Ledelse af den energioptimerede byggeproces giver et stort potentiale for at sikre bedre bygninger og bedre økonomi i alle faser af bygningens levetid.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
1. Byggevarer- produktion og salg 2. Nybyggeri, anlæg og renovering 3. Nedrivning, herunder nedrivning i relation til Renovering Erhvervs- genbrugspladser.
Advertisements

Det Digitale Byggeri – nye krav og nye muligheder
3D modellering på den nye bane København-Ringsted
Renoveringsstrategi Dansk Solvarmeforenings Generalforsamling Title/Department/Archive/Author.
Projektering og styring.
Modul 1 - Processer.
Nybyggeri og arbejdsmiljø
Bips konference, mandag den 6. september 2010
Tilrettelæggelse af rådgivningsforløbet
DUA seminar den 5. oktober 2010
Cuneco – en del af bips.
Bygningskonstruktør Projektering Byggeledelse Overblik Samarbejde
CAFM - Strategiske overvejelser Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler
Solcelleudbud på tværs af kommuner v/ Flemming Jørgensen, REEEZ REEEZ Renewable Energy and Energy Efficiency in Zealand.
Energiledelse Energiledelse betyder, at virksomheden gennemfører en systematisk, løbende indsats for at bruge energien bedre og derigennem øge virksomhedens.
Baggrund, status og udrulning
Rådgiverseminar Schneider Electric Danmark A/S 1 Den globale specialist i energiovervågning video – inspiration - produkter.
Energibesparelser i offentlige bygninger
Energieffektivisering i byggeriet”. Program Introduktion til Energieffektivisering af byggeriet Delprojekt_01Systematisk energieffektivisering af tekniske.
Et billede af projekteringsledelsen
Virksomheder - definition
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
SVIGT I BYGGERIET BEDRE SAMSPIL FRA PROJEKTERING TIL BYGGEPLADS SOM MIDDEL TIL FÆRRE SVIGT V/ANDERS KIRK CHRISTOFFERSEN, NIRAS.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Adfærdskampagner Mandag den 17. juni 2013 FM | enheden.
© Copyright, Grontmij A/S 2011 Visualisering: BIG – Bjarke Ingels Group Udarbejdelse af journal ved projektering af bygge- og anlægsprojekter AMK - Sam.
DUBU oplæg til Interessentanalyse Kommunikationsplan
Energieffektivitet af bygninger og bygningskomponenter
ORGANISERING OG DIALOG I BYGGEPROCESSER FRONTHOUSE WORKSHOP 16. JUNI 2011 Jakob Klint, Kuben Management.
Klimaskærm Introduktion.
UDVALG FOR BYGGEPROCESSER 19. JUNI IDEKATALOG FOR VÆRDISKABENDE BYGGEPROCES FASESKIFT UDEN VÆRDITAB TID OG ØKONOMI KOMPETENCEUDVIKLING VIDENDELING-
Udlejningsejendommenes energiforbrug 9. november 2009 Hvordan kan klimaskærmen optimeres? Lars D. Christoffersen
Camp IB sept sept VELKOMMEN TIL CAMP IB37.
Orienteringsmøder 2014 Skiferfacader Afrapportering Fejl og mangler i dokumentationen Byggeteknisk svigt og skader.
Seminar 6 – Arbejdsmiljøledelse
Organisering og styring af den kommunale sygepleje
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
Beboernes hverdagspraksis: En afgørende parameter Konference om bæredygtighed i byggeriet AAU-CPH, SBi, 28. januar 2013 Kirsten Gram-Hanssen, Statens Byggeforskningsinstitut.
Dialogmøder med bygherren Dialog om arbejdet med at planlægge og koordinere i forhold til sikkerhed og sundhed under projektering og udførelse (procedurer,
Anvendelse af produktmodeller i byggebranchen
Tillidsreform SKAL Principper for samarbejdet mellem den danske regering, arbejdsgiverne og de faglige organisationer.
Får vi Bæredygtige hospitaler? Lars Kaalund/Orbicon Bæredygtighedskoordinator Nyt Hospital Herlev.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
Den klassiske vurdering af arkitektur De fem F'er Form, funktion, fantasi, forståelse og forbindelse. Alle gode værktøjer, når man skal vurdere den arkitektoniske.
Hvad skal kendetegne fremtidens Rådgivningsydelser ?
ESCO – et samarbejde til gensidig fordel EnergiMidt.
Et samarbejde mellem: BAT Kartellet | Bygherreforeningen | Dansk Byggeri | Danske Arkitektvirksomheder | Foreningen af Rådgivende Ingeniører | TEKNIQ.
Muligheder og perspektiver1 Indledning. Muligheder og perspektiver2 Processen – formål # 1 Den forestående 2-årige proces har som mål: 1. At brancheskolerne.
Sikkerhedskonference 2012 ­Signifikansvurdering: Hvad skal man gøre - og hvad skal man ikke gøre? Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS EJENDOMME Bygherreperspektiver på indkøb af ventilationsløsninger v/ Gyrithe Saltorp.
Et samarbejde mellem: BAT Kartellet | Bygherreforeningen | Dansk Byggeri | Danske Arkitektvirksomheder | DI Byggematerialer | Foreningen af Rådgivende.
Energieffektive og Intelligente Bygninger –
Hans Kjær Direktør for Teknik & Miljø
Visioner for og krav til nye boliger
Det Tredje Øje 1 October 2015 COWI Powerpoint presentation
SUF - gevinstrealisering
Leverandørprojektering og samprojektering
Udbud af bygning 44. Sådan blev opgaven stillet
(s. 1) Præcise udbud giver bedre tilbud og færre konflikter
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
2. Metode – indhold i kompendium
Hvad er Byggeri til Drift?
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Bæredygtighed og smarte løsninger Himmerland & SBI
De nye it-konsulent- og projektaftaler
ProjekteringsProcesPlanlægning
VELKOMMEN TIL ENGINEERING DAY 2018
Digital aflevering.
Netværksdage om sygehusbyggeri 17. september 2019
Præsentationens transcript:

