er ligesom grænser for hvor meget, man kan chille. Man er ligesom også nødt til at lave et eller andet. Altså det er der med, at når du først begynder at slappe af, så hænger du også ud med dem, der slapper meget af. Og så er det ligesom om, at stille og roligt så mister man sådan lidt – jeg havde også en periode, hvor jeg ligesom ikke rigtig tænkte over, at man kunne lave så meget. Og tænkte at dem der har uddannelse, de har sikkert herre travlt. Og så går der bare sådan totalt tomgang i den.   En markant forskel: De mandlige studenter har perioder i deres pauser, hvord e ikke har palner og hvor de ikke foretager sig sær August 2008 – Susanne Murning – CeFU, DPU, AU - www.cefu.dk

Nogle sparker sig i gang – andre går i stå For nogle mandlige studenter betyder uddannelsespausen, at de får motivation og lyst til at uddanne sig. De ”sparker sig selv i gang”. Andre går ”i stå”. De sidder ”derhjemme foran skærmen”, og deres dage flyder ud og mangler struktur. De har brug for ”at blive sparket i gang” – enten med uddannelse eller job. Også kvindelige studenter går i stå. Ofte efter frafald eller på grund af personlige problemer og stress. Der mangler overblik og tilbud

Den vertikale akse. Handler om kulturel vs Den vertikale akse. Handler om kulturel vs. Økonomisk kapital (familie baggrund) Den horisontale akse handler om køn. Vigtigt: Ingen kvinder vil begrunde valg med at ville udrette noget. Og ingen mænd vil begrunde med at ville hjælpe andre. Det er kønnede forklaringer, som bunder i forskellige opfattelser af hvad der hhv. attraktivt og risikabelt på arbejdsmarkedet. Pointe: Karriere og erhverv betyder meget

De mandlige studenter vil udrette noget De mandlige studenter ønsker en karriere, hvor de kan ”at udrette noget”, ”stable noget på benene” og ”skabe noget selv”. Succes er at realisere egne projekter og ideer Derfor ser de nogle karriereveje, som kvinderne ikke ser – eller som de opfatter som risikable (selvstændig, autodidakt, arbejde sig op). Mange mænd lægger desuden vægt på at afprøve og lære ting i praksis. Praktik og joberfaring betyder meget – både for mændenes afklaring og deres motivation Alle fortælle personlige eksempler, også kvinderne, men alle eksempler er mænd. Kvinderne opfatter det som risikabelt at vælge at arbejde sig op – for dem er uddannelse den eneste vej. De mandlige studenter lægger vægt på at kunne kombinere job og uddannelse.

Uddannelse er ikke de eneste vej Der er jo rigtig mange, der sidder og har en hel vild fed ide til et eller andet, som de tror, at andre mennesker vil blive glade for. Og hvis bare den ide den er god nok, så kan du jo tjene kassen på det. Om det er forskellige internet gimmick-hjemmesider, facebook-ideudvikling eller et eller andet produkt, som du tænker, det kan verden da ikke leve uden, så kan du jo tjene styrtende med penge på det, hvis bare det er tilpas relevant for verden. Og så behøver du ikke den store uddannelse for at kunne komme igennem med det. (Eskild, Mandlig student uden uddannelse, Aalborg)   Jeg har set eksempler på, at man kan nå rigtig langt uden uddannelse. Jeg har en kammerat, som har gået på landbrugsskolen og så til den afsluttende prøve, som gjaldt det hele. Der fik han kopieret en opgave, og så dumpede han de der 3½ år. Og så fik han arbejde ved Kvik-køkkener og blev salgschef der. Og nu er han så ansat for et hollandsk firma, så han er salgschef for hele Skandinavien. Han har ikke en skid. Intet. (Jonas, Mandlig student uden uddannelse, Skive). Mange af de mandlige studenter har nogle helt tolkninger af, hvilke karriereveje, der findes. Også helt andre professioner: Fx pokerspiller, eventmager, facebookudvikler Mændene har mere fokus på de kompetencer som videnssamfundet handler om: Innovation, iværksætteri, leve af sine ideer. Ikke alle er videnssamfundets tabere (selv om vi ikke kan sige om de får held med at omsætte deres ideer til succes)

Det er svært at vælge utraditionelt I forhold til familiebaggrund Især mandlige studenter fra akademikerfamilier har problemer med at forklare og afklare deres valg, hvis de ikke vælger en universitetsuddannelse (gælder fx de mandlige studenter, der vælger en EUD) I forhold til køn Mandlige studenter, der vælger ”kvindefag” er længere tid om at afklare deres valg – og har ofte behov for at vælge en ”maskulin” karrierevej inden for faget (fx. at arbejde med kriminelle unge) Deres forældre forventer de tager en boglig uddannelse

Hvem er i fare for ikke at få en uddannelse? De mandlige studenter, der går i stå i deres uddannelsespause. Er ofte skoletrætte og demotiverede og har svært ved at komme videre både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet De kvindelige studenter, der går i stå – ofte fordi de har personlige problemer, har stress eller er faldet fra. De – oftest mandlige - studenter, der i udgangspunktet vælger at gøre karriere udenfor uddannelsessystemet. De kan have svært ved at komme tilbage i uddannelsessystemet efter mange år på arbejdsmarkedet. Fælles er, at der mangler systematisk overblik og tilbud , der kan bringe disse studenter videre. Herunder tilbud, hvor fx Studievalg og jobcentrene arbejder sammen Nævn rekrutteringen: Svært at finde frem til de studenter, der ikke er i uddannelse. Ingen har et samlet overblik De har brug for personlige tilbud: om job, om afklaring, om psykologsamtaler. Man kan melde sig ud fra en uddannelse bare ved at e-maile.

Kan uddannelsesfrekvensen øges? Mange – især mandlige - studenter mangler muligheder: Nye veje. Ikke alle tager hovedvejen. Mange har brug for at lære og lave noget andet, inden de starter på en uddannelse. Behov for at kvalificere studenternes biveje – og anerkende deres erfaring. Nye uddannelsestilbud. For få uddannelsestilbud, der modsvarer de mandlige studenters interesser for at udrette noget og for praktisk læring. Både nye erhvervsrettede uddannelser (fx MVU), men også uddannelser rettet mod nye erhverv. Nye læringsformer og undervisningstilbud. For mange mister motivationen i gymnasiet. Vigtigt at udvikle undervisning, der griber de unges motivationer. Fx for iværksætteri, praktik, kombinere uddannelse og erhverv. Hvordan øges mændenes motivation, lyst og mening ifht. at videreuddanne sig. Undersøgelsen viser nogle udfordringer ifht. den aktuelle uddannelsesstsruktur. Nye veje – mulighed for at stige af – og på igen selv om man har været ude at arbejde. Anerkende de kompetencer og den personlige udvikling, studenterne får mens de holder pause. Men også kvalificere den. Gymnasiet er andet end fag

Hvordan kommer vi videre? Hvad kan uddannelsessystemet konkret gøre for at fremme især de mandlige studenters uddannelsesfrekvens? Hvad skal hhv. ungdomsuddannelserne, vejledningssystemet og de videregående uddannelser gøre? Hvad kan det kommende forskningsprojekt om Vidensamfundets vindere – køn og læring på ungdomsuddannelserne - bidrage med? Hvordan øges mændenes motivation, lyst og mening ifht. at videreud