”Veje til videregående uddannelse ” - et projekt om nye overgange til uddannelse DUR 2013-14.

Præsentationer af emnet: "”Veje til videregående uddannelse ” - et projekt om nye overgange til uddannelse DUR 2013-14."— Præsentationens transcript:

1 ”Veje til videregående uddannelse ” - et projekt om nye overgange til uddannelse DUR 2013-14

2 Udgangspunktet for ”Veje til Videregående Uddannelse”: • 37 % af drengene og 29 % af pigerne med en gymnasial uddannelse er ikke i gang med en uddannelse 3 år efter deres studentereksamen. • Projektgruppens 3 arbejdsfaser: • Hvorfor forholder det sig sådan? Eksisterende Viden • Hvad skal der til for at ændre dette? Elevinterviews • Afprøvning af nye Brobygningsinitiativer i 3 dage

3 DUR- Projekt: Veje til Videregående Uddannelse • 1) At få overblik over den centrale forskning på brobygningsområdet med særligt henblik på drengenes behov • 2) Selv at foretage supplerende, kvantitative og kvalitative undersøgelser på deltagergymnasierne • 3) At designe en pilotindsats med baggrund i den indhentede viden • 4) At afprøve pilotprojektet efterår 2013

4 Fra interview med unge ”Der er jo rigtig mange, der sidder og har en hel vild fed ide til et eller andet, som de tror, at andre mennesker vil blive glade for. Og hvis bare den ide den er god nok, så kan du jo tjene kassen på det. Om det er forskellige internet gimmick-hjemmesider, facebook-ideudvikling eller et eller andet produkt, som du tænker, det kan verden da ikke leve uden, så kan du jo tjene styrtende med penge på det, hvis bare det er tilpas relevant for verden. Og så behøver du ikke den store uddannelse for at kunne komme igennem med det” (Eskild, Mandlig student uden uddannelse, Aalborg) Fra: Brown & Hutters: ”Hvor blev drengene af?, CeFu 2011”

5 Hvorfor fravælger drengene i højere grad uddannelse? • Mange af drengene har ikke en uddannelsesplan for ”efter gymnasiet” • Flere drenge holder pause efter gymnasiet og kommer ikke rigtig videre, nogle af dem arbejder • Pigerne planlægger mere målrettet og længere frem - og forholder sig også til familieplanlægning ( Fra: Brown & Hutters: ”Hvor blev drengene af?”, CeFu 2011)

6 Hvordan får vi flere til at blive inspireret til at vælge uddannelse? • Hvorfor vælger en del af eleverne i gymnasiet tilbuddet om brobygning fra? • Hvordan kan vi øge andelen af drenge (og piger) der deltager i brobygningsforløb? • Hvilke brobygningsinitiativer kan tiltrække flere elever og bidrage til en fremtidsplan? • Hvilke nye veje er der til at træffe valg om uddannelse/videregående uddannelse?

7 Idégrundlag for Brobygning 2013 og nye Veje til Videregående uddannelse på baggrund af interviews  Brobygning skal skabe rum for gymnasieelevernes fremtidsrefleksioner.  Brobygning skal være praksisnær og have et tydeligt perspektiv på erhvervsmuligheder og jobbet efter studiet.  Brobygning skal give mulighed for at prøve noget af: ikke bare studiet, men også virkeligheden efter studiet: ”Er det her, jeg kan se mig selv?”. Derfor er virksomhedspraktik et vigtigt afklaringsredskab i studievalgsprocessen.  Brobygning skal handle om identitet: Hvem bliver jeg, hvis jeg vælger den uddannelse og det job? Hvilken status får jeg, hvilke karrieremuligheder, hvilket liv?  Hvilke afgrænsninger må jeg efterfølgende foretage? Derfor er det vigtigt, at gymnasieeleverne/de unge mænd møder rollemodeller, der har en personlig fortælling.

8 De overordnede mål med indsatserne i uge 43  At bidrage til, at flere drenge (og piger) på de gymnasiale uddannelser får interesse for og vælger en videregående uddannelse  At få eleverne til at identificere sig som personer, der tør og vil tage en videregående uddannelse  At udfordre tvivlerne og de usikre og hjælpe dem til at blive mere afklarede i deres uddannelsesvalg  At opfinde og afprøve nye metoder til brobygning, der tager udgangspunkt i de unges behov og motiver for uddannelsesvalg  At få videregående uddannelse til at opleves nødvendig for de unge  At skabe refleksion over og nye bud på vejlederrollen  At afprøve samarbejdende brobygningsindsatser mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser  At pege på og udfordre organisatoriske, administrative og evt. lovgivningsmæssige barrierer for at udvikle helhedspræget brobygning, som tre obligatoriske skemalagte dage med differentieret studie- og jobrelateret indhold.