Ledelse af den energioptimerede byggeproces giver et stort potentiale for at sikre bedre bygninger og bedre økonomi i alle faser af bygningens levetid. Samtidig er det et væsentligt skridt på vejen til at bygge bæredygtigt byggeri. Februar 2013 Når energioptimering skal lykkes - ledelse af den energioptimerede byggeproces På vej mod bære- dygtighed i byggeriet

God ”husholdning” Drift og vedligehold Styring Anlæg Proces Behov

Det handler om at sammentænke alle former for energiforbrug i bygninger i deres samlede livscyklus. Det vil sige, fra konceptet for en ny bygning, ombygning, tilbygning eller renovering opstår, til den færdige bygning drives, vedligeholdes og evt. nedrives sidst i dens livsfase.

I en byggeproces er bygningens energimæssige ydeevne som regel bygningsejerens ansvar. De energiforbrugende processer i bygningerne, fx til produktion, maskiner og IT, afhænger derimod oftest af bygningernes brugere. Ejer og bruger af en bygning har altså begge stor betydning for det samlede energiforbrug i anlæg og drift.

Guide - En overordnet beskrivelse af indsatsområder i byggeriets forskellige faser med en rammebeskrivelse af de centrale tiltag og holdepunkter for ledelse af energioptimerede byggeprocesser. Guiden er dis- poneret efter de kendte faser i byggeriet. For hver fase, såvel som ved faseskift, er de væsentligste tiltag beskrevet. Tjekliste - En liste med forslag til typiske spørgsmål og indsatsområder i byggeriets faser, som bygherre eller projektets energiansvarlige skal sørge for, at rådgivere og udførende adresserer.

Guiden er et redskab til bygherrer til ledelse af energioptimerede byggeprocesser for at sikre optimering af både bygningens ydeevne og bygningens forbrug af energi til processer. Målet er at planlægge og gennemføre ledelse af en integreret, energioptimeret byggeproces gennem alle byggeriets faser, så energioptimeringen lykkes – og betaler sig.

