STUDIEKOMPETENCER I GYMNASIET EFTER REFORMEN – LÆREREN, ELEVEN, BIBLIOTEKAREN Lars Qvortrup Middelfart 23. oktober 2007.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kollegavejledning i teori
Advertisements

Lidt om vejleder rollen
24. november 2006 Lærerseminar Disposition •Soldaten i centrum •Vigtigt om læring •Din rolle i undervisningen •”Hvad vil jeg som skolechef tilbyde?”
Kvalitetskodeks for Realkompetence i Danmark DFS Forum for kompetencer den 7. september 2010 Nationalt Videncenter for Realkompetencevurderinger.
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
Samspil med den offentlige sektor er afgørende
Bestyrelsens beretning 2006 Samfundsfag og reformen.
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
Når medier ændrer normer og adfærd - Undervisningens medialisering Konference om IT og medier i undervisningen Zahle Seminarium, 22. april 2009 Stig Hjarvard.
Læring og læringsressourcer i en læringscenteroptik
Pædagogikum for ungdomsuddannelsesbibliotekarer værktøjer, viden eller ny identitet? Lise Alsted Henrichsen Bibliotekar DB og stud.cand.pæd.
Rykker vi? Eller er alt ved det gamle?
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
Design för lärande i en digital, multimodal lärmiljö
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Læringscentret og nye vejledningsformer
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
Landsorganisationen i Danmark Kompetenceudvikling til tiden K onference 5 oktober 2011 Målrettet kompetenceudvikling af arbejdsstyrken – forudsætninger.
Mediepædagogik og didaktik
Ny strategi for bibliotekerne- NU Jens Thorhauge Biblioteksstyrelsen.
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Gruppe - Hvidovre. Information og kommunikation Formålet er at fremme informationen og kommunikationen mellem de to institutioner og gøre børnene og de.
2.-generationsintranet på KU Internet, intranet, ekstranet eller "mit net"? Claus Qvistgaard It-strategichef
Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Udvikling af videnfællesskaber i en uddannelsesinstitution.
Oplysningsforbund og folkebiblioteker må sammen finde nye veje Jens Thorhauge
DDB Hindsgavl den 26. maj 2011 René Birkemark Olesen
1 Ledelse, samarbejde og lærerarbejdstidsaftalen Anders Balle.
5. Mediepædagogisk vejledning - tre eksempler
Tove Bang Hvilke ydelser skal biblioteket satse på at sælge - og er der penge at tjene? Strategimøde om betalbare ydelser Handelshøjskolens Bibliotek Århus.
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
AT - Viden i spil.
Center for Sundhedsteknologi Baggrund:  Sikre regionerne uden for storbyerne gode rammebetingelser for vidensbaseret vækst og udvikling Formål:  At etablere.
AARHUS UNIVERSITET Centre for Science Education 27. marts 2009 Centre for Science Education Michael E. Caspersen Centerleder
Ressourcer og læremidler i et didaktisk perspektiv Læring og Læringsressourcer,
BiblioteksstyrelsenDB årsmøde 2003, "projekter og udvikling" Jens ThorhaugeDias 1 Udviklingspuljen er ”seed money”  15 mio. kr. trækker mange flere penge.
- med nedslag i fremtiden Formandens beretning.
Brugerne i centrum for træfsikre løsninger
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
Fleksible partnerskabskontrakter
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Bibliotekstilbud i lokalområder -Projektmodning  Resultater  Formål Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne Varde bibliotek Esbjerg Kommunes Biblioteker Syddansk.
KVALITET OG REFLEKSIVITET I DET HYPERKOMPLEKSE BIBLIOTEKET I UNIVERSITETS- OG HØJSKOLEPÆDAGOGIKKEN Lars Qvortrup Lillehammer 25. oktober 2007.
UDDANNELSER I UDVIKLING – side 1 Skolebiblioteket som læringscenter Rikke Schultz
CBS Bibliotek …flere fremtider, én strategi René Steffensen Statsgruppens temadag 20. november 2006.
Hvad fuck kan vi bruge det til ?` Af Bo Goed Watson
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
Informationsforsyning, publicering og læring nye arbejdsopgaver for bibliotekerne Jakob Heide Petersen Sekretariatschef Biblioteksstyrelsen/DEFF.
Agenda Lidt om forhold og udfordringer E-ressourcer i undervisningen Danmark set fra luften – slip brugerne løs i samlingen Projekt Profilering.
Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.
Ny regering, nye tider – dag 1
Arbejdsrum i skyen Temamøde Kaffe og intro 13.35Om arbejdsrum i skyen samt Gyvelhøjskolens erfaringer med brug af GoogleDrive Sandwich.
J. Schirmer 26. oktober 2007 Portfolio Undervisning Læring Evaluering Dokumentation Jørgen Schirmer Nielsen.
Reform til Kærbyskolen Overordnede mål - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. -Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Hvordan samarbejder vi om kulturen?
Danskernes Digitale Bibliotek. DDB Indkøbssamarbejde DDB’s indkøbssamarbejde står for fælles indkøb, administration og forhandling af alle digitale materialer.
Modelprogram for et nyt bibliotekskoncept Tænketanksmøde nr. 1 Danmarks Biblioteksforening Jonna Holmgaard Larsen, Kulturstyrelsen d
FOLKEBIBLIOTEKET SOM LÆRINGSINSTITUTION FRA EVENT TIL DRIFT BIBLIOTEKERNE - INDGANGEN TIL LÆRING DB - DEN 17. APRIL
Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højre klik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis tegne- hjælpelinjer på.
OPLÆG TIL PRAKTIKVEJLEDERTRÆF SOSU NORD, EFTERÅR 2016.
Fag, fagligt samspil og metode
Styrkede gymnasiale uddannelser
Mere digital litteraturforsyning
Danskernes digitale bibliotek
Fremtidens bibliotek ”Folkebiblioteket – uden bøger”
Danskernes digitale bibliotek
– hvordan får vi de ansatte med?
Danskernes digitale bibliotek
Danskernes digitale bibliotek
Præsentationens transcript:

