KLINISK VEJLEDNING TIL UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF PATIENTER MED MISTANKE OM LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING DSKKB 2011.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Psykiatrisk patient dør af lungeemboli efter bæltefiksering
Advertisements

Erfaring med udvikling af 150 nationale, kliniske retningslinjer i Dansk Selskab for Obsterik og Gynækologi (DSOG-Guidelines) Ulla Breth Knudsen Tidl.
Journalaudit - en metode til kvalitetsudvikling i almen praksis
Fælles Akutmodtagelse, Århus Sygehus
Patientpakker Angina /NSTEMI
Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsenet
Erfaringer fra pakkeforløb i Danmark
FORSKNINGSTRÆNINGSOPGAVE HOLD 001
Aspiration under transport
Fra idé til virkelighed - en metode til udvikling af nationale, tværfaglige, evidensbaserede kliniske retningslinjer Ann-Birgit Guldager Nonboe klinisk.
Ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling
Udredning af allergi Kursusdag 1.
Center for Kliniske Retningslinjer
Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer
Diana Kristensen, Overlæge, Psykiatrisk Center København
Mere viden, klare retningslinjer, mere kontrol
Klinisk retningslinie (clinical guideline)
Forskellige studietyper
Psykoedukation for unge i OPUS-behandling
Hukommelsesklinikken
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Fælles Akut Modtagelse
En evidensbaseret klinisk oversigtsartikel
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Hjertemedicinsk Afdeling B Odense Universitetshospital
Kiropraktor En samarbejdspartner til praktiserende læger
Vejen til bedre observation og behandling af smerter
Biostatistics mm5 SPSS crash course II. But why? Hvorfor læser vi videnskabelig litteratur? Hvordan læser vi?
Forskellige studietyper
Ubrudt behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge
Arbejdsfastholdelse Hvad laver de på AMK?
Metode og Materiale Søgning i pubmed
Kan vi som læger ændre patientens holdning til at have rygondt ?
Jennifer Christensen Er det muligt at mindske de postoperative gener efter kirurgisk fjernelse af mandiblens 3. molar?
Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
1 Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med?
Afklaringskatalog på Hjælpemiddelområdet
Brand og ildspåsættelse
LÆGEORDINERET HEROIN Kolle Kolle -19. januar 2010
Evidens og accelereret patientforløb
Udredningsretten De medicinske specialers udfordring.
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal & Peter Vedsted.
Velkommen til Lægedage
Pakkeforløb i psykiatrien
Lægens rolle Foretage psykisk vurdering Iværksætte behandling
Mono og Polyneuropatier Muskelsygdomme Diverse
PALLIATIV MEDICIN I PRIMÆRSEKTOREN
Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg Specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
DEMC November 2014 Funktionsevnen hos ældre medicinske patienter indlagt i en akutafdeling Inge Hansen Bruun, ph.d. stud, fysioterapeut.
Hospitalsenheden VEST Medicingennemgang – det skal vi have styr på.
Ny teknologi og samarbejde med praksissektoren
Pakkeforløb for kræftpatienter
Målbeskrivelser Udpluk. Målbeskrivelse Klinisk basisuddannelse 8. Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling/visitation.
Introduction to consent: ethical and legal issues
DISCUSPROLAPS Discusprolaps' betyder en bule på disc'ens overflade.
Håndledsfraktur National klinisk retningslinje
TVÆRFAGLIG BEHANDLING I SUNDHEDSCENTER. Indhold >Tværfaglig behandling >Sundhedscentret >Tidsbestilling.
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende
”Røde flag” hos FP patienter der bør føre til lumbalpunktur (link LBP)instruks NRS og/eller alment medtaget og feber Bilateral facialis parese Skovflåt.
Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 KVALITET I ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN – HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE?
ADHD indsatsen i Region Sjælland Den 18.september 2012.
Konkrete erfaringer fra KVIS 22. september 2009 Henrik Jørgensen Kliniske Retningslinier.
Navn – klinik navn Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af rodpåvirkning.
Patientfeedback - Hvad siger patienterne? Udviklingssygeplejerske Jannie C Frølund - Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus – det naturlige valg!!!
Claus Manniche, professor, overlæge
MTV af Demens: Organisation
Claus Manniche, professor, overlæge
Demens set fra Geronto- /Neuropsykiatrisk Ambulatoriums perspektiv
Metoden fælles beslutningstagning
Hvorfor rammedelegation
Præsentationens transcript:

KLINISK VEJLEDNING TIL UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF PATIENTER MED MISTANKE OM LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING DSKKB 2011

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Fokusgrupppe: Kliniske retningslinier og referenceprogrammmer Formål: Hovedformålet er at iværksætte udviklingen af nye og revision af eksisterernde referenceprogrammer og kliniske retningslinier med fokus på bevægeapparatet og med relevans for kiropraktorpraksis.

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Konkrete tilstande Eventuelt monofaglige Lokalt bearbejdede referenceprogrammer

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Formål Formål er at udarbejde en klinisk vejledning bestående af anbefalinger til brug i primærsektoren med udgangspunkt i kiropraktorpraksis

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Metode 1) Søgning efter kliniske retningslinjer, metaanalyser og oversigtsartikler via PubMED MEDLINE april 2009. Søgeord: back pain, lumbar spine, disc herniation, clinical guideline, clinical practice guideline, randomized controlled trials, treatment, non-surgical, conservative, chiropractic, manipulation, medical, physiotherapy.

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning 2) Supplerende søgning i oktober 2010 MEDLINE, MANTIS, Cinahl og Embase på søgeord dækkende lændesmerter kombineret med nerverodspåvirkning og konservativ behandling publiceret efter 1980 Systematiske oversigtsartikler Randomiserede studier af nyere dato end omfattet af oversigtsartiklerne. Andre typer af studier udvalgt.

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Kvalitetsvurdering To bedømmere Kliniske retningslinier: AGREE Andre: Sekretariatet for Reference-programmer (SST) Randomiserede undersøgelser Systematiske oversigtsartikler Kohorteundersøgelser

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Anbefalingens styrke Behandling: Niveau A: Generelt konsistente fund fra (en systematisk litteraturgennemgang af) flere randomiserede kontrollerede undersøgelser (RCT’er) af høj kvalitet Niveau B: Generelt konsistente fund fra (en systematisk litteraturgennemgang af) flere RCT’er af lav kvalitet eller ikke-randomsirede kontrollerede undersøgelser (CCT’er) Niveau C: En randomiseret undersøgelse (høj eller lav kvalitet) eller inkonsistente fund fra (en systematisk litteraturgennemgang af) flere RCT’er eller CCT’er Niveau D: Ingen RCT’er eller CCT’er

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Resultater 4 kliniske retningslinier 14 Systematiske oversigtsartikler 6 Randomiserede undersøgelser 3 kohorteundersøgelser

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Anbefalinger

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Anamnese Klinisk undersøgelse Prognose Monitorering Konservativ behandling Sikkerhed/ bivirkninger Henvisning til kirurgisk vurdering/ ”second opinion”

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Anamnese Anamnesen skal omfatte afdækning af om der er ”røde flag” (C). Hos patienter med udstråling til ben, bør der være særligt fokus på, om der er tegn på cauda equina påvirkning og/ eller tilstedeværelse af pareser.

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Anamnese Anamnesen skal omfatte afdækning af om smerteudstråling følger et dermatomalt mønster (B) Anamnesen skal omfatte afdækning af smerteintensitet i både ben og ryg da mere intense bensmerter end rygsmerter er associeret med NRP (C)

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Anamnese Anamnesen bør afdække om udstrålende smerter provokeres ved brug af bugpresse (C) Anamnesen skal omfatte varighed af den aktuelle episode ved stillingtagen til evt. viderehenvisning (Uden evidensniveau)

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Klinisk undersøgelse Undersøgelse af patienter med bensmerter skal omfatte strakt benløft test og krydset strakt benløft test (B) Undersøgelse af patienter med bensmerter skal omfatte test af muskelkraft (B)

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Klinisk undersøgelse Undersøgelse af patienter med bensmerter bør omfatte test af dybe senereflekser (B) Undersøgelse af patienter med bensmerter bør omfatte test af følesans (B)

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Klinisk undersøgelse Konklusioner omkring diagnosen NRP bør baseres på kombinationen af flere tests (Uden evidensniveau) Værdien af kliniske tests er primært undersøgt i sekundærsektor populationer, hvilket betyder at der generelt er usikkerheden i relation til deres værdi hos primærsektor patienter.

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Prognose Test for centralisering kan anvendes til brug for prognosevurdering (B) Kan overvejes som behandlingstiltag Monitorering Patienter med mistænkt nerverodspåvirkning skal monitoreres tæt i det akutte forløb (D)

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Konservativ behandling

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Information og rådgivning Patienten bør informeres om diagnose, det naturlige forløb samt om prognose. Patienten bør informeres om vigtigheden af at forblive aktiv selv om der er smerter herved. Dog bør aktiviteter der forværrer bensymptomer undgås (B)

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Sengeleje Sengeleje for patienter med akutte radikulære smerter bør ikke benyttes, da hverken smerter eller funktionsevne forbedres, når sengeleje sammenlignes med rådgivning om at forblive aktiv (A)

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Traktion Traktion som eneste behandlingstiltag bør ikke benyttes til patienter med akutte og længerevarende symptomer på nerverodspåvirkning (A)

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Øvelsesterapi Til subakutte patienter med verificeret prolaps kan stabiliserende øvelser benyttes, da de er mere effektive end ingen behandling i (B) Til patienter med iskias og kliniske tegn på nerverodspåvirkning kan retningsspecifikke øvelser (McKenzie øvelser) i kombination med information og rådgivning om at forblive aktiv benyttes (C)

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Manipulation Manipulation kan i lighed med andre konservative behandlingsformer benyttes til patienter med subakutte og længerevarende nerverodssmerter (B)

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Akupunktur Der kan ikke gives anbefalinger hverken for eller imod akupunktur som eneste behandling til patienter med lumbal prolaps (C) Massage Der kan ikke gives anbefalinger hverken for eller imod massage som behandling til patienter ned lumbal diskusprolaps (C)

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Laser og ultralyd Der kan ikke gives anbefalinger hverken for eller imod laser og ultralyd til behandling af patienter ned lumbal diskusprolaps (C) Varme og is Varmebehandling til patienter med lumbal prolaps bør ikke benyttes (C) Det er ikke muligt at komme med anbefalinger på baggrund af litteraturen vedrørende behandling med is (ingen studier fundet)

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Medicinsk behandling Da nerverodspåvirkning kan være ledsaget af svære smerter, der eventuelt forhindrer patienten i basale gøremål som personlig pleje og søvn bør behov for smertelindrende medicin vurderes. Patienten bør anbefales at drøfte præparattype og dosis med sin praktiserende læge (uden evidensniveau)

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Sikkerhed/ bivirkninger Konservativ behandling til patienter med lændesmerter og kliniske tegn på nerverodspåvirkning må betegnes som værende sikker. I ethvert behandlingsforløb skal regelmæssig monitorering af patientens symptomer finde sted med henblik på at undgå utilsigtede bivirkninger (uden evidensniveau)

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Henvisning til kirurgisk vurdering/ ”second opinion” Patienten med lændesmerter og kliniske tegn på nerverodspåvirkning bør monitoreres/ behandles konservativt i 6 til 12 uger inden stillingtagen til eventuel kirurgisk behandling. Dette forudsat at der ikke inden forekommer alvorlige neurologiske udfald eller progredierende pareser. I givet fald anbefales det at viderehenvise patienten med henblik på kirurgisk vurdering. Såfremt patienten udvikler tegn på cauda equina syndrom, skal han/ hun straks henvises til kirurgisk vurdering.

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Perspektiver Kortlægning af danske kiropraktorers undersøgelses og behandlingsstrategier ved håndtering af patienter med mistanke om lumbal nerverodspåvirkning Retningslinier for visitation og henvisninger af degenerative lidelser i columna (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010)

Klinisk vejledning lumbal nerverodspåvirkning Tak til DSKKB Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse NIKKB Alice Kongsted Henrik Wulff Christensen