Tjeklistens opdeling følger guidens opdeling. I tjek- listen er der desuden et bud på aktørernes rollefor- deling. Den er retningsangivende, kan tilpasses de konkrete projekter og har følgende temaer: Projekt - hvad er valgt for det aktuelle projekt? Aktiviteter - hvad er gjort, og hvad skal gøres? Dokumentation - hvordan dokumenteres beslutnin- ger? Ansvar for opfølgning - hvem skal foretage sig noget? Status - hvad er status for de aktuelle beslutninger?

Den energiansvarliges rolle Ledelse af den energioptimerede byggeproces introduceres ideelt set, når forudsætningerne lægges på plads og er ideelt set én gennemgående ydelse gennem hele projektet og i alle byggesagens faser.

Den energiansvarliges rolle At støtte bygherren/bygherrerådgiveren I de indledende faser eller hele forløbet At støtte projekteringslederen I projekteringsfaserne At støtte op omkring idriftsættelse At støtte op omkring optimering af drift

Projektets forudsætninger Kortlægning -Beliggenhed -Energiforbrug og indeklimaforhold -Arkitektur og bygningsfysik Analyse og udfordring af brugerkrav -Anvendelse, adfærd og kultur Det er vigtigt at kortlægge byggeriets forudsætninger som det allerførste. Det er nemlig grundstenen for byggeriet og afgørende for at kunne afstemme forventninger med realiteter.

Projektets forudsætninger Projektorganisation -Bygherre -Brugere -Driftspersonale -Rådgivere -Udførende og leverandører -Myndigheder Tidsplan Det er vigtigt at kortlægge byggeriets forudsætninger som det allerførste. Det er nemlig grundstenen for byggeriet og afgørende for at kunne afstemme forventninger med realiteter.

Projektets idé Identifikation af indsatsområder Realitetsvurdering Investering og rentabilitet I idefasen skal alle de gode, kreative, langsigtede og nytænkende ideer på bordet, så et optimalt byggeri kan udvikles. Der skal tænkes helhedsorienteret i materialer, formgivning, teknologi og økonomi fra dag 1, så bygningen ender med reelt at være energioptimeret.

Projektets program Oplæg til prioriteret indsats Præcisering af krav til ydeevne -Arkitektur, bygningsfysik og konstruktion Løbende simulering Er det kWh, CO2 eller indeklima, der er det afgørende parameter? Programmet identificerer og prioriterer indsatsområderne som oplæg til den indledende dialog med rådgiverne.

Projektets program

Projektering Forslagsfasen Præcisering af krav til monitorering -Skitseforslag -Dispositionsforslag -Projektforslag Projekteringsfasen Kvalitetssikring og opfølgning -Forprojekt -Hovedprojekt Vær realistisk i projekteringsfasen, så byggeriets energiramme ikke senere hen skal reddes med fx solceller, fordi komponenter og konstruktioner er vurderet for optimistisk.

Projektering

Projektopfølgning og udførelse Kontrol af detailløsninger før realisering Når projektet overgår fra papir/BIM til byggeplads, er det vigtig at være vågen og undgå beslutninger om energiforhold, som man senere fortryder.

Projektopfølgning og udførelse Kontrol af detailløsninger før realisering Det medicotekniske udstyr overses ofte, som et indsatsområder for så vidt mulige energibesparelser – men op til 50% af elforbruget på hospitaler kan direkte eller indirekte henføres til brugerkrav og medicoteknisk udstyr

Projektets aflevering og idriftsættelse Indkørings- og vedligeholdelelsesplaner Idriftsættelse og indregulering er afgørende for at sikre, at bygninger i praksis opnår den projekterede energieffektivitet.

Projektets drift og energiledelse Status for realiserede besparelser Erfaringsopsamling og erfaringsdeling Effektuering og opfølgning I driften Måling og monitorering er en god investering, der kan sikre muligheden for energieffektiv drift og fort- sat energioptimering gennem bygningens levetid.