STUDIEKOMPETENCER I GYMNASIET EFTER REFORMEN – LÆREREN, ELEVEN, BIBLIOTEKAREN Lars Qvortrup Middelfart 23. oktober 2007

Disposition 1.Studiekompetencer og vidensformer 2.Informationskompetencer og mediedannelse 3.Udviklingstendenser 1.Folkebiblioteker 2.Institutionsbiblioteker 4.Gymnasiebibliotekarer: Kompetencebehov og efteruddannelse 5.Hvad kan Danmarks Biblioteksskole bidrage med?

Studiekompetencer og vidensformer

Empiri

Studiekompetencer og vidensformer Empiri Metode

Studiekompetencer og vidensformer Empiri MetodeTeori

Studiekompetencer og vidensformer Empiri MetodeTeori Metafysi k

Studiekompetencer og vidensformer Sag: Fænomenet som centrum Fag: Faget som optik på fænomenet Vidensniveauer: empiri metode teori videnskabsteori/metafysik

Studiekompetencer og vidensformer Sag Hum Samf Nat 1234 Empiri Metode Teori Videnskabsteori/ metafysik

Studiekompetencer og vidensformer Sag Hum Samf Nat 1234 Empiri Metode Teori Videnskabsteori/ metafysik Tværfagligt lærings- og læringsressource center

Informationskompetencer og mediedannelse

CIO Innovation Forum

Informationskompetencer og mediedannelse CIO Innovation Forum

Informationskompetencer og mediedannelse CIO Innovation Forum

Informationskompetencer og mediedannelse CIO Innovation Forum

Informationskompetencer og mediedannelse CIO Innovation Forum

CIO Innovation Forum: Handlingsplan, 1

CIO Innovation Forum: Handlingsplan, 2

Informationskompetencer og mediedannelse

portfolio til håndtering af selvtilrettelagt læring Den livslangt lærende arbejdstager Bourgeois (det arbejd. menneske) Portfolio som offentligt disk.- medie Den myndige medieborger Citoyen (det offentlige menneske) Portfolio som selviscenesæt-telse Den private mediebruger Homme (det private menneske)

Informationskompetencer og mediedannelse portfolio til håndtering af selvtilrettelagt læring Den livslangt lærende arbejdstager Bourgeois (det arbejd. menneske) Portfolio som offentligt disk.- medie Den myndige medieborger Citoyen (det offentlige menneske) Portfolio som selviscenesæt-telse Den private mediebruger Homme (det private menneske)

Informationskompetencer og mediedannelse Lærings- ressourcer... Den livslangt lærende arbejdstager Bourgeois (det arbejd. menneske) Wikipedia, surfing...Den myndige medieborger Citoyen (det offentlige menneske) Blogging, SMS...Den private mediebruger Homme (det private menneske)

Udviklingstendenser, folke- og institutionsbiblioteker

Mediateket/oplevelsesbiblioteket

SYMBOL INDEKSIKON TEGN ”Ligner””Forårsaget af”Konvention Billeder, film…Spor, leg, spil… Skrift (abstrakt – og frit kombinerbar)

