Informationsarkitektur Brændpunkter og fokusområder

Kristian Mørk Cand.mag. Litteraturhistorie / kommunikation. Forfatter til blandt andet ”Brugervenlighed på internettet” (Samfundslitteratur, 2002). Kommunikationskonsulent i Erhvervs- og Boligstyrelsen. Ekstern Lektor ved IT-højskolen - Design, kommunikation og medier. Redaktør af filmsitet Web-kompetencer: Projektledelse, content management, tekstformidling, usability. Mail:

Brugervenlighed/usability Brugervenlighed handler om at skabe en imødekommende, vedkommende og brugbar hjemmeside for en defineret målgruppe. Det meste arbejde med brugervenlighed falder inden for 3 områder: –Design –Funktionalitet –Informationsarkitektur

Introduktion til IA IA er arbejdet med at strukturere, organisere og navngive information, så brugerne kan finde og bruge den. IA opstår i krydsfeltet mellem brugere, indhold og kontekst. IA Brugere Indhold Kontekst IA tilfredsstiller brugerens behov for information og konkretiserer endnu ikke erkendte behov.

80/20 80% af sitets brugere kommer fra 20% af målgruppen. 80% af brugernes informationsbehov bliver dækket af 20% af indholdet. 80% af brugernes behov for navigation bliver dækket af 20% af IA. 80% af brugernes informationsbehov bliver dækket af top 20% af søgeresultaterne. 80% af arbejdet med IA skal lægges i 20% af den samlede arkitektur.

IA brændpunkter Forside: Indhold er fremhævet på forsiden. Typisk brugt af afsender til eksponering af udvalgt indhold. Søgning: Indhold findes gennem interface og resultater. Typisk brugt af erfarne brugere. Browse: Inddeling og navigation giver mulighed for at browse gennem indhold. Typisk brugt af uerfarne brugere samt til inspiration af erfarne brugere.

IA fokusområder På baggrund af brændpunkterne kan man udskille 3 vigtige fokusområder for IA: –Metadata: Data om data. –Organisering: Principper for inddelingen af data. Bygger på blandt andet metadata. –Navigation: Interface til interaktion med data. Bygger på metadata og organisering.

IA fokusområder Metadata Organisering Navigation

Metadata: Typer Iboende: Metadata der bruges til at beskrive filen. Fx: størrelse, filnavn, filtype. Deskriptive: Metadata der bruges til at beskrive filens indhold. Fx: emne(r), titel, modtager. Administrerende: Metadata der bruges til at håndtere filen. Fx: publiceringsdato, sidst rettet, status, forfatter.

Metadata: Formål Metadata skal forbinde indhold med indhold. Både inden for samme hjemmeside og hjemmesider imellem. Metadata skal forbinde bruger med indhold. Både med det indhold de leder efter, og det indhold de endnu ikke ved, de har brug for. Metadata skal følge samme principper for hele hjemmesiden og søstersites imellem.

Metadata: Brug Søgning: Metadata gør det muligt at strukturere søgningen. Fx: begrænse den til bestemt metadata og lave koblinger mellem resultater. Browse: Metadata gør det muligt at generere index, at relatere information til hinanden, at knytte an til sidens andre brugere. Personalisering: Metadata gør det muligt at knytte informationer og funktionalitet til brugerprofiler.

Metadata: 2 principper Semantisk relation: –Ækvivalens: synonym og omskrivninger. –Hierakisk: bredere/smallere begreb. –Associativ: relateret information. Klassifikation: –Emne. –Målgruppe. –Funktion.

Metadata: Eksempel Genre: Faglitteratur Kategori: EDB Forfatter: Kristian Mørk, Timme Munk Titel: Brugervenlighed på internettet Forlag: Samfundslitteratur Dato: Emne: Brugervenlighed = Usability Relaterede emner: IT, internet, computer, kommunikation, digitalt design etc. Type: Introduktion, vejledning, håndbog. Udlån: hvem, hvor ofte, hvornår Søgning: hvor ofte, andre søgninger i samme session

IA fokusområder Metadata Organisering Navigation

Organisering: M ening og mål At tydeliggøre afsenders strategiske fokus. At gøre det let for afsender at arrangere indhold. At tilgodese modtagerens behov for information. At muliggøre en god navigation.

Organisering: Udfordringer Flertydighed: flere ord/genstande kan klassificeres inden for flere kategorier. Forskellighed: informationen er sammensat af uens dele. Perspektiv: afsenderorienteret vs. modtagerorienteret, mange modtagere af samme information. Politik: interne dagsordner, magtkampe, strategier.

Organisering: Principper Eksakte principper: –Alfabetisk: kartoteker, telefonbøger, leksika. –Kronologisk: tidslinier, nyheder, tv-guides. –Geografisk: jobbaser, vejrudsigter, skema. Flertydige principper: –Emne: mest almindelig – findes overalt. –Funktion: dagligstue/kontor, tast selv. –Modtager: privat/erhverv, offentlig/privat. –Metafor: hus, kontor, skib.

Navigation: Mening og mål At præsentere indholdet for brugeren: fungere som indholdsfortegnelse. At give svar på tiltale: forudse brugernes spørgsmål til informationen, definere hvilke spørgsmål der kan stilles. At sætte funktionalitet før design.

Navigation: typer Global Underside Dokument Relateret Feature Brødkrumme Geografisk el. sprog Personificeret

Flere veje til samme sted Brugeren skal have flere muligheder for at finde samme informationen. Giver brugeren følelse af magt over informationen. For at understøtte denne følelse bør man vælge én navigationstype til ét organiserings- princip. Brugergrænseflade bør bruges til at adskille navigationstyperne. Navngivning bør være stringent og beskrivende.

Barrierer for god IA Kendskab: Organisationen kender ikke IA og dens brugbarhed. Strategisk støtte: Manglende (kvalificerede) beslutningstagere på området. Teknisk støtte: Manglende velfungerende projektorganisation. Historik: Manglende viden om best practice. Fremskrivning: Manglende viden om organisationens udvikling. Mening: Manglende viden om sidens formål.

Værktøjer og teknikker Personprofiler/Scenarier Card sorting Spørgeskema

Værktøjer og teknikker Opgave-analyse Søge-loganalyse Server-loganalyse

6 tommelfingerregler Metadata, metadata, metadata. Flere veje til samme indhold (organisering + navigation). Lad navigationstypen følge organisering og funktionalitet. Tænk i flow. Stjæl med arme og ben. Lyt til brugerne.

Gode bøger om IA Christina Wodtke: Information Architecture, New Riders Eric L. Reiss: Practical information archicture, Pearsons Education Limited Louis Rosenfeld & Peter Morville: Information Architecture, O’Reilly George Lakoff: Women, Fire and Dangerous Things, University of Chicago Press Mark Pearrow: Web Site Usability, Charles River Media 2000.