BIO-DIESEL

Biodiesel Biodiesel fremstilles ved varmpresning og efterfølgende kemisk bearbejdning, hvorunder der tilsættes methanol.

Restprodukt: Glycerol

Stregformel af rapsoliemolekyle Esterbinding Glycerol

Laboratoriefremstilling af biodiesel

Triglycerid + Methanol Glycerin + Biodiesel + 3CH3-OOC-R1, 2, 3 + 3CH3OH

Alternativ til biodiesel Koldpresset rapsolie til transport udgør et meget perspektivrigt og miljøvenligt alternativ til dieselolie.

Koldpresning af rapsfrø til olie Koldpresning af rapsfrø til værdifulde foderkager og olie kræver ikke særlig megen energi, og fremstillingen kan ske på et meget enkelt og billigt anlæg. Den koldpressede rapsolie er et spiseligt naturprodukt, som kan anvendes i en moderne dieselmotor med forkammer eller direkte indsprøjtning efter en mindre tilpasning, som typisk koster 15.000 kr. De tilpassede motorer kan fortsat bruges til almindelig dieselolie.

Ulemper ved biodiesel I modsætning hertil fremstilles biodiesel ved varmpresning og efterfølgende kemisk bearbejdning, hvorunder der tilsættes methanol. Investeringsbehov og energiforbrug ved processen er 5 gange så stort, og resultatet er et giftigt produkt, der skal håndteres fuldstændig som almindelig dieselolie. Dette skal der til for at tilpasse brændstoffet til eksisterende dieselmotorer.

Afbrænding af rapsolie

Afbrænding af biodiesel

Brændstof i generationer Første generation kommer fra sukker- og stivelseholdige afgrøder som sukkerrør, roer, majs og korn. Det er en simpel proces, fordi gærcellerne har nemt ved at gå til sukkeret. Problemet er, at råvarerne også kan bruges som fødevarer til mennesker og dyr. Prisen er derfor høj, og maden ’bliver taget’ fra mennesker. Denne problematik er beskrevet i forhold til bioeternol, men den gælder efter vores opfattelse også for biodiesel.

Brændstof i generationer Anden generations brændstof fremstilles af affald fra husstande, industri, land- og skovbrug. Det er fiberholdige restprodukter som f.eks. halm, træ, papiraffald eller – som i Brasiliens tilfælde – udpressede sukkerrør. Råvarerne er derfor billigere, og produktionen bruger i princippet ikke noget, der ellers ville blive brugt til føde. Men det er en længere og meget mere teknisk krævende opgave at omdanne f.eks. træflis til sprit. Den såkaldte cellulose skal nedbrydes, og det kræver, at man tilsætter en række enzymer. Der forskes derfor stadig for at finde den mest effektive metode.

Bioethanol – til biler eller kraftvarmeværker? Det koster mere energi og CO2 at bruge biomasse i bilerne i forhold til kraftvarmeværker. Henrik Wenzel 24/8 i Information Klimaforhold og rapsproduktion

Bioethanol – til biler eller kraftvarmeværker? Den mængde korn, der skal til at fylde tanken på en firehjulstrækker med ren bioethanol, er nok til at brødføde et menneske i et helt år. En amerikansk bilist, der fylder tanken hver anden uge, vil altså bruge kalorier nok til at holde 26 mennesker i live. David Pimtal 24/8-2006 i Information

Tony Bairs udfordring En af Europas ivrigste fortalere for bioethanol, den britiske premierminister Tony Blair, står over for noget af en udfordring. Hvis alle de engelske biler skal køre på lokalt produceret biobrændsel, vil det kræve 25,9 mio. hektar landbrugsland. England er 5,7 mio. hektar stort. Grøn venstrekørsel ville altså kræve et fire gange så stort land.

Høstudbytte pr. hektar 3-3,5 tons rapsfrø RME udbytte pr. tons rapsfrø 380 l Biodiesel udbytte pr. hektar  1100-1300 l   Dyrkede arealer med raps i Danmark (2005): 120.000 hektar Muligt udbytte af biodiesel 150.000 m3  EU's mål for biodiesel 2010 5,75 % af 2.778.000 m3 diesel 175.000 m3 biodiesel*