Netværksbiblioteket

Web 2.0 Mediering og remediering Digitaliserede kulturarvsinstitutioner

Netværksbiblioteket Web 2.0 Mediering og remediering Digitaliserede kulturarvsinstitutioner Informations-repræsentationen er uafhængig er den fysiske information Biblioteket som institution versus biblioteket som (digital) funktion

Vidensbiblioteket

Bibliotekstendenser, institutionsbiblioteker

Tendens 1: –Fra semiuafhængig organisation med fokus på håndtering af fysisk samling –Til åben, netværksbaseret organisation ind i institutionen og ud i det globale informationssystem

Bibliotekstendenser, institutionsbiblioteker Tendens 1: –Fra semiuafhængig organisation med fokus på håndtering af fysisk samling –Til åben, netværksbaseret organisation ind i institutionen og ud i det globale informationssystem Tendens 2: –Fra generel informationsleverandør –Til individualisering og personalisering af vidensadgang

Bibliotekstendenser, institutionsbiblioteker Tendens 1: –Fra semiuafhængig organisation med fokus på håndtering af fysisk samling –Til åben, netværksbaseret organisation ind i institutionen og ud i det globale informationssystem Tendens 2: –Fra generel informationsleverandør –Til individualisering og personalisering af vidensadgang Tendens 3: –Fra vidensdepot –Til ”Learning Ressource Centre”

Gymnasiebibliotekarer: Kompetencer og efteruddannelse

De mange biblioteksformer –Videnshåndtering –Multimedialitet –Netværksoperatør

Gymnasiebibliotekarer: Kompetencer og efteruddannelse De mange biblioteksformer –Videnshåndtering –Multimedialitet –Netværksoperatør Den digitale formidling af kulturarven

Gymnasiebibliotekarer: Kompetencer og efteruddannelse De mange biblioteksformer –Videnshåndtering –Multimedialitet –Netværksoperatør Den digitale formidling af kulturarven Styrkelse af elevernes informationskompetencer og mediedannelse

Gymnasiebibliotekarer: Kompetencer og efteruddannelse De mange biblioteksformer –Videnshåndtering –Multimedialitet –Netværksoperatør Den digitale formidling af kulturarven Styrkelse af elevernes informationskompetencer og mediedannelse Biblioteket som ”Learning Ressource Centre”

Hvad kan Danmarks Biblioteksskole bidrage med?

”…der efterspørges informationskompetencer for folkeskole- og gymnasieelever”, ”undervisningen forventes i stigende grad understøttet af digitale ressourcer” ”Der er med andre ord brug for: –En styrkelse af skole- og gymnasiebibliotekerne –En styrkelse af samspillet mellem skole- og folkebiblioteker –En styrkelse af skole- og gymnasiebibliotekarernes uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder –En prioritering af den direkte undervisningsindsats for at styrke elevernes (især digitale) informationskompetencer –En ændring og udvidelse af skolebibliotekarens rolle til at være en slags ”information and knowledge manager” for skolens digitale informations- og vidensressourcer.”

Hvad kan Danmarks Biblioteksskole bidrage med? ”…der efterspørges informationskompetencer for folkeskole- og gymnasieelever”, ”undervisningen forventes i stigende grad understøttet af digitale ressourcer” ”Der er med andre ord brug for: –En styrkelse af skole- og gymnasiebibliotekerne –En styrkelse af samspillet mellem skole- og folkebiblioteker –En styrkelse af skole- og gymnasiebibliotekarernes uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder –En prioritering af den direkte undervisningsindsats for at styrke elevernes (især digitale) informationskompetencer –En ændring og udvidelse af skolebibliotekarens rolle til at være en slags ”information and knowledge manager” for skolens digitale informations- og vidensressourcer.”

Hvad kan Danmarks Biblioteksskole bidrage med? ”…der efterspørges informationskompetencer for folkeskole- og gymnasieelever”, ”undervisningen forventes i stigende grad understøttet af digitale ressourcer” ”Der er med andre ord brug for: –En styrkelse af skole- og gymnasiebibliotekerne –En styrkelse af samspillet mellem skole- og folkebiblioteker –En styrkelse af skole- og gymnasiebibliotekarernes uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder –En prioritering af den direkte undervisningsindsats for at styrke elevernes (især digitale) informationskompetencer –En ændring og udvidelse af skolebibliotekarens rolle til at være en slags ”information and knowledge manager” for skolens digitale informations- og vidensressourcer.” ”Danmarks Biblioteksskole vil snarest indlede forhandlinger med de relevante parter…”

TAK