9 5 klasser fra følgende institutioner deltog med i alt 125 elever i projektet i uge 43 •VUC Roskilde (HF) •Roskilde Katedralskole (STX) •Roskilde Handelsskole (HHX) •Roskilde Tekniske Gymnasium (HTX) •Himmelev Gymnasium (HF)

10 Indsatsen er forløbet over tre faser: 1.Forberedende indsats (2 timer) 2.Obligatorisk brobygning med de valgfrie ”pakker” (2-3 dage) 3.Evaluering med elev-dagbøger og billeder 4.Samtaler og interviews

11 Der har været følgende valgmuligheder for eleverne: a)Den ordinære nationale studiepraktik på en videregående uddannelsesinstitution (3 dage) b)Særlig tilrettelagt studiepraktik for elever med uopfyldte ønsker i den nationale studiepraktik c)Særlig tilrettelagt virksomhedspraktik (3 dage) d)Fortælleværksted med opfølgende studievejledning på UCSJ (2 dage) e)Studieworkshops med deltagelse af studerende fra RUC og UCSJ (1 dag)

12 Fra interviews med eleverne: • ”Det er godt at praktikken var tvunget, for selv om jeg ikke kom til at lave det, jeg allerhelst ville, har det fået mig til at tænke meget over, hvad jeg vil med min fremtid. Man opfatter, at det er ved at være en realitet og man får mulighed for at udelukke noget, som man helt sikkert ikke vil videre med” (Fra fokusgruppeinterview, STX) • ”Det var godt, fordi jeg nu ved mere om, hvad jeg vil bruge mit sabbatår til. Jeg vil finde mig et fritidsjob, hvor jeg kan have noget med mennesker at gøre, fordi de anbefalede det, når man vil ind til politiet. Det har fået mig til at tænke længere frem i tiden”.(Fra Fokusgruppeinterview, STX ) • ”Jeg synes det var fedt at opleve det, som jeg gerne vil senere, og jeg blev mere sikker på, at det var det, jeg gerne ville efter HHX.” (Elev, HHX, i studiepraktik på CPS-business) • ”Den sidste dag gik så hurtigt, jeg prøvede at trække tiden ud til sidst, men så blev klokken allerede tre og så gik vi hjem. Jeg ville ønske vi havde haft en dag mere i praktik.”…”Jeg har været så glad for mit praktikophold. Jeg synes, jeg har fået en rigtig god indsigt i, hvad uddannelsen går ud på og hvilke glæder man kan få ved sådan et arbejde.”…”Inden jeg kom i praktik var jeg lidt i tvivl, om det var noget for mig, men det har virkelig hjulpet mig med at blive afklaret.” (HF-elev i Virksomhedspraktik, Børnehave, Roskilde)

13 Evaluering og opsamling af uge 43 • Især eleverne på HHX og HTX har været mest afklarede – og er blevet sikre på fremtiden, hvilket har haft betydning for deres indsats i gymnasiet efterfølgende. Hovedparten af eleverne har været i studiepraktik. • HF/STX-eleverne har været mere uafklarede. De fleste har været i virksomhedspraktik eller i de tilbudte workshops, fortælleværksted eller en kombination af begge dele. Eleverne har haft et stort behov for vejledning for at blive afklarede. • Elevernes obligatoriske deltagelse i projektet i uge 43 har faciliteret ny læring og erkendelse og i kølvandet heraf differentieret behov for vejledning. En del af den opfølgende vejledning har været varetaget af Studievalg og af de fem lokale ”gennemførselsvejledere” i projektgruppen, dog skal eleven ofte selv være opsøgende for at få del i Studievalgs tilbud om vejledning.

14 Fremadrettede anbefalinger • Elevernes deltagelse i obligatorisk praktik over tre dage giver god mening. Oplevelserne og erfaringerne udfordrer elevernes fremtidssyn, og det motiverer dem til at søge information om uddannelse og erhverv – og evt. opsøge vejledning. • Endvidere bibringer det nogle elever et fokus på at forbedre og målrette deltagelse i undervisning og fag på gymnasiet den sidste tid i 3.g/2.HF. Dog afhænger projektets langsigtede landevindinger i høj grad af den forberedende og opfølgende vejledningsressource og - indsats, idet DURs målgruppe, som er de uddannelsesfremmede unge, i høj grad har brug for læring og erkendelse for at træffe det afgørende karrierevalg.

15 Perspektiverende betragtninger  Hvilket nationalt vejledningstilbud er der behov for i de gymnasiale uddannelser for at flere og så vidt muligt alle kommer i gang med en uddannelse??  Hvad er den bedste uddannelsesmulighed for målgruppen af drenge (og piger), der ikke i første omgang vælger en videregående uddannelse – eller ikke er parat til det endnu?

16 Status for opfyldelse af 60% målsætningen Januar 2014 2008200920112012 Drenge39,744,350,852,6 Piger57,159,564